Rodbehandling # 2

Rodbehandling

Rodbehandling fase to eller tre

Jeg er træt af mine bisser og af at gå til tandlæge. Jeg har været der 20 gange siden foråret 2017, og det er ingen overdrivelse, for dette er blogpost nr. 20 med titlen “Bisser”. De er alle sammen så søde og dygtige; jeg er på fornavn med hver og en, men det ville jeg gerne være foruden. Jeg kunne snart lige så godt flytte ind derovre.

Rodbehandlingen af den bageste kindtand er nu i fase to eller tre – jeg kan ikke engang huske det. Der er jo bare ikke noget at gøre. Jeg har ofret så mange penge på at få et sæt flotte bisser igen, så selvfølgelig skal de holdes vedlige efter alle kunstens regler. En tand skal ikke bare trækkes ud, når den kan behandles.

Det driller vist

Jeg tror, rodbehandlingen driller hende, og at hun har svært ved at rense betændelsen ud. Det mærkede jeg senest i lørdags, hvor den pågældende tand skabte sig. Den gør ondt, den føles som om, den er “for høj”, og som om den sidder løs. Dagen efter var der ingenting, og det er det typiske mønster. Nogle dage med problemer og herefter en lang periode, hvor jeg ikke mærker det mindste. Det er betændelsen, der skubber tanden opad, forklarede hun.

Når hun graver tilstrækkelig dybt i rødderne – lyder det ikke bare godt 🙂 ? – siger hun, at det lugter, og at det ikke er af roser. Det er da ærlig snak. Hun renser og renser, skyller med 1 pct. klor, så det lugter af svømmehal, hælder kamfer i og gør vist alt, hvad hun kan komme i tanke om.

Hun har været forsigtig med at bore i kronen og har villet lave så lille et hul som muligt. I dag måtte hun overgive sig og bore lidt mere ud for at kunne “fange” rødderne bedre. Det hjalp hende.

Jeg har fået en ny tid den 23. april kl. 8:00, og så håber jeg, vi kan blive færdige der. Det bliver da mindst 4.000 kr…. også selvom de altid giver mig mængderabat.

 

 

,

Sundhedsreform og psykiatri

Sundhedsreformen skulle give psykiatrien et løft

Men hvad skete der? Sundhedsreformen tilføjede psykiatrien 30 nye sengepladser svarende til gennemsnitligt seks pr. region og svarende til 60 mio. kr. jf. artiklen på Berlingskes forside i dag.

Det forslår som en skrædder i helvede siger formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle:

“Det er atter engang klatbeløb, og det forslår som en skrædder i helvede. Det er positivt, at politikerne nu er begyndt at se på psykiatrien, men de forstår slet ikke alvorligheden af det mangeårige svigt og underfinansiering af psykiatrien,« siger Gitte Ahle og peger på, at de ekstra sengepladser ikke engang kan kompensere for det antal senge, som er blevet skåret væk de seneste år.”

SIND udtaler, at der er tale om “en dråbe i havet”.

Perspektivering

En af kategorierne til dagens indlæg hedder “psykiatripolitik”, for jeg synes, det er vigtigt til stadighed at sætte fokus på den udsultede psykiatri. Og hvem er bedre til det end psykiatribrugerne selv?

Med regeringen og Dansk Folkepartis egne ord vil psykiatriske patienter “opleve markante forbedringer” med sundhedsreformen. Det er nu svært at se.

Med respekt for at man ikke kan gøre alting op i Excel, er beregninger af omkostningerne til mit eget forløb alligevel interessante: lige knap 1,7 mio. kr. (inkl. sygedagpengene), og så mangler jeg endda at få indføjet omkostningerne til det ambulante forløb i Glostrup og den seneste indlæggelse. 35,3 af min slags så er den markante forbedring spist op.

Vitaminindsprøjtningen fra sundhedsreformen til psykiatrien svarer til ti pinocchiokugler til en meget stor tyrekalv; altså helt ude af proportioner.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skyder skylden på regionerne og udtaler, at det er dem, der har behandlet psykiatrien stedmoderligt.

Så bliver alting nok bedre, når sundhedsreformen centraliserer magten på få hænder i noget, der vist skal kaldes “SundhedDanmark”. Ordet minder mig om “UdbetalingDanmark”, og jeg synes, sporene skræmmer.

,

Autisme: mere om

Aspergers Syndrom

Region Midtjyllands Psykiatri om autisme

Region Midtjylland Psykiatri “Psykinfo og Social” har udgivet et fremragende skriv på ca. 20 sider om autisme hos voksne og om, hvad autisme i det hele taget er for noget.

Jeg læser det med udgangspunkt i, at jeg jo ikke er blevet et andet menneske fra i forgårs til i dag – jeg er bare blevet klogere på den, jeg hele tiden har været.

Jeg har hele mit liv vidst, at jeg var anderledes. Jeg kunne fx ikke lege forestillingslege som barn. De andre piger kørte med dukkevognen, havde “dialoger”, trøstede osv. Jeg kunne kun finde ud af at klæde dukkerne af og på. Længere kom jeg bare ikke. Det skal dog siges, at det gik noget bedre med “cowboys og indianere”, som også er en forestillingsleg.

Nu er der endelig sat ord på: Jeg er i autismespektret (ASF) Men jeg kan undre mig over, at jeg skulle blive 55 år gl., før noget så det, og at det skulle ske på mit eget initiativ. Hvorfor har mit intense samspil med psykiatrien siden sommeren 2014 ikke løftet sløret? Og så igen: Jeg skal også være fair, for overlæge Jannick Bjerrum på Psykiatrisk Center Glostrup luftede for ca. tre år siden tanken om en autismediagnose, men jeg fejede ham rasende (på en forhåbentlig pæn måde) af, eftersom han kun havde kendt mig i 45 minutter. Jeg har in persona senere undskyldt min lidt ubehøvlede opførsel.

Næste skridt i forholdt til speciallæge Pia Bohn Christiansen er at få spurgt, hvordan min autisme kan gradbøjes? Er det i øvre eller nedre kvartil eller bare midt i mellem?

Der er i følge pjecen tre kerneområder:

  1. Afvigende socialt samspil
  2. Afvigende social kommunikation
  3. Begrænset, stereotypt og repetitivt repertoire af interesser og aktiviteter.
Afvigende socialt samspil

Jeg har – og har altid haft – en meget begrænset kontaktflade, men føler mig ikke ensom af den grund. Jeg kan føle mig alene men aldrig ensom. Der var et par år, hvor den bipolare sygdom var værst, hvor jeg ofte følte mig ensom, men nu er det tilbage til normaltilstanden = “aleneheden” som jeg trives godt med og som er selvvalgt.

Jeg er et fjols i sociale sammenhænge og har altid været det – og jeg har det OK med at være det. Jeg ville ikke vide, hvor jeg skulle gøre af mig selv, hvis jeg igen skulle gå til en fest. Jeg ville antageligt lyve mig væk, hvis jeg skulle få en invitation.

Det går fint at være sammen med et menneske ad gangen bare ikke for længe. Det er de færreste, der har glæde af mig mere end to timer 🙂

Afvigende social kommunikation

Jeg kan ikke uden videre aflæse, hvad andre mennesker tænker og føler. Keder de sig over min talestrøm eller bliver de kede af det? Jeg ved det virkelig ikke, og jeg har det egl. også sådan, at jeg jo så ville begive mig ud i det rene gætværk. Jeg synes – from the bottom of my heart – at de selv må komme på banen, hvorfor skal jeg sidde og gætte på, hvordan de har det; men det er et temmelig autistisk træk.

Begrænset, stereotypt og repetitivt repertoire af interesser og aktiviteter

Jeg slægtsforskede i 10 år, og jeg lavede ikke andet bortset fra at gå på arbejde og sove mindst muligt. Jeg var med i store projekter og gik forrest, når noget skulle gøres. Jeg kunne bruge en hel nat på at finde en dødsdato.

Jeg brugte 3-4 år på en hjemmeside med softwareguides og et virtuelt fællesskab knyttet til den. Det var også fuldtidsarbejde mm. jeg var indlagt. Særdeles repetitivt både fsva. guiderne og fsva. indlæggelserne. Jeg leverede varen, hvis jeg var hjemme, helt på samme måde, som jeg har gjort i mit arbejdsliv, hvilket minder mig om, at jeg så tit har tænkt, at det godt kan være, jeg ikke er specielt kvik, men jeg er i hvert fald flittig 🙂

Nu laver jeg alle de hjemmesider jeg kan komme til. Folk skal bare pippe om, at de kunne tænke sig en side, så laver jeg en skitse til dem. Jeg har lavet masser af skitser, der bare aldrig er blevet til noget.

Det med detaljerne

Når den autistiske hjerne har svært ved det med det sociale, skyldes det trangen til detaljer. Når man har trang til detaljer og dermed også til forudsigelighed, så passer det bare ikke særlig godt med det sociale, hvor man skal kunne afvige fra en plan, som ingen kender.

Men os med detaljerne har andre styrker: Hvem kan slægtsforske uden detaljer? Hvem kan lave hjemmesider uden detaljer? Hvem kan skrive softwareguides uden detaljer? Disse eksempler er fra mit eget liv. Andre vil have mange andre eksempler.