, ,

Gamle billeder med PhotoScape X

Svært at finde et collageprogram

Gamle billeder med PhotoScape X

Jeg har brugt virkelig lang tid på at finde et collageprogram, hvor billederne kan føjes ind over hinanden (blende). Om det er lykkedes, ved jeg endnu ikke, for så længe har jeg ikke leget med PhotoScape X, der koster 319,00 kr., som det endte med.

Jeg havde tidligere et program, jeg var meget glad for, og som løste opgaven til perfektion. “Photo Tangler Collage Maker” lavede billedet i toppen af posten. Efter en opdatering af Windows, fungerede det pludselig ikke længere. Sælger var fin, så jeg fik pengene tilbage.

Gamle billeder med PhotoScape X

En irriterende detalje ved PhotoScape X er, at der nede i højre hjørne er en lille boks med roterende reklamer for betalingsversionen. Hvorfor i alverden skal jeg finde mig i den, når jeg har betalt? Man får ikke en licensnøgle, et nummer eller andet, der kan indsættes et eller andet sted, som evt. kunne få boksen til at forsvinde. Det, at skidtet farer rundt, gør, at jeg har svært ved at holde koncentrationen, selvom boksen ikke er større end vist her.

Svært at finde et rigtigt collageprogram

Søger man med Google efter collageprogrammer, dukker der naturligvis mange op. Det er bare svært at finde et, der er et virkeligt program, man installerer på PCen, og som ikke skal købes via Googles butik (som jeg ikke kan få til at fungere). Mange byder sig til med at være gratis, men når man undersøger det nærmere, koster det kassen at slippe for vandmærker, at bruge deres tusindvis af skabeloner mv. Selvfølgelig skal firmaerne have betaling for deres arbejde. Det ville bare være rart, hvis de også skrev, hvad den fulde version koster.

Når man søger efter collageprogrammer, dukker der også masser af online-tjenester op. Det vil sige, at man laver hele arbejdet på nettet, og at man derfor selvfølgelig skal sende sine billeder til tjenesten. Det tiltaler ikke mig. Jeg vil gerne selv bevare kontrollen over mine billeder og andre ting. Et er, at mit liv og min historie ligger på nettet; mine billeder behøver ikke også at gøre det, med mindre det er på min egen hjemmeside, hvor jeg selv har kontrollen.

Mange er glade for og anbefaler “Canva”, der selv i den gratis version kan virkelig meget. Jeg eksperimenterede lidt, men afinstallerede det hurtigt, fordi det var for bøvlet, hvis man ikke ville bruge deres prædefinerede skabeloner. Jeg foretrækker at bestemme selv.

Collager er leg

Det er herligt at dykke ned i et nyt programs mysterier og hemmeligheder. Sådan leger jeg godt længe. Det er næsten lige så sjovt og inspirerende som data i tabeller. Sandheden er selvfølgelig, at programmerne har mange fællestræk, da forbrugerne efterspørger nogenlunde det samme. Mange går op i bryllupshilsner, børnebørn, hundehvalpe og den slags, og derfor er der skabeloner til det. Former og farver varierer fra skriggrønne hjerter til lyserøde kageopskrifter. Nygifte par står i aftensolen på Zanzibar osv. Hvis man skulle have behov for at sende en bryllupshilsen derfra, er det selvfølgelig rart nok med en skabelon.

Mit formål kun er at puste liv i de gamle billeder. Collager er sjove, fordi de kan sættes sammen, så fællestræk kan vises. Mine gamle billeder betyder meget for mig. Collagen herunder vedrører min adoptivslægt.

  • Øverst række er min far i tre forskellige aldre (50 år, ca. 14 år og ca. 1 år).
  • Næste række: mine forældre på bryllupsdagen i oktober 1955. Min far og mig da de lige har hentet mig i 1966. Kvinden med den enorme hat er min farmor, som jeg desværre aldrig har truffet.
  • Nederste række: Mig selv * to i 2006. Det sidste er min far med “Cikel” (til højre). Det skønne ved det billede er drengen til venstre, fordi cyklen må være hans fars eller en anden voksens, han har lånt til lejligheden. Den er alt for stor til ham. Er han nogensinde kommet op på den?

Gamle billeder med PhotoScape X

En klassiker

En klassiker

Dansk design

Jeg holder meget af klassisk dansk design, og Hans Bøllings bakkebord herover har jeg ønsket mig, siden jeg var 10 år (ca.).

Det er så smukt og enkelt og samtidig funktionelt. Bakkerne har forskellig farve på hhv forside og underside, så man kan få dem til at passe med gulvtæpper, og hvad man ellers måtte have i stuen. Jeg har et blåt gulvtæppe og har derfor valgt, at den nederste bakke skal have den blå side opad. Men bordet sælges i et utal af variationer, der laves af Brdr. Krüger.

Hvor er jeg glad for det. Det ankom i dag. Det passer perfekt i min stue.

Som sagt har jeg ønsket mig det i virkelig mange år. På kollegiet var der ikke plads, det var der heller ikke i Vanløse, men her i Hvidovre er der masser af plads, så hvorfor er bakkebordet ikke kommet indenfor noget før?

Historien kort

Såmænd så tosset: den dag jeg flyttede ind her, stillede jeg ved en tilfældighed en massiv skumgummipude mellem vinduerne, så flyttemændene kunne få en cola og have et sted at stille den. Og sådan blev puden bare stående i 12 år og agerede bord, for den fungerede jo da godt nok…

Og hvor kom puden så fra? Jo engang for mange år siden havde jeg en diskusprolaps mellem 4. og 5. lændehvirvel, og fysioterapeuten anbefalede en pude, hvor jeg kunne ligge med benene opad og hen over, så jeg var i Herlev og købe puden. Det må være 20 år siden. Tingene holder godt hos mig.

Men nu er det slut med puden; de kan komme i kælderen, hvis der nu skulle blive bøvl med ryggen igen. Bakkebordet passer noget bedre her hos mig.

,

Intensivt kursus

På kursus selvom jeg har Aspergers syndrom

Kurset er overstået

Og jeg er brugt, der var langt hjem fra Aarhus, og jeg har sovet 10 timer i nat, men det var utrolig godt. Jeg har lært virkelig meget, det var et meget intensivt kursus (1:1), og jeg har taget mange noter. De fleste er læselige. Jeg håber, jeg kan finde ud af at bruge det lærte. Mange af værktøjerne var nye for mig, så jeg skulle stå på tæer, men det er også helt okay – jeg elsker jo læreprocesser. Trin 1 er herefter at prøve at lave nogle designændringer her på bloggen og at få styr på billederne, for det ser ud ad h… til nu og har gjort det længe, men jeg har ikke vidst, hvordan jeg skulle gøre det rigtigt.

Jeg glæder mig til at fortælle min kollega, hvad Michael og jeg har arbejdet med og til at fremvise konkrete resultater. Trin 2 er at prøve nogle af teknikkerne på arbejdet. Jeg ser frem til det.

Noget af det jeg glædede mig til var at surfe rundt på nettet og se, hvad der var lækre hjemmesider, og hvad der bestemt ikke var. Konklusionen er, at man har skabt 80 pct. af en lækker side, hvis:

  1. der er luft omkring elementerne
  2. der er styr på linjerne (elementerne holder kant)
  3. elementer, der hører sammen, er afgrænsede
  4. der er brugt lækre billeder, hvor farverne passer i profilen

Dvs. det er ikke nødvendigt med elementer, der hopper og danser! Faktisk giver det en u-lækker hjemmeside.

En heldig fleksmedarbejder

Jeg føler mig som en heldig fleksmedarbejder:

  1. jeg har en kommune, der vil betale for et kursus
  2. jeg har et arbejde
  3. jeg har et arbejde, der er meningsfyldt
  4. jeg har verdens bedste chef

Det er godt, jeg ikke gav op og gav mig til at sortere rugbrødet nede i Netto, som jeg ellers tænkte på, da jeg senest var indlagt.

, , , ,

På kursus selvom jeg har Aspergers syndrom

På kursus selvom jeg har Aspergers syndrom

På kursus selvom jeg har Aspergers syndrom

Jeg er en medarbejder, jeg skal på kursus selvom jeg har Aspergers syndrom, jeg er værd at smide penge efter. Det er fantastisk. Jeg havde ikke troet, det kunne ske igen, men i morgen går toget til Aarhus, godt nok med skift i Odense, hvor jeg skal være sammen med vores faste samarbejdspartner Michael Storm i to dage til eneundervisning. Jeg har ikke været på kursus siden før 2013, så nu føler jeg mig som kongen af Danmark. Det er alt sammen så nyt og spændende. Det er vild luksus.

Jeg skal lære om designdelen af det at skabe websites, for teknikdelen kan jeg. Jeg er meget spændt på, hvad der er et lækkert website og hvad der ikke er. Jeg glæder mig i det hele taget helt vildt.

Træerne vokser ikke ind i himlen, og det har jeg også sagt til min chef/kollega. Det var han heldigvis godt klar over og sagde “Bare rolig andre bruger tre år på at blive webdesignere. Jeg forventer ikke, du kan lære det på to dage”. Det blev jeg utrolig glad over, han sagde, for jeg var selvfølgelig begyndt at opbygge et indvendigt forventningspres. Sådan er jeg jo: altid bange for ikke at slå til.

Et er at komme på kursus

Et andet er hverdagen. Det går så godt, og jeg er så glad, også når vækkeuret ringer 05:45 tre dage om ugen, og jeg skal med toget til Midtsjælland. Chefen/kollegaen er glad, jeg er glad, intet kunne være bedre.

Betydningen af at have et arbejde

Jeg talte med speciallægen om disse ting i dag og hun sagde meget klogt: Den bedste medicin for mange ville være at give dem et arbejde. Det kan jeg kun være enig med hende i. Det betyder så meget at være et menneske, der bidrager på arbejdsmarkedet. Jeg kan kun bidrage med 15 timer, men lidt har også ret. Da Torkild Sonne for omkring ti år siden startede sine første projekter, skrev jeg ham faktisk en ansøgning, men selvfølgelig fik jeg ikke engang et svar. Nu til dags har han modtaget adskillige priser for sit arbejde med mennesker på autismespektret. Arbejdet startede med, at hans søn havde Aspergers syndrom og hvordan kunne der findes en plads til ham på arbejdsmarkedet?

Selv synes jeg, at jeg kan knejse med nakken, nu hvor jeg har noget at stå op til, nu hvor jeg bidrager, og nu hvor jeg har en funktion i det daglige. Jeg klarer mig som hovedregel rigtig godt, og det har jeg tænkt mig at blive ved med også selvom det betyder, at jeg skal føre alle mine skemaer, der som hovedregel er “hemmelige”. Jeg monitorerer mange ting og samlet set vil mange finde det lidt tosset, men det er så en del af mig. Så er jeg lidt tosset…


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.