,

Rodbehandlingen

Rodbehandling

Endelig færdig

Endelig blev rodbehandlingen færdig. Jeg har været der fem gange, så nu har jeg sørme også lært den gode Iben (tandlægen) hos Hvidovre Tandklinik godt at kende. Behandlingen har drillet hende, for der blev ved at komme betændelse, så hun måtte blive ved at rense op og lukke midlertidigt til. Herudover er rodkanalerne meget smalle, så hun havde for det første svært ved at finde dem, og dernæst svært ved at fange dem, så hun kunne file og rense og alt det der, der nu skal gøres, for at behandlingen er en succes. Hun har virkelig kæmpet og bakset for at få det til at lykkes, og jeg har fuld tillid til hende. Vi har også ‘hyggesnakket’, så meget jeg nu kunne snakke, og jeg kan virkelig godt lide hende.

Nu er ‘vi’ så spændte på om knoglen mellem rødderne vokser op, så der ikke længere er mellemrum mellem rødderne. Det ville nu være så dejligt, for det reducerer risikoen for betændelser mv. Virker skidtet ikke er næste skridt et implantat. Vi ses om 12 måneder til en kontrol. Jeg har snart ikke flere penge at lægge derovre.

Regningen for rodbehandlingen lyder på 5.867 kr., og det er vel meget rimeligt efter fem besøg hos en tandlæge og med komplicerede forhold? Og som altid har jeg fået en god sjat i rabat, men jeg er også storkunde. Nu skal jeg ikke derover før det næste ordinære eftersyn den 23. maj 🙂

Hvidovre Tandklinik

Aspergers syndrom

Diagnosen er klar

Jeg har fået den endelige diagnose :”Aspergers syndrom” med diagnosekoden F 84.5, fordi det er en underafdeling af “Gennemgribende udviklingsforstyrrelser (F 84)”.

Jeg vidste det godt; faktisk har jeg vidst det i mindst ti år, men jeg synker alligevel lige en ekstra gang. Det er jo ikke fordi, jeg er blevet et andet menneske, siden jeg senest var hos speciallægen, hvor hun sagde “Autisme”, men  der er ting, der er faldet på plads for mig i den mellemliggende periode. Nu ved jeg, hvorfor jeg er den, jeg er. Det er fx:

  • at jeg har så svært ved at sove
  • at jeg ofte har haft (latente) konflikter med autoritetspersoner – typisk chefer
  • at jeg ikke har nogen humor
  • at jeg har svært ved at være sammen med andre ret længe ad gangen
  • at jeg er noget sær.

I dag sagde hun Aspergers syndrom, og det er jeg enig i efter at have studeret bogen “De psykiatriske diagnoser” fra Psykiatrifondens forlag. Det kan ikke være andet, når man først har sagt autisme, og det så “bare” skal gradbøjes.

Jeg har det fint med det, for hun har jo bare givet mig ret. Jeg vidste det på forhånd og havde selv beskrevet tre sider for og imod, som jeg havde med til hende. Måske var det det, der fik hende på sporet allerede første gang vi sås i januar? Jeg skulle for så vidt bare finde en, der kunne bekræfte mig i det, jeg selv vidste.

Hvad er Aspergers syndrom (F 84.5)?

“Her ses ikke forstyrret sprogudvikling, men afvigende socialt samspil og indsnævret stereotyp adfærd eller usædvanlige og intense særinteresser. Tilstanden er tilbøjelig til at fortsætte i voksenalderen, hvor der kan optræde psykotiske episoder. Aspergers syndrom er eksempelvis demonstreret af hovedpersonen i filmen Rainman. Forekomsten er ca. 8 pr. 10.000 danskere.” Kilde: “De psykiatriske diagnoser”, Psykiatrifondens forlag

Hvad er gennemgribende udviklingsforstyrrelse (F 84)?

“De gennemgribende udviklingsforstyrrelser karakteriseres ved svære forstyrrelser i udviklingen af sprog, social tilknytning og samspil samt ved indsnævrede og stereotype interesser og aktiviteter. Der synes at mangle, hvad man har betegnet som “social intelligens”, en instinktiv fornemmelse af, hvad andre føler og tænker, samt evnen til at aflæse sociale situationer og forholde sig hertil. De hyppigste gennemgribende udviklingsforstyrrelser er infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom.” Kilde: “De psykiatriske diagnoser”, Psykiatrifondens forlag

Næste gang

Jeg har sagt til speciallægen, at jeg gerne vil tale mestringsstrategier forstået på den måde, at hun måske kan rådgive mig om, hvordan jeg håndterer to diagnoser, der på nogle punkter er modsatrettede. Et eksempel er: den autistiske hjerne kører bare derudad og har ikke behov for pauser eller hvile. Den bipolare hjerne har behov for faste strukturer for søvn og hvile ellers lurer manierne. Jeg ved ganske udmærket, at jeg bare kunne sætte et vækkeur, så jeg vidste, hvornår jeg skulle sætte mig i kuglestolen (jeg er glad for den). Den slags fungerer bare ikke for mig. Jeg ved godt, at alle mennesker laver overspringshandlinger og “snyder”, når de lige er i gang med noget sjovt, men nu har jeg papir på, at mit intense arbejde har en anden karakter.

Logitech MX Ergo mv.

Træning med ny mus

Jeg træner for at lære den nye mus Logitech MX Ergo at kende. Det er en track ball-mus, hvor selve musen står stille, mens man bevæger cursoren rundt med en kugle på musen. Det skal man godt nok vænne sig til, og jeg ved ikke, om jeg kan. Indtil videre kører det hele rundt på skærmen med mig halsende bagefter. Musen skulle være god og fin og den kostede en formue. Jeg købte den efter flere anbefalinger på Facebook.

Dagen efter: Det går allerede meget bedre. Det er nok et spørgsmål om tilvænning, når jeg nu har brugt traditionel mus i 30 år eller lignende.

Hos lægen

Umiddelbart kunne hun ikke se eller mærke noget som helst. Selvfølgelig gjort det ikke ondt med hendes “provokationer”, men jeg fik hende alligevel overtalt til at give mig en henvisning til en fysioterapeut, da jeg sagde, at jeg gerne ville forebygge og at jeg faktisk havde haft ret ondt og gerne ville have nogle øvelser, så det ikke bliver værre. Jeg har fået tid hos fysioterapeuten den 14. maj.

Det  allervigtigste for mig er at kunne passe mit arbejde. Jeg kan leve med at være fraværende  pga. af min psyke men ikke pga. noget somatisk, der kan forebygges. Får man først en museskade, kan man døje med den i månedsvis eller årevis. Dette måtte jeg forklare lægen, hvilket undrede mig, men det var nu heller ikke min faste læge men en, der er hevet ind.

Nyt interiør

Jeg vil tale med fysioterapeuten om hvordan jeg bør indrette min arbejdsstation, for som der er nu, er det i hvert fald helt galt. Min bordplade er kun 60 cm. dyb, men bør være 80 cm. dyb for at armen kan hvile ordentligt på bordet. Det skal næppe være en glasplade, da den står og bliver kold. Hvor højt skal bordet ideelt set være til netop mig, der kun er 165 cm. høj, hvordan bør stolen så være osv.? Alt det har jeg behov for rådgivning om.

Det, jeg har lige nu, ser bragende godt ud, men sundt er det ikke. Jeg har dog fundet ud af at skubbe tastaturet længst muligt ind under skærmen, hvilket gør, at jeg rimeligvis kan hvile armene på bordet, og det tager de værste smerter.

Lauritz.com

Jeg er blevet gjort opmærksom på mulighederne på Lauritz.com, hvor man får små penge kan købe virkelig lækre brugte møbler i god stand (hvis man kigger sig om). Der vil jeg bestemt holde øje og prøve at gøre et godt køb.