/6 Kommentarer/i /af

Langsom genoptræning efter skulderfrakturen

Verdens bedste fysioterapeut

Langsom genoptræning efter skulderfrakturen

Genoptræning er en kommunal opgave, hvilket man kan undre sig over, men det er måske i virkeligheden meget godt. Jeg er i hvert fald meget glad for “min” fysioterapeut.

Hun har kun været færdiguddannet i et par år, så hun har den nyeste viden, og det er tydeligt, at hun er glad for sit arbejde. Jeg oplever hende som meget dygtig. Og så er hun enormt sød.

Jeg har været i hænderne på mange sundhedsfaglige medarbejdere siden 2013/2014, og jeg har i 99 pct. af tilfældene fået en rigtig god behandling. Det er jeg glad for. Jeg tillader mig at mene, at noget af det måske kan skyldes min egen tilgang.

Da jeg var nede i sundhedscenteret i denne uge, havde jeg på forhånd været bange for, om hun ville skælde mig ud, fordi jeg af mange forskellige årsager næsten ikke havde trænet siden sidst. Men det gjorde hun ikke, hvilket hun begrundede med, at det ikke ville gøre noget godt for nogen af os. Det var jeg selvfølgelig enig i.

En af grundene til den manglende træning er, at jeg fik pokkers ondt efter det sæt, jeg trods alt gennemførte. Jeg har måske været for ivrig og belastet for meget? Jeg vil så gerne slippe fra dette uden mén, og prognosen er god, siger hun.

Næste uge skal jeg til fornyet kontrol og nye røntgenoptagelser på hospitalet. Jeg er spændt på, hvad de siger og hvad billederne viser.

Hvad er det, der gør ondt?

Hun målte med sin særlige “lineal”, hvordan bevægeligheden i selve skulderleddet er. Og den er virkelig god. Hun er positiv, så det er jeg også.

Det er interessant, at det nok slet ikke er skulderleddet, der gør pokkers ondt, når jeg løfter armen. Det er måske nærmere de muskler, der skal bruges, men som nu ikke har været brugt noget videre i 2½ måned?

Det havde jeg ikke tænkt på. Og jeg havde heller ikke overvejet at mærke efter, hvad det var eller hvor det var, det gjorde ondt. Det er nok ikke i skulderen. Det er positivt.

Hun bad mig sætte ord på smerten. Er den prikkende, stikkende eller noget helt andet? Det kunne jeg ikke finde ud af.

Træningsprogram fra ExorLive

Topbilledet stammer fra ExorLive.

Når man begynder genoptræningen, får man adgang til et program, der hedder ExorLive. Her skriver fysioterapeuten de individuelle øvelser ind og knytter en lille videosekvens til hver øvelse, så man tydeligt kan se, hvordan øvelserne skal udføres. Det er virkelig smart.

Herudover sætter hun ord på, hvordan øvelserne skal udføres, så man både kan se videoerne og kan læse hendes tekst. Jeg er imponeret over, hvordan hun ret præcist kan beskrive hvordan, jeg skal træne.

Når man har gennemført en øvelse, taster man antallet af gentagelser pr. øvelse ind. På den måde skulle det gerne være tydeligt for både fysioterapeuten og mig selv, hvordan det går. Og det er selvfølgelig bedre at træne lidt end slet ikke.

Dagens første træning gik godt, så jeg er glad. Nu skal de muskler bare i brug igen. Det tager nok noget tid.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Endelig finder man det, og så kan man ikke læse det

Om at læse gotisk

Endelig finder man det, og så kan man ikke læse det

Jeg havde en periode på ca. tre uger, hvor jeg ikke havde lyst at rode med min særinteresse nr. et: slægtsforskning. Jeg lavede alle mulige overspringshandlinger. Jeg var lige ved at være bekymret for mit humør, for det er aldrig sket før, bortset fra den periode på flere år, hvor jeg besluttede, at jeg aldrig mere ville rode med de døde. Det var mens, jeg var meget syg, og slet ikke kunne samle tankerne. Heldigvis bevarede jeg mine data.

Det er nok sådan, at har man én gang været meget syg, er man bange for at blive det igen.

Jeg gik i stå midt i juni, fordi 1600-tals gotisk ikke er noget for mig. Jeg havde taget hul på efterkommerne af Nittebjergerne, som jeg har meget langt tilbage, fordi venlige mennesker i 2007 hjalp mig med dem. Men det hænger ikke sammen, og der mangler dokumentation. Der trænger klart til oprydning.

Når jeg ser på kilderne, er det helt sikkert, at det ikke er mig selv, der har transskriberet dem. Og jeg måtte konstatere, at jeg stadig ikke kan læse dem, jeg er bare ikke dygtig nok – og det er ikke sjovt, hvis man skal spørge om hver enkelt indførsel. Jeg foretrækker at klare mig selv og kun at spørge om hjælp til anerne.

En dygtig slægtsforsker gav mig et råd: Tag fat i dem du læse og lad de andre ligge for indeværende! Sådan kom jeg heldigvis i gang igen. Og åndede lettet op.

Når man tager fat i et nyt sogn og altså en ny skriverkarl, skal man først orientere sig. Hvor har man skrevet hvad? De fleste præster har været så venlige at lave en indholdsfortegnelse (jeg tror, det var et lovkrav), og bruger man Salldata, er det nemt at bladre 10 sider frem eller tilbage.

Det er typisk svært at læse det, men man vænner sig til ham (for det er en ham). Men som siderne går, bliver det lettere. Og har man på forhånd lidt data, er de også en hjælp. Det kan være navnet på lokaliteten, ægtefællen, børnene mv. 

Lige nu roder jeg med Ganløse i anden halvdel af 1600-tallet, som er overraskende nem, når man lige har vænnet sig til ham, selv om det ser lidt vanskeligt ud:

Kilde: Frederiksborg Amt, Ølstykke, Ganløse, 1673-1787, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 7 af 166 opslag

Topbilledet

Topbilledet stammer fra Ganløse Ministerial Bog, Kilde: Frederiksborg Amt, Ølstykke, Ganløse, 1785-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 4 af 100 opslag, hvor jeg holder af den nederste linje: “Andre vigtige Ting Pag. 381”, så ved man da, hvad man har med at gøre.

Status for oprydningen

Det går faktisk ganske godt med oprydningen, som grafen herunder viser. Jeg har nået et dejligt rundt tal på 2.300 personer i år. Det er allerede flere end sidste år, men det er der ikke noget at sige til, eftersom jeg havde håndværkere et par måneder i 2024. Det ser ud også som om, jeg vil nå flere i 2025 end i 2023, eftersom jeg lige nu har nået 83,9 pct. af 2023.

(Artiklen fortsætter under billedet, hvor du dels kan deltage i årets læserundersøgelse og indsende en kommentar).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/2 Kommentarer/i /af

Der er brud i ve. skulder

Humerus fraktur

Der er brud i ve. skulder

Hvidovre Hospital ringede mandag med en second opinion og skrev følgende i journalen:

Skadekonf: Der ses udisloceret fraktur af tub majus ve prox humerus samt udisloceret avulsionsfraktur af spids af laterale malleol hø.

Informeres telefonisk.

Indkaldelse til kontrol + rtg + henv til GOP efter 2 uger i skadeamb (af ve skulder)

Ingen behov for opfølgning af hø ankel. Kører POLICE regime for dette jf journal og må støtte efter evne. Der vurderes ikke behov for walker støvle umiddelbart.

Så forstår jeg bedre, at der i notaterne fra skadestuen står “fraktur”. Og så var det altså ikke “kun” forstuvning. Men hvorfor sagde han så ikke det?

Der er flere ting fra skadestuen, jeg ikke forstår. Fx står der også, at jeg har fået en folder om ankelbruddet. Jeg har da overhovedet ikke fået nogen folder.

Fremtidsudsigter

Det går ret fint med anklen. Går jeg forsigtigt rundt herhjemme, er der næsten normal bevægelighed, og jeg kan træde ned på foden = belaste uden problemer. Der er kun minimale smerter.

For så vidt angår skulderen er jeg noget bekymret. Lægehåndbogen skriver, at der næsten altid vil være mén, og at man skal sørge for at anmelde til forsikringsselskab. Det havde jeg da ikke tænkt på, men det må jeg jo så se at få gjort.

Den tåler absolut ingen belastning, og hele indersiden af overarmen er lilla. Farven skulle forsvinde af sig selv efterhånden, og det har jo heller ikke så stor betydning.

Da hospitalet ringede, fik jeg instruktion om nogle “penduløvelser” samt tid til ny røntgen og kontrol den 22. juli. Gad vide hvornår jeg nogensinde kan løfte op over skulderhøjde, belaste og tage en frisk t-shirt på? Indtil videre har jeg den samme t-shirt på, som jeg havde på i torsdags. Jeg er nok lækker her i sommervarmen …

Jeg skal til ECT på mandag. De må tage mig, som jeg er, hvis jeg ikke kan tage bad og rent tøj på, og det kan jeg sikkert ikke. Pokkers også.

Apotekets udbringningsservice

Apoteket udleverede af diskretionshensyn ikke alt på serveren til min veninde, der havde fået mit CPR-nummer og gik på apoteket for mig.

Når man udleverer sit CPR-nummer, har man jo på forhånd indset, at der kan være hvad som helst på serveren. Af og til er jeg meget træt af GDPR og alt det der. Men altså var det ikke nok, at jeg havde sagt “alt på serveren”; jeg skulle have specificeret, hvad jeg skulle bruge fra serveren. Pjat!

Nåh men Hvidovre apotek har en udbringningsservice, og når man ringer inden kl. 11:00, kan man få medicinen samme dag. Jeg har brug for smertestillende og et par andre ting, og jeg kan ikke selv gå derned, så jeg ringede inden kl. 11:00.

Kl. 17:15 havde jeg stadig ikke fået medicinen, så jeg ringede til dem og spurgte, hvad der foregik. “Nåh, men det er en ferieafløser, som ikke er så godt kendt i Hvidovre. Du får det i stedet i morgen”. Det er da godt, jeg ikke kan gå nogen steder og bare kan sidde hjemme og vente på apotekets såkaldte udbringningsservice, der i parentes bemærket koster 65 kr.

Møde med Distriktspsykiatrien

Jeg har et møde med min læge i Distriktspsykiatrien tirsdag. Det kan man ombooke til et onlinemøde via Sundhedsplatformen. Det har jeg ikke prøvet før, men umiddelbart ser det ud til at fungere en del bedre end apotekets udbringningsservice.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/10 Kommentarer/i , /af ,

Godt og grundigt forstuvet hø. ankel og ve. skulder

Stegemüller

Halvvejs invalid

Godt og grundigt forstuvet hø. ankel og ve. skulder

Her kommer en klagesang, idet jeg trænger til medlidenhed:

En gang om ugen går jeg en tur omkring Damhussøen med en sød kvinde, jeg har truffet via Boblberg.

Vi har gode samtaler, og det er rigtig dejlig at gå de ca. 12,3 km. sammen. Det giver mig normalt ca. 16.000 skridt. Vi drikker kaffe på den lille café. Og det er i det hele taget meget hyggeligt og givende.

I går var det bare ikke normalt, for på hjemvejen vrikkede jeg om på højre ankel og forsøgte at tage fra med venstre arm. Jeg sad længe på asfalten og ventede på at det “gik over”. Det gjorde det bare ikke. Til sidst kom der heldigvis en venlig og stærk mand, som hjalp mig op, fordi han kunne løfte mig i armhulerne bagfra.

Min veninde måtte hente sin bil og køre mig hjem. Jeg kunne umuligt gå de par kilometer, der var tilbage.

Jeg har siddet op og sovet med alt tøjet på, for jeg kan ikke løfte mig op i sengen og skubbe mig til venstre ind i den. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få tøjet af. Og skulle jeg få det af, kan jeg umuligt få det på igen. Det kræver to arme at tage bukser af og på, og jeg har kun en, der fungerer.

I nat kl. 03:15 tog tog jeg på skadestuen, idet smerterne blev værre og værre. Det var et helvede op og ned ad trapperne til første sal. Personalet var utrolig søde, hjælpsomme og grundige. Vores sundhedssystem er bedre, end jeg troede.

På en måde fik jeg mit eget mantra at vide “Enten går det over eller også bliver det værre”. Både ankel og skulder er godt og grundigt forstuvede – der er intet brækket i følge røntgenbillederne. Det vil tage 4-6 uger …

Jeg havde taget min solsikkesnor på (den viser, at man har et usynligt handicap), for jeg var bange for, at venteværelset ville være støjende og fyldt med mennesker, men jeg kom på et godt tidspunkt og kom ret hurtigt til. Sygeplejersken spurgte, hvorfor jeg havde solsikkesnoren på. Det kunne jeg godt lide.

Lægen var utrolig sød og forklarede, hvad han havde set på røntgenbillederne = ingen brud. Billederne vil blive undergivet en second opinion i løbet af nogle dage, og skulle de andre læger komme til en anden konklusion, vil jeg blive ringet op.

De kørte mig rundt, og de gav mig en slynge til armen, en krykkestok og en recept på smertestillende, som virkelig hjælper. Mere kunne de ikke gøre. Sygeplejersken spurgte, hvor gammel min stivkrampevaccination var, fordi jeg også har et åbent sår i ve. hånd. Det vidste jeg virkelig ikke. Hun kunne se i et af deres systemer, at den var mere end 10 år gammel, så jeg fik den opdateret kvit og frit.

Har du nogensinde overvejet, hvor meget du skal bruge begge hænder til? Lægge dig i sengen, tage brusebad, åbne iPadden, nå kaffedåsen og medicinkassen oppe i køkkenskabet osv.

Min veninde har sagt ja til at tage på apoteket samt købe lidt mad, som ikke skal “laves” – bare nogle frosne flutes og mit favoritpålæg. Det er svært at være alene med kun et ben og en arm …

Et lille galleri fyldt med billedspam:

Du får et lille galleri, for jeg kom forbi de skønne orange blomster på vejen op til Damhussøen. De vidner om et dejligt sommer-Danmark.

Og så faldt jeg for den lille fugleunge. Den var overhovedet ikke bange men blev liggende i grøftekanten, så måske var den syg? Den er taget med seks gange zoom.

[ngg src=”galleries” ids=”24″ display=”imagebrowser”]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]