, ,

Voxmeter er useriøs

Voxmeter er useriøs

Meld dig aldrig til Voxmeter

Voxmeter er useriøs

For en uges tid siden blev jeg ringet op af en medarbejder fra Voxmeter. Vedkommende spurgte, om jeg ville deltage i deres panel. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt det hed noget med forbruger; men det var i hvert fald ikke om politik.

Jeg sagde “Ja”, for hvem vil ikke gerne høres? Når man kæfter op, er det rart at blive hørt. Og jeg kæfter jo en del op.

Syv eksempler

Det blev imidlertid en kort fornøjelse. De syv eksempler herunder fortæller hvorfor:

  1. “Hvilke 3 aviser vil du helst læse?”. Der mangler en svarmulighed: “Vil ikke læse aviser” eller lignende. Var nødt til at svare “Ved ikke”, men jeg ved ganske udmærket, at jeg ikke vil læse aviser.
  2. Tilsvarende problem med “Hvilke 3 ugeblade vil du helst læse?”. Jeg vil på ingen måde læse ugeblade.
  3. “Hvilke 3 magasiner vil du helst læse?” Her mangler svarmulighed “Ingen”, og man er nødt til at angive noget for at komme videre. Derfor valgte jeg bare et eller andet, der startede med bogstavet “A” – det var vist noget med “Antik”. Det angav jeg alle de tre gange, man var nødt til at skrive et eller andet for at komme videre.
  4. “Har du behov for at drøfte nogen af nedenstående emner med Skjern Bank inden for den nærmeste fremtid?” Måtte svare “Ved ikke”, da der ikke findes svarmulighed “Nej” på første skærmbillede med det spørgsmål.
  5. “Den seneste information, du fik fra Skjern Bank, var den fuldt ud forståelig om emnet?” Der manglede svarmulighed “Husker ikke” eller lignende, da det er flere år siden, jeg har kommunikeret med banken. Måtte derfor svare “Ved ikke”.
  6. Det samme gælder: “Den seneste information, du fik fra Skjern Bank, opfattede du den som positiv eller negativ?”
  7. “Hvordan passer Skjern Banks åbningstider i forhold til dit behov?” Her burde man kunne svare “Ligegyldigt” eller lignende, når man ikke har behov for at kommunikere med banken i dens åbningstid og klarer sig selv elektronisk.

Jeg spilder min tid

Mine svar kan derfor ikke bruges til noget som helst, og jeg spilder min tid. Jeg ved selvfølgelig ikke, i hvilket omfang de kan sortere dem fra maskinelt. Hvis mine svar indgår, fordrejer de virkeligheden. Jeg har givet dem en enkelt stjerne på Trustpilot. Man kan desværre ikke give færre.

Herudover var deres tekster fyldt med stavefejl, og det bør ikke forekomme et sted som Voxmeter. Et er at private vrøvler, men professionelle med tegnedrengen i orden har råd til en korrekturlæser.

Cookiereglerne bliver ikke overholdt. Det er uforståeligt.

De har heller ikke styr på cookiereglerne.

De angiver nederst på siden: “På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.” Det er simpelthen ikke i orden.

Et er at private ikke har styr på reglerne. Et andet er en virksomhed, der ikke har formået at sætte sig ind i de regler, der den 25. maj i år har femårs fødselsdag. På Erhvervsstyrelsens hjemmeside er der fine læse-let-vejledninger, så enhver bør kunne finde ud af det. Kan Voxmeter ikke læse indenad, har de formentlig råd til at rådføre sig med en, der har forstand på det.

Voxmeter er useriøs


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

2 Svar
  1. Lone Ebbesen
    Lone Ebbesen siger:

    Hej
    Jeg er stået af mht. de undersøgelser, der ikke kommer med brugbare muligheder. Og specielt når man klikker ingen ved fx ugeblade, og der så i næste omgang bliver spurgt, hvorfor jeg netop læser dem – eller ikke. Mange undersøgelser har ikke logikken indbygget, at tidligere svar skal bruges. Så stopper jeg halvvejs, eller nægter at begynde på flere. Ris til egen r… Undskyld mit sprog.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Hej Lone

      Du behøver ikke undskylde.

      Vi er fuldkommen enige, og jeg er rystet over, at de gør det så dårligt. Det er ufatteligt uprofessionelt. Jeg håber ved gud, at svarmulighederne i meningsmålingerne angående politik er mere gennemtænkte, fordi mange støtter sig på netop Voxmeter.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.