/6 Kommentarer/i /af

Kan jeg vaske lungerne med Hydrosol?

Kan jeg vaske lungerne med Hydrosol?

Jeg vasker nikotin af med Hydrosol

Kan jeg vaske lungerne med Hydrosol?

Kan jeg vaske lungerne med Hydrosol?Først prøvede jeg med Ajax, så med sprit og det hjalp bare ikke. Så gik jeg i gang med Google og fandt frem til Hydrosol, som jeg nu har købt 25 liter af plus gummihandsker og en kraftig skuresvamp, der af en eller anden tåbelig grund er udformet som et smilende ansigt. Jeg har svært ved at håndtere 25-liters dunken, når jeg skal måle 5 deciliter af til 10 liter vand, så jeg har også bestilt en dosseringspumpe. Den kommer sikkert i morgen.

Sælger skriver: »Grundrengøring uden farve og parfume. Særdeles velegnet til hovedrengøring og periodisk rengøring af linoleum, vinyl, maling, cement metaller, tekstiler og næsten alle andre overflader. Fjerner effektivt alle former for snavs, fedtstoffer, sod, nikotin, gulvpolish og genstridig s« (og så mangler der lidt her hos dem).

Det virker! Jeg er gennem de første fem køkkenskabe, og det er hårdt arbejde. Mens jeg bruger alle armkræfterne og kommer gennem det seje, fedtede lag af nikotin og tjære på hylde efter hylde tænker jeg over, at jeg netop ikke kan vaske lungerne med Hydrosol. Jeg tør ikke tænke på, hvordan mine lunger ser ud efter 43 år som ryger. Tanken er rædsom.

Inden jeg gik i gang med Hydrosolen, var min tanke faktisk, at de må rive køkkenet ned, når jeg flytter, og det gør jeg først, når jeg skal bæres ud, for jeg er glad for at bo her. Så slemt er det altså med det køkken.

Mit rygestop har været gået i stå

Jeg er ærlig ind til benet: Jeg har været gå i stå i nogle dage. Jeg har haft brug for den »trøst«, der ligger i at ryge. Jeg har haft brug for den afstresning, der ligger i at ryge, nu hvor jeg skal håndtere det enorme kaos, mit liv er i lige nu, hvor her skal males, og da jeg for nogle dage siden spurgte efter mundhulesprayen på apoteket, havde de kun den med pebermynte, og jeg hader pebermynte.

Jeg har atter været på apoteket og nu havde de nikotinspray med frugtsmag, så jeg prøver igen. Jeg giver ikke op, selvom jeg har været ved at give op.

Det gik jo ellers så godt, og jeg ærgrer mig over. at mit rygestop har været gået i stå. Men jeg må op på hesten igen. Jeg vil ikke dø af Kol eller lungekræft. Når jeg kunne stoppe med at drikke alkohol (jeg har drukket fire genstande – det var i Tyskland – siden den 21. marts), så må jeg også kunne stoppe med at ryge, vel vidende at det faktisk er meget, meget sværere at stoppe med at ryge end med at drikke.

Mens jeg gør rent

Ud over at tænke store tanker lytter jeg til »Hjernekassen på P1«, mens jeg gør rent, hvor der faktisk er mange fine udsendelser, som man kan få udvidet sin horisont af. Det kan jeg godt lide. Jeg har blandt andet hørt »Et liv efter psykiatrien« fra den 13. juni 2023. Kirstine Harpelunde Mikkelsens tanker er svære at følge, for hun har så meget, hun gerne vil fortælle, men der er ingen tvivl om, at hun har mange fornuftige og relevante synspunkter, som jeg bifalder. Hvis du selv har været i kontakt med psykiatrien, vil du muligvis også finde udsendelsen interessant.

Den næste jeg vil høre er »Hvad siger stemmerne« fra den 8. august 2023.

I går udgav han »Prompt engineering« om »Hvad betyder en prompt? Hvad er prompt engineering? Hvordan taler vi bedst med den kunstige intelligens? Hvad kan vi bruge AI til? Hvad kan vi ikke bruge AI til? Hvilke funktioner er smarte at automatisere? Hvordan kan det offentlige bruge AI? Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi bruger fx ChatGPT? Hvad er forskellen på Google og ChatGPT? Hvor langt er vi nået i forhold til kunstig intelligens? Hvordan skal det hele dog ende?«

Den må jeg ubetinget høre, eftersom jeg er stor tilhænger af ChatGPT, og jeg har hørt, at man får de bedste svar, hvis man »taler pænt« til robotten.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Jeg græd til “Demenskoret”

Jeg græd til "Demenskoret"

Fremragende fjernsyn

Jeg græd til “Demenskoret”

Lige så meget som jeg kan skælde ud på Danmarks Radios manglende korrekturlæsning, lige så fladt lægger jeg mig ned, når de laver fremragende fjernsyn, og det har de gjort med “Demenskoret”. De har endnu en gang vist, at de kan, når de vil.

Første afsnit af »Demenskoret« blev sendt i aftes, men jeg satte mig og så alle afsnittene med det samme. Jeg var grebet allerede fra afsnit et og kunne ikke vente en uge til næste afsnit. Der var så meget kærlighed, venskab, fortælling, håb og frygt både hos de ramte og de pårørende. Alle disse følelser forstod Puk Elgård at samle og sende gennem skærmen og hjem til mig, der sad i sengen med min iPad og så alle udsendelserne.

Jeg havde den store æske Kleenex fremme sammen med både de ramte og de pårørende. Det var simpelthen så rørende.

Et interessant faktum er, at 25 pct. af alle dødsfald kan henføres til en demenssygdom. Demens er en paraplybetegnelse for mere end 200 diagnoser. En af de 200 er Alzheimers sygdom. Sandsynligheden for at få en demenssygdom og langsomt forsvinde fra verden er altså stor.

Jeg har haft det lidt inde på livet

Min fars ungdomskæreste, Birthe Hanne Rasmussen, f. Jensen (1925-2023), vragede min far og giftede sig i stedet med Vagn i 1948. Vagn fik Alzheimers sygdom og kom på plejehjem, da Hanne ikke længere kunne passe ham hjemme.

Hun besøgte ham hver dag, og de gik tur på en sti, hun kaldte “Kærlighedsstien”. Hun kyssede ham, når hun kom, og hun kyssede ham, når hun gik. En dag spurgte han hende »Sig mig hvem er du egentlig?«. De havde da været gift i 65 år. Han var ikke klar over, at hun var hans kone, og han var ikke klar over, at han var far til deres to sønner.

Jeg spurgte hende, om hun ikke blev ked af det. Hun svarede »Nej, det var jo sygdom«. Jeg tror, man kan kalde holdningen for »pragmatisk« men ret mig gerne, hvis du kan et bedre ord.

Det er ikke spor sjovt

Jeg har ikke lyst til at få så meget som en eneste af de 200 demensdiagnoser. Jeg har ikke lyst til langsomt at svinde hen. Når sygdommen er i fuldt flor, mærker man den måske ikke; det er vejen dertil, der er slem.

I går talte jeg med en, der arbejder på et plejehjem. På hendes afsnit er der flere demensramte beboere. Hun fortalte blandt andet, at det slet ikke er ualmindeligt, at de ramte bliver bange for alting, og en af disse er deres egen afføring.

De er som toårige og kræver konstant opsyn. I en aftenvagt og en nattevagt er der typisk kun en enkelt medarbejder på arbejde. Ville vi efterlade op til flere toårige uden opsyn? Nej vel for det kan være farligt.

Jeg synes selv, jeg har været sjov, når jeg har sagt »Hvis jeg bliver ramt, håber jeg, det er så slemt, at jeg ikke ved det«. Det vil jeg holde op med at gøre mig morsom over, for det er ikke spor sjovt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/9 Kommentarer/i /af

Lægen spurgte, om jeg kunne trække vejret

Lægen spurgte, om jeg kunne trække vejret

Medvirkende til rygestoppet

Lægen spurgte, om jeg kunne trække vejret

Jeg var til ECT (kaldtes tidligere “Elektrochok”) i mandags den 19. august. Den 21. august slukkede jeg den sidste cigaret. (troede jeg da …)

Før behandlingen kommer der altid en læge og lytter på hjerte og lunger, spørger om man har slået hovedet siden sidst, hvornår man senest har fået noget at spise og drikke osv. Der skal være fuldkommen styr på den slags før anæstesien, så jeg er glad for de rutinemæssige spørgsmål.

Denne gang spurgte hun tillige, om jeg havde vejrtrækningsbesvær, og om jeg kunne gå til anden sal? Jeg synes, det er nye spørgsmål, for jeg har prøvet dette 100 gange før – og hvorfor spurgte hun? Hørte hun noget i mine lunger, der ikke skulle være der?

Jeg blev bange. Det var som at få smækket skadevirkningerne lige op i synet, og det var en klart medvirkende faktor til mit rygestop. Jeg har endnu ikke vejrtrækningsbesvær, og jeg stadig gå til anden sal. Men hvor længe varer det ved?

Denne viden er ikke ny for mig. Enhver idiot ved, det er dødsensfarligt at ryge, men det er som om, det altid angår nogle andre, når man læser og hører om det. Denne gang angik det mig.

Jeg har ikke tid at dø

Jeg er 60 år. Jeg har endelig fået et liv og en hverdag, jeg elsker. Årene fra 1972 til 2021 var primært op ad bakke. Når man trækker de to tal fra hinanden, får man 49 år. Det er mange. Så længe kæmpede jeg.

Jeg har ikke tid til at dø nu. Jeg har heller ikke tid til at ligge i en respirator på et hospital.

Jeg skal være “færdig” med min slægtsforskning (det bliver man (heldigvis) aldrig), mit website skal redesignes, og jeg har en “TNG-kunde”, der stadig behøver support.

Min lejlighed egner sig ikke til rollator med iltapparat

Min lejlighed har en del dørtrin, så det vil være fandens bøvlet at gå rundt med en rollator påmonteret et iltapparat. Jeg havde engang en veninde, der havde en vældig sød mor, hvis kunstværker, jeg har hængende, så jeg glemmer hende ikke sådan lige.

Det billede, jeg har i hovedet af moderen, er, at hun nærmest “flyder ud” midt i en trepersoners sofa med en iltmaske for næsen. Selve iltapparatet står vist på rollatoren. Jeg tror, det er meget smertefuldt at have KOL. Hun kunne godt være blevet lidt ældre, men cigaretterne tog livet af hende.

Det har jeg simpelthen ikke lyst til at gentage, og det er nok heller ikke nemt at få dørtrinnene af, når de har siddet der, siden ejendommen blev opført, hvilket formentlig var midt i 50’erne.

Det er allerede mindre rædsomt nu

Jeg synes faktisk, det går helt hæderligt, og jeg tænker også på andet end at ryge. Den lille spray er snart tom, og når den er det, køber jeg bare en ny. Nettoresultatet er stadig positivt.

Jeg glæder mig til budgetopfølgningen for september den 2. oktober og til at se faldet i udgiften til husholdning, men det ved jeg jo allerede: 25.000 kr. på årsbasis. Men jeg ser ikke desto mindre frem til det.

God weekend!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Sådan blev jeg ryger

Sådan blev jeg ryger

Jeg har følt mig som »Underklassen«

Sådan blev jeg ryger

Jeg lyttede til den gamle »Hjernekassen på P1« fra den 16. september 2019, og jeg har hørt den flere gange. Og den er også omtalt i denne artikel.

Jeg ved ikke, om jeg får læst Allen Carrs »Endelig ikke-ryger. Den lette vej til rygestop«, men jeg vil høre denne udsendelse hver gang, jeg er svag(-elig).

En af gæsterne i studiet er Henrik Rindom. Og han er virkelig god at høre på, eftersom han ved alt om misbrug og er psykiater. Han fortæller blandt andet, at man er afhængig efter to til tre pakke smøger, og det gælder især, hvis man starter, når man er ung, fordi der er hjernen maksimalt indstillet på indlæring. Der udløses meget dopamin, altså hjernens belønningsstof, når man ryger. Vi får det så skønt, og derfor tager vi en til.

Jeg startede, da jeg var 16 i 1981, og en af årsagerne var, at jeg gerne ville være ligesom de øvrige kollegianere, som jeg så op til. Jeg ville gerne være en del af deres fællesskab. Det var som om, jeg blev lidt mere voksen af at ryge.

Herudover er jeg fra hjem, hvor der blev røget. Alle røg cigaretter, til sidst blev det cerutter. Hvem husker ikke søndagsturene på bagsædet med to rygere på forsæderne? Hvis det var sommer, kom der et vindue på klem … Selv min elskede far var så dum, at han røg.

Det bedste, man kunne gøre, er, at få forældre til at holde op med at ryge, for børnene gør som deres forældre. Børnene kunne således vokse op i et røgfrit miljø. Henrik Rindom mener, rygning burde anerkendes som en sygdom.

Gennem et godt stykke tid har jeg været flov over at ryge fx i min vens hjem. Hun er ikke-ryger men er alligevel så sød at stille askebægre frem og sige, at jeg gerne må ryge, og det gør jeg så. Jeg kan jo godt selv lugte, hvilken lugt jeg tilfører hendes hjem. Det synes jeg egl. ikke, man kan, men alligevel gør jeg det.

Jeg har følt mig lidt som »underklassen« for blandt de mennesker, jeg omgås, er det oftest dem med en kortere uddannelse, der ryger. Selvfølgelig gælder det ikke altid. De veluddannede ryger sjældnere. Jeg er veluddannet, altså må jeg stoppe. Så er den potte ude.

I skadestuen ved 4- 5-tiden om morgenen

Peter Lund Madsen fortæller, hvordan han som ung reservelæge typisk blev kaldt ned i skadestuen ved  4- 5-tiden om morgenen og skulle hjælpe folk, der var ved at dø af deres astmaanfald. I 20-30 minutter anede man ikke, om de klarede den eller ej. Skulle anæstesien tilkaldes, og skulle folk i respirator? De svedte så meget, at de elektroder, man forsøgte at sætte på hjerteregionen, gled rundt på kroppen; de kunne simpelthen ikke sidde fast. Jeg vil ikke være en af dem.

De samme mennesker, der havde været lige ved at dø, sad ved 11-tiden om formiddagen oppe i rygerummet sammen med de andre rygere og røg. Det siger noget om, at det er vanvittigt afhængighedsskabende.

Læge Charlotta Pisinger er også i studiet

Sådan blev jeg rygerCharlotta Pisinger er Danmarks første professor i tobaksforebyggelse. Hun er professor på Københavns Universitet og adjungeret professor på Syddansk Universitet. Hun betegnes ofte som landets førende tobaksekspert, har skrevet de nationale retningslinjer for rygeafvænning, udgivet mange tobaksrelaterede rapporter og bl.a. præsenteret videnskabelige resultater for EU Parlamentet.

Charlotta fortæller bl.a., at det står rigtig skidt til med rygning i Danmark. Efter årtier, hvor andelen bare er faldet og faldet og faldet, er det stagneret, og man ser, at det er de unge, der begynder at ryge. Det er ikke de gamle rygere, der tager et tilbagefald. Dem, der er holdt op, holder fint fast i rygestoppet.

Blandt de 16-24 årige er det 16 pct., der ryger i Danmark. I Norge er det 3 pct. i samme aldersgruppe. I Danmark ryger 17 pct. ryger dagligt. Inkluderer man festrygerne, kommer vi op på 23 pct. Altså ryger ca. en fjerdedel af befolkningen. Det er mange, og det er mange flere end i vores nabolande.

Der står en vanvittigt magtfuld industri bag tobakken. Influencerne ryger, og det virker sindssyg godt. Der bruges mere en 1 milliard dollars i timen på markedsføring af tobak. Det ville de ikke gøre, hvis det ikke virkede.

Hypnoseterapi er undersøgt ved lodtrækningsforsøg, og man har ikke kunnet påvise en sikker effekt, men selvfølgelig virker det på nogle få. Det, der virker bedst, er støtte i form af rygestopkurser. Det, der virker dårligst, er »den kolde tyrker«. Jeg ved ikke helt, om det er det, jeg er gået i gang med. Måske er det en farlig vej?

Halvdelen af de daglige rygere dør af en rygerelateret sygdom. Helbredsgevinsten ved at holde op med ryge er enorm. Det slår hurtigst igennem på hjerte-kar-lidelserne, og det er yderst positivt. Lungerne, er det organ, der gennem 43 år har modtaget min nikotin og tjære, bliver aldrig, som en aldrig-rygers. Jeg er for gammel og når det ikke.

Prisen

Prisen skal sættes markant op, og det har man så gjort forsøg på siden 2019. Lige nu koster en pakke cigaretter 69 kr. Men den burde måske koste 130 kr. Jo mere man sætter prisen op, jo mere mindsker man den sociale ulighed, for de unge og de fattige har ikke råd til at ryge, hvis det er så dyrt. Direktøren og advokatfruen skal nok finde pengene.

Jeg har selv regnet ud, at jeg vil spare 2.098,75 kr. pr. måned ved ikke at ryge (365/12*69). Det svarer til 25.000 kr. på årsbasis. De penge kan jeg snildt bruge på noget andet.

Fortæl det vidt og bredt

En af gæsterne i studiet har det tip, at man skal fortælle vidt og bredt, at man er holdt op med at ryge, for omgivelserne er så søde og bakker så meget op. Det være hermed gjort.

Sådan blev jeg ryger

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.