Folkelig opstand

Udlændingelovens § 7, stk. 3

“I tilfælde omfattet af stk. 2, hvor risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 2.”

(Hele § 7 er her.)

Fra Kristian Hegaards Facebookprofil har jeg hugget dette om “hjemsendelserne”:

Kristian Hegaard, Radikale Venstre, må forventes at vide, hvad han taler om, da han er udlændingeordfører og jurist.

Danmark går ikke længere “enegang”

Nu har Viktor Orbans Ungarn besluttet også at sende mennesker fra Syrien “hjem”, og han gør det med henvisning til Danmarks indhentelse af baggrundsoplysninger. Er det en mand og et land, vi skal være stolte af at være i samme båd som?

Ungarn har næppe udrejsecentre (men jeg ved det ikke konkret), så her er flysædet på vej mod Damaskus vel reserveret med det samme?

Generelle eller individuelle forhold?

Udlændingestyrelsens direktør Niels Henrik Larsen sendte forleden et nyhedsbrev som svar på den megen kritik af styrelsens sagsbehandling. Nyhedsbrevet findes her på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside. Efter direktørens mening sender Danmark mennesker fra Syrien “hjem” (dvs. til udrejsecentrene, da vi ikke har en udleveringsaftale med Syrien, jf. Mellemfolkeligt Samvirke, afsnittet: “Hvorfor går vi ind i denne sag?”) med den begrundelse, at de alene er tildelt en midlertidig opholdstilladelse med henvisning til de generelle forhold i Syrien – ikke med henvisning til individuelle forhold, altså forhold hos det enkelte menneske. Dette hjemler § 7, stk. 3.

Den folkelige opstand

Det må da snart gå op for regeringen, at vi danskere ikke vil finde os i de såkaldte hjemsendelser til et land, der regeres af en diktator, som har gasset en stor del af sin egen befolkning og sendt halvdelen af indbyggerne på flugt siden 2015 – det år vi så flygtningene vandre på motorvejene på vej mod sikkerhed og tryghed, væk fra en ti år lang borgerkrig.

Der er oprettet mindst to borgerforslag, hvor man kan skrive under som protest, og det har jeg gjort, da det er den eneste mulighed, jeg har. Jeg kan ikke deltage i demonstrationer. Det er noget rod, at der er oprettet mere end et borgerforslag; på den anden side er det fuldt forståeligt, for der er ikke mange andre måder, de udsatte kan komme til orde med deres frustration over tingenes tilstand. Og deres angst for hensættelse i udrejsecentre eller placering i et flysæde på vej mod Damaskus.

Salig retsfilosof Alf Ross beskrev i bogen “Ret og retfærdighed” rammende med sin positivistiske tilgang, at man ikke kan sige, at lovene er “uretfærdige”, når de er vedtaget af et demokratisk valgt folketing. Er man uenig, må man finde andre måder at vise det på. Og det er netop det, der sker i øjeblikket fx med oprettelsen af borgerforslagene, de coronasikre demonstrationer i onsdags i de større byer, debatterne på Facebook, Nyborg Gymnasiums rektor i spidsen for sine udvisningstruede elever osv.

Min egen “folkelige opstand”

Jeg er ven med Monica Krog-Meyer på Facebook. Hun var til demonstrationen i onsdags og skrev efterfølgende, at det var trist, at der var færre til denne end til demonstrationerne mod 5G og Bill Gates. Det har hun ret i, men hun overser den folkelige opstand, der er meget værd. Danskerne vil ikke være med længere, og det vil støttepartierne heller ikke. Jeg har selv sendt en mail til Radikale Venstre om, at jeg gen-indmelder mig, selvom jeg lige har meldt mig ud, at dette er noget roderi, men at jeg gør det som en art protest mod Socialdemokraternes fremvisning af en hård linje på flygtningeområdet, hvorved de næsten kommer til at ligne Dansk Folkeparti