, ,

Design

Leder med lys og lygte

Det jeg leder efter er et nyt tema/design til bloggen, og jeg har snart kigget mange igennem, men lige meget hvad jeg kigger på, har de en eller anden mangel:

En typisk mangel er datoen for indlægget, som jeg synes, skal vises som noget af det første. I flere temaer vises datoen som et tag, og det er ikke hensigtsmæssigt.

De fleste temaer viser ikke arkivet, og det vil jeg da helst ikke undvære. Det er da sjovt at kunne se tilbage til bloggens spæde begyndelse i 2005.

Jeg har så kigget lidt på det gratis “Twenty twelve”, der – bortset fra det med datoen – ser fint ud. Det er meget enkelt og klart, men skriften er ikke så tydelig som i det nuværende tema.

Det vigtigste for mig er, hvad læserne synes, så nu prøver jeg at installere “Twenty twelve” som en test, og så vil jeg blive glad for at høre, hvad I synes. Bare læg en kommentar – på forhånd mange tak! Du må også meget gerne begrunde dit svar, fx hvorfor du bedst kan lide det gamle eller det nye tema.

Specielt til Kirsten BR: Med dette tema kan du zoome!

Personerne på billedet i toppen er: Mine forældres vielse i 1955, min farfar, min far og min mor. Der er vandmærker på fordi jeg ikke gider, at andre slægtsforskere hugger billederne.

Jeg har ændret på frisen, fordi det er pænere, når alle billederne er s/h. Det er nu i stedet: Mine forældres vielse i 1955, min farfar, min far og mig. Der er så mange der siger, at vi ligner hinanden, og det kan man – synes jeg da – se på dette billede.

14 replies
  1. Inge
    Inge says:

    Nydeligt og enkelt design, men hvor er din blogliste. Er i øvrigt helt enig indlægsdatoen skal fremgå øverst i indlægget.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Inge

      Jeg tror faktisk aldrig, jeg har haft en blogliste, men sikker er jeg ikke.

      Jeg spørger Henny om det med datoen, og så tror jeg, jeg kører videre med dette design.

      Svar
  2. Ellen
    Ellen says:

    Det er et nydeligt tema – min erfaring er, at hvis de er ‘interessante’, er de for spraglede. Det skal være enkelt – uanset læsernes alder – fordi det er tekst og eventuelle billeder, der skal danne fokus.
    Det med datoen er ganske rigtigt uhensigtsmæssigt; den skal øverst, men ellers er der ofte masser af widgets, man kan proppe ud i sidebjælkerne. Jeg synes, at det er ligemeget med en kalender – dem har man 100 af i forvejen, og man har ikke brug for sådan en, når man læser en blog. Kan arkivet ikke komme som en rullevindue, så ikke det fylder så meget? Og hvad med en blogliste? Metadata bør være nederst, for det er kun dig selv, der har brug for dem.
    Sorry – men du spurgte jo om vores meninger 😉

    PS: Hvad er grunden til, at du har “100 ting” og “29 sande”? Er de 100 ting da bar’ løgn? 😀

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      Mange tak for din kommentarer. Jeg labber dem i mig, og jeg spørger mine læsere, da jeres meninger er vigtige for mig.

      Både de 100 og de 29 er sande 🙂 måske kan jeg finde et bedre navn til de 29…

      Jeg tror måske, Henny vil være sød at hjælpe med at få datoen flyttet op, hvis det bliver dette tema, valget falder på.

      Du har også ret i, at metadata skal flyttes ned til sidst.

      Kalenderen er sådan meget god til at se, hvor der er et indlæg, men det kan såmænd godt være, den er helt overflødig.

      Jeg vil straks gå i gang med at se, hvad jeg kan gøre i forhold til dine forslag. Tusind tak for dem, det var jo lige det, jeg gerne ville.

      Svar
  3. overleveren
    overleveren says:

    Altså bortset fra at det tema du bruger der ligner det alle wordpress blogs bliver startet med og som derfor er det mest udbredte overhovedet (der er mange der ikke får det rettet) så er det et velfungerende og veldokumenteret tema – det kan det hele … men interessant, det bliver det aldrig 🙂

    Jeg har ikke de store erfaringer med wordpress på eget domæne, men troede naivt at der for det første var mange flere temaer dér, flere plugins, flere tilpasningsmuligheder så det må da kunne lade sig gøre at finde et tema du kan lide, og som kan få de ting de steder du gerne vil have.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Overleveren

      Enig – det er uinteressant! Jeg kan dog godt lide enkeltheden, og jeg tager hensyn til, at en del af mine læsere formentlig er ældre mennesker, da jeg færdes meget i slægtsforskerkredse, som typisk er noget, folk kaster sig over, når de er kommet op i årene.

      Jeg har kigget på virkelig mange temaer, men tit er der bare et enkelt lille screenshot til at vurdere udfra, og der kan man så ikke se, om der er det man efterspørger, men jeg leder videre… Det ville være fedt, hvis jeg – som Henny – kunne lidt CSS og PHP, for så kan man for alvor tilpasse selv, men det kan jeg desværre ikke.

      Svar
  4. Donald
    Donald says:

    Jeg kan heller ikke finde passende “skin” til mine weblogs, og derfor fastholder jeg “The Journalist 1.9” selv om den er forældet, og WPress giver den ikke fra sig til nye weblogs. Men på en alternativ blog har jeg experimenteret med andre, og på udtale.wordpress.com bruger jeg The Widely Theme, det er nogenlunde OK. Jeg skriver ikke for nogen på den blog, det er bare afprøvning af design. 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Det er slet ikke let det med temaerne, for der er så usigelig mange muligheder. Journalist kan jeg faktisk også godt lide, men jeg vil ikke installere noget, der ikke vedligeholdes længere – men jeg er jo også overdrevent hys med sikkerhed. udtale.wordpress.com er da umådeligt enkel grænsende til det kedelige 🙂

      Svar
      • Donald
        Donald says:

        Nej man skal netop ikke installere noget, som er forældet og “deprecated”, det er derfor jeg holder “The Widely Theme” i baghånd. Det skin har også plads til store billeder (måske er det derfor de kalder det “Widely”?) 🙂

        Svar
  5. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Det er da et meget fint og enkelt design. Det med datoen er da noget mærkeligt noget. Det vil ikke være særlig svært at tilføje datoen i php. Jeg er enig med dig i, at det er hensigtsmæssigt at kunne se datoen på et indlæg som noget af det første.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *