, ,

Firefox 4.0 er her

Der var engang, jeg troede, at Internettet var lig med Internet Explorer.

Det var dengang jeg heller ikke anede, hvordan pokker man fik uploaded en fil til internettet, og før det gik op for mig, at en browser bare var et stykke software, man brugte til at bladre med. Ergo troede jeg, at Internettet var lig med Microsofts Internet Explorer. Der er løbet meget vand i stranden siden, og jeg har siden 2005 benyttet mig af Firefox som browser, fordi den er sikrere og nu i version 4.0 meget hurtigere. Den skulle være op til 3,6 gange hurtigere end sin egen forgænger version 3,6.

Der er noget fantastisk over et helt nyt stykke software! I starten – altså inden man får det tildænget med alle sine personlige tilføjelser – er Firefox 4.0 et paradis for purister. Alting gemmer sig bag den orange Firefox-knap, og der er kun den ene. Man kan selvfølgelig vha. højreklik vælge at få menuer og bogmærker vist, men hvis man tilhører puristerne, er der noget fantastisk over en næsten blank skærm, hvor der kun er det, man aktuelt bruger.

En af de fantastiske ting ved Firefox er, at man kan gå i gang med at få den til at se ud og fungere helt, som man ønsker det. Der findes et hav af tilføjelser, som man bare kan vælge og vrage i blandt, og der findes rigtig mange “personas”, der handler om, hvordan Firefox skal se ud. Sædvanlig findes der også en masse temaer, der også handler om, hvordan Firefox skal se ud, men lige nu er der kun et – de rare udviklere skal jo lige have tid til at skrive dem om til den nye version.

Man kan også konfigurere Firefox helt om ved i adresselinjen at skrive “about:config” så får man en liste over alle konfigurationsmulighederne. Jeg vil dog ærligt tilstå, at jeg aldrig har haft mod til at ændre på nogle af disse konfigurationer. Jeg gider ikke sidde tilbage med en browser, som jeg selv har vandaliseret.

Hvis du stadig hænger i Internet Explorer, vil jeg gerne opfordre dig til at prøve den nye Firefox, for her er virkelig mange muligheder. Hvis du bruger Bullguard som sikkerhedspakke, skal du være opmærksom på, at lige her i den første tid skal du slå tilføjelsen BullGuard Safe Browsing Toolbar fra. Toolbaren får nemlig Firefox til at holde op med at svare på Google-søgninger.

 

4 replies
  1. Ellen
    Ellen siger:

    Grin bare, men min internetverden er også kun IE, og jeg er så dum på det punkt… vælger man bare en anden browser, og så kører det sådan lige vupti?
    Hent, installér, og det er det?
    Kan man have flere browsere og skifte lidt imellem dem, sådan efter hvilket humør man er i?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Ellen Ja, det er så nemt klik og installer. Under installation bliver du spurgt, om du ønsker at importere dine bogmærker fra et andet program, og det du vil sikkert gerne, så her vælger du hvilket program, du vil importere fra. Du kan sagtens have flere browsere og skifte ud fra dagsformen. Hvis du ikke kan lide Firefox. ja så er det bare at afinstallere den igen. Men giv den et skulderklap i en uge, så er jeg sikker på, at I to er perlevenner 🙂

      Svar
  2. Eric
    Eric siger:

    Ja, der er sket meget på browserfronten såvel som på nettet. Det er imponerende, at programmerne er gratis, når man tænker på, hvor meget arbejde, der må ligge bag.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric – ja mon ikke. Jeg købte, lige da jeg begyndte at bruge Firefox, en bog om den; det var selvfølgelig den nyeste. Indeni har jeg skrevet 04-2005, og den handler om ver. 1.0. Jeg overvejer at smide den ud, men vil alligevel skimme den igen, for det kan jo være, at nogle af de gamle tips & tricks virker endnu.

      Jeg begriber heller ikke, at det kan laves gratis. Der må jo sidde folk nat og dag og arbejde på alt det jeg bare henter ned. Jeg støtter lidt ved af og til at købe lidt merchandise i shoppen, men de par kopper, en rygsæk og ti kuglepenne rækker nok ikke langt i det samlede regnestykke.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *