/4 Kommentarer/i , /af ,

Så fin behandling i Osteoporoseenheden på Hvidovre Hospital

Det flotte sundhedsvæsen!

Så fin behandling i Osteoporoseenheden på Hvidovre Hospital

På Hvidovre har kirurgerne et genialt samarbejde med Osteoporoseenheden: Når man har pådraget sig et brud, og lægerne synes, man er blevet halvgammel, går der automatisk besked fra kirurgerne til Osteoporoseenheden, og når bruddet bør være vokset solidt sammen, får man indkaldelse til en såkaldt DEXA-scanning.

Jeg faldt i juli og er nu vokset ret grundigt sammen, så jeg var nede at blive scannet i morges.

Jeg har ikke osteoporose. Det er jeg utrolig glad for, for jeg havde været lidt nervøs. Det er da mystisk at falde over sine egne ben og pådrage sig to brud. Men alt er i orden og alle værdier er fuldkommen normale for en kvinde på 62 år. Jeg bør tage nogle kalktabletter, men det er da også det hele.

Jeg havde for en sikkerheds skyld taget min solsikkesnor på, for hospitalet er enormt og fyldt med sanseindtryk, der kan være svære at håndtere.

Søde mennesker overalt

Jeg var lidt forvirret over, om afsnittet havde det ene eller det andet nummer, idet der stod en ting i SP men noget andet på deres skiltning. Jeg må have set spørgende ud, for der kom en sød portør og spurgte, om han kunne hjælpe mig? Og ja det kunne han. Det viste sig, at man egl. skulle det samme sted hen, og at afsnittet faktisk havde to numre.

Velankommet scannede jeg sygesikringsbeviset, og det rare menneske bag skranken var også utrolig hjælpsom: “Ned ad gangen til de runde borde og så bliver du kaldt ind. Der er kaffe i automaten.”

Kvinden, sådan en hedder vist en radiograf, der betjente scanneren, var også meget, meget imødekommende. Vi nærmest “hyggesnakkede” lidt, mens hun gjorde det, hun nu skulle, og før hun kom med resultatet: Du har ikke osteoporose!

Inden hun kom med resultatet, havde hun endda også nået at tale med den læge, der kiggede på billederne for fem år siden, hvor jeg også var en tur hos endokrinologerne, fordi jeg da havde en “Scheuermann” i ryggen; det var dengang, jeg konstant faldt ud af sengen pga. Parkinsonismen … Det er godt, det er længe siden, for det var et mareridt.

Jeg fik en kopi af alle billederne med hjem, for dem vil egen læge jo nok gerne se. Hun forklarede en masse om forskellige scores og tegnede og fortalte. Alle værdier ligger minimum på 98 pct., og det er meget fint.

Gad vide om det var solsikkesnoren, der hjalp? Eller er de bare så imødekommende over for alle?

Det danske skattetryk

Jeg har altid betalt min skat med glæde, og det gør jeg stadig, for jeg synes, jeg får meget for pengene.

Mange mennesker mener, de betaler for meget i skat, men det pudsige er, at ingen af dem kan nævne offentlige serviceydelser, de gerne vil undvære. Der er altid noget, der kunne være bedre eller optimeres, men vi har altså et flot system i Danmark. Er der noget galt, eller er der bare en mistanke om, at der måske er noget galt, så opfanges vi som hovedregel. Og vi skal ikke have Visakortet frem for at få stillet diagnosen.

Det er sikkert dyrt at lave en DEXA-scanning, men det er meget dyrere at vente på, at man evt. har Osteoporose og så at skulle sætte ind over for det.

Jeg er bare glad …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Excel, aldringsprocesser og indlæringsevnen

Hvordan og hvorfor lære Excel?

Excel, aldringsprocesser og indlæringsevnen

Dagens topbillede stammer fra arket med sundhedsdata, hvor jeg holder øje med alverdens ting om sundhed. Der indgår blandt andet et faneblad om aktivitet, hvor data stammer fra en app kaldet “StepsApp”. De er forklaret herunder:

  • De første tre kolonner A – C er en form for stamdata: dato, ugedag og ugenummer. Jeg bruger dem ikke til noget i dette ark, men i hvert fald datoen er nødvendig ovre i rapporten, hvor data om aktivitet indgår. Dag og ugenummer er sådan set overflødige og kunne slettes.
  • Kolonne D: antal skridt pr. dag. Hvis der er en grøn cirkel, har jeg nået dagens mål, som er 5.500.
  • Kolonne E: Forbrændte kalorier.
  • Kolonne F: Distance i kilometer.
  • Kolonne G: Forbrugt tid.
  • Kolonne I: Hvis cellen er grøn, og der er en smiley, har jeg for det første nået dagens mål for antal skridt (de 5.500) , og for det andet er det vist, hvor meget over dagens mål, jeg er.

Man kan mene, det er lidt “nørdet” – som heldigvis ikke længere er et skældsord – men når man har opsamlet simple data over en længere periode, kan der udtrækkes interessante informationer.

Jeg øver mig, for jeg vil lære det

Indrømmet: Nogle af videoerne fra Proximo må jeg se et par gange og øvelserne, må jeg af og til også lave et par gange, for jeg vil så gerne have, at det “sidder fast”, og at indlæringen er reel. Det går allerede bedre, og det er virkelig sjovt. Læs mere om kurset her.

Jeg er stor fan af læreprocesser, som er nødvendige partnere i min slægtsforskning. Der er hele tiden nye emner, jeg må vide noget om. Det er noget af det, der bevirker, at det er fascinerende på 23. år.

Nu er jeg jo ikke helt ung længere (om et øjeblik 62), så den langsommere indlæring hænger måske sammen med min alder?

Nej – det er faktisk ikke udelukkende rigtigt. Jeg fandt en fin lille pjece fra “ÆldreForum”, marts 1997, hvor der blandt andet står:

Ligesom for kroppens vedkommende er det vigtigt, at hjernen bruges, dvs. at der stilles opgaver til den.

Vi har vel alle hørt sætningen “at gå i stå” eller at være “forkalket” om ældre mennesker, som man nærmest opgiver. Men man behøver ikke at gå i stå, og man behøver ikke at blive forkalket. Det gør man kun, hvis man holder op med at “stille opgaver” til hjernen.

Nu er pjecen jo i sig selv halvgammel, og måske har forskningen bragt ny viden siden 1997, men det ser så banalt ud, at det må være rigtigt. Og krop og hjerne hænger sammen: de skal begge bruges aktivt for at holde længe!

Mere om hjernen

Billedet herunder er tyvstjålet fra Proximo. Det beskriver, at hjernen består af neuroner og synapser. Neuronerne har vi omkring 100 milliarder af. Neuronerne er forbundne via synapser.

Professor Jesper Mogensen har for Hjernesagen skrevet en meget interessant artikel “Den foranderlige hjerne”. Han skriver blandt andet (fremhævningerne er mine):

I forbindelse med indlæring, problemløsning, forsøg på løsning af i realiteten uløselige problemer osv. fandt vi en række ændringer i hjernerne på de individer, der udførte noget sådant.

Vi så vækst af eksisterende synapser (altså forbindelser mellem nervecellerne) og formindskelse eller bortfald af eksisterende synapser – men også dannelse af helt nye forbindelser, som ikke havde eksisteret før den pågældende erfaring.

  • Man kan sige, at når man lærer noget, gemmer hjernen det lærte i en synapse.
  • Når man bruger det lærte, gemmer hjernen det i nye synapser. Hjernen udnyttes altså bedre.

Noget af det, der er afgørende for, at vi kan blive ved at lære nyt, er hjernens plasticitet.

Plasticitet minder lidt om muskler: muskler, der bruges, er/bliver stærkere end muskler, der ikke bruges. Udfordrer vi ikke hjernen, stiller vi den ikke nye opgaver, reduceres plasticiteten, ergo får vi sværere ved at lære nyt eller fx at huske. De kognitive evner forringes.

Kort sagt: indlæringsevnen skyldes neuroplasticitet, som er hjernens evne til at ændre sig; dette sker ved at styrke eller danne nye synapser.

Har jeg tid til at motionere?

Ofte er jeg så optaget af mine spændende projekter, at jeg bliver siddende ved PC’en; jeg “har ikke tid” til at gå min daglige tur, for jeg er jo lige i gang med noget mega interessant.

Men jeg har bemærket noget: når jeg alligevel kommer afsted, fordi “nogen” sparker mig afsted, så tænker jeg bedre, når jeg er hjemme igen. Det kan være en gotisk tekst, hvor jeg alligevel kan læse ord, der før var helt umulige, det kan være en artikel, jeg alligevel kan få skrevet færdig, fordi jeg så en ny vinkel eller noget, der kunne være spændende at inddrage osv. Det er som om, at et “frikvarter” til hjernen, belønnes flerfoldigt efterfølgende.

Jeg har to spor i hjernen, hvilket er lidt svært at forklare. Men når jeg går, hører jeg typisk en podcast i det ene spor, mens det andet spor planlægger den næste artikel, udfordrer en ny funktion i Excel eller noget helt tredje.

Så jeg klør på med både Excel og gåture. Hvem vil ikke gerne være ejer af en rimelig grad af neuroplasticitet og indlæringsevne – og i nogenlunde fysisk form?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i /af

Tuberculum majus-fraktur

Til genoptræning

Tuberculum majus-fraktur

Jeg har været til genoptræning hos “min fysioterapeut” på mit lokale sundhedscenter i Hvidovre. Alt er positivt. Så nu har jeg igen fået sværere øvelser. Hun er ikke nem at stille tilfreds 🙂

Noget af det positive er, at de tåbelige smerter, når jeg bare løfter armen, er på retur, efter jeg har trænet netop de muskler intensivt de seneste 14 dage. Jeg må sige, at øvelserne virker, og at det betyder noget at få dem lavet. Jeg mærker en klar forskel!

Jeg tror, at noget af fremdriften skyldes, at når jeg nu ved, at det “bare” drejer sig om muskler, er jeg ikke så bange for smerterne, som jeg var, da jeg troede, det drejede sig om smerter fra selve skulderleddet. Derfor tør jeg også udføre øvelserne, selvom det gør ondt at “lægge pres på”.

Viden og forståelse

Vi talte en del om det med en rotator cuff-skade, som lægen på hospitalet nævnte, da jeg var til kontrol. Nu har jeg fået en meget større og bedre forståelse for skulderens virkemåde. Jeg kan godt lide at vide, hvad der foregår i min krop, og jeg synes, hun er virkelig god til at forklare.

Skulderen er faktisk et utrolig kompliceret led, der under normale omstændigheder kan en hel masse. Den skal kunne vende sig i alle retninger: op, ned, ud, ind osv. Det er nemt at forstå, hvis man sammenligner det med et knæled, der kun kan bøj og stræk. Der er ikke så meget hokus pokus over det.

Når nu skulderleddet skal kunne alt det, er der behov for sener og muskler, skulderen kan “støtte sig til”, for at holde den fast i selve kugleleddet samtidig med, at den laver alle disse bevægelser. Noget af dette er rotator cuffen, som jeg måske også har skadet. Men også den kan trænes op. Det drejer sig om flid og stædighed. Jeg plejer at være i besiddelse af begge dele (ellers kan man ikke være slægtsforsker).

Sundhedscenteret får ikke automatisk indsigt i data fra hospitalet

I Danmark er vi meget langt fremme med teknologiske løsninger på snart sagt alle områder, og det er godt. Derfor undrer jeg mig over, at sundhedscenteret ikke automatisk får oplysningerne fra hospitalet. Det er da fjollet.

Det var derfor enormt praktisk, at jeg selv kunne vise det billede, jeg tog af lægens skærm, og at jeg i min artikel om kontrollen af skulderskaden havde indsat data fra SP. Der vil sikkert være mange patienter, der ikke møder frem i fysioterapien med røntgenbilleder og lægens notater fra hospitalet. Faktisk vil jeg tro, at jeg tilhører mindretallet.

Jeg bokser med ExorLive GO

ExorLive GO er et smart program, hvor fysioterapeuten indlægger øvelserne for den næste periode. Den del fungerer fint.

Det, der ikke fungerer fint, er rapporteringen:

  • Jeg skal logge ind op til tre gange
  • Jeg får konstant at vide, at jeg ikke har forbindelse til nettet
  • Gennemfører jeg øvelserne mere end en gang pr. dag, registrerer den kun det første sæt
  • Selvom jeg 100 pct. ved, at jeg har registreret træningspas, er der ingen sikkerhed for, at de er gemt.
    • Jeg så på fysioterapeutens skærm, at der var adskillige huller, altså dage hvor jeg ikke har indberettet træningspas. Det er simpelthen ikke sandt.
    • Heldigvis stoler hun mere på mig end på programmet.
    • Jeg er altså ikke teknologisk analfabet, så selvfølgelig har jeg trykket på de rigtige knapper. Den slags er irriterende.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i /af

Skulderlæsion. Lægen er tilfreds, så er jeg også

Tuberculum majus-fraktur

Skulderlæsion. Lægen er tilfreds, så er jeg også

Billederne i artiklen er min skulder. Jeg fik lov at tage billeder af hans skærm med min telefon.

Jeg var nede på hospitalet, som ligger i gåafstand, så jeg har allerede gået mere end dagens skridt, for at få taget nye røntgenbilleder og tale med en læge. Det er super effektivt. Jeg havde tid til røntgen kl. 9:00 og til lægesamtale 9:20. Begge steder kom jeg til før tid. De var alle rigtig søde.

Alt er godt. Bruddet er helet meget fint, og bevægeligheden er, som man kan forvente på nuværende tidspunkt. Der er ingen grund til at tænke på operation. På nogle punkter går det faktisk bedre. Fx kan jeg få venstre arm rigtig langt om på ryggen (som hvis man vil klø sig på ryggen). Det er meget bedre end forventeligt.

Venstre side er min “sove-side”, og i nat sov jeg for første gang på venstre side. Hvor var det rart.

Erfaringen viser, at der kan gå op til et år, før man endeligt kan vurdere, om jeg får mén eller ej. Af og til kan man også opleve bedring efter mere end et år. Der er ikke andet at gøre end at træne videre. Det er vejen frem, og jeg er meget opsat på, at det skal blive som før.

Notater fra Sundhedsplatformen

Det er jo ikke sådan lige at forstå, når man ikke er læge. Det minder mig om, at det både hedder “Min SP” samtidig med, at man orienteres om, at det er personalets værktøj, hvor de kan skrive til hinanden. Det er her, jeg ikke forstår, at det kaldes “Min SP”. Det hænger ikke sammen.

“Rtg d.d. med radiologisk heling af fraktur.

Objektivt:
Normale NVF inkl axillaris. ROM: fleksion til 120-130 grader, abduktion
til 120-130 også, normal udadrotation samt indadrotation.

Plan:
Afsluttes herfra. Ikke behov for yderligere opfølgning.
Tilrådes at melde til sin ulykkesforsikring.
Info om, at der kan være fortsat bedring i helt op til et år eller mere
fra skaden.”

Rotator cuff-skade?

Jeg spurgte til det med smerterne, når jeg løfter armen, der formentlig stammer fra muskler.

Han forklarede noget om rotator cuff-skade, der ofte følger med en den type af skade. Men jeg kan simpelthen ikke huske, hvad det nærmere var, hvad han sagde. Jeg burde have optaget det, men det ville jo være lidt vildt at spørge om for et besøg, der højst varede ti minutter.

Ingen ulykkesforsikring

Han anbefalede, at jeg fik meldt det til min ulykkesforsikring. Problemet er, at jeg ikke har en ulykkesforsikring, for jeg synes, der er for dyrt. Til gengæld har jeg en udvidet elektronikforsikring, der dækker op til 60.000 kr.. Det siger meget om mit liv. Og da jeg tegnede forsikringen, regnede jeg på ingen måder med, at jeg ville få brug for en ulykkesforsikring. Jeg forventede ikke at falde over min egne ben. Det er ærgerligt, men det er for sent at ærgre sig.

Der er gået 2½ måned, siden jeg faldt over mine egne ben. Utrolig mange gange har jeg prist mig lykkelig over, at det var venstre skulder og højre ankel – ikke omvendt. Hvad skulle jeg dog have lavet, hvis jeg ikke kunne bruge højre arm? Min slægtsforskning ville være gået fuldkommen i stå.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.