Tilbage til livet

Det tager tid at komme tilbage til livet

Først i dag har jeg sluppet dynen for alvor og fundet gulvspand og støvsuger frem og  rengjort dele af palæet. På en måned bliver der ganske støvet helt af sig selv. Nu er her dejligt og pænt igen, og der er vasket tre maskiner. Sådan kan jeg lide det – bagefter.

Psykosomatisk?

Forleden nat kørte tankerne igen og jeg ringede til min favoritkontaktperson, der mente, at jeg ikke fejlede noget somatisk og at det med rystelserne var psykosomatisk. Jeg tror hende ganske enkelt ikke. Hun har ikke set et anfald, hun er ikke læge, endsige neurolog.

Jeg blev enormt ked af det, idet hun er den, jeg har haft mest tillid til gennem alle årene. Er læringen, at man ikke skal knytte sig til en bestemt medarbejder?

Men hvad nu hvis hun har ret? Hvad nu hvis jeg ikke fejler noget, men bare skal leve med rystelserne. Det, synes jeg, er svært at håndtere. Det vil svare til, hvad neurologen sagde, sidst jeg var der, nemlig hvis MR-skanningen ikke viser noget påfaldende er der en ting tilbage, og det er ‘almindelige rystelser’, som der ikke er noget at gøre ved.

Jeg har forberedt en liste med spørgsmål, som jeg håber, jeg får lov at stille til neurologen, selvom jeg tvivler, jf oplevelserne fra sidst.

Mom is back

Sådan gik der lige en måned

Jeg har været indlagt en måned, og det er derfor, I ikke har hørt noget fra mig.

Det, der væltede mig, var mistanken om Parkinsonisme. Mit hospitalsafsnit – 808 – tryllede og fik rykket PET/CT-skanningen tre måneder frem. Scanningen viste, at jeg ikke har Parkinson, og det er i sig selv dejligt.

Næste skridt er en MR-skanning, som blev lavet på et privathospital søndag aften. Den normale ventetid er otte måneder til Hvidovre Hospital, men 808 tryllede igen. Jeg skal til den neurologen den 25/6 og have svaret på MR-skanningen.  Det glæder jeg mig ikke til, da han ikke er en behagelig person, fx måtte jeg ikke have love at opgave samtalen, og det ved jeg, at man har ret til. Den start på samtalen gjorde mig helt paf.

Han sagde, at hvis MR-scanningen ikke viste noget, var der kun ‘alm. rysten’ tilbage, og det kunne der ikke gøres noget ved. Men min rysten er ikke alm. rysten. Højre hånd går helt amok, når jeg skal bære noget.

Fra tidligere skanninger ved jeg, at der ligge en vandcyste i min hjerne. Den ligge i en bred kanal og burde ikke kunne lave ballade, men den kunne jo være begyndt at vokse eller have flyttet sig, så den trykker på noget.

Jeg håber sådan, der er tale om noget, der kan gøres noget ved, for den rysten jeg har, kan jeg ikke leve med.

Fantastiske sundhedsvæsen

Jeg betaler med glæde min skat

Den 19. marts gik  jeg til lægen, fordi min højre side ryster. Hun gav mig en henvisning til en neurolog, hvor jeg har været i dag.

Neurologen var utrolig grundig og behagelig. Faktisk brugte han en halv time på at lave alle mulige undersøgelser. Umiddelbart fandt han ikke andet end nedsat ansigtsmimik, noget stivhed i armbevægelser ved gang, nedsatte øjenbevægelser og håndskriften er blevet mindre.

Da han ikke umiddelbart fandt andet, sendte han mig videre til en PET-skanning på Bispebjerg hospital. Det er her min glæde over skatteindbetalingen kommer ind. Tænk at leve i et land, hvor sagkundskaben er så grundig, og hvor man får det hele kvit og frit. Jeg har sørme fået meget for mine skattekroner de seneste år.

Nu er der bare at vente på indkaldelsen, og den bør vel komme inden for 30 dage?

P-ordet

Han nævnte det ord, jeg frygtede: Parkinson som skyldes, at der er for lidt dopamin i et center dybt i hjernen. Nu har jeg været hjemme at læse om det. Sygdommen udvikler sig uendeligt langsomt, og derfor er det vanskeligt at stille diagnosen i de tidlige stadier. Der er en grund til, at man kender vendingen ‘begyndende Parkinson’.

Der kan siges for og imod selv at prøve at blive klogere på en mulig diagnose. Imod: Man tror, man fejler alt muligt. For: Hvis man fejler et eller andet, er det rart at kende til sygdommen.

Jokes

Neurologen ville gerne finde resultatet af den tidligere MR-skanning af min hjerne, men han kunne ikke finde den, idet min journal er ret fyldig for at sige det mildt. Det morede vi os lidt over. Selv kan jeg ikke huske, om der er lavet en eller to MR-skanninger, men jeg tror, det er to, fordi jeg kan huske en formulering  fra et journalnotat: ‘i øvrigt uændrede forhold’.