,

Michael Rasmussen satte alle på plads på 8. etape

Jeg har siddet i min sofa og sagt “kom så Michael” 50 gange i dag, og han kom, han så på de andre, han kørte fra dem og han sejrede. Han fik ikke den gule trøje eller bjergtrøjen, han kæmpede sig til dem begge to. Det var så stort, sikke et togt, man savner ord. Manden gør det helt umulige nemlig at køre helt alene op ad de mest modbydelige stigninger. Han tog sagen i egen hånd, ikke mere snak, ikke mere taktik, ikke mere nonsens – men Tour de France når det er bedst. Benene taler i dette nådesløse landskab, hvor kun den absolutte elite kan være med.

At det er nådesløst vil Michael Rogers i dag også mene. Stakkels stakkels mand. Han styrtede på en nedkørsel, kom på cyklen igen, kæmpede 10-15 km opad bjerget i store smerter. Minutter før var han på vej til at køre sig i gult, 30 minutter efter måtte han opgive det hele. Han gik grædende ind i bilen. Hvor var det synd for denne store rytter, som der var så mange forventninger til.

Nedkørslerne er næsten ved at tage livet af mig – jeg holder vejret, og synes de kører alt for stærk, og frygter at de styrter eller punkterer. Det er med livet som indsats, men så vigtigt er det altså at komme først ned for at komme først op.

Jeg har et hold på dr.dk og spiller mod et par kolleger, og det går af en eller anden grund rigtigt dårligt – men det er da også fuldstændig umuligt at vurdere, hvad der vil ske på en etape, når de kører sådan. I dag sad sprinterne forrest i feltet – hvad laver Bennati og Zabel forrest på en bjergetape? Hvorfor skal Klöden vente på Vinokurov? Hvorfor er det Jens Voigt, der kan følge med Morreau?

Det er rart, at de syv år med Lance Armstrong er slut! Nu er alt åbent og fuldstændig uforudsigeligt i verdens hårdeste cykelløb – det er blevet spændende igen. Men det var nu unægteligt lidt nemmere at sætte hold dengang.

Sprogligt var det igen en god dag med Rolf Sørensen:

  1. “Det er meget øjensynligt, at der er mange, der kommer til at kæmpe sig igennem” (fra transmissionens start).
  2. “Han skal bare distribuere sine kræfter så godt som muligt” (Om Michael Rasmussen lige før opkørslen til Tignes).
,

den tales kun med besvær af de indfødte

“Dansk er svært, den tales kun med besvær af de indfødte” Det er fantastisk at surfe på nettet og se lidt Tour med de skrappe sprogbriller på (jeg kunne være blevet lærer-rinde (med vilje forkert) da man måtte bede børnene stave et ord 100 gange ekstra, men korrekt!

Fundet i en blog: “Det er vel hvad man kan forvendte sig af (en trosretning) når vi har en Dømmene magt der ikke tør dømme den lovgivende magt. Det er jo ikke første gang det sker.” Godt så, forstå det hvem der kan, og lær at stave, før du forsøger at boltre dig i magtens treenighed. Jeg ved, dette er et elitært synspunkt – men siden 1814 har vi haft undervisningspligt her i landet. Du har dermed haft god tid til at komme efter de grundlæggende færdigheder.

Gutten her vil gerne sælge portrætter til 18.700 pr. stk “Repræsenter dig selv og firmaet professionelt med et godt portræt. …”. Kære ven – man repræsenterer andre, men man præsenterer sig selv – det er grunden til forstavelsen “re”! Personligt lægger jeg mine 20.000 et andet sted – gad vide om ikke Rigmor Mydtskov staver bedre?

“Hvis jeg så rolig ud, så passede det ikke. Det kogede oven i hovedet på mig” Brian Holm efter den fantastiske 7. etape, hvor Linus Gerdemann fra Münster gjorde det mest fantastiske, jeg nogensinde har set i en etape. Han græd af glæde ved sine interviews, han solede sig åbenlyst i stolthed på podiet over både den ene og den anden trøje, han viste sine følelser, han vidste ikke helt hvordan ‘man’ går hen og trykker div. honoratiores i hånden. Men knægten kan køre på cykel – og det er det, Tour de France drejer sig om!

Han er min helt fra nu af, jeg kunne være hans mor, og måske er det bare moderfølelser? Følelser eller ej – man må i rollen som sportsdirektør være i stand til at begå sig korrekt på sit modersmål, og så hedder det “Hvis jeg så rolig ud, så passede det ikke. Det kogte oven i hovedet på mig”

“Det kan man ikke forklandre ham for” Rolf Sørensen i Tour de France studiet efter 7. etape. Rolf hvad med et sprogkursus? Det hedder “det kan man ikke klandre ham for” eller “det kan man ikke forklejne”.

Uagtet jeg i den grad savner Leth og Mader som kommentatorer, så har Rolf også sine øjeblikke: “Hvis Sastre skal vinde Touren, skal han starte i dag med at køre fra dem”. På min nethinde sker der følgende: Sastre skynder sig over en 6-8 bjerge, cykler dag og nat, har selv madpakke med og pludselig er han i byernes by, og det sikkert så betids, at han kan hvile sig og frisk tage mod de øvrige?

I touren er der bestemt ikke “Ferie lukket” (fundet i en blog). Vel mødt igen i morgen til nye sproglige og spårtslie udfordriner, hvor vi ser på, om vi ka hæve åverlæggeren.

,

Tour de France 3. etape

Jeg er vild med at se Tour de France. Det er så stort, rytterne er fantastiske og alle, der kommer helt til Paris, er i min optik helte. Tænk at køre 2.700 km. og så komme 23 sekunder senere i mål end nr. 1, og så man kun nr. 15.

Følger med så meget jeg kan, planlægger næsten min sommerferie efter det. På Tv2 kan følge det live pr. tekst. På arbejdet kan live-opdateringen lige køre lidt i baggrunden på skærmen. Der kommer lidt skægt sprog i dem fx: “14:15 85 km kørt. Forspringet går nedad igen. Udbryderne har nu 9’05”. Et forspring kan ikke gå nedad. Det kan reduceres.

Rolf Sørensen kl. 16:28 “Det varer længe, før de begynder at åbne op”. Rolf for pokker, da man ikke kan “åbne ned”, hedder det heller ikke “åbne op”, det hedder “åbne”. Men det var da i det mindste en sætning, hvor Rolf ikke talte om sig selv.

I dag er rytterne fornuftige. De sludrer med hinanden, mens de triller af sted med ca 33 km/t på den lille klinge og sparer på kræfterne i modvinden; det ser hyggeligt ud. De tænker nok, at de skal jo ikke andet i dag, og hvorfor skynde sig hjem til hotellet? Og herregud, det er jo en sprinteretape, så det hele afgøres alligevel de sidste 200 meter (af Robbie McEwen eller Tom Boonen).