Positiv podcast om psykiatrien

Podcastserie om aspekter af psykiatrien

For ikke at komme hjem til tomheden, må jeg starte noget her, jeg kan gå hjem og føre videre. M synes bestemt, jeg skal lave en podcast, fordi folk nu om dage ikke gider læse men gerne lytter. Det er nok også bedre end at få et sponsorbarn fra et sted i Afrika for 200 kr. om måneden mod at modtage et billede til jul. Hun rammer skiven temmelig godt, idet jeg for nogle måneder siden selv begyndte at undersøge, hvordan man laver en podcast. Men så døde det ud, og jeg kom ikke videre.

Serien bliver med deltagelse af professionelle, hvis jeg kan finde nogle, der vil være med, og med en personlig indledning om, hvorfor netop denne gæst deltager. På den måde vil jeg kunne afdække en lang række af aspekter af psykiatrien, sådan som jeg har oplevet den siden 2014.

Foreløbig liste over “interviewofre”

Jeg har truffet næsten alle på listen en eller adskillige gange. Eller i det mindste ved jeg, hvad de står for, fordi jeg har fulgt deres hjemmesider, Facebookprofiler mv. gennem lang tid. Det vil sige, at jeg har en eller anden form for relation til dem. Jeg ved, hvad de vil kunne bidrage med.

1. Overlægen på Brøndbyøstervej 160, afsnit 808, Melita Svraka (forhåbentlig er det stavet korrekt), hospitalspsykiatri, mangeårig erfaring. Ryger måske ud af listen pga. sprogproblemer, da hun (vist) er fra Serbien. Vi kan godt forstå hende, men vil helt udenforstående kunne forstå hende på en radioforbindelse? Hvis hun skal med, skal hun så måske bare længere ned ad listen, når jeg har fanget en flok lyttere?
2. Overlæge Kasper Thybo Reff, hospitalspsykiatri, tidligere Glostrup, nu Hillerød. Det var ham, der sagde “Du kan jo ikke holde på en kop”, da jeg havde parkinsonisme. Det var ham, der akut skaffede mig en øjenlæge, da jeg pludselig ikke kunne se. Det var ham og Christina, der gik til Poul Videbech og spurgte, om ECT ville kunne hjælpe på parkinsonisme.
3. Christina Skovsende Eriksen, Cand.Pharm, tidligere Glostrup, nu ? Hun var makker med Kasper i “Akutteamet” i Glostrup. Vi holdt ugentlige møder, og de levede med mine regneark, hvor jeg kategoriserede bivirkningerne fra 1 – 10 og lavede grafer, så det var let og hurtigt at overskue, når man “kun” har en time. Det var hende, der kiggede tvivlende på mit læs af diverse dyrt indkøbt urte- og naturmedicin og spurgte, hvad jeg ville med det?
4. Poul Videbech, Professor, Dr. Med. Danmarksmester i ECT, Glostrup. Der er simpelthen ingen i Danmark, der ved mere om ECT end ham. Jeg ved, han er en meget flink mand:
   1. Vi bytter links. Jeg har leveret ham tonsvis af indgående links, og han linker også til min side.
   2. Engang efter en ECT-behandling bankede jeg simpelthen på og spurgte, om han havde 30 minutter. Det havde han og vi talte om hans nyeste forskning. Desværre kan jeg ikke huske noget nærmere 🙂 
5. Tidligere sygeplejerske med speciale i ECT, nu ?.
6. Merete Nordentoft, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) og overlæge på Bispebjerg. Aktiv i debatten om 10-årsplanen
7. Gitte Askær Sørensen, min kontaktperson gennem ni år i Distriktspsykiatrien, ambulant psykiatri.
8. Pia Olsen Dyhr, formand for SF. Viden om – og holdninger til – 10-årsplanen for psykiatrien. Hvornår sker der noget?
9. Formanden for Psykiatrifonden. Hvad er status på deres forskellige udviklings- og afklaringsforløb, som jeg selv nød godt af, og som kommunen betalte mere end 150.000 kr. for – men det var også virkelig godt. 
10. Pia Glyngdal, tidligere klinikchef på Psykiatrisk Center Hvidovre. Da jeg fik at vide, at det var hende, der skulle skrive en speciallægeerklæring til Hvidovre Kommunes rehabiliteringsteam, sagde/skrev alle til mig: “Så er du i gode hænder”. Det var fuldkommen sandt.
11. Jeg ledte efter en psykiater, der både vidste noget om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom. Den slags kan ikke lige Googles. Pia Glyngdal foreslog Pia Bohn Christiansen, så det blev hende, der udredte mig for Aspergers syndrom. Dejligt menneske, sindssygt dygtig og værd at vente knapt et år på.
12. Anette Friis, min psykolog gennem herrens mange år. Vi kunne passende få en snak om, hvorfor psykiatri og psykologi er adskilte størrelser; bortset fra det er emnerne legio.
13. Amar Al Molem, der er min tandlæge. Vi kunne tale om mundtørhed, hvad der bevirker den, hvordan man imødegår den og om “Vil du have den rigtige behandling eller den billigste?” Skulle kommunen have betalt, havde jeg fået den billigste, der havde bestået af en kunstig både over- og undermund. Jeg betalte selv over 100.000 kr., så jeg fik den rigtige behandling. Nu har jeg en enkelt tand, der ikke er en krone, men det kan man ikke se.
14. Der kan måske komme flere på listen …

De kommer ikke med

Mange vil måske mene, at jeg burde inkludere diverse patientforeninger så som SIND og Depressionsforeningen. De kommer ikke med, idet de har været helt usynlige i debatten om 10-årsplanen.

Formanden for SIND var på et tidspunkt deltager i “Aftenshowet” som jeg for første og sidste gang tændte for, fordi hun var med. Hun sad og græd for åben mikrofon i et program mange ser, fordi hun var så berørt over, at en kollega, var blevet dræbt på en vagt. Jeg ville også være berørt over sådanne frygtelige erindringer; men en formand for en patientforening skal ikke sidde og græde for åben skærm, når hun i virkeligheden skulle forholde sig til 10-årsplanen. Det er der ikke meget politisk slagkraft i. Der mistede de et medlem.

Også Depressionsforeningen har jeg meldt mig ud af. Dels pga. deres manglende engagement i debatten om 10-årsplanen, dels fordi jeg er så evindeligt træt af at høre og læse om Peter Øvig Knudsens 7 ECT-behandlinger. Jeg har fået over 100, men er selvfølgelig ikke et kendt ansigt.

Da jeg her på 808 fortalte lidt om mine foreløbige overvejelser om en podcast, sagde en medpatient: “Så skal du virkelig tale med xyz; han har været udsat for tortur i psykiatrien”. Hertil har jeg kun at sige, at sådan en serie bliver det ikke!

Det bliver en positiv fortælling om psykiatrien. Det bliver en serie, der forsøger at dele viden krydret med lidt personlige oplevelser og tanker.

Teknik, ting og sager

Hvis ens podcast skal være værd at lytte til, skal den forberedes ordentligt. ChatGPT leverede et godt svar, da jeg spurgte: “How do I produce a great podcast?”. Min erfaring er, at man får bedre svar, hvis man spørger på engelsk.

Der er mange fine videoer på YouTube om det at producere en podcast. Jeg har fundet frem til Pat Flynn, der i punktform forklarer alt, hvad der er værd at vide. Den bedste hedder efter min opfattelse: “How to start a podcast – Beginner podcasting tutorial”.

Der skal selvfølgelig noget udstyr til, når lyden skal være i orden, for hvem gider lytte til en podcast med elendig lyd? Men det kan holdes inden for en fornuftig økonomisk ramme. Jubi, så bliver der noget nyt både hardware og software at nørde med.

Jeg vil begynde med at sikre deltagere, da der ikke er grund til at investere i udstyr, før jeg ved, om nogle har lyst at være med.

---

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

---

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.