Uden internet
Pludselig stod forbindelsen af.
Paradoksalt nok kommer det første indlæg i lang tid på et tidspunkt, hvor jeg i realiteten er afskåret fra omverdenen.
Jeg sad helt fredeligt i aftes og surfede lidt rundt på internettet, og pludselig var det slut. “Siden kan ikke vises” sagde den, uanset hvilken side jeg prøvede at komme ind på. OK man genstarter computeren som det første; det hjalp ikke. Næste skridt var at nulstille modemmet ved simpelthen at slukke det, vente 10 sekunder og så tænde igen. Det hjalp heller ikke. Nogle gange hjælper det at gå i seng og så håbe på, at det er gået over af sig selv dagen efter – men det er ikke gået over.
Windows’ fejlfindingsværktøj foreslog som det sidste at kontakte udbyderen. Da problemet i langt de fleste tilfælde findes lokalt hos en selv, orkede jeg næsten ikke at kontakte TDC, men gjorde det alligevel. Der var gevinst i den forstand, at der er en fejl hos TDC, som gør, at mit modem ikke “kan trække IP-adressen”. Det siger mig ikke så meget, men jeg er næsten glad for, at fejlen ikke er hos mig selv, for jeg ville ikke ane, hvordan jeg skulle udbedre den efter at have forsøgt de almindelige høker-løsninger. Hvad jeg ikke kan forstå er, at min telefon virker. Det er jo IP-telefoni, så enten kan man vel trække IP-adressen eller også kan man ikke?
De starter med at reparere på sagerne på tirsdag mellem 08:00 og 10:00, og det kan man vel ikke forlange bedre. I mellemtiden glæder jeg mig så over at have et mobilt bredbåndsmodem fra OiSTER, så jeg ikke er helt afskåret fra omverdenen. Når man ikke kan komme på nettet, går det pludselig op for en, hvor afhængig man er af det. Ingen e-mails, ingen netbank, ingen ruteplanlægger, ingen rejseplan, ingen noget som helst.
I lang tid har jeg ellers tænkt, at det var en unødig luksus at betale 159 kr. til OiSTER hver måned, når jeg næsten aldrig bruger det mobile bredbånd, men pludselig sidder jeg her og er så glad for at have muligheden.
Jeg vil sige som Kirsten, at det er godt, du har en faglig og pragmatisk tilgang til det – men den med at slukke og tænde for det hele én ting ad gangen var selv jeg trods alt nok startet med 🙂
Håber de snart finder fejlen, så du er fuldt på igen.
Selv om jeg har firmabetalt bredbåndsforbindelse (og dermed betaler multimedieskat), har jeg lige bestilt abonnement til Net1, som efter egen påstand dækker hele Skandinavien; selv på landevejene i en bil. Jeg håber de har ret i, at det dækker overalt, for jeg savner at have internetforbindelse på ødegården. Så kan man vist efterhånden tale om afhængighed, kan man ikke?
Jeg håber virkelig på at være fuldt kørende igen på tirsdag, men jeg tør næsten ikke tro, at det kan være sandt. Men jer er glad for at have en netbook, der kan tage over, når nu skaden er sket. Net1 lyder spændende, og jeg kan godt forstå, du savner nettet på ødegården. Når man er vant til at være på nettet konstant er det nærmest ikke til at undvære. Jeg tror dog, at du har langt til afhængigheden 🙂
Gys!
Godt du blev reddet af mobilbredbåndet. Skete det her i huset, ville vi være henvist til sysler som at læse eller måske endda se fjernsyn. Internetadgang er endnu ikke en menneskeret, men mon ikke det kommer?
Ja helt reddet er jeg så desværre ikke for pludselig kan jeg ikke få det mobile bredbånd til at virke på min stationære og primære computer. Så nu har jeg måttet ty til en af “minierne.” Men du har ret i, at det er gys og gru, og på en eller anden måde har jeg ikke tillid til, at det virkelig vil virke på tirsdag kl. 10:00.
Jeg overvejer, om der evt. skulle være en Barnaby på DR1 i aften 🙂
Hej Hanne
Man må sige, at det var godt, det skete hos dig, når det nu skulle være. Du arbejder med den salgs til daglig og går ikke i panik, men afprøver forskellige muligheder. Helddigvis har du så også et mobilt bredbånd ved hånden, så helt ilde er det jo ikke. Det er dog en gåde, hvorfor IP-telefonien virker? Mmen godt det samme.
At det også fik dig på banen i din blok er en tillægsgevindst for os andre.
God weekend!
Venlige hilsner
Kirsten
Kære Kirsten
Tak for din store tillid. Lige nu er jeg dog ved at gå let i panik, for pludselig kan jeg ikke få bredbåndsmodemmet til at fungere på min stationære pc, og det virkede da for to timer siden. Grrrr.
Også gode weekendhilsner til dig/jer.
Hanne