/4 Kommentarer/i , /af ,

På kommakursus

På kommakursus

Sjov med kommaregler

På kommakursus

Det er længe siden, jeg senest har været på kursus, så nu har jeg besluttet at blive bedre til at sætte komma. En gammel hest kan også trækkes af stald og lære nye regler. Syddansk Universitet har sammen med Dansk Sprognævn besluttet at lære os alle at blive bedre til at sætte komma. Kurset er gratis.

Dette link fører til siden, hvor du kan læse om “folkegaven” og registrere dig som bruger, og så er du i gang. Kurset kan gennemføres på mellem ¾ og 3 timer – afhængig af, hvor god du i forvejen er.

Jeg kan kun grammatisk komma

Både i folkeskolen og på studenterkurset lærte jeg at sætte χ og Ο – også kaldet grammatisk komma, suppleret med Δ for genstandsled, hvor der skal være et udsagnsled og et grundled to steder, og mellem dem skal der sættes et komma. Og det klarer jeg mig nogenlunde med. Min hjerne sætter ganske af sig selv kryds og bolle, og så finder jeg et sted at sætte kommaet. Men ingen siger, det er korrekt.

Det ser ud som om, det, der nu kaldes “startkomma”, er det komma, der minder mest om det grammatiske komma. Så jeg har valgt at gennemføre kurset med startkomma.

Pausekommaet er vist, heldigvis, afskaffet, da det i virkelighedens verden viste sig at være utrolig vanskeligt at sætte, fordi der var mange hovedregler og et utal af undtagelser. Så hvis du troede, det var lettere end det grammatiske komma, tog du grueligt fejl.

De nye kommaregler har jeg aldrig lært.

Nogle af de unge mennesker fra GladTeknik fortalte mig om “de syv kommaregler”; dem mindes jeg ikke at have hørt om.

De første øvelser

Den første øvelse klarede jeg fint, og kunne straks gå videre. Den var nu også nem.

Allerede i næste øvelse tog jeg fejl. Eksemplet er: “Den almindelige mælk står til højre og den laktosefri til venstre”. Hvor skal kommaet stå? Jeg satte ikke komma, da jeg kun kunne få øje på et sæt grundled og udsagnsled. Det var forkert, fordi “står” ligger implicit om den laktosefri mælk. Derfor skal der komma efter højre. Man kunne have sagt “… og den laktosefri står til venstre”.

Jeg kom igennem det

Jeg har gennemført, men har lyst til at starte forfra en anden dag, da jeg synes, jeg havde for mange fejl i første forsøg. Men også fordi jeg finder den slags udfordringer fornøjelige. Sprog er ganske enkelt sjovt. Det ville være rart at være mere sikker i at sætte det lille tegn.

Som jeg ser det, kan man komme virkelig langt ved at holde fast i to sæt udsagnsled og grundled; men skudsikkert er det bestemt ikke.

På kommakursus

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Skal vi regulere børns brug af telefoner?

Skal vi regulere børns brug af telefoner?

Hvad lavede vi før smartphones?

Skal vi regulere børns brug af telefoner?

Det første spørgsmål: Når jeg en sjælden gang løfter blikket og ser mig om i togkupéen, sidder de øvrige også og kigger ned på deres telefoner. Hvad lavede vi før i tiden? Kiggede vi ud af vinduet? Læste vi i en medbragt bog? Jeg ved det ikke, men tanken er sjov at lege med.

Det næste spørgsmål: Ja, selvfølgelig skal vi (dvs. forældrene) regulere børns brug af telefoner, hvem skulle ellers? Men hvordan kan vi forvente andet af børn, end det vi selv lærer dem i kraft af at være deres rollemodeller? Så mon ikke vi skal starte med at gribe i egen barm/sixpack.

Ny læseundersøgelse: Særligt de svage læsere er gået tilbage

Undersøgelsen, der kaldes PIRLS 2021, viser, at børn i fjerde klasse læser dårligere end tidligere. Gabet mellem svage læsere og gode læsere er øget. Også her får Coronaen skylden for en del af det.

Coronaen får skyld for meget. Det er på den anden side set ikke svært at forestille sig, at de “hjemmeskolede” børn, der havde forældrene som undervisere, lærte mindre – og i hvert fald på en anden måde – end børn, der blev undervist af uddannede lærere. Der er jo en grund til, at man skal gå på seminariet, før man bliver sluppet løs på sagesløse børn.

Ministeren siger blandt andet:

Det seneste årti har eleverne fået flere timer i dansk, alligevel kan jeg se at eleverne i dag læser mindre. Det er tankevækkende, at denne udvikling er sket i en periode, hvor der bliver læst mere og mere på skærme og ikke i rigtige bøger.

Til refleksion

Man kan filosofere over følgende:

  1. At øge antallet af timer er helt åbenlyst ikke den rette vej at gå.
  2. Det afgørende må være, at man læser, ikke på hvilket medie man læser.
  3. For at kunne læse godt skal man kunne skrive godt. Det er mit postulat. Om det har rod i forskning og praksis, ved jeg ikke. I en tid, hvor kommunikation ofte foregår ved, at både børn og voksne sender hinanden små figurer, trænes skrivefærdighederne ikke, og så falder læsefærdighederne.

Med vanlig politisk tæft flettes der dog også noget positivt ind i omtalen af undersøgelsen:

Trods faldet placerer Danmark sig i den øvre del af alle deltagere i undersøgelsen sammen med bl.a. Sverige og Norge.

Interessante links om problemstillingen

Jeg er blevet gjort opmærksom på disse artikler, der drejer sig om undersøgelsen og børns læsning:

  1. En artikel i “Folkeskolen”, hvor skolelederformand Claus Hjortdal blandt andet fortæller, at “Særskilt viser det danske resultat, at der er kommet flere dårlige læsere i de danske klasselokaler, så gruppen af svage læsere nu udgør op mod hver fjerde elev i grundskolen.” 25 pct. … Det er rystende, men det svarer fuldstændig til mit sprog-samarbejde med en gruppe af unge under 30 år. De kan ikke skrive ordentligt og entydigt, for de har aldrig lært det. Og det er jo sådan set ikke deres egen skyld.
  2. En artikel fra “Danmarks Biblioteksforening”, hvor blandt andet følgende fremgår: “Der kommer færre og færre børn på bibliotekerne, og udlånstallene er faldet støt de seneste år. På de pædagogiske læringscentre – skolebibliotekerne om man vil, kommer børnene stadig, hvis det er skemalagt og der er afsat ressourcer. Interessen for bøger er dog faldet, og skærmen er blevet børnenes foretrukne underholdning. Mange steder bliver både folkebibliotekerne og skolebibliotekerne også beskåret så meget, at der hverken er nye bøger eller en bibliotekar til stede. Så giver det selvfølgelig sig selv, at så bliver der lånt færre bøger ud.”

Postulater: Sådan bliver man glad for at læse

Jeg gætter på, at man skal introduceres til ordenes verden. Det ligger ikke arvemassen, at man skal elske dem. Introduktionen kan finde sted ved, at forældrene læser højt.

Mens min far levede, læste begge mine forældre godnathistorier for mig hver eneste aften. Det var ikke alene historierne, der betød noget; det var også indbegrebet af hyggestunder med mig under dynen og en af dem på sengekanten med en bog i hånden.

Min “mor” var vældig god til at give karaktererne liv ved hjælp af intonation mv. Jeg forestillede mig nemt, hvordan karaktererne så ud, hvem der havde hvilke replikker, hvilke følelser der lå bag osv. Bøgerne handlede ofte om katte, som jeg var meget interesseret i og glad for, og selvfølgelig var der hele serien om “Troldepus”.

Jeg føler mig overbevist om, at det var det, der bevirkede, at jeg blev nysgerrig efter selv at lære at læse. En af de første bøger, jeg læste på egen hånd var “Palle alene i verden”. Det skulle jeg aldrig have gjort, for jeg blev så bange for også selv at blive helt alene i verden. Det var en utrolig upædagogisk bog.

Nogle bedre med “P” var “Peter Pedal”. Indholdet var muligvis hjernedødt, men glæden ved selv at kunne læse dem, var enorm. Man kan muligvis sige, at det også var et led i en tidlig frigørelsesproces. Når man kan læse selv, er man ikke afhængig af forældrenes tid, lyst og velvilje.

Jeg kedede mig derefter bravt i dansktimerne de første år, for jeg kunne læse, før jeg kom i skole. Den største udfordring inden skolestarten var den såkaldte “modenhedsprøve” (datidens nationale test …), hvor man skulle opdage, at det måtte være en fejl, når et dannebog og røgen fra en skorsten blæste i hver sin retning.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

Sprogdatabasen er opdateret

Sprogdatabasen er opdateret

Du forstår jo, hvad der menes

Sprogdatabasen er opdateret

Listen er kort denne gang, for jeg har været beskæftiget med andre hyggelige ting. Men jeg tog mig sammen og fandt alligevel på ingen tid mange eksempler til denne artikel.

Jeg sad (primo april 2023) og forberedte mit interview til en podcast ved navn “Særklassen” under “Sputnik”. Og jeg faldt over en sjov ting om kommunikation – den beviser, at jeg er en ægte “Aspie” (som er lidt tåbeligt slang for autist):

Når man udreder for autisme, ser man efter tre ting:

  1. Sociale kompetencer
  2. Forestillingsevne
  3. Kommunikationsevner: “Ytrer sig ofte om andres måde at udtrykke sig på.”

Punkt tre om kommunikationsevner passer som fod i hose til “Sprogdatabasen”, som jeg selv er begejstret for. Af Google Analytics fremgår også, at den faktisk bliver læst/brugt.

Jeg undrer mig over, at folk ikke tænker over, hvad de skriver/siger. Jeg forstår ikke, at de ikke har fokus på at gøre det korrekt. I min verden, hvor jeg kan se, om der er en pixel eller et mellemrum for meget/for lidt, er det fuldkommen uforståeligt, at man ikke gør noget så banalt som at bruge stavekontrollen.

Svaret er ofte “Jamen du forstår jo, hvad der menes”. Tjah, det kan man mene, men kommunikation på nettet handler også om at hjælpe læseren. Det skrev to svenske professorer om allerede i 2005 i bogen “Skriv til nettet”. Den bog burde være pligtlæsning for enhver, der skriver på nettet, uanset om det er på deres egen hjemmeside, på Facebook mv.

Sådan kan læseren hjælpes

Det er ofte småting, der er behov for.

1) Det kan fx dreje sig om at sætte anførselstegn om titler på bøger, så jeg ikke som læser skal gætte mig til, at her kommer en titel på en bog – og ikke mindst hvornår titlen slutter, og vedkommende skriver videre. Jeg så en dag et skønt eksempel, hvor to titler var involverede. Det var helt umuligt at dechifrere. Desværre fik jeg ikke noteret det.

2) Det kan også dreje sig om at indsætte afsnit i teksten. Mange synes at kopiere direkte fra fx Word til Facebook. Det er en skidt idé, idet Facebook smadrer teksten sammen, og de tvungne nye linjer, man forhåbentlig havde i Word er “Gone with wind”.

Der er kun en løsning, og det er at gå teksten igennem på Facebook, og trykke samtidigt på SHIFT og ENTER to gange der, hvor afsnittet skal være. Første samtidige tastetryk indsætter en ny linje; det gør det andet også, og så er der skabt et nyt afsnit.

Det tager ikke mange sekunder, men det gør, at teksten kan læses. Personligt kan jeg ikke læse ud-i-en-køre-teksterne. Hvis opslaget ser relevant ud, forsøger jeg af og til, men det er umuligt at fokusere på de rigtige linjer. Jeg giver op. Det er trist for de forfattere, der måske har et vigtigt budskab.

3) Lidt nørdet og til brug på hjemmesiden: “Hvad sker der, når jeg trykker på linket?” som det sidste eksempel fra bogen “Skriv til nettet”, er det god skik at “advare” læseren om, hvad der sker, når han/hun trykker på linket. Hvor føres han/hun hen? Er destinationens tekst på engelsk osv.

Det klares nemt med en title=”her kommer advarslen” mellem <a/ og </a>, hvor “href=” også findes. En lille krølle er, at eftersom citationstegnet i koden er forbeholdt browseren, skal andet indhold, du vil sætte almindeligt citationstegn omkring, markeres med enkelt-citationstegn – også kaldet pling – dvs: ‘ og ‘.

Databasen er som altid opdateret her.

1. Det er ikke for at være kresen: “… ikke har nogle at tale og være fortrolige med,i omgangskresen”.

2. Dette skønne eksempel kommer fra en journalist, og jeg mener, det var på TV2. For det første er det noget vrøvl. For det andet kan man spørge “Op ad hvad?”, eftersom det burde hedde “opad”: “Oliepriserne har taget et dramatisk dyk op ad”.

3. Fra annonce på Facebook. Hvorfor får annoncørerne ikke en eller anden til at læse korrektur, før de bruger tusindvis af kroner på annoncen. De kunne også bare bruge stavekontrollen, der følger gratis med i alverdens tekstbehandlingsprogrammer. Det var kun min mormor, der sagde “knæerne”:

“Boldaek-puden lindrer ledsmerter og hævelse i forbindelse med slidgigt i knæerne”.

4. Det er næsten umuligt at høre forskel på “være” og “hver”: “Nej lad for alt i verden hver”.

5. “Et mobilabonnement til lige under en halvtreller per måned i 6 måneder – se, dét er Flexii”. Jeg tror ikke, jeg tør vælge “Flexii”, og i øvrigt er jeg godt tilfreds med YouSee.

6. Jeg kan ID’et for professionelle (og Danmarks Radio) udenad nu: “Forhindrer din bærbar computer i at blive overophedet i varme temperaturer”.

7. Favoritkategorien er jo egentlig pleonasmer, men ud fra princippet om den største synder, lander denne i “Professionelle”, uagtet det ikke er videre professionelt: “Genbrug igen og igen i et helt år”. Så har vi altså fattet det.

Sprogdatabasen er opdateret

8. Jeg ser det tiere og tiere: Det er formentlig smarte layoutere, der får ansvar for forsider på bøger, på den type “flag”, der ofte står uden for virksomheder og på de meget “høje stofstykker”, der kan rulles ned fx i forbindelse med et foredrag. Jeg er ikke klar over, hvad hverken flagene eller stofstykkerne kaldes.

Layouterne burde aldrig nogensinde have fået det ansvar, og forfatteren til fx en bog burde sende udkastet retur med bemærkningen “Dur ikke”. Det ser smart ud med “Lyse grønt håb”, men det er og bliver forkert, når der skulle have stået “Lyse-grønt”. Og det er ikke til at holde ud at se på. Jeg køber ikke bogen, selvom den vist er både spændende og vigtig.

Sprogdatabasen er opdateret

9. “I min hule hånd lander d. 27. april, en bog jeg glæder mig til at læse”. Hvorfor skal alting efterhånden “lande”? En bog udkommer, en pakke ankommer og en aftale indgås. Ingen af de tre lander.

10. “En Rodløs Almanak”. Det er chokerende, at to kendte danske forfattere falder for en anglicisme som denne. De store begyndelsesbogstaver i ord nummer to og tre ville være korrekte på amerikansk, men på dansk er det noget formørket sludder, der ser frygteligt ud.

I forbindelse med anglicismer tænker jeg ofte over, hvorfor folk gør det. Det er tit bevidst, og andre gange skyldes det, at folk ikke tænker over, hvad de skriver (fx “det ligner at” eller “Jeg har leget rundt med”).

Vender vi os mod de bevidste tilfælde, som denne bog må høre til, kan jeg ikke komme på andre forslag, end at de mener, det ser smart ud. Det synes jeg ikke.

Sprogdatabasen er opdateret

11. Det kunne Politiken have gjort bedre. Østfronten er i et enkelt ord, jeg har kontrolleret det, og dette er pinligt: “øst fronten”.

Sprogdatabasen er opdateret

Jeg hjælper et firma lidt med deres hjemmeside. Teksterne skrives af unge mennesker under 30 år, og det er helt tydeligt, at de simpelthen ikke ved/har lært, hvornår et substantiv er i et enkelt eller to ord. Det bliver fx til “sags type” og “kontakt side” – dog ikke “hjemme side”. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke kan høre det. For min generation (jeg bliver 60 år i år) er der ingen tvivl. De skal begge i et ord – helt som “østfronten”.

Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg kan lære dem det, så vi ikke hænger på hinanden resten af livet, men er ikke kommet til en konklusion. I stedet spurgte jeg ChatGPT, der svarede (denne gang på norsk):

  1. “Sondr mellem sammensatte substantiver og substantiver med præpositioner: Det hedder fx boghylde, men bog på hylde
  2. Fokuser på de ord, hvor det oftest går galt: fx svømmehal og postkasse
  3. Brug mange eksempler.
    • Jeg synes, jeg har lavet en million eksempler allerede. Søger man med Google efter “Skal det i et eller to ord”, får man på sproget.dk en nem huskeregel: “Som regel kan man høre om et ord skal skrives i ét eller flere ord. Når der er mere tryk på det første led end på det andet led, skal det skrives i ét ord.”
    • De giver nogle skønne eksempler: Tysk lærer eller tysklærer, Rød spætte eller rødspætte, Stor magt eller stormagt
  4. Øv stavning og grammatik.
    • Det er nok her, det halter allerede i folkeskolen. De gammeldags “staveord” er taget af programmet til fordel for kreative aktiviteter, så vi sender unge ud i livet, der ikke kan bare den mest basale grammatik. Det er synd.
  5. Husk, at det kan være vanskeligt for nogle elever at lære nye grammatiske regler, så du bør måske gøre det på en interaktiv og engagerende måde. Brug billedmateriale, spil og andre undervisningsmidler for at gøre indlæringen sjov og meningsfuld.”
    • Her har jeg op til flere mangler:
    • Jeg overser, at det er svært for dem, fordi min generation har det på rygraden.
    • Jeg overser, at det ikke længere er en værdi at stave rigtigt.
    • Jeg ved ikke, hvordan jeg kan gøre indlæringen sjov og meningsfyldt, når deres fokus af naturlige årsager ligger andre steder. Ved du?

12. Et opslag på Facebook om at spare på vandet. Den er svær at lytte til, så den ryger i Lydskrift: “Det betød, at kloarkrenser-selskabet måtte bruge dobbelt så meget vand”.

13. Fra det samme opslag om at spare på vandet. Her ville stavekontrollen have været en hjælp: “Den bliver jo heller ikke vasket i dørfalsen bag benzinklappen – i moterrum m.m”

14. Denne er sød. Når man vil bruge svære ord, er det en god idé lige at tjekke først. Dette stammer fra en hyggelig samtale på Facebook om pibetobak, hvor jeg afslørede min hedengangne forkærlighed for “Rød Orlik”: “Og med dejlig lakatia i”. Når det drejede sig om tobak, var det ikke svært at finde ud af, at der skulle have stået “Latakia“.

15. Det er første gang, jeg ser, at en ulykke kan være statistisk. Han mente nok “statistisk set”. Når man vil bruge svære ord (ligesom nr. 14), bør man begynde med at undersøge, hvordan de bruges: “Med 30 millioner grise, der sådan skal rundt på vejene. Så må det give lidt statistiske ulykker”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Sprogligt set

Sprogligt set

Sprogforbistringer i februar

Sprogligt set

Jeg har tænkt over, af hvilken årsag mange helt åbenbart er inderligt ligeglade med hvad og hvordan, de skriver.

“Vi” har taget den tidligere:

  • Der er simpelthen ikke så mange ordblinde mennesker, som Facebook kunne forlede en til at tro. Eller er det kun de ordblinde, der færdes på Facebook? Det kan jeg ikke vide, men jeg tror det ikke.
  • Jeg har aldrig problemer med at finde eksemplerne til sprogposterne og -databasen, der nu rummer 703 grin-værdige eksempler.
    • Problemet er det nærmere det omvendte: Hvordan begrænser jeg mig, vel vidende at mine læsere kan opgive en artikel med mere end 20-30 eksempler? Indeværende post rummer derfor kun 26 nye eksempler.
  • Mennesker, der lider af ordblindhed, gør meget for at skrive godt. Og der findes adskillig software, der kan hjælpe på vej.

Det får mig til at regne med, at folk er ligeglade. Når/hvis man er ligeglad med det sproglige, kan det skyldes, at det ikke længere er en værdi at begå sig bare nogenlunde godt på skrift. Ingen er perfekte – det er jeg heller ikke! Men det interesserer mig at prøve at skrive noget, der nærmer sig det korrekte. Der er en serie af ord, jeg må slå op – eller i hvert fald tænke over – hver eneste gang, eftersom jeg åbenbart ikke bliver klogere.

Det er typisk ord, hvor jeg bliver i tvivl om, hvorvidt der skal være “mellem rum” eller ej. Det er ord som: “engang” eller “en gang”, “i stedet”, “allesammen” og “især”.

Jeg læste i bogen “Skriv til nettet” fra 2005, der for så vidt angår teknik er håbløst forældet, men for så vidt angår det, jeg kan lide at kalde “sproglig opmærksomhed”, at man skal slå op hver eneste gang, man er i tvivl. Det har to fordele:

  1. Det, man sender ud i æteren, bliver mere rigtigt
  2. Efterhånden bliver man bedre, når man har slået op 500 gange.

Det drejer sig (også) om at hjælpe læseren

  • Punkt et er at skrive tekster, der er bare nogenlunde korrekte.
  • Punkt to er forskellige teknikker til at hjælpe læseren.

Sprogligt setAd punkt to: Her må man være opmærksom på, at over 50 pct. af besøgene på internettet finder sted fra en mobiltelefon. Hvis der ikke indsættes en passende mængde afsnit (to gange tvungen ny linje) er det meget vanskeligt at læse teksten, og brugeren skal rulle/scrolle uendeligt langt på den lille skærm, også selv om det er en relativt stor telefon, for at komme til det næste nye afsnit – hvis der da overhovedet er indsat afsnit.

Min iPad Pro 5th. generation har en skærm, der er 12,9″ (tommer) stor, hvilket svarer til 33 centimeter målt diagonalt, men selv på den springer jeg konsekvent over tekster uden afsnit, for jeg kan ikke fokusere på de rigtige linjer hele vejen ned gennem teksten.

Også professionelle sprogbrugere (mange af dem kalder sig “Content Managers”) laver den simple fejl, og det er ærgerligt for de, der har et vigtigt budskab.

Jeg kan umuligt være den eneste, der ikke kan fokusere i de lange afsnit.

En anden overspringshandling

Jeg er begyndt helt konsekvent at springe over indlæg og kommentarer, der er (meget) dårligt bogstaverede. Jeg kan lige så godt springe dem over, for jeg ser alligevel kun fejlene. Resten af teksten, der muligvis er korrekt, når ikke min hjerne.

Er teksterne uendeligt dårlige, fjerner jeg folk fra “vennelisten”. Der er ingen grund til, de figurerer der, når jeg alligevel ikke kan læse, hvad de skriver.

Kronprinseparret …

TV Avisen 8:00 søndag den 26. februar: Anne-Dorte Rosgaard sagde “kronprinseparret” og “planteplakton”. Helt uden at bruge voks fik jeg højt hår.

  1. Når kronprinsparret selv underskriver, skriver de “Kronprinsparret”, og det, mener jeg, er det korrekte, men selvfølgelig slog jeg efter i Den Danske Ordbog (DDO), da jeg var i tvivl. Der er desværre valgfrihed.
  2. 7:33 inde i udsendelsen sagde hun “planteplakton” med tryk på “-ton“. Jeg har hørt det tre gange, og jeg er ikke i tvivl om, at der mangler et “n”. Det hedder altså “planteplankton”. Det er da et forholdsvis almindeligt ord, som en journalist bør kende. Jeg tror, jeg lærte om plankton i 7. klasses biologitimer.

1. Min veninde søgte med sin telefon efter “Mandesmykker i ædelstål”. Det ændrede den allestedsnærværende autokorrektur til “Mindesmærker i ædelsten”. Så tager jeg sådan en i stedet.

Hun er en opmærksom sprogbruger, så hun opdagede det selvfølgelig, men kategorien, der hedder “Telefonen?” viser med al (u-)ønskelig tydelighed, at det er der mange, der ikke er. Det bedste eksempel er dette: “At have sjov på lagunerne med din ægtefælle”. Der er kun en mulighed, og det er at slå autokorrekturen fra og skrive selv, hvis man ikke gider læse korrektur på det, det man er på vej til at sende ud i æteren. Det kunne hindre meget vrøvl.

2. Det undrer mig, at stavekontrollen ikke reagerer her, da der vist ikke findes et verbum, der hedder “at fingre” og derfor kan der heller ikke eksistere en præsens participium dannet af det, og det skal der jo, hvis det korrekt skal ende på -ende. Og derfor burde der logisk set have stået “fingrene”: “En uendelig lang kø for få fingrende i …”.

3. Jeg ved såmænd ikke … Jeg tror, jeg tager nogle billige: “Dyre venner er dejlige”.

4. Nu er fremtid jo altid noget, der kommer, så her er en herlig pleonasme fra dr.dk den 7. februar: “Polen bliver med al sandsynslighed udstyret med effektive våben fra USA i den kommende fremtid”. “sandsynslighed” springer vi over.

5. Det er ikke lykkedes mig at finde ud af, hvad der kan ligge i dette sære udtryk. DDO kender det ikke og almindelig søgning med Google, har ikke bragt mig nærmere en forståelse: “Og der er bare noget off over mange af de Coop mærkede varer”. Kender du det?

6. Her er nok ikke andet end at sige lydskrift: “VI er altid klar på være vores måder at hjælpe mennesker”.

7. Næh, selv om jeg er socialist, hader jeg ikke Mærsk, men jeg undrer mig over, at man kan slippe med kun tre pct. i skat, når jeg skal betale 39 pct.: “Sosjalister hader selvfølgelig Mærsk”.

8. Det må simpelthen være den elendige telefon, der står bag denne: “Jeg har så spurgt. Om COOP har eneret på at forhamdlemTjise produkter, jeg afventer svar”. Prøv for sjov at udtale det. Det er kropumuligt. Du må selv bytte om på punktum og komma.

9. Man kan være rød, grøn eller blå, men det er ikke før set, at man kan være turkis. Da det stammer fra en kommentar til det rædsomme jordskælv i Tyrkiet, er jeg selvfølgelig klar over, at der skulle have stået “tyrkisk”: “Her græsk mand og tyrkist såret barn”. Selv kort tid med korrekturbrillerne på kunne have gjort underværker.

10. Denne kunne placeres i adskillige kategorier; jeg endte med stavekontrol og undren over mangel på samme: “Det ville da være ret dumt, at sælge så man får endnu en konkorent”.

11. Dette er uden videre udenfor kategori. Det drejede sig om Madonna; det er kvinden på billedet herunder. Legacy betyder eftermæle og filler er måske nærmest noget a la Polyfilla: “Hendes virkelige legacy er ikke, at hun har fået filler”. Det kan måske oversættes til, at hun vil gå over i historien som en person, der er pumpet lidt vel meget op?

Sprogligt set

12. Klar til lydskrift, når stavekontrollen åbenbart holdt tidlig vinterferie: “Desværre er det uåndgåeligt ikke at sende krudt og kugler afsted”.

13. Jeg håber for salget og biblioteksudlånet, at digtene er bedre: “Jeg har den sidste månede her i januar besøgt ” The Ventspils House” i Letland for første gang for at skrive ny digtsamling”.

14. Om det skyldes en ringe journalist, eller om det skyldes, at Nadjia Tamechmecht virkelig sagde sådan til denne artikel, kan jeg ikke vide, men der er i hvert fald tale om en pleonasme, der vil noget: “Autisme skal forstås som et spektrum og ikke forskellige slags typer”.

15. Mon ikke jeg endnu en gang kan give telefonen skylden? “Gjorde rent i dag og kom til at kigge i foto albuerne”.

16. Jamen Berlingske dog – den 13. februar: “Ansvaret for minkskandalen forsvandt i op den blå luft”

Sprogligt set

17. Hallo stavekontrol! “En af de første dansksprogede single-plader jeg husker på min lille grammafon var “Storkespringvandet””

18. Og så må man sige, at det er op ad bakke: “I 2010 fik jeg konstateret svind af hjernebakken”.

19. Det burde en kendt politiker og tidligere minister kunne gøre bedre: “Anklagerne begærer dørerne lukket”.

20. Bortset fra de manglende kommaer omkring den indskudte sætning, er problemet “hierkiet”, som min stavekontrol fanger, men som selvfølgelig lyder meget som det korrekte “hierarkiet”: “Men ellers handler det også om at dem der er øverst i hierkiet har det største ansvar”.

21. Jeg har åbnet en såkaldt Scibsted-konto, fordi jeg forsøger at sælge det tåbelige køleskab, min udlejer har placeret her. De sendte følgende vrøvle-e-mail:

“Tak for oprettelsen af din Schibsted-konto via DBA. DBA er den første tjeneste i Danmark, hvor du kan logge ind via din Schibsted-konto. I fremtiden kan du bruge den samme konto til andre Schibsted-tjenester, som f.eks. DBA, Bilbasen.”

Var det mit autosvar, havde jeg nok skrevet noget a la:

“Tak fordi du har oprettet en Schibsted-konto via DBA. DBA er den første tjeneste i Danmark, hvor du kan logge ind med din Schibsted-konto. I fremtiden kan du bruge den samme konto til andre Schibsted-tjenester som f.eks. Bilbasen.”

22. Gad vide om ikke der skulle have stået “proteinholdige …” og gad nok vide, om ikke det endnu en gang er telefonen, der har været på spil? I hvert fald skal min mad ikke indeholde point: “Irma var det eneste supermarked, der førte pointholdige færdigvarer”.

23. Denne kan placeres mange steder: “Møde i ølklubben: Gullerødder”.

24. Denne har jeg smuglet ind i kategorien lydskrift: “Er en smugle misundelg …”.

25. Jeg oversvømmes p.t. af reklamer for alskens beklædningsgenstande udført i bambus fra et firma, der kalder sig “Bambuni”. Jeg må have klikket på et eller andet, der bevirker, at algoritmerne tror, jeg er en pandabjørn. Om ejerne også driver en zoologisk have, er jeg ikke klar over, men jeg glæder mig over ikke at være lagerført: “Bambus nattøj til kvinder på lager nu”.

26. Jeg fandt denne i en annonce på Facebook, men jeg ville aldrig turde bestille en tid hos en læge, der ikke en gang kan stave til sin egen profession: “Dokteronline”. Hvordan kan det dog ske – og hvorfor læser ingen korrektur?

Sprogligt set

27. Denne ryger nok i “Svære ord”: “Ude og indspeksere plæne for muldvarpeskud”, men min stavekontrol er altså ikke i tvivl.

28. Jeg placerer konsekvent politikeres vrøvl i kategorien “Professionelle”, for de skal kunne gøre det bedre end både dig og mig: “Regeringen har med opbakning fra de fleste partier i Folketinget inklusiv SF og Radikale valgt at købe våben fra israleske Elbit”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.