Fysioterapeut

Jeg har været til fysioterapeut

For første gang i mit liv har jeg været til fysioterapeut. Det var højre arm, det gjaldt. Smerterne er ellers aftaget meget, men jeg valgte at gå afsted alligevel. For tre eller fire uger siden havde jeg også en tid, men overlod den ridderligt til en anden, da jeg syntes, det var blevet bedre. Det skulle jeg aldrig have gjort. Måske hørte smerterne om det og kom derfor tilbage med uformindsket styrke. Så denne gang valgt jeg at være mindre ‘socialdemokratisk’.

Forløbet

Jeg er kommet i tanke om, at det startede midt i marts, for jeg måtte aflyse spille-aftaler med en medpatient, når vi var blevet udskrevet, fordi det simpelthen gjorde for ondt.  Den tredje maj har jeg skrevet om at have haft ondt i tre uger.

Rettelse: Der var symptomer allerede i oktober 2018.

Jeg skulle nok have gået til læge og fysioterapeut noget før! Jeg synes bare, jeg ser sundhedspersonale nok, og derudover har jeg hele tiden ventet på at det ville gå over af sig selv.

Symptomerne som de var

Smerter fra skulderen og ned til ud over fingrene. Ofte det fysioterapeuten kaldte ‘nålesmerter’ i hele armen. Det har sørme gjort nas – også om natten.

Nu er det stærkt på retur, og jeg tror en stærkt medvirkende faktor er, at jeg har købt et nyt bord, der har en tyve centimeter større dybde, så jeg kan lægge armen på bordet og ikke skal sidde med vinklet håndled længere. Jeg er heldig at kende en, der ville hjælpe med at sætte det op. Uden ham havde jeg stået som Moses ved de Røde hav.

Hos fysioterapeuten

Det var en umådelig positiv oplevelse. Han var simpelthen så sød og grundig (tror jeg da). Først stillede han selvfølgelig en masse spørgsmål, hvorpå han undersøgte skulderbladsmuskulaturen og de omliggende sener. Så tog han fat på underarmen og prøvede om han kunne fremprovokere smerte der; det kunne han heldigvis ikke.

Hans konklusion er, at der har været tale om en tennisalbue, der er på vej til at gå i sig selv, og at musklerne omkring skulderbladet er overanstrengte, fordi de ikke kan bære nok. Jeg er glad for, at han ikke sagde musearm, for jeg ved, det kan være svært at komme af med.

Og hvad så nu?

Han spurgte, om jeg var motiveret for at træne hjemme, og det er jeg helt bestemt. Jeg skal ikke ud i dette her en gang til.

  • Øvelse 1: Tag en træningselastik, hold den ud i strakte arme og træk hænderne fra hinanden i forsøg på at få skulderbladene til at mødes. Tre træningspas a ti styk pr. dag. (Det er ret svært!)
  • Øvelse 2: Tag en flaske med 250 ml. vand i. Læg armen så hånden rager ud over bordkanten. Vip langsomt armen op og ned 10 gang tre gange om dagen.
  • Vær opmærksom på at sidde ret, så skulderen ikke skal bære hele armen hele tiden, som den kommer til, hvis man hænger ind over bordet. Det skal jeg lige vænne mig til.

Jeg har fået en ny tid om fjorten dage og er spændt på, om der er sket fremskridt

Aspergers syndrom

Autisme

Konklusion på samtaler og tests

Jeg var hos speciallægen forleden dag og spurgte om jeg måtte bede en kopi af det kun ville skrive. Det var der (selvfølgelig) ingen problemer i. Blandt de otte tætskrevne sider, hvor jeg virkelig synes, hun har fået det hele med, findes ‘Konklusion på samtaler og tests’:

Afsnit 1

Pt. har en gennemgående udviklingsforstyrrelse indenfor autismespektret. Hun har siden barndommen haft relationelle udfordringer. Hun havde kun enkelte venner og har altid følt sig anderledes. Hun var en enspænder i skolen og er det fortsat. Hun evnede ikke forestillingslege, men foretrak legetøj, hun kunne konstruere ting med. Hun har klaret sig godt fagligt, trods mange skoleskift, grundet høj IQ.

Afsnit 2

Hun har altid boet alene. Har ikke haft interesse for sociale relationer. Hun har det fint med at være sig selv, trives bedst i eget selskab.

Afsnit 3

Arbejdsmæssigt har kun udmærket sig ved at være højt begavet og med systematisk tankegang. Hun har svært ved autoriteter, hvis de ikke forstod ting, som hun gjorde. Hun har haft svært ved at slippe ideer og tanker og det har arbejdsmæssigt  givet anledning til konflikter.

Afsnit 4

Hun har i perioder haft ensidige interesser. Igennem flere år således stor interesse for slægtsforskning med systematiserings af gravsteder. Nu stor interesse for hjemmesider. Pt. har en fotografisk hukommelse for tal, koder etc. og er god til at gå i detaljer.

Afsnit 5

Hun har behov for at systematisere sine ting i hjemmet. Hun har rutiner for hvordan ting skal gå (? red. der skulle nok stå ‘stå’) og kan opleve at gå i panik, hvis hun ikke kan opretholde den orden. Hun er sansesensitiv i forhold til lyd og støj.

Afsnit 6

Der er ikke oplysninger om sproglig udvikling, men der har ikke været bemærkninger om, at denne skulle være forsinket.

Afsnit 7

Testresultater: AQ 48/50, EQ 13 % og SPQ 126. RAADS-R 165. Alle test peger i retning af profil indenfor autismespektret.

Afsnit 8

Diagnostisk har pt. en autisme-spektrum forstyrrelse. Hun vurderes at have Aspergers  syndrom. Hun har fungeret arbejdsmæssigt og klaret sig gennem tilværelsen trods hendes diagnose formentlig på baggrund af en høj IQ.

Hun har fra barndommen oplevet perioder med depression og er som voksen diagnostiseret med bipolar lidelse. Hun har efter denne diagnose er stillet oplevet flere kognitive vanskeligheder med koncentration, hukommelse og overblik.

/* Når man se det hel sådan samlet i en konklusion, virker det overvældende, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun har har ret. Jeg har stor tillid til hendes arbejde, og herudover forærede jeg hende jo også en del af det med mit pro et contra skema. Jeg var ikke i tvivl. Jeg savnede bare en, der ville give mig ret.*/

,

Hjernekassen

psykiatri

Meningsfyldt radio

Jeg har fundet ‘Hjernekassen‘ på P1 og hører den som podcast. Det er Peter Lund Madsen, der bestyrer programmet:

Peter Lund Madsen får hver uge besøg af eksperter i studiet. Alle emner kan blive belyst – lige fra menneskekroppens tarmflora til ekspeditioner på fremmede planeter. Og værten sørger altid for at binde historierne sammen med sin egen personlige ekspertise indenfor hjernevidenskab og psykiatri.

Det er utrolig spændende, bl.a. fordi der er meget om psykiatri, hvilket er naturligt, da Peter Lund Madsen selv er både psykiater og hjerneforsker. Han tager alle mulige emner, relateret til hjernen, op. Her til morgen har jeg hørt om cerebral parese og hjernetumorer. Tænk at kunne lave den slags til spændende radio. Det skal han have en præmie for.

Der ligger faktisk også en udsendelse om bipolar lidelse og en om Aspergers syndrom, men ikke om jeg kan få mit udstyr til at afspille dem. De må være taget af, uden at linket er fjernet. Det er ærgerligt, for dem ville jeg selvfølgelig gerne have hørt.

Også i Hjernekassen: Voksne bygger med LEGO™

Der ligger også en udsendelse om voksne, der bygger med LEGO. The LEGO Foundation‘s Centre for Creativity forsker i leg og kreativitet. Folk, der bygger med LEGO, får styrket deres kreativitet, koncentration, fordybelse og kan opleve en passion for klodserne. LEGO indbyder til innovation og samarbejde. Legobyggere udklækker mange ingeniører.

Det minder mig om mit eget favoritlegetøj som barn. Det var netop LEGO. Jeg kunne være opslugt i dagevis af at bygge bondegårde og landsbyer, for dengang i slutningen af tresserne var LEGO jo ikke nær så avanceret, som det er i dag. Jeg fik på et tidspunkt en Renault model 1926, som føltes vældig vanskelig og avanceret, da jeg var syv eller otte år.. Når jeg ser på den i dag er det jo bare et par klodser, der er sat sammen. Noget andet jeg holdt meget af var Legotoget, som jeg havde meget udstyr til. Hertil skulle så bygges stationer, jernbaneovergange osv. Kun fantasien satte grænser.

Andet favoritlegetøj var Bilofix, Mecano og diverse værktøj. Dukkerne viste jeg ikke, hvad jeg skulle stille op med 🙂

Pudsigt som et program som ‘Hjernekassen’ kan få sære associationer frem…

Renault 1926