Mette Frederiksen mv.

Pressemøderne

Jeg er på ingen måde socialdemokrat, men jeg tror, jeg har set alle Mette Frederiksens pressemøder om Coronavirus. Jeg synes, hun gør det knaldgodt. Hun udviser handlekraft, men er hun usikker, er hun heller ikke bange for at vise det. Hun er en statsmand værdig, også selvom stemmen fredag aften rystede lidt. Jeg er glad for, at det ikke er Anders Fogh eller Lars Løkke, der skal håndtere dette her.

Hun er altid flankeret af eksperterne fra fx Politiet, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for patientsikkerhed eller Statens Serum Institut. Det kan jeg godt  lide. Alt andet ville tyde på magtfuldkommenhed og en form for enevælde.

Mette Frederiksen har nu i samarbejde med sine rådgivere lukket Danmark fuldstændigt. Ingen rejser til og fra Danmark. Ingen offentligt ansatte på arbejde med mindre de varetager kritiske funktioner så som politi, sygeplejersker og læger. Privatansatte kun på arbejde, hvis det er absolut nødvendigt, og der ikke kan arbejdes hjemmefra. Tog og busser er mennesketomme. Folk holder sig inden døre osv.

Rejseforbuddet

Rejseforbuddet, der gælder fra i dag kl. 12:00 er drastisk men forventeligt og rimeligt.

Selv skulle jeg ingen steder, alligevel føler jeg mig indespærret. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg kunne tage til Harzen på en lille vandretur i morgen, hvis jeg fik lyst. Det kan jeg ikke nu, og det gælder minimum en måned frem.

Mennesker, der vil ind i Danmark skal have et såkaldt anerkendelsesværdigt formål så som at de selvfølgelig bor eller arbejder her. Andre sendes retur ved de lukkede grænser. Der er dog åbent for transport af varer både ind og ud af landet.

Børnenes pressemøde

Mange griner af, at statsministeren kalder sig ‘børnenes statsminister’. Selv vil jeg nu klappe hende på skulderen for, at hun tog sig tid til også at holde pressemøde for børnene. Optagelsen kan ses på DR Ultra. Børn har også spørgsmål og behøver også svar. De opfanger ting på de sociale medier, som de måske ikke helt forstår, eller som de ikke burde se og høre. Der er derfor brug for at tale med børnene om situationen og gerne afdramatisere den.

En pige spurgte fx : kan jeg holde min fødselsdag for 22 klassekammerater som planlagt? Svaret var klart: Nej du bør udskyde fødselsdagen. En anden spurgte: Skal jeg være bange for, at min mormor på 70 år dør, hvis hun får Coronavirus? Mette Frederiksen svarede: Du skal ikke være bange, men der er grund til at passe rigtig godt på de ældre.

En tredje spurgte: Må man godt gå udenfor, selvom der er Coronakarantæne? Sidstnævnte spørgsmål viser, at pigen havde fået det hele lidt galt i halsen. Der var nogle forældre, der burde have hjulpet bedre med at forstå situationen.

Corona eller Covid-19

Tag det nu alvorligt

Flere steder på de sociale medier læser jeg indlæg om, at Covid-19 jo bare er en influenza, faktisk noget der er mildere end en influenza, og at myndighedernes handlen er vildt overdrevet.

Selv hører jeg til dem, der bifalder statsministerens ord om, at ‘vi skal passe på hinanden’. Jeg har i min omgangskreds flere med kroniske lidelser, der, i tilfælde af smitte, kunne forværres meget alvorligt. En af disse venner har fornuftigvis aflyst en rejse til London.

Forsigtighedsprincippet

I Danmark arbejder vi ud fra et forsigtighedsprincip for at undgå, at smitten spreder sig, for hvis den spreder sig, og hospitalsvæsenet bliver lagt ned af syge, er vi på herrens mark.

Princippet har vidtrækkende konsekvenser lige fra at Grand Prix blev afholdt uden tilskuere til at jeg ikke gav hånd til min kontaktperson i distriktspsykiatrien i dag. Og sådan bør det også være, selvom det føles lidt underligt.

Man kan komme langt ved at undgå knus, kram og håndtryk. Ved at nyse i albuebøjningen eller i et papirlommetørklæde og ved ekstra god håndhygiejne – hvis det nu ellers var til at få fat i håndsprit, ville det være en hjælp, men vand og sæbe ofte er en udmærket ‘nødløsning’.

Nye tiltag

I dag ved kaffetid er der 156 smittede og tallet vokser eksponentielt. Fortsætter det, som det er begyndt, kan vi have 100.000 smittede ultimo maj.

  • Udenrigsministeriet har opdateret sine rejsevejledninger, så der er flere lande, man helt fraråder rejser til og fra. Der er en række områder i Italien, hele Iran og noget af Østrig, hvor situationen lige nu er rød. Det betyder, at man ikke skal rejse dertil, siger statsminister Mette Frederiksen. Er man der allerede, risikerer man at strande, fordi flytrafikken lukkes fra midnat.
  • Det frarådes at bruge offentlig trafik i myldretiden. Mød senere og gå tidligere eller senere hjem.
  • Myndighederne anbefaler, at man så vidt muligt undgår offentlig transport som tog og busser i myldretiden. Til kortere ture anbefales det at cykle eller gå.

Der er grund til at tage det alvorligt og rette sig efter myndighedernes anbefalinger.

Angst?

Jeg hader det

Jeg føler mig så nervøs, uden at jeg ved, hvad der ligger til grund for det. Hver gang telefonen ringer på arbejdet, sidder hjertet oppe i halsen, hvor jeg frygter at lave fejl; at svare kunderne forkert.

Eller jo, måske ved jeg godt, hvad der ligger til grund for det: jeg er bange for, at firmaet ikke beholder mig efter prøvetidens udløb. Jeg prøver at sige til mig selv, at jeg vel ville have hørt noget på nuværende tidspunkt, hvis jeg var helt håbløs. Og jeg har intet hørt. Jeg ser frem til, at prøvetiden udløber den 21. januar 2020, så jeg ved, om jeg er købt eller solgt. Tanken, om evt. at være solgt, kan give mig panikangst. Jeg orker ikke at skulle starte forfra et nyt sted, og jeg elsker jo det sted jeg er og de opgaver jeg har; men alligevel ryster jeg.

Jeg ryster, og det gør jeg også i andre situationer. Venner siger det til mig, og jeg kan også selv mærke det. En dag måtte jeg endda drikke kaffen med sugerør, fordi jeg var bange for at spilde ud over nogle venners spisebord. Andre gange frygter jeg at spise sammen med andre, fordi jeg er bange for at tabe maden ned af gaflen. Jeg hader det.

Rysteriet kan være en bivirkning til Litium, når man har taget det i mange år. Det tror jeg bare ikke rigtig på, eftersom det primært er venstre side (hånd og arm), der ryster.

Også andre symptomer

Der er også andre symptomer på, at noget ikke er, som det skal være: Jeg går rundt med panisk angst for at miste tegnebog, nøgler og telefon og for at glemme koden til Visakortet. Når jeg skal ud ad døren tjekker jeg de tre førstnævnte ting mindst tre gange for at sikre mig, at de nu også er på deres faste pladser. Nå jeg lægger pungen på plads efter indkøb, bliver den efter fast rutine placeret i bunden af tasken. Her bliver nøglerne også tjekket. Alligevel er jeg overrasket over at finde tingene på deres rette plads, når jeg kommer hjem igen. Jeg hader det.

Jeg har ondt i maven, når jeg arbejder. Ikke meget men nok. Jeg får ondt i maven, når jeg tænker på at skulle på arbejde om to dage.

Er det angst?

Jeg tænker på, om det er angst. Det har jeg aldrig lidt af, så måske er det ikke klinisk angst, men så bare angstsymptomer. Uanset hvad så hader jeg dem. Og uanset hvad vil jeg tale med dem i distriktspsykiatrien om symptomerne.