Det var en mørk og stormfuld nat

Sprogdatabasen er stadig i fuld vigør

Hvem husker ikke “Nuser” og “Det var en mørk og stormfuld nat”? Sådan starter alle gode romaner. Denne artikel er – trods sin længde – ikke en roman, det stormer ikke og det er heller ikke nat. Jeg faldt bare over billedet og synes, det er kært og passer godt til det at skrive ordentligt.

Hvorfor mangler journalister sproglig opmærksomhed?

På det seneste har jeg haft mulighed for at læse korrektur på to artikler skrevet af to journalister. Jeg er intet mindre end rystet over, at de skriver så dårligt og tænker så lidt over det, de skriver, og jeg undrer mig også over, hvad de nu til dags lærer på Journalisthøjskolen. I hvert fald lærer de ikke at skrive.

Herunder finder du en stribe eksempler på det, jeg synes, er det rene Anders And:

• Det er noget, man skal tillærer sig og ikke: “Det er noget, man skal tillære sig”.
• Det stigende antal diagnoser, og ikke “Det stigende antal borgere med diagnoser”. Der er ikke kommet flere diagnoser. Det skyldes, at flere bliver diagnosticerede.
• Ud af omkring 45.000 mennesker med en autismediagnose i Danmark og ikke “Ud af omkring 45.000 mennesker i Danmark med en autismediagnose”.
• Medarbejdere med psykiske diagnoser og ikke “Medarbejdere med psykiatriske diagnoser”.
• Praktikophold på et Appel-værksted og ikke “praktikophold på et Apple-værksted”.
• Ville være computerteknikker og ikke “Ville være computertekniker”.
• Virksomheden er hele tiden opmærksomme på og ikke : “Virksomheden er hele tiden opmærksom på”.
• Bruger forkortelser uden at forklare deres betydning. Fx stod der uden videre “DTU”, og selvom de fleste nok kender til betydningen af netop den forkortelse, er det mere rigtigt at skrive “Danmarks Tekniske Universitet (DTU)”, den første gang, man bruger forkortelsen. Herefter kan man fint bare skrive “DTU”, for så er det forklaret.

På højskolens hjemmeside, kan man se, hvad de derimod lærer, og det ser da spændende ud. Det er bare som om, der mangler grundlæggende færdigheder, så som sproglig opmærksomhed og logisk tænkning.

Folkeskolens formålsparagraf

Det kan være problemet ligger et helt andet sted: Det er måske slet ikke højskolens opgave at lære eleverne at stave og at være opmærksomme på, hvad de skriver? Den opgave ligger måske på folkeskolens skuldre? Man skal nok ikke lære at stave på en videregående firårig uddannelse; det skal man kunne, inden man kommer ind på uddannelsen.

Folkeskolens formål, der er beskrevet i formålsparagraffen, fik sin nuværende form i 2006. Der står mange fine og vigtige ting i bestemmelsen, men der står intet om at lære at begå sig sprogligt (fx via sproglig opmærksomhed og retstavning). Der er muligvis en snert af det i ordene “forbereder dem til videre uddannelse”. Det bliver bare let indholdsløst, hvis de videregående uddannelser ikke stiller krav om, at det skal man kunne.

I august 2021 var undervisningsministeren og Danmarks lærerforening (DLF) er enige om, at folkeskolens undervisning var blevet for teoretisk fx på grund af de mange tests og eksaminer. Det enedes de om efter at have konstateret, at for få søgte ind på en erhvervsuddannelse men i stedet gik i gymnasiet. Lige p.t. virker det som om, at man faktisk ikke bryder sig om os, der kan noget med bøger. Herre Gud – vi kan jo ikke alle bliver elektrikere eller social- og sundhedsassistenter! Nogle kalder det for “akademiker-bashing”, og bortset fra at jeg synes, det er et sært udtryk, så er der altså noget om snakken.

Han [formanden for DLF, red.] peger på, at der gennem de seneste mange år har været et forstærket fokus på læsefærdigheder, matematikfærdigheder og meget bogligt orienterede færdigheder.

Jeg undrer mig over at han peger på det. Jeg synes ikke, man kan se på fx de sociale medier, at det har hjulpet. Det viser min sprogdatabase med al (u-)ønskelig tydelighed. Der er selvfølgelig den logiske mulighed, at niveauet forud var meget lavt.

---

Databasen finder du her, og den er som altid fuldt opdateret med eksemplerne herunder.

1. Fra hjemmesiden https://pensionist.dk. En udbetaling kan ikke ske, for den er ikke aktiv: “Borgerne har en god rettesnor, når de hører, at den her udbetaling sker cirka midt i januar”. En udbetaling kan finde sted.

2. Og samme hjemmeside: “For at kunne få pengene i marts 2020 have været på enten førtidspension, seniorpension …”. Det skal vist forstås som, at man skal have modtaget en af de nævnte ydelser i marts 2020. 2020 var i øvrigt forkert. Der skulle have stået 2021.

3. “Ubehaget ved nytår`s brag deler vi”. Det mest ubehagelige her er apostrof-s, som jeg undrer mig over har fundet ind i dette ord. Endelig er “nytårsbrag” i et ord.

4.  Nej, man kerer sig om noget eller nogen: “… taler om velfærdssamfundet som noget hun kærer om …”

5. Selvfølgelig kunne jeg regne ud, at det måtte have noget med det engelske “prepare”, altså forberede, at gøre, men det er sært at tage et engelsk ord og bruge dets ditto forkortelse i dansk skriftsprog. DDO oplyser, at udtrykket har været kendt (af nogle) siden 2007: “… men så skulle jeg lige preppe den Matador-tur jeg havde liggende”.

6. Ved udgangen af december 2022 skrev jeg om de manglende pronomener. Her mangler både et pronomen og noget, jeg er ikke klar over hvad kaldes, og det er “det”, med mindre der bare mangler et spørgsmålstegn i sætning nummer 2. Det kan vi ikke vide: “Kondolerer. Er jeg ked af at høre”.

7. På engelsk kan man sagtens sige “Play around”, men det går ikke at oversætte det ord for ord til dansk: “Jeg har også leget rundt med GO og haft en kort flamme med Flutter“.

8. Tv2 Øst den 6. januar: “Fordi der ofte skal gøres forskellige sociale foranstaltninger”. Journalisten er dumpet, da man ikke gør en foranstaltning; man træffer den.

9. Samme journalist samme dag: “Formålet med beboerrådgivningen lykkes langt henad vejen”. Et formål kan ikke lykkes; det kan nås.

10. “Fortsat god dag”. Jeg tilstår, at jeg her citerer mig selv for et tåbeligt udtryk, for man kan ikke vide, hvordan den foregående del af dagen har været. Jeg vil lægge mig i selen for ikke at bruge det.

11. Fra min tandlæge: “Der bliver lagt en recept på noget Duraphat tandpasta, i løbet af dagen som du kan hente på apoteket.” Når store bededag sikkert afskaffes, vil jeg hente en dag på mit apotek. Så går det lige op.

12. Hverken DDO eller jeg kender ordet: “For hvad siger man til dem, der hulker af afsagn”. Stavekontrollen finder det heller ikke.

13. Her er flere svære ord. Prøv fx selv at udtale det første: “Socialdemokarterene stiller op i køen af politiske masochister”.

14-16. Jeg kender desværre ikke kilden til dette billede, men det ser officielt ud. Her kan man fx finde:

• Aministrative besaprelse,
• Udmlendt besaprelse og
• Speicalundervining

Den professionelle forfatter må have haft meget travlt (med at sjuske) og stavekontrollen virkede ikke.

17. Der er stadig kun to t’er i nytårsforsæt, ligesom der kun var et enkel t i Ingers Støjbergs forsæt; det ville være stilfuldt med lidt stavekontrol, men ellers bliver du bare ved: “Mit nytårsfortsæt er at gøre tingene lidt mere med stil”.

18. Professionel (eller bedøm selv) journalist: “På en sortmalet karport hænger en basketkurv”.

19. En internetbutiks avancerede forkortelse: “Wknd/Helligdage: Lukket”.

20. Når man ikke kan skrive ord med mening og huske pronomener, er det ekstra svært at læse gotisk: “Er åz lidt interesseret i hvad der ellers står”.

21. Vedkommende er helt sikkert fra Jylland. Måske burde jeg indføre yderligere en kategori kaldet “Regionale forskelle”?: “Herhjemme er der diskussion om kødet er for gammel når det har lagt i fryseren i 3 måneder”.

22. Hvorfor skrive “issue”, når man, jfr. DDO, kunne skrive væsentligt problem, anliggende eller stridspunkt, man er nødt til at tage alvorligt: “Flere ville anerkende, de issues vi har omkring racisme”. Det kunne jeg tænke mig en debat omkring.

23. Fra hjemmesiden https://plantelys.dk/vare-kategori/vaekstlampe/ “Gro planter året rundt med energibesparende vækstlys”. Nej, planter gror, hvis man dyrker dem. Jeg er klar over, at “dyrker” heller ikke er det bedste, men man gror dem helt sikkert ikke.

24. En skrev om Vietnamkrigen: “Veninde, som svor, at hvis den ikke sluttede før hendes søn blev drafted, ville hun gemme sig med ham.” For mig betyder “draft” kladde eller udkast, og jeg kender det fra det, man laver, når man gerne vil lave en side eller et indlæg på sin hjemmeside, så jeg måtte på jagt med bab.la, hvor jeg fandt ud af, at ordet på amerikansk kan betyde “indkaldt”, og det giver god mening i forbindelse med (en frygtelig) krig. På dansk giver det dog ikke mening at skrive andet end sidstnævnte; det lyder ikke en gang smart.

25. Forskellen på “sidste” og “seneste” driller mange, men burde ikke drille Danmarks Radio.

• “Sidste” betyder, at der ikke kommer flere et eller andet.
• Med “seneste” holder man døren åben for, at der kan komme flere et eller andet.
• Danmarks Radio havde tidligere denne overskrift i forbindelse med radioaviserne på deres hjemmeside: “Lyt til den sidste radioavis”, og jeg tænkte altid, at det håber jeg da ikke, for det er et godt program. De har rettet på det, så der nu (helt korrekt) står: “Bliv opdateret på de seneste nyheder fra ind- og udland.”. (Selv er jeg ikke så meget for “opdateret på“, men jeg kan ikke lige komme komme på noget andet, for om lyder heller ikke helt rigtigt).

Billedet herunder er fra dr.tv den 22. januar i år, da det stod klart, at Ritt Bjerregaard er død alt for tidligt. Der kommer helt sikkert ikke flere interviews med Ritt:

26. Debatten om store bededag raser (men den er også let at forstå). Det kom der blandt andet denne kommentar ud af: “Hvor meget mellitær kan man få hvis man afskaffer børnepengene”. Stavekontrol havde været på sin plads.

27. Nix. 1. maj siger ikke noget: “Der er stadig nogle der fejrer disse dage (1 maj taler og grundlovstaler)”.

28. Der er mange, der ikke kender forskel på hans/hendes og sin/sit. Her er en artikel fra sproget.dk, der kan hjælpe. “Hun går jævnligt til fysioterapeut på grund af hendes ryg og bækken, som …” Når der her står “hendes”, skriver journalisten om en andens ryg og bækken.

29. Når et verbum ender på -ende, er det typisk præsens participium (lang tillægsform). Det er forkert her, for der skal slet ikke bruges et verbum men et adjektiv (tillægsord): “Her taler han imod alle de mange selvoptagende danskere, som har …”. Vil vedkommende holde fast i “-ende”, skulle verbet være noget med at tage sig selv op, hvilket helt åbenlyst ikke giver mening.

30. Hvordan kan man sjuske sådan, når man skriver om sin afdøde hustru: “I dag ville min afdøde kone have haft gødselsdag”?

31. Det er trist, når en journalist på Berlingske ikke kender forskel på hans og sin: “For nylig var min eksmand gæst i et portrætprogram, hvor han skulle sige undskyld til folk fra hans liv.”

32. Hvorfor skriver folk pludselig “hood”, når de kunne skrive område eller kvarter?: “Jeg må komme forbi næste gang du er i mit hood”. DDO oplyser ganske vist, at ordet har været kendt siden 1995. Selv synes jeg først, det er dukket op inden for det seneste år.

33. Jeg tror, han skal lede længe efter tingen med håndsvinget. Jeg husker tydeligt duften af sprit (med vilje “duft” og ikke “lugt”): “Jeg leder efter en sprit-duplikater”. Duplikater er resultatet af processen med duplikatoren.

34. Journalister …: “Aarhus får cykelsti i ti kilometers højde hen over Egåen”. Så skal man i hvert fald have cykelhjelm på, for man kunne let støde ind i et fly i den højde.

35 Samme journalist: “Det stiblede stykke er med cykelsti”. Min stavekontrol vågnede straks til dåd.

36. Jeg har kategoriset denne under “Stavekontrol”, men “Svære ord” havde også været en mulighed. Det er i hvert fald svært at udtale: “Aposterlens heste har det ikke så godt for tiden”.

37. De, der administrerer mit lejemål, har det med at gentage sig selv: “Det er først når et lejemål bliver opsagt og renoveret, at der bliver opsat en individuel vandmåler op”.

38. Meget kan man sige om mine værker i reolerne, men fanatiske er de ikke: “… har fået et eksemplar på hylderne og det er via følgende link dette fanatiske værk”.

39. Da en (normalt) veluddannet fik gennemsigtige årer: “Det har jeg desværre mange eksempler på gennem årerne“.

40. Denne lander fint i “Præsens participium”, der helt typisk er verber, der ender på -ende, men der er flere muligheder: “Hvor hun i min tid med Enhedslisten også i den grad har sat sindende i kog”. Min stavekontrol i WordPress reagerede straks.

41. Man kunne tro, at teksten stammer fra en telefon, men det var den samlet set for lang til: “Med vores bevilligelse, og trods fordømmelse fra FN”.

42. Jeg ser altid en løkke i en galge for mig, når jeg ser “løkke”, men det passer ikke ind her: “Løkken står den kække bi”, så den havner i “Lydskrift”.

43. Jeg tror, han ææælsker “mellem rum”: “Har brugt byggematerialer til et midlertidigt have bord. Vi har banan palmer og papaya træ”.

44. Og det gør ham her også: “Den drenge lege plads har haft den ene skandale efter den anden”.

45. Jeg har ellers tit hørt, at det er dyrt at have børn, men tager du dem med til Moesgaard Museum, får du dem ifølge en skribent gratis. Der står dog ikke noget om, hvorvidt det også gælder vedligeholdelsen af børnene: “Børn til 18 år er gratis”.

46. Interfloras hjemmeside: “Informerer venligst dit ordrenummer ved henvendelse, så vi hurtigere kan hjælpe dig”

Da “Nuser” er nuser, slutter dagens indlæg på samme måde, som det begyndte:

---

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.