/8 Kommentarer/i , /af ,

Pesten i Helsingør og Kiøbenhavn 1710 og 1711

Jørlunde kirkebog er fantastisk!

Pesten i Helsingør og Kiøbenhavn 1710 og 1711

Jeg faldt endnu en gang over noget interessant i Jørlunde kirkebog, der er bevaret helt fra kirkebøgernes begyndelse i 1645.

I 1600-tallet har jeg virkelig svært ved at læse, hvad der står. Det er som om, det er en fuldkommen anden skrifttype – Danske Slægtsforskeres Forum er min redning. Der er derfor dage, hvor jeg kun får kigget på fire eller fem personer.

Det er min fornemmelse, at det heller ikke er helt let for de skarpe tydere i Forum; men det kan være ønsketænkning.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1645-1799, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 129 af 142 opslag:

An. 1711

“Dom. Qvasimod. d 12. April. blef Birte Andræs Daatter et
gammelt ensomt(?) Qvindfolch af Hiørlund begravet, som fantis,
saa vidt mand kand døme, at være bleven inficeret af nog-
le Klæder, som ___kom af dend før bemelte pige Bente Jens
daatter som kom fra Helsingøer hvor Smitsom Sygdom
da begynde at grassere. ætat 55 aar.”

Slår man op i Den Danske Ordbog (DDO), får man at vide, at “grassere” betyder “gribe om sig; hærge fx om sygdom eller andet der vurderes som ubehageligt”.

Og om den omtalte Bente Jensdatter står der ovenover:

“Fest. ___ Dom. d. 2. April. blef en fattig Skonnings pige
Bente Jens daatter begraven, som var kommen fra Hel
singøer et par dage tilforn, døde hastig uden tvivl(?) af smit
som sygdom ætat 19 aar.”

Tilfældigvis kunne jeg huske, at pesten var i 1711. Man behøver ikke søge længe med Google, før man finder det digre værk (næsten 300 sider) “Pesten i Helsingør og Kiøbenhavn 1710 og 1711”, udgivet i 1854 af Frederik Vilhelm Mansa (1794 – 1879), der var læge og medicinalhistoriker. Man kan læse om F. V. Mansa i “Dansk Biografisk Leksikon”. Værket om pesten er digitaliseret af Det Kongelige Bibliotek.

Ved et andet tilfælde fandt jeg følgende i Frederikssund/Ude Sundby: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Frederikssund, 1703-1807, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 5 af 177 opslag:

“Sigvardt Lycke: 1719

Ao. 1711. udi Julij maaned begyndte den store Pest i Kiøben-
hafn, udi hvilken pest(?), som varede til November maanet,
døde udi Kiøbenhafn allene imod hundrede tusinde menisker
som vitterlige vare, foruden mange som eij blef bekient.
Udi det Aar i April maanet som(?) pesten blef Sig.(?) Sigvardt
Lyche Præst for Ude- og Oppe Sundby menigheder.”

Efter slaget ved Helsingborg

Jeg har ikke læst hele bogen men bare søgt efter ordet Helsingør. Det er meget spændende, og han skriver med en detaljerigdom, så det er næsten som at være der selv. Det er svært at forestille sig, hvordan man for 300 år siden kunne stille noget op over for en grasserende sygdom. Af beskrivelsen fremgår, at det kunne man heller ikke.

Side 9 (browserens side 20) finder man fx følgende:

“Iblandt de mange Saarede, og blandt de øvrige af Kri-
gens Besværligheder, Hunger, Kulde, Strabadser og Modløs-
hed over det tabte Slag nedslaaede Soldater udbrød snart en
heftig Forraadnelsesfeber, der tiltog i Forhold til som man
i Helsingør manglede de nødvendige Midler til at anbringe og
pleie de Syge og Saarede paa hensigtsmæssig Maade. 1 )”

“1) Andreas Wøldike, senere Biskop over Viborg Stift, men paa
den Tid Capellan ved en tydske Menighed i Helsingør, beretter: at
han Dag og Nat maatte være hos de elendige lemlæstede Døende
bland de Soldater, der efter Slaget ved Helsingborg vare komme til-
bage til Helsingør, og i Sygehuset vare lagte paa Gulvet i to Rader,
saa at der allene var en smal Gang imellem Hovederne.”

Herefter fortæller han følgende:

“De, der kunde taale at transporteres, førtes til Kiøbenhavn og ind-
lagdes deels i det derværende Krigshospital, deels i private
dertil leiede Huse, saavel i som udenfor Byen; men ogsaa
blandt disse viste den omtalte Sygdom sig.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Så fin behandling i Osteoporoseenheden på Hvidovre Hospital

Det flotte sundhedsvæsen!

Så fin behandling i Osteoporoseenheden på Hvidovre Hospital

På Hvidovre har kirurgerne et genialt samarbejde med Osteoporoseenheden: Når man har pådraget sig et brud, og lægerne synes, man er blevet halvgammel, går der automatisk besked fra kirurgerne til Osteoporoseenheden, og når bruddet bør være vokset solidt sammen, får man indkaldelse til en såkaldt DEXA-scanning.

Jeg faldt i juli og er nu vokset ret grundigt sammen, så jeg var nede at blive scannet i morges.

Jeg har ikke osteoporose. Det er jeg utrolig glad for, for jeg havde været lidt nervøs. Det er da mystisk at falde over sine egne ben og pådrage sig to brud. Men alt er i orden og alle værdier er fuldkommen normale for en kvinde på 62 år. Jeg bør tage nogle kalktabletter, men det er da også det hele.

Jeg havde for en sikkerheds skyld taget min solsikkesnor på, for hospitalet er enormt og fyldt med sanseindtryk, der kan være svære at håndtere.

Søde mennesker overalt

Jeg var lidt forvirret over, om afsnittet havde det ene eller det andet nummer, idet der stod en ting i SP men noget andet på deres skiltning. Jeg må have set spørgende ud, for der kom en sød portør og spurgte, om han kunne hjælpe mig? Og ja det kunne han. Det viste sig, at man egl. skulle det samme sted hen, og at afsnittet faktisk havde to numre.

Velankommet scannede jeg sygesikringsbeviset, og det rare menneske bag skranken var også utrolig hjælpsom: “Ned ad gangen til de runde borde og så bliver du kaldt ind. Der er kaffe i automaten.”

Kvinden, sådan en hedder vist en radiograf, der betjente scanneren, var også meget, meget imødekommende. Vi nærmest “hyggesnakkede” lidt, mens hun gjorde det, hun nu skulle, og før hun kom med resultatet: Du har ikke osteoporose!

Inden hun kom med resultatet, havde hun endda også nået at tale med den læge, der kiggede på billederne for fem år siden, hvor jeg også var en tur hos endokrinologerne, fordi jeg da havde en “Scheuermann” i ryggen; det var dengang, jeg konstant faldt ud af sengen pga. Parkinsonismen … Det er godt, det er længe siden, for det var et mareridt.

Jeg fik en kopi af alle billederne med hjem, for dem vil egen læge jo nok gerne se. Hun forklarede en masse om forskellige scores og tegnede og fortalte. Alle værdier ligger minimum på 98 pct., og det er meget fint.

Gad vide om det var solsikkesnoren, der hjalp? Eller er de bare så imødekommende over for alle?

Det danske skattetryk

Jeg har altid betalt min skat med glæde, og det gør jeg stadig, for jeg synes, jeg får meget for pengene.

Mange mennesker mener, de betaler for meget i skat, men det pudsige er, at ingen af dem kan nævne offentlige serviceydelser, de gerne vil undvære. Der er altid noget, der kunne være bedre eller optimeres, men vi har altså et flot system i Danmark. Er der noget galt, eller er der bare en mistanke om, at der måske er noget galt, så opfanges vi som hovedregel. Og vi skal ikke have Visakortet frem for at få stillet diagnosen.

Det er sikkert dyrt at lave en DEXA-scanning, men det er meget dyrere at vente på, at man evt. har Osteoporose og så at skulle sætte ind over for det.

Jeg er bare glad …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i , /af ,

Excel, aldringsprocesser og indlæringsevnen

Hvordan og hvorfor lære Excel?

Excel, aldringsprocesser og indlæringsevnen

Dagens topbillede stammer fra arket med sundhedsdata, hvor jeg holder øje med alverdens ting om sundhed. Der indgår blandt andet et faneblad om aktivitet, hvor data stammer fra en app kaldet “StepsApp”. De er forklaret herunder:

  • De første tre kolonner A – C er en form for stamdata: dato, ugedag og ugenummer. Jeg bruger dem ikke til noget i dette ark, men i hvert fald datoen er nødvendig ovre i rapporten, hvor data om aktivitet indgår. Dag og ugenummer er sådan set overflødige og kunne slettes.
  • Kolonne D: antal skridt pr. dag. Hvis der er en grøn cirkel, har jeg nået dagens mål, som er 5.500.
  • Kolonne E: Forbrændte kalorier.
  • Kolonne F: Distance i kilometer.
  • Kolonne G: Forbrugt tid.
  • Kolonne I: Hvis cellen er grøn, og der er en smiley, har jeg for det første nået dagens mål for antal skridt (de 5.500) , og for det andet er det vist, hvor meget over dagens mål, jeg er.

Man kan mene, det er lidt “nørdet” – som heldigvis ikke længere er et skældsord – men når man har opsamlet simple data over en længere periode, kan der udtrækkes interessante informationer.

Jeg øver mig, for jeg vil lære det

Indrømmet: Nogle af videoerne fra Proximo må jeg se et par gange og øvelserne, må jeg af og til også lave et par gange, for jeg vil så gerne have, at det “sidder fast”, og at indlæringen er reel. Det går allerede bedre, og det er virkelig sjovt. Læs mere om kurset her.

Jeg er stor fan af læreprocesser, som er nødvendige partnere i min slægtsforskning. Der er hele tiden nye emner, jeg må vide noget om. Det er noget af det, der bevirker, at det er fascinerende på 23. år.

Nu er jeg jo ikke helt ung længere (om et øjeblik 62), så den langsommere indlæring hænger måske sammen med min alder?

Nej – det er faktisk ikke udelukkende rigtigt. Jeg fandt en fin lille pjece fra “ÆldreForum”, marts 1997, hvor der blandt andet står:

Ligesom for kroppens vedkommende er det vigtigt, at hjernen bruges, dvs. at der stilles opgaver til den.

Vi har vel alle hørt sætningen “at gå i stå” eller at være “forkalket” om ældre mennesker, som man nærmest opgiver. Men man behøver ikke at gå i stå, og man behøver ikke at blive forkalket. Det gør man kun, hvis man holder op med at “stille opgaver” til hjernen.

Nu er pjecen jo i sig selv halvgammel, og måske har forskningen bragt ny viden siden 1997, men det ser så banalt ud, at det må være rigtigt. Og krop og hjerne hænger sammen: de skal begge bruges aktivt for at holde længe!

Mere om hjernen

Billedet herunder er tyvstjålet fra Proximo. Det beskriver, at hjernen består af neuroner og synapser. Neuronerne har vi omkring 100 milliarder af. Neuronerne er forbundne via synapser.

Professor Jesper Mogensen har for Hjernesagen skrevet en meget interessant artikel “Den foranderlige hjerne”. Han skriver blandt andet (fremhævningerne er mine):

I forbindelse med indlæring, problemløsning, forsøg på løsning af i realiteten uløselige problemer osv. fandt vi en række ændringer i hjernerne på de individer, der udførte noget sådant.

Vi så vækst af eksisterende synapser (altså forbindelser mellem nervecellerne) og formindskelse eller bortfald af eksisterende synapser – men også dannelse af helt nye forbindelser, som ikke havde eksisteret før den pågældende erfaring.

  • Man kan sige, at når man lærer noget, gemmer hjernen det lærte i en synapse.
  • Når man bruger det lærte, gemmer hjernen det i nye synapser. Hjernen udnyttes altså bedre.

Noget af det, der er afgørende for, at vi kan blive ved at lære nyt, er hjernens plasticitet.

Plasticitet minder lidt om muskler: muskler, der bruges, er/bliver stærkere end muskler, der ikke bruges. Udfordrer vi ikke hjernen, stiller vi den ikke nye opgaver, reduceres plasticiteten, ergo får vi sværere ved at lære nyt eller fx at huske. De kognitive evner forringes.

Kort sagt: indlæringsevnen skyldes neuroplasticitet, som er hjernens evne til at ændre sig; dette sker ved at styrke eller danne nye synapser.

Har jeg tid til at motionere?

Ofte er jeg så optaget af mine spændende projekter, at jeg bliver siddende ved PC’en; jeg “har ikke tid” til at gå min daglige tur, for jeg er jo lige i gang med noget mega interessant.

Men jeg har bemærket noget: når jeg alligevel kommer afsted, fordi “nogen” sparker mig afsted, så tænker jeg bedre, når jeg er hjemme igen. Det kan være en gotisk tekst, hvor jeg alligevel kan læse ord, der før var helt umulige, det kan være en artikel, jeg alligevel kan få skrevet færdig, fordi jeg så en ny vinkel eller noget, der kunne være spændende at inddrage osv. Det er som om, at et “frikvarter” til hjernen, belønnes flerfoldigt efterfølgende.

Jeg har to spor i hjernen, hvilket er lidt svært at forklare. Men når jeg går, hører jeg typisk en podcast i det ene spor, mens det andet spor planlægger den næste artikel, udfordrer en ny funktion i Excel eller noget helt tredje.

Så jeg klør på med både Excel og gåture. Hvem vil ikke gerne være ejer af en rimelig grad af neuroplasticitet og indlæringsevne – og i nogenlunde fysisk form?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i /af

Tuberculum majus-fraktur

Til genoptræning

Tuberculum majus-fraktur

Jeg har været til genoptræning hos “min fysioterapeut” på mit lokale sundhedscenter i Hvidovre. Alt er positivt. Så nu har jeg igen fået sværere øvelser. Hun er ikke nem at stille tilfreds 🙂

Noget af det positive er, at de tåbelige smerter, når jeg bare løfter armen, er på retur, efter jeg har trænet netop de muskler intensivt de seneste 14 dage. Jeg må sige, at øvelserne virker, og at det betyder noget at få dem lavet. Jeg mærker en klar forskel!

Jeg tror, at noget af fremdriften skyldes, at når jeg nu ved, at det “bare” drejer sig om muskler, er jeg ikke så bange for smerterne, som jeg var, da jeg troede, det drejede sig om smerter fra selve skulderleddet. Derfor tør jeg også udføre øvelserne, selvom det gør ondt at “lægge pres på”.

Viden og forståelse

Vi talte en del om det med en rotator cuff-skade, som lægen på hospitalet nævnte, da jeg var til kontrol. Nu har jeg fået en meget større og bedre forståelse for skulderens virkemåde. Jeg kan godt lide at vide, hvad der foregår i min krop, og jeg synes, hun er virkelig god til at forklare.

Skulderen er faktisk et utrolig kompliceret led, der under normale omstændigheder kan en hel masse. Den skal kunne vende sig i alle retninger: op, ned, ud, ind osv. Det er nemt at forstå, hvis man sammenligner det med et knæled, der kun kan bøj og stræk. Der er ikke så meget hokus pokus over det.

Når nu skulderleddet skal kunne alt det, er der behov for sener og muskler, skulderen kan “støtte sig til”, for at holde den fast i selve kugleleddet samtidig med, at den laver alle disse bevægelser. Noget af dette er rotator cuffen, som jeg måske også har skadet. Men også den kan trænes op. Det drejer sig om flid og stædighed. Jeg plejer at være i besiddelse af begge dele (ellers kan man ikke være slægtsforsker).

Sundhedscenteret får ikke automatisk indsigt i data fra hospitalet

I Danmark er vi meget langt fremme med teknologiske løsninger på snart sagt alle områder, og det er godt. Derfor undrer jeg mig over, at sundhedscenteret ikke automatisk får oplysningerne fra hospitalet. Det er da fjollet.

Det var derfor enormt praktisk, at jeg selv kunne vise det billede, jeg tog af lægens skærm, og at jeg i min artikel om kontrollen af skulderskaden havde indsat data fra SP. Der vil sikkert være mange patienter, der ikke møder frem i fysioterapien med røntgenbilleder og lægens notater fra hospitalet. Faktisk vil jeg tro, at jeg tilhører mindretallet.

Jeg bokser med ExorLive GO

ExorLive GO er et smart program, hvor fysioterapeuten indlægger øvelserne for den næste periode. Den del fungerer fint.

Det, der ikke fungerer fint, er rapporteringen:

  • Jeg skal logge ind op til tre gange
  • Jeg får konstant at vide, at jeg ikke har forbindelse til nettet
  • Gennemfører jeg øvelserne mere end en gang pr. dag, registrerer den kun det første sæt
  • Selvom jeg 100 pct. ved, at jeg har registreret træningspas, er der ingen sikkerhed for, at de er gemt.
    • Jeg så på fysioterapeutens skærm, at der var adskillige huller, altså dage hvor jeg ikke har indberettet træningspas. Det er simpelthen ikke sandt.
    • Heldigvis stoler hun mere på mig end på programmet.
    • Jeg er altså ikke teknologisk analfabet, så selvfølgelig har jeg trykket på de rigtige knapper. Den slags er irriterende.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.