/7 Kommentarer/i , /af ,

Skandalen på Aarhus Universitetshospital

Skandalen på Aarhus Universitetshospital

Når styrelsen ikke får data, dør patienterne?

Skandalen på Aarhus Universitetshospital

Jeg er rystet over, at Aarhus Universitetshospital (AUH) har fortolket patienternes accept af fristoverskridelsen som en accept af, at man ikke indberettede tallene til Sundhedsstyrelsen.

I TV Avisen kl. 7:00 i går morges (torsdag den 23. marts 2023) sagde en af de “fristoverskredne” patienter: “Selvfølgelig accepterer man, for der er intet alternativ. Skulle vi have sagt “Nej tak” til operation?”

  1. Hvordan forestillede man sig, at styrelsen skulle kunne holde “fingeren på pulsen”, når den ikke fik data?
  2. Hvordan forestillede man sig, at regionerne evt. kunne hjælpe hinanden på tværs, når man ikke kendte spidsbelastninger og vakuum rundt om i landet?

Sundhedsvæsenet ligger – lige som patienterne – for døden.

Data til Sundhedsstyrelsen er en forudsætning

Sundhedsminister Sophie Løhde var i TV Avisen kl. 21:00 i aftes den 23. marts 2023. Hun – og de øvrige venstrefolk – er sædvanligvis ikke min kop te, men her fik jeg sørme respekt for hende. Hun prøvede at skjule det, men det var tydeligt, at hun var rasende. Og det med rette.

Hun sagde adskillige gange, at vi er nødt til at have data, hvis vi skal vide, hvordan det står til på kræftområdet. Konkret kaldte hun det “at monitorere”, men meningen er den samme.

Eva Munch-Perrin er en utrolig dygtig journalist på TV Avisen, så hver gang Sophie Løhde svarede udenom, stillede hun det samme spørgsmål bare på en lidt anden måde. Det spørgsmål, hun måtte stille gang på gang i forskellige forklædninger var: “Har Sundhedsstyrelsen givet tilladelse til, at regionerne ikke indberetter fristoverskridelser, hvis patienterne har accepteret en ventetid på mere end to uger?”

Som jeg forstod ministerens lidt uldne svar var det, at det havde Sundhedsstyrelsen bestemt ikke givet tilladelse til. Og til det er der kun at sige “Nej, selvfølgelig har de ikke det!”. Ministeren sagde helt sikkert “Regionen har ikke én gang rakt poten op i “Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet” og fortalt om problemet”.

Hvad skal vi dog med data?

Når data mangler et sted i centraladministrationen, kan udviklingen, i hvad det nu end måtte være, ikke følges. I den konkrete sag har styrelsen ikke hørt et ord om, at 293 patienter i perioden 01/2022 – 02/2023 har ventet mere end de tilladte to uger.

Havde styrelsen fået data, kunne der evt. være lavet en indsats på tværs af landet (større er Danmark ikke). Måske kunne man have lånt sygeplejersker fra Rigshospitalet eller Herlev? Måske var der uudnyttet operationskapacitet et andet sted end i Aarhus?

To uger er en kort ventetid, men kræft venter ikke.

Derfor har sygdommen i mange tilfælde spredt sig for meget til, at patienten kunne opereres succesfuldt. Det har medført, at man i en række tilfælde har påbegyndt operationen men lukket hullet igen, fordi lægerne har vurderet, at der ikke var noget at gøre. Kræften havde bredt sig for meget. Det er og bliver en skandale af de større.

Gad vide hvor mange patienter man med sikkerhed kan sige er døde som følge af fristoverskridelsen?

Lige nu kan man på dr.dk finde “1. del af faglig redegørelse vedr. Region Midtjyllands håndtering af patienter med fremskreden tarmkræft”. Det er ni siders uhyggelig læsning, der er underskrevet af koncerndirektør Helene Bilsted Probst (som vi kender fra pandemien).

Hjemmel til ikke at indberette eller påbud om netop at indberette

I de tilfælde, hvor de maksimale ventetider er overskredet, men patienten er informeret og har samtykket hertil, er således ikke situationer, der skal indberettes. [Side 6 af 9]

Det begriber jeg simpelthen ikke!

Det fremgår, at det er interne, regionale retningslinjer om indberetningspligt, der siger, at der ikke skal indberettes. Men hvordan passer det med de overliggende nationale retningslinjer, der formentlig er beskrevet i en bekendtgørelse? Men hvilken?

Tilføjelse den 25. marts 2023: I denne artikel har jeg fundet frem til den relevante bekendtgørelses § 19.

Det står der desværre ikke noget om i redegørelsen, der er “udarbejdet med en kort deadline og under stort tidspres”. Det kan være, det kommer i 2. del?

dr.dk skriver fredag den 24. marts: “Når ventetiden bliver overskredet, har regionen pligt til at oplyse Sundhedsstyrelsen om det.” Desværre er ingen hjemmel til dette påbud nævnt.

dr.dk skrev 22. marts kl. 14:46

Men 0 gange er den alvorlige oplysning gået videre til Sundhedsstyrelsen. Det oplyser Aarhus Universitetshospital til DR.

Og det er i strid med loven, vurderer to juridiske eksperter, der har set på dokumenter i sagen.

Heller ikke her er hjemlen til påbuddet nævnt. Det ville ellers være interessant at læse den lov, de taler om.

Perfekt eksempel på enkeltsag, der skaber “unødigt bureaukrati”

I denne sag kan ingen være uenige i, at området må følges langt tættere. Det var det, Sophie Løhde kaldte “monitorering”.

Regionerne skal ikke kunne putte sig og holde kæft med deres “udfordringer”, som jeg kalder “problemer”. Af den citerede redegørelse fremgår, at

  1. Det primære problem har været at skaffe de højtspecialiserede sygeplejersker ->
  2. Det har medført lukning af sengepladser ->
  3. Det har betydet, at fristerne er overskredet.

Regionerne må indberette mere. Det sker ikke uberørt af menneskehånd.

Sundhedsstyrelsen må, som vagthunden, op på mærkerne og kræve månedlige data fra alle regioner, analysere dem, finde regioner med overbelastning og eventuelle vakuum. Og der skal sikkert også andre tiltag til, der må følges op på. Det sker heller ikke uberørt af menneskehånd.

I næste valgkamp er alting glemt? Til den tid vil visse politikere sige “det er unødigt bureaukrati i sundhedsvæsenet”? og “Medarbejderne skal være hos patienterne ikke ved deres PC”?

Til det er kun at sige: husk denne ulykkelige sag, som jeg kalder en skandale.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , , /af , ,

Ros hos tandlægen – ikke til tandlægen

Ros hos tandlægen – ikke til tandlægen

Hvidovre Tandklinik i Herlev

Ros hos tandlægen – ikke til tandlægen

Jeg går højt op i mine tænder, da jeg kun har 103.000 kroner til den slags en enkelt gang i livet. Jeg har en enkelt tand tilbage uden krone. Resten er kroner.

Det gik så galt på grund af mundtørhed, der var en følge af mange års forbrug af antipsykotisk medicin, ikke fordi jeg var et svin. Jeg lignede en taber, idet alle tænder startede med en brun kant. I nogle år passede jeg på ikke at smile – det var svært. Og det er jo egentlig positivt.

Mundtørhed betyder, at der ikke produceres tilstrækkeligt meget spyt. Når det var værst, kunne jeg ikke tale, og måtte i telefonen fremstamme: “Jeg ringer senere”, og det hjælper ikke at tage en tår vand. Vores spyt indeholder blandt andet bakteriedræbende enzymer; det vil sige, at spyttet er med til at holde tænderne (og munden) rene og sunde.

Nu står den på:

  • Specialtandpastaen “Duraphat”, der kun fås på recept, da der stadig forekommer lidt mundtørhed. Det skyldes formentlig præparatet Quetiapin, som jeg får til natten, fordi det sætter hjernens signalstoffer lidt ned i gear. I modsætning til Benzodiazepiner er præparatet ikke afhængighedsskabende, men har næsten samme effekt.
  • De små interdentalbørster fra GUM to gange dagligt.
  • Tandtråd to gange dagligt.
  • De små røde tabletter, der viser, om der er plak, en gang ugentligt.
  • Fire årlige kontroller, selvom det ikke er nødvendigt.

Alt det bevirker, at jeg altid får ros hos tandlægen, selvom jeg altid er bange for ikke at have været omhyggelig nok. En gang angst, altid angst, og jeg vil formentlig aldrig kunne bevæge mig ud af at være en “gul patient” hos tandlægen.

Ros hos tandlægen – ikke til tandlægenJeg er utrolig glad for at komme hos Hvidovre Tandklinik, og jeg er især begejstret for “min” tandplejer Nadja. Hun er simpelthen så sød og dygtig, og nu hvor det store murerarbejde er overstået, er det kun hende, jeg har kontakt med.

På billedet i toppen er Nadja nummer to fra højre. Nummer et er klinikejeren Amar, som jeg kender særdels godt, da det var ham, der stod for murerarbejdet. Nummer tre er tandlæge Iben, som også er sød og dygtig. Vi er jævnaldrende og får altid en sludder.

De ved, at de ikke skal spare på bedøvelsen. Jeg betaler ved kasse et. Jeg synes ikke, jeg er specielt pivet, men det er der næppe nogen, der synes om sig selv.

Hvidovre Tandklinik er midlertidigt flyttet til Herlev

Jeg bor lige overfor klinikken, og det er dejligt bare at skulle over gaden. Imidlertid brændte hele tagetagen sidste år og klinikken fik store vandskader. Den er derfor genhuset i Herlev, hvor jeg var i går.

Jeg kom ind til en fremmed tandlæge og en fremmed tandplejer. Det havde jeg ikke fået at vide på forhånd, så jeg var fuldkommen uforberedt. Jeg har ikke tidligere været bevidst om, hvor meget det betyder, at man kender personalet og er tryg ved det. Nu er jeg klar over, at det betyder uendelig meget.

De havde høj muzak, så tiden i venteværelset var også lidt af en (tand-)pine.

De spurgte, om jeg sad/lå godt. Det ærlige svar var “Nej”. Elendig stol, som ryggen ikke kunne falde i et med.

Der er nogle tandkødslommer ved de bagerste kindtænder, der er meget dybe (ikke min fejl, og jeg kan ikke selv gøre noget ved det), og de skal selvfølgelig renses grundigt for tandsten. Det var tandlægen, der gjorde det, og hun var tindrende ligeglad med, at jeg lå oppe under loftet af smerte. “Det er forskelligt fra patient til patient” – ja og så? Hvordan kan du hjælpe med det?

Jeg måtte sige til hende, at det ikke gik, og at hun måtte bedøve. Jeg var klar til ellers at rejse mig og gå midt i det hele. Det skal ikke gøre så ondt at gå til tandlæge, for så bliver man bare væk. 

Hvidovre Tandklinik skriver følgende på deres hjemmeside, som jeg aldrig har lagt mærke til før – men det gælder ikke i Herlev. Jeg tager simpelthen ikke derud igen!

Vi er 3 tandlæger, 1 tandplejer og 5 klinikassistenter, som alle lægger vægt på empati og service, samt giver smertefri behandling af højeste kvalitet.

Den rigtige Hvidovre Tandklinik bør være tilbage i maj måned (dog i år), når jeg næste gang står for tur. Jeg har bestilt tiden hos Amar. Er det ikke ham – eller en anden jeg kender – møder jeg ikke op men bestiller en anden tid.

Ulighed i sundhed

Det er sjovt, som der altid skal tages nye røntgenbilleder. Senest tog Nadja et panoramabillede for at kontrollere, om alle kronerne havde det godt. Det havde de! I går måtte der også nye til, da de tidligere var fra 2017. Det har de selvfølgelig ret i, når de siger det; det svarer bare ikke til mit (røntgen-)billede.

Alt i alt 1.264,74 kr. for et almindeligt eftersyn. Jeg måtte hjem og justere budgettet i opadgående retning. Sygesikringens andel udgjorde 424,31 kr. Efter min opfattelse burde det være lige omvendt.

Der er ikke noget at sige til, at mange må fravælge tandlægebesøg og de regelmæssige undersøgelser. Det er positivt, at Folketinget sidste år som en del af finanslovsaftalen vedtog, at unge kan gå gratis til tandlæge til og med det fyldte 22. år.

Men alle – uanset alder – burde kunne gå gratis til tandlæge. Vi burde betale omkostningen over skatten ligesom resten af sundheden og sundhedsvæsenet. Der er ingen grund til ikke at gøre tandpleje tilgængelig for alle. Manglende tandpleje vender den tunge ende nedad.

Det er stigmatiserende at have dårlige tænder og sygdomme i munden. Tandlægeforeningen havde et virkelig godt debatindlæg i december 2022, hvor de blandt andet skrev

Men vi, der møder kontanthjælpsmodtageren, indvandreren eller den socialt udsatte i vores arbejde oplever på daglig basis den sociale ulighed, som ikke bliver bedre af, at vi i Danmark har et tandplejesystem, hvor patienterne betaler omkring 85 procent af regningen selv.

Det er rystende, når 38-årige Regitze fortæller, at hun allerede som 16-årig manglede sine fortænder, og at de øvrige tænder langsomt smuldrede ud af munden på hende. Et kærlighedsliv har hun for længst vinket farvel til – for hvem vil date en tandløs kvinde, ræsonnerer Regitze i dokumentaren.

I forbindelse med ECT traf jeg en medpatient, der sagde, at hans tænder faldt ud på grund af behandlingen. Jeg blev forskrækket og spurgte min søde sygeplejerske, om jeg skulle være bange for, at det også kunne ske for mig? “Nej” sagde hun, “Hans tandstatus er på forhånd meget dårlig”.

Der er noget helt galt, når man ikke kan følge en næsten livsvigtig behandling uden risiko for, at ens tænder falder ud! Det er fuldkommen vanvittigt.

Da jeg skulle have lavet overslaget for min store reparation, fortalte Amar, at kommunen evt. hjælper med betalingen, men de betaler den billigste behandling, som ikke nødvendigvis er den rigtige.

Han spurgte, om jeg ville have den billigste løsning eller den rigtige løsning? Hvis du kender mig her fra siden (eller evt. fra den virkelige verden) kan du formentlig selv gætte svaret.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Jeg har Danmarks bedste læge

Jeg har Danmarks bedste læge

Google som læge?

Jeg har Danmarks bedste læge

Næh nej, selvfølgelig skal man ikke bruge Google som erstatning for “egen læge”. Jeg gør det da også mest for at se, om jeg bør gå til min læge eller ej. Bruger man Google som læge, er man hurtigt ved at dø af alskens dårligdomme. Hellere i går end i dag.

Er Googles diagnose at “det er noget bagatelagtigt; vent at se om ikke, det går over”, gør jeg det. Mener Google, at det kan være 27 ting, som jeg snart dør af, går jeg til Danmarks bedste læge: Dorte W. Ramsing, Jernbane Allé 86  i Vanløse.

Hun har haft klinikken i Vanløse 20 år. Jeg kan ikke huske, hvem der havde klinikken før hende, men der er jeg i hvert fald også kommet, idet jeg ikke husker at være gået ind ad andre døre i Vanløse, og der flyttede jeg til den 1. august 1990. Ak, det er jo en menneskealder.

Jeg har beholdt Dorte W. Ramsing, også efter jeg for 15 år siden flyttede til Hvidovre. Jeg har på ingen måde lyst til at skifte læge, og faktisk bekymrer jeg mig lidt om, hvad jeg skal gøre, når hun går på pension (jeg tror, hun er et par år ældre end mig). Der er en enorm værdi i at have den samme læge i decennier.

Dagens somatiske dårligdomme

  1. Et par dage pr. uge vågner jeg med brændende smerter i venstre hæl. Det gør forbistret ondt, ind til jeg kommer på højkant. Problemet er nærmest, at det gør så ondt, at jeg på ingen måde har lyst at komme på højkant. Men jeg bør bare tage mig sammen.
  2. Med samme frekvens vågner jeg med ondt i højre øje og et vældigt tåreflåd, så jeg intet kan se. Senest varede det tre timer, og det bekymrede mig lidt. Den tid, det varer, kan jeg intet foretage mig, for jeg kan ikke se noget. Og det er meget ubehageligt at have “ondt i øjet”; jeg er klar over, at det lyder underligt.

Jeg opsøgte Dorte med disse to mærkværdige og ulogiske dårligdomme. Var der tale om noget seriøst og dødeligt, ville det jo være tilstede konstant; det kan jeg også regne ud uden at være cand.med.

Hun trykkede og mærkede, først på foden og så på øjet. Hun var også mystificeret. Men uden videre udskrev hun en henvisning til røntgen af foden (kræver henvisning) og en liste over øjenlæger (kræver ikke henvisning) i min nærhed.

Det er så dejligt, at jeg ikke skal argumentere! Jeg er fuldt ud klar over, at jeg ikke er døden nær – alligevel vil jeg gerne være sikker. Det er lidt som om, at har man en gang været hundesyg, vil man gerne være sikker på ikke at blive det igen, når man endeligt er blevet noget, der ligner “rask”.

Det er nærmest en anelse pinligt at komme med den slags småproblemer – men jeg er alligevel altid velkommen. Det er dejligt. Og jeg overrender hende da heller ikke.

Værdien af den samme læge i mange, mange år

Jeg ved egl. ikke, hvor meget hun ved om bipolar affektiv sindslidelse; jeg har tit tænkt, at hvad hun ved om det, har hun lært af mig. Men jeg er jo ikke kommet hos hende i alle de år, hvor jeg var mest syg med det. Det har psykiatrien taget sig af til kryds og slange. Så det kan være, jeg slet ikke har ret!

Mens jeg pakkede mig sammen, spurgte hun “Hvordan har du det ellers?”. Jeg kunne kun svare: “Jeg har aldrig haft det bedre”. Det sagde hun, at hun kunne se.

Hun sagde også “Og du har fået lavet dine tænder”. Det var i 2017, så længe er det altså siden, hun lagde mærke til, at det var tiltrængt. Og hun havde fuldkommen ret. Jeg skulle bare lige finde 103.000 kr. … og det er svært, når indtægtsgrundlaget er usikkert. Jeg var dog så “heldig”, at jeg kunne lægge 40.000 i udbetaling, og at tandlægen accepterede 18 måneders afbetaling af 3.000 kr., fordi jeg virkede så motiveret.

Mit ærinde er: Tænk at hun lagde mærke til det, og tænk at hun husker det. Det er jeg næsten beæret over.

Der kommer sikkert en anden sød og dygtig efter Dorte, når hun går på pension, men jeg vil så sandelig savne den læge, der har fulgt med i mit livs op- og nedture i 20 år. For hun er virkelig god. Til den tid skal jeg starte forfra med at opbygge tillidsforholdet til en anden læge. Og den slags tager tid.

Da der for et par år siden skulle skrives erklæringer til rehabiliteringsteamet op og ned og frem og tilbage, var jeg til en konsultation; 40 sekunder inde var jeg sikker på, at hun ville bakke mig op. Nul palaver. Det var en kolossal tryghed.

Jeg havde kun læger (almene og specielle) omkring mig, der ville bakke op.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Særligt sensitiv eller bare autist?

Særligt sensitiv eller bare autist?

Gud og hvermand var “Særligt sensitiv”

Særligt sensitiv eller bare autist?

For et par år siden var Gud og hvermand “særligt sensitiv”, men det er “lissom” gået i sig selv igen. I hvert fald synes jeg ikke længere, jeg ser så mange opslag på Facebook om det.

Selv er jeg bare en “højtfungerende autist”, som opfanger enhver lyd og lugt. Og selvfølgelig konsistenser.

Lydene

Jeg har efter mange år taget mig sammen til at bede både taxachauffører og frisøren om at slukke for deres baggrundsstøj. Det er mig, der er kunden, og derfor synes jeg, jeg kan bede om det – selvfølgelig på en pæn måde. Jeg har syntes, at det var svært at bede om det, men tidligere var taxaturen eller turen i frisørstolen lidt af et mareridt. Jeg sad bare og talte minutterne til det gik over/var forbi.

Hos min iranske frisør tager det ca. 15 minutter at få lokkerne rettet til; men 15 minutter hver sjette uge med (tåbelig) reklamefinansieret radio kan være svære at udholde, når lydene fylder hele hjernen. Efter 15 minutter skulle jeg hjem og lade op resten af dagen. Jeg spurgte, om han ville slukke? Det ville han gerne, for for ham var det bare en art lydtapet, han alligevel ikke lyttede til. Det var der bare.

Det er langsomt, men sikkert, gået op for mig, at det er sådan andre “normale” mennesker har det med lydtapeterne. De er der bare, og de hører det først, når det ikke er der. Så tænker jeg jo: “Jamen hvorfor skal det så overhovedet være der?”

Jeg køber ind i en Coop, hvor de ved “default-kassen” (altså den der altid er åben) har en lille skærm med reklamer for alverdens unyttige produkter. Produkterne promoveres af en sælger-mandestemme, der på ingen måde appellerer til mig. Jeg vil aldrig i livet købe noget af det. Det er hårdt at stå i kø der, men det må jeg jo gøre, når der ikke er andre åbne kasser. Jeg har tjekket, om jeg kan rive et eller andet stik ud for at få det til at holde op. Det er ind til videre ikke lykkedes mig.

Jeg har venner i Thy, der har lyd overalt. Når vi ses igen, har jeg lovet at minde dem om, at det ikke går med mig. De vil gerne slukke, de er dejlige mennesker, der gerne vil tage hensyn. Faktisk var de kede af, at jeg ikke bare “åbnede kæften”, idet de ikke kan gætte mine behov. Og det er jo rigtigt. Jeg har ikke oplevet et eneste sted, der ikke gerne vil tage det hensyn. Det drejer sig altså om at få modet til at sige “Det går slet ikke med mig”.

Lugtene

Ved min Coop er der en eller fast food-ting, der sælger forskellige former for indisk mad. Når de har gang i pander og gryder, fylder lugten hele området, hvor man skal betale og pakke sine varer. Andre “normale” mennesker generes nok ikke af det, de lægger sikkert ikke en gang mærke til det, men jeg kan først trække vejret normalt, når jeg er ude i fri luft igen.

Jeg har prøvet at spørge personalet i Coop, om stanken ikke generer dem? De ryster bare lidt opgivende på hovedet. De føler nok ikke, de kan gøre noget ved det.

“Konsistenserne” alias “De finder vej til min madlavning”.

Af min udredning for autisme lærte jeg blandt andet, at det er helt almindeligt, at maden ikke skal pladres sammen på tallerkenen, for så opfatter jeg det som en art mos. Jeg synes, ingredienserne skal ligge hver for sig på tallerkenen og ikke rodes sammen. Jeg foretrækker, at kunne smage tingene hver for sig. Det har gode råvarer krav på.

Hertil kommer, at jeg foretrækker at vide, hvordan ingredienserne var i deres rå form, og at konsistensen i et eller andet omfang skal bevares. Jeg foretrække at smage på det hele, før det varmebehandles.

Et par eksempler:

  • Hvis opskiften siger, at champignonerne skal hakkes fint, hakker jeg dem groft, så jeg stadig kan genkende dem.
  • Hvis opskriften siger, at løgene skal hakkes fint, hakker jeg dem groft.
  • Tomaterne skal ikke finthakkes; de skal grovhakkes, når jeg vil kunne genkende dem.
  • Jeg smager på alt (undtagen kylling pga. risikoen for Salmonella), inden det varmebehandles, for så ved jeg, hvordan det var i sin oprindelige form. Og det gør mig godt.

Jeg er klar over, at I “normale” ikke tænker sådan. Jeg kan imidlertid slet ikke lade være.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.