/4 Kommentarer/i , /af ,

Hvorfor besøger folk et website?

Hvorfor besøger folk et website?

Tanker om webdesign

Hvorfor besøger folk et website?

Jeg har brugt hele dagen på at implementere Lisbeth Scharlings tips og tricks. Jeg er ikke i mål, men jeg er kommet et stykke af vejen, og jeg har god gavn af Zoom-seancen. Den er en kæmpe hjælp. Der er emner, jeg har afspillet flere gange for helt at forstå, hvad hun mener. De noter kunne jeg aldrig have taget. Det er sikkert en forretningsidé, hun kan komme langt med.

  • Noget af det, vi talte om, var »Hvorfor besøger folk et website?«
  • Jeg kan så godt lide at høre hende sige »De kommer ikke, fordi det ser smart ud. De kommer, fordi de vil se, om siden har det indhold, de søger«

Sådan har jeg det jo også selv. Jeg kommer efter information, efter nyheder, efter hjælp til noget jeg er i tvivl om, efter viden osv. Jeg kommer ikke for at nyde hoppende og dansende elementer. Sker der for meget på en side, er jeg også den, der er smuttet, for jeg kan ikke rumme de mange indtryk.

»Månen har den farve, måner skal have«

Mine faste læsere er naturligvis vant til, at siden ser ud, som den har gjort i årevis: »Månen har den farve, måner skal have« (Clara Pontoppidan i tv-udgaven af Gustav Wieds »Skærmydsler« 1961), og man skal vænne sig til enhver forandring.

Man skal finde sig til rette i det nye. Al begyndelse er svær. Jeg håber, I vænner jer til tanken og det nye udtryk. Det er i hvert fald velment fra min (hjemme)-side. Jeg håber, I vil synes, det er enklere at komme på besøg på mit website.

Søgemaskineoptimering, Search Engine Optimization, SEO

Hvorfor besøger folk et website?

Hvis man har styr på SEO, bevirker det, at Google sørger for at rangere siden højere i søgeresultater. Det er flere år siden, jeg opgav Search Engine Optimization, SEO, også kaldet søgemaskineoptimering på dansk.

Der er flere årsager til, at jeg gav op, og den vigtigste er, at jeg ikke orker det, eftersom mit site er enormt, og at det ikke sælger noget og aldrig i livet kommer til det. Det er personlige beretninger om snart sagt hvad som helst. Det er »mit liv og mit barn«.

Man kan sige, at jeg skyder med spredehagl, men jeg har trods alt også fokusområder: psykiatri, Aspergers syndrom og flere afskygninger af slægtsforskning herunder slægtsdatabasen i »The Next Generation of Genealogy Sitebuilding – TNG«

SEO er enormt vigtigt, hvis man har en sælger i maven eller driver en virksomhed, der har behov for betalende kunder, for »Google rules the world«. Men alt mit indhold får du kvit og frit – endda uden betalingsmur 🙂

På den anden side vil jeg selvfølgelig gerne have læsere! Så på et tidspunkt spurgte jeg derfor Martin Dyrhøj, der er ekspert i SEO, og som jeg kender via mit frivillige arbejde for GladTeknik, om, hvordan han ville vurdere mit site rent SEO-mæssigt. Jeg blev glad, da han svarede, at selv om jeg aldrig har gjort noget for det, var hans vurdering, at det så rigtig fornuftigt ud, og han ikke så grund til at bruge tid og penge på SEO.

Jeg kender SEO-reglerne til bevidstløshed, og jeg efterlever dem for det meste. Det er fx minimum 600 karakterer pr. indlæg, minimum ét udgående link, minimum ét internt link, title-tekster på links (dvs. den – evt. forklarende – tekst, der vises, når man holder musen over linket), man skal nemlig fortælle folk, hvad der vil ske, hvis de klikker på linket osv.

Det bliver spændende at se, om de ændringer, jeg arbejder på lige nu, sparker besøgstallene i opadgående retning. Noget tyder på, at det vil lykkes med tiden, for jeg har allerede fået en ny abonnent på nyhedsbrevet, hvilket ikke sker så ofte, så jeg nu er oppe på 66 abonnenter. Det er ikke alverden, men det er okay.

Jeg er sådan set tilfreds allerede nu, men »Mer vil ha’ mer«. Jeg har altid haft 120-150 besøgende i de seneste (forhåbentlig ikke de sidste!) 24 timer, uanset hvornår på døgnet jeg tjekker Matomo. Det er godt nok til mig.

Hvorfor besøger folk et website?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/12 Kommentarer/i , /af ,

Webdesign: Jeg lærer bedst, når det er sjovt

Webdesign: Jeg lærer bedst, når det er sjovt

Lisbeth Scharlings gennemgang af min side

Webdesign: Jeg lærer bedst, når det er sjovt

For længe siden lærte min ven, der er præst og derfor har undervist 1.500 – 2.000 konfirmander, mig, at man altid skal have en positiv tilgang, når man vil formidle sit stof. Det har jeg taget til mig, når jeg selv skal formidle viden. Ingen lærer godt af at få skæld ud. Min ven og Lisbeth Scharling kender selvfølgelig ikke hinanden, men Lisbeth har også en positiv tilgang, når hun giver feedback på hjemmesider.

Min hjemmeside er lige knapt 20 år gammel og »mit barn«, så jeg var nervøs for »dommen« samtidig med, at jeg gerne ville blive klogere.

Vi havde det så sjovt, da vi i fællesskab gennemgik min hjemmeside, hvilket jeg kan genhøre på Zoom-sessionen, der nu er i min varetægt, så jeg kan se og lytte gang på gang. På den måde får jeg meget for pengene.

Folk browser med deres smartphone

Jeg har altid ment, at en telefon er til at tale i. Vil man besøge hjemmesider, må man tænde computeren.

Det er en antikveret holdning fra min side! Sådan er virkeligheden ikke (længere). Smartphones er i dag så gennemarbejdede og veludviklede, at folk browser med deres telefon. Og det er ikke et generationsspørgsmål. Man kunne tro, at ældre mennesker tændte computeren, mens de unge tændte telefonen, når de vil se noget på nettet.

Det er simpelthen ikke rigtigt. Eksempelvis ejer mange ældre mennesker ikke en computer – de bruger deres iPad (eller en anden tablet).

Det betyder, at jeg skal sørge for at teste min side på telefonen. Det vidste jeg faktisk godt, men jeg har aldrig gjort det, jfr. min antikverede holdning ovenfor, og fordi jeg synes, det er besværligt at taste på telefonen. Jeg er for fummelfingret til at ramme de rigtige taster.

En systematisk gennemgang og formålet med det hele

Jeg er gået i gang med en systematisk gennemlytning af Zoom-sessionen, hvor jeg rubricerer de forskellige emner i kategorier:

  • De »lavthængende frugter« ergo: ting jeg bare kan implementere
  • Småfejl der bare skal rettes
  • Større emner, der kræver mere tid og måske ekstern bistand
  • Ting jeg skal huske for fremtiden

Der kommer sikkert flere kategorier til undervejs i gennemlytningen.

Jeg lærte utrolig meget på en times tid, så langsomt – men sikkert – vil du i den kommende tid opdage forandringer på min hjemmeside. Der vil også være forandringer, du ikke opdager; det skyldes sikkert, at du allerede “kender” mig. Så du kigger bare efter det nye indhold i de to »firkanter« på forsiden.

Mit formål er at trække nye læsere til, og det har jeg fået mange tips til. Forandringerne vil formentlig/forhåbentlig kunne ses på besøgsstatistikken, for jeg skriver jo i sidste ende for at blive læst.

Lige nu er der nogle ting, der ser mærkelige ud, fordi jeg troede, jeg bare lige kunne … , men hvad synes du om de hidtidige ændringer?

Man skal ikke forvirre læseren

Et banalt eksempel er, at man bør afholde sige fra at understrege ord, for det er en konvention, at streg under et eller flere ord betyder, at her har vi et link. Ergo giver folk sig til at klikke, hvilket de ikke får noget ud af, for det er jo ikke et link men bare en streg under nogle ord.

Og herudover skal man ikke have for mange »skriftudtryk«, for de kan også forvirre læseren. Jeg har nok 25 eller deromkring …

Det kan man undgå ved at lave et typografiark, hvor man noterer sine beslutninger om tekstens form, farve, størrelse – og når man designer, åbner man arket, og er tro mod beslutningerne. Hjemmesiden modularscale.com kan hjælpe med det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Webdesign: Jeg lærer bedst, når det er sjovt

/7 Kommentarer/i , , , /af , , ,

White month på Facebook

White month på Facebook

På afvænning

White month på Facebook

Jeg har tidligere været meget begejstret for Facebook. Det har været et rart sted at møde nye mennesker og at slappe af mellem andre gøremål. Det har også været en god måde at være sikker på, at jeg ved, hvad der foregår i verden, og hvad jeg bør sætte mig nærmere ind i.

Efterhånden synes jeg, at:

  1. der er for mange links til indhold, jeg alligevel ikke kan se (betalingsmurene)
  2. der er for meget indhold, der ikke interesserer mig, og som jeg ikke har forstand på (kunst, litteratur, musik osv.)
  3. der er for mange “pseudodebatter”, fordi ingen er interesserede i en reel meningsudveksling eller at blive klogere på et andet synspunkt end deres eget
  4. der er for mange, der kommunikerer vha. figurer, jeg ikke kender betydningen af
  5. der er for mange vittigheder, jeg ikke forstår, selv om jeg prøver ihærdigt
  6. der er for mange faremomenter i form af kriminelle bastarder, så man hele tiden skal passe på ikke at falde i en eller anden fælde. Det var ikke det, der var Mark Elliot Zuckerbergs idé med platformen. Faktisk synes jeg, det er trist, at hans geniale idé efterhånden er fuldkommen ødelagt
  7. jeg bruger for meget tid på Facebook, og det er tid, der er helt uproduktiv
  8. jeg bruger for meget tid på at “slukke for stories” og undgå andre elementer, der hopper og danser. Jeg må have slukket for minimum 450 “stories”
  9. der er for mange stavefjel
  10. der er for mange irritationsmomenter (som dog lige nu kan skyldes mit rygestop)

Når jeg kan holde op med at drikke alkohol (21. marts 2024), og når jeg kan kolde op med at ryge (21. august 2024), kan jeg måske også holde mig fra Facebook? Jeg agter at prøve bare i en måned.

Dukker jeg op igen, gik det ikke. Jeg savnede det for meget, og så er den potte ude.

Taber jeg læsere?

Jeg elsker mine egne skriverier forstået på den måde, at jeg elsker skriveprocessen; men dybest set skriver jeg også for at blive læst. Jeg bruger Facebook til at “reklamere” for mine artikler, og de er ikke bag betalingsmur, da jeg selv finansierer siden.

  • Min bekymring er, at jeg taber læsere
  • Mit håb er:
    • At folk selv finder ud af at kigge ind på siden
    • At folk tilmelder sig nyhedsbrevet, der udkommer én eneste gang om ugen (mandag morgen kl. 06:00) med links til ugens artikler

Findes der et alternativ til Facebook? Er der et andet sted, jeg kan reklamere for mine artikler – og som har mere end syv brugere?

Jeg kender ganske udmærket LinkedIn, men de har en anden profil, og jeg opfatter platformen som et professionelt netværk. Jeg har aldrig rigtig fundet mig til rette der.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Forsigtigt skifte fra Legacy til Family Historian

Forsigtigt skifte fra Legacy til Family Historian

Jeg skifter til Family Historian

Forsigtigt skifte fra Legacy til Family Historian

Topbilledet forestiller min farmor, min tante, min farfar og min far.

At skifte slægtsforskningsprogram er en stor beslutning, når man har brugt et andet program siden 2006. Der skal være tungtvejende grunde, når man skal bruge tid på at sætte sig ind i noget helt nyt, og man kommer fra noget, hvor man kan det hele på rygraden.

Men jeg synes, jeg har tungtvejende grunde, som primært angår Legacys forlovelse med pengemaskinen MyHeritage, som jeg ikke har ret meget til overs for.

Herudover ser det ind til videre ud som om, Family Historian har mere fokus på data, og hvordan man kan få mest muligt ud af data. Jeg tror, programmet er mere avanceret end Legacy. Der er også nogle meget avancerede muligheder med billeder og vidner.

Jeg har brugt et par dage på at prøve at blive lidt fortrolig med Family Historian og på at teste, hvordan data vil komme til at se ud i TNG. For mig er visningen i TNG meget vigtig, da det er sådan, jeg deler data om min slægt. Mange mennesker deler slægtsbøger, rapporter, diagrammer mv. Det har ikke min interesse.

I “Slægtsforskeren” 1/2025 kommer der en dybdegående artikel om processen.

Jeg har fået styr på følgende

Family Historian kan virkelig meget, så selvfølgelig er jeg ikke fortrolig med programmet endnu. Det må komme lidt henad vejen og med tiden. Det er en læreproces.

Men jeg har styr på:

  1. at få alle data med fra Legacy. Det går ganske af sig selv. Man åbner bare *.fdb-filen med Family Historian. De kalder det “direct import”
  2. at få alle billederne med til Family Historian og at sørge for, at de linkes til de rette personer
  3. at eksportere til TNG
  4. at udelukke mine biologiske forældre helt fra TNG
  5. at omdøbe levende til “Nulevende” i TNG
  6. et lille cowboy-trick, så jeg selv vises i TNG, selv om jeg lever i bedste velgående
  7. at sikre, at billederne vises ved de rette personer i TNG
  8. at installere et plugin til Family Historian

Forsigtigt skifte fra Legacy til Family Historian

Flere forsigtige tests

Når jeg migrerer, går jeg altid meget forsigtigt til værks, laver mange små tests og løser et problem ad gangen. Hver gang, jeg har løst et problem, laver jeg en ny trinvis backup. Jeg har en test-TNG-side, hvor jeg kan øve mig. Formålet er at sikre, at der ikke går GED i mine data. Man kan lynhurtigt lave en fejl, som det kan tage årevis at rette op på. Og det kan være svært at vide, om man får rettet op på det hele.

Når man går så forsigtigt til værks, kan det ikke gå galt. Og i hvert fald kan jeg jo altid gå helt baglæns og hente Legacy-filen ind i Family Historian en gang mere og starte forfra. Det er i virkeligheden en rigtig god øvelse i at blive fortrolig med fx Family Historian. Metoden bør bruges ved alle programskift.

  1. Indledningsvist vistes mine biologiske forældre i TNG
  2. Indledningsvist vistes min biologiske forældre som mine foretrukne forældre i TNG
  3. Indledningsvist vistes nulevende personer i TNG
  4. Og indledningsvist fik jeg rodet de to TNG-databaser sammen og nærmest smadret min live-TNG-side. Jeg forstod simpelthen ikke, hvordan billeder både kunne være eksisterende og ikke-eksisterende. Hurra for backup. Jeg downloader alt en gang om ugen, så når (ikke hvis) det går i GED, kan jeg bare uploade det hele på ny, og så er jeg reddet.
    1. Og det er sådan set også udmærket at få genopfrisket faldgruberne, inden jeg skal lave en test-TNG-side til en ven, så hun har et sted at “lege” og øve.

Forsigtigt skifte fra Legacy til Family Historian

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.