/10 Kommentarer/i , /af ,

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Registreringen afhænger af formålet

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Jeg har hverken arvinger eller anden familie, der vil have glæde af mine data – så min forskning vil dø med mig. Det er der ikke noget at gøre ved, og det er længe for sent at anskaffe arvinger 🙂 

Indtil da – og 20 år efter – offentliggør jeg data via min hjemmeside, der drives i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). De 20 år efter min død skyldes, at jeg i mit testamente har bestemt, at min hjemmeside skal betales forlods af boet i 20 år frem.

Derfor ser jeg verden som data, der passer perfekt i tabeller, hvilket stemmer godt med at have Aspergers syndrom: tusindvis af små stykker tekst, tusindvis af datoer, tusindvis af kildehenvisninger osv. Dags dato er status, som billedet viser. Som det fremgår, har jeg ikke en gang 5.000 personer – men jeg håber, jeg har “lidt men godt”.

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Hvis jeg havde arvinger eller anden familie

Hvis jeg var i besiddelse af sådanne, er det meget tænkeligt, at jeg ville registrere data og kilder på en anden måde.

Som Mette Fløjborg sagde forleden aften om sin måde at registrere kilder på “det gider min familie ikke læse” (citeret frit efter hukommelsen). Jeg mener bestemt, det var en kilde, hun omtalte, og det var vist en jordemoderprotokol, hvor hun vist bare skrev ordet “Jordemoderprotokol”.

Jeg kan sagtens forstå, at hvis ens læserskare, der forhåbentlig er mangfoldig, består af virkelige mennesker, man kender, så dur min metode ikke.

Når data “bare” skal passe ned i tabeller, kan man tillade sig at være meget mere specifik. Nogle vil måske skrive “Adresseforespørgsel” som kilde, mens jeg fx har en kilde, jeg har kaldt: “Adresseforespørgsel via Danske Slægtsforskere”, fordi adresseforespørgslen også kan stamme fra borger.dk, før man kunne købe opslagene i CPR-registeret hos Danske Slægtsforskere. Altså har jeg også en kilde, der hedder “Adresseforespørgsel via borger.dk”

Drejer det sig om kirkebøger, har jeg god erfaring med følgende metode:

  • Kildenavn: “AO Salldata – KB”
  • Detaljeinfo: Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1882-1892, KM, Fødte – opslag: 209 af 274 opslag
  • Tekst: “1902 i Lyngby Kirke. Nr. 4. den 6te April. Olga Elisabeth Jensen, Bleggaard, Lyngby. Afdøde Bagerkusk Henrik Ferdinand Jensen og Hustru Olivia Vilhelmine Frederikke Nielsen, Bleggaard, Lyngby. fødte i Lyngby 1887 d 30′ Oktober, døbte i Lyngby Kirke 1888 d. 21. Maj.”

Antallet af kilder kan eksplodere

Som billedet viser, har jeg 229 kilder, og det er vist ikke “gældende ret” i Legacy. Som jeg forstår det, har danmarksmesteren i Legacy, Anne Marie Holck, har mange gange skrevet/fortalt, at kilden eksempelvis skal være: “Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1882-1892, KM, Fødte – opslag: 209 af 274 opslag”. Jeg ved ikke, om jeg misforstår noget, men det ville vel medføre, at jeg ville have 20.983 kilder = antallet af henvisninger? Det ville jeg ikke kunne overskue.

Ingen links som kilder

Jeg bruger ikke links som hverken kilder eller henvisninger for hvad så, når fx Rigsarkivet ændrer deres hjemmeside? For det første ville kildeangivelsen ikke længere være noget værd og for det andet, ville det medføre tusindvis af 404-sider på min hjemmeside. En 404-side er en af de irriterende sider, man får vist, når en hjemmesideejer har lavet om på hjemmesidens struktur, så linket ikke længere virker. Jeg håber, at min metode gør henvisningerne robuste også i fremtiden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Af en strukturfascists bekendelser

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Nu findes der (heldigvis) intet “slægtsforskningspoliti”, men hvis der gjorde, ville jeg elske at være politimester og/eller anklager 🙂

Dagens artikel drejer sig om, hvordan jeg kan lide at organisere mine data, så jeg får en god struktur både i mit slægtsforskningsprogram – Legacy – og i visningen på min hjemmeside, hvor jeg bruger The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). Men navnene på programmerne er i virkeligheden fuldkommen ligegyldige. Det drejer sig om strukturen, der er bestemmende for kvaliteten af mine data. Med årene vokser vores data til næsten uanede mængder, og derfor er det vigtigt at holde en god orden i snart sagt hvad som helst.

Hvis du finder inspiration her, vil det glæde mig!

Jeg sondrer mellem på den ene side indholdet af felterne, hvor de forskellige informationer skal placeres og på den anden side det, man kunne kalde “friteksten”, dvs. der hvor transskriptionerne anbringes.

Datafelterne skal ikke være kildetro – men det skal friteksterne naturligvis. Herunder kommer en række eksempler, hvor jeg prøver at forklare baggrunden for, at jeg gør, som jeg gør.

Det hastigt voksende stedregister er det vigtigste

Stedregisteret har det med at vokse i turbofart, og det er svært at undgå, og det bliver endnu værre, hvis man er kildetro i de felter, hvor stederne skal skrives ind.

Et eksempel er Christian Olsen (af og til Olufsen), der ved vielsen i januar 1759 tjener på “Vindekilde Kro, Vallekilde Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark”. I datafeltet skriver jeg netop dette som stedet.

I kilden står: “For Christian Olufsen af Kongens Gods tienende paa Windekilde Kroe …”. I datafeltet er jeg ikke kildetro; jeg skriver ikke: “Windekilde Kroe, Vallekilde Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark”. Det ville give helt uoverskueligt mange steder for hvad så, hvis samme kro optrådte i nyere tid og var stavet “Vindekilde kro” osv.?

Ikke alene ville samme sted blive repræsenteret et utal af gange, men diverse programmer kan nu til dags selv finde ud af at geokode, hvilket vil sige at knytte længde- og breddegrader til det enkelte sted, men programmerne kender formentlig ikke de gamle stavemåder. Når jeg skriver formentlig, skyldes det, at jeg ikke selv har erfaring med at være kildetro i datafelterne om steder.

TNG kan selv geokode mange af stederne, hvis hvert sted rummer sogn, herred og amt. Og det er en kæmpe fordel, eftersom det er en meget tidskrævende og kedelig opgave at gøre det manuelt (hvilket jeg gjorde). En hjemmeside ses forhåbentlig af mange, og mange tilgår måske siden fra udlandet, hvorfor jeg også knytter land til stedet, og jeg staver landet på engelsk.

Når stederne er geokodet, kan fx TNG vise de nydeligste kort som eksempelvis dette, der stammer fra den samme Christian Olsen/Olufsen:

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)

Beskæftigelserne

Knap så vigtige er beskæftigelserne. Her drejer det sig om læsbarheden og brugernes mulighed for at forstå, hvad der faktisk menes. Det centrale i dette afsnit er, at jeg naturligvis ikke ændrer på kilden. Den bevares, som den er.

Ofte får vi informationerne om beskæftigelserne fra folketællingerne, og de kan være noget formørket sludder både indholdsmæssigt og det, der står skrevet.

Om samme Christian Olsen/Olufsen står der i folketællingen den 1. juli 1787 “Christian Olsen, 54, Gift, Hosbonde, Huusmand og Dagleier meget fattig”. Det er ikke det grelleste eksempel, for man kan jo sagtens forstå, hvad der står, men jeg har jo kilden (folketællingen), som jeg naturligvis ikke ændrer på. Da jeg synes, det er lidt interessant, at han er meget fattig, laver jeg en begivenhed (en beskæftigelse), hvor jeg ændrer det til nogenlunde korrekt nudansk: “Husmand og meget fattig daglejer”.

Et andet eksempel er min 4 * tipoldefar Hans Pedersen og hans kone Anne Larsdatter. De går og bætler med æ i 1787. Jeg laver en begivenhed (beskæftigelse) og skriver på nogenlunde korrekt nudansk om ham: “Husmand og daglejer men går mest om og betler med sin kone” (jeg håber ikke, han solgte min 4* tipoldemor).

Data i folketællingen ser sådan ud (der er flere personer end vist her):

1) Hans Pedersen, 54, Gift, Hosbonde, Huusmand og Dagleier, men gaaer mest om og bætler med sin Kone
2) Anne Larsdatter, 50, Gift, hans Kone, bætler

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)Andre eksempler er fx læge Kongsted, der vaccinerede Ellen Sophie i Ods Herred. Kilderne kalder ham ofte “Districts-læge” el.lign., men jeg skriver “Distriktslæge” i datafeltet om vaccinationen, eller det kunne være en person, der “tiener”, hvor jeg skriver “tjener”.

Her er den fulde kilde om Ellen Sophies vaccination i 1839, som den fremgår på hjemmesiden:

“AO Salldata – KB, 11 mar. 2025, Holbæk Amt, Ods, Nørre Asmindrup, 1850-1876, KM, Konfirmerede piger – opslag: 2 af 19 opslag (Troværdighed: 4).

1854 nr. 2. Ellen Sophie Larsdatter. Skaverup. Gmd. Lars Jensen og Hstr. Kirsten Madsdatter, Skaverup. født den 18de Junij 1839. Gode Kundskaber og sædelig Opførsel. Vaccineret: d. 13de Septbr 1839 af Districtslæge Kongsted.”

Jeg afholder mig fra at fortolke

Helt generelt tolker jeg ikke i datafelterne. Hvis der er behov for fortolkninger, fx fordi det, der fremgår af kilden, påviseligt er noget sludder, så kommenterer jeg det i en note.

Bortset fra det ovenfor beskrevne om steder og beskæftigelser, mener jeg, at man skal passe meget på med at fortolke i datafelterne. Det skyldes, at det ellers kan blive noget værre rod, hvor man måske flere år efter sidder og kommer i tvivl om, hvad der er hvad. Hvad stammer fra kilden, og hvad beror på en fortolkning?

Billedfilernes navne – slut med “Søg og du skal finde”

Tanker om datakvalitet i slægtsforskning (er toldfrie)For et par år siden tog jeg mig sammen og omdøbte alle billedfilerne, så de alle har den samme struktur.

Jeg indrømmer blankt, at det var temmelig kedeligt, men nu er jeg glad for det.

Før jeg begyndte, kunne et billede eksempelvis hedde “Far i barnevogn 1922”. Efter omdøbningen hedder det “Stegemüller, Jørgen-1” el-lign.

En af de fordele, jeg har fået ud af det, er, at det er blevet så utrolig nemt at finde billederne igen. Før i tiden skulle jeg søge og måske finde det billede, jeg ledte efter. For det var jo ikke sikkert, jeg kunne huske, hvad jeg havde kaldt billedet.

Prøv at se billedet til højre og tænk over, hvor mange fx “Christensen” du selv har.

Hovedreglerne for navngivningen er:
  1. En person: Efternavn komma fornavn
  2. Flere personer (med mindre det er et stort gruppebillede): Alle personer fra venstre mod højre navngives med efternavn komma fornavn komma (dette komma adskiller inden den næste person) efternavn komma fornavn osv.

De programmer, jeg bruger, kan nemt vise billederne på hjemmesiden, selvom der er mellemrum i billedfilernes navne. Jeg er klar over, at Mette Fløjborg tilråder underscores (_), da det er hendes erfaring, at visse browsere ellers ikke kan vise billederne.

Hvis jeg brugte Mettes regel, skulle mine billeder eksempelvis hedde “Stegemüller_Jørgen-1” el-lign. 

Tilføjelse den 9. april 2025

Jeg er nu blevet klar over, hvad der skal til, for at man kan bruge mellemrum, kommaer, fx “ü” osv. i filnavne: Alt skal sættes til UTF-8, som Roger fra TNG-forum forklarer herunder:

“If things are set up correctly using accented characters, spaces etc in file names is no problem at all.

Things include

Server set to use UTF-8
FTP software set to use UTF-8 to upload files with accented characters in the file name
Website (in our case usually TNG) set to use UTF-8
Database set to use UTF-8

Then it all works as expected. If any of these “things” are not using UTF-8, then problems can arise.

Roger”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Når kirkebøger fortæller historie – her Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt

Når kirkebøger fortæller historie - her Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt

Gennemgang af Odsherred/Ods Herred

Når kirkebøger fortæller historie – her Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt

Jeg tror, jeg nærmer mig afslutningen på oprydningen i Ods Herred, for det, der ligger længere tilbage end eksempelvis Thomas NIELSEN, der er en 7. tipoldefar, bliver for usikkert, og det gider jeg ikke have med. Højby kirkebog starter først i 1700.

Når man gennemgår et sogns kirkebog relativt minutiøst, falder man over historier om liv og død – mest det sidste. Præsten/præsterne i Højby har været meget meddelsomme. I dag er jeg faldet over følgende:

1. 1710. Den 28 et 29 Apr. ere blefve begrafve een Schipper som hafue hiemme udi Kiøbenhafn som ved Ulychelig hændelse døde ved strand bachen udi Klint. Herforuden een Studenter som nafnlig Hans Pedersøn Drift hvilchen var paa samme Skibruin og overværede samme u=lychelige hændelse, hvilche begge blefve lagdte udi Høyby Kirche, Og blef gifvne til Kirchen for deris hvilested, om hver for sig betalte deris venner.

Noch samme dag blef begrafvene 2de fattig Skibsfolchene som blefve lagde udi den fattiges jord paa Kirchegaarden og var paa samme fornæfnte Skiberuin.

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1700-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 72 af 466 opslag. Kirkebogen er her.

2. 1741. Dominica 15 post Trinit. Begravet Maren SvendsDotters u-ægte Barn Kirstine ErichsDotter, som var falden i Børne-Kopper (effter at Moderen ude fra Landet var kommet her ind i denne Høstes Tid i Høybye Sogn, hvor hun før har tient, for at besøge en Deel sine Bekiente) og der af døde hos en BoeMand Navnlig Peder Mogenssøn i Lumbsaas.

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1700-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag. 148 af 466 opslag. Kirkebogen er her.

3. 1756. d. 3. Aug. Sidse, afg. Jens Fiskers Daatter i Lumbsaas, som ved en ulykkelig Hændelse af noget opreyst Tømmer, som faldt omkuld, blev ilde slagen, halvdød hiembaaren, og 1 tiime derefter døde, begravet. 7 Aar.

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1700-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 320 af 466 opslag. Kirkebogen er her.

Jeg vil have det hele med

Jeg forsøger at få alle stamdata med: fødsel, konfirmation, vielse(r) for alle ægtefæller, samtlige beskæftigelser og død. Og hvis der er folketællinger, skal de selvfølgelig også med, men når man efterhånden kender et sogn godt, bliver det tydeligt, hvor forvrøvlede de er.

Et eksempel er Sidse PEDERSDATTER: Der er flere indikationer på, at hun må være født ca. 1741 (der tager folketællingen 1801 ikke fejl). Folketællingen 1787 kalder hende for “LARSDATTER”, men hun hedder altså “PEDERSDATTER”. Aldersforskellen på hende og ægtefællen angives som værende 10 år, men den er 30 år, eftersom Lauritz er født 1710.

Til tider sludrer kirkebøgerne også. Et eksempel er Boel JENSDATTER. Ved hendes død i 1758, er det angivet, at hun blev 50 år. På den baggrund er det beregnet, at hun var født i 1708. Det er helt sikkert forkert, men det fås ikke bedre. En af årsagerne til, at det er forkert er, at hun troloves i 1719. Hvis 1708 var korrekt, så skulle hun være ca. 11 år ved trolovelsen, hvilket selvfølgelig er helt Anders And.

Men jeg vil ikke have alle efterkommere med

Der må trods alt være en kant. Jeg behøver ikke at vide, hvem mine tip-7-oldeforældres tip-4-oldebørn og deres koner var …

Så jeg medtager (selvfølgelig) aner og deres søskende, disses ægtefæller uanset hvor mange der er. Og længere går jeg ikke.

Når jeg medtager samtlige ægtefæller, er det for at sikre, at der ikke omtales personer, som jeg ikke har medtaget. Fx gifter en enkemand sig med en enke, så medtager jeg begge disse første ægteskaber. Og var der flere ægteskaber både før og senere, medtager jeg også dem for alle de implicerede.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Oprydningen i slægtsdatabasen: Jeg har nået de første 2.000 personer

Oprydningen i slægtsdatabasen: Jeg har nået de første 2.000 personer

Fra kaos til orden

Oprydningen i slægtsdatabasen: Jeg har nået de første 2.000 personer

Det er sjovt, men jeg talte i mandags med psykologen om det med at være god til at “rydde op”: utallige er de styrelser, hvor jeg har “ryddet op” i et eller andet. Det har været deres økonomi, økonomistyring, ledelsesinformation, tidsregistrering og den slags ting. Jeg elsker at rydde op og med tiden, er jeg blevet nogenlunde god til det. Det går nu ud over min slægtsdatabase.

Jeg har altid tanken: “Nåh, men så må vi jo bare begynde fra en ende af”. Det er en særdeles effektiv strategi. Jeg kommer af kaos, men det har bevirket, at jeg er god til at rydde op.

Jeg har i dag nået en vigtig milepæl: I oprydningen i slægtsdatabasen har jeg netop passeret de første 2.000 personer. Da jeg lige nu har 4.743 personer, er jeg altså lidt under halvvejs (42 pct.). Af de 4.743 er 626 nye personer. Det var jo meningen, at jeg “bare” skulle perfektionere de personer, jeg allerede havde, men det stod ret hurtigt klart, at det ville være forkert. For hvad så med alle de ægtefæller, der manglede? Hvad med de børn der manglede? Osv. Når jeg nu er i gang, kan jeg lige så godt prøve at gøre det så godt, som jeg kan, ellers sidder jeg jo om nye 20 år og ærgrer mig.

Tallet (de 42 pct.) vil ændre sig lidt undervejs, idet jeg jo af og til tilføjer nye personer, men det er ikke noget helt dårligt bud. Nogen videnskab er det dog ikke.

Oprydningen i slægtsdatabasen: Jeg har nået de første 2.000 personer

 

Den seneste tid har budt på Ods Herred

Jeg er i familie med det halve Odsherred (mormors mors side), og her er jeg godt hjulpet af Egil og Lilian Holm Nielsens fantastiske indsats, der må have stået på i mange år; hvor har de dog fundet meget, og hvor er det alt sammen perfekt. I formiddag havde jeg et eksempel, hvor ægteparret gik i rette med præsten. Hvem havde ret? Det var selvfølgelig Egil og Lilian, der havde ret. Min 6 * tipoldemor hed ikke Christensdatter men Sørensdatter.

Herudover har jeg stor glæde af Rost Nielsens side, hvor han har transskriberet starten (1700 – 1759) af Højby kirkebog. Den kirkebog er enorm og til tider vanskeligt tilgængelig, og så er det dejligt med lidt hjælp.

Hvor meget skal man spørge om i forum?

Danske Slægtsforskere har et fantastisk forum, der hedder “Hjælp til tydning af tekster m.v.“. Det er befolket af mennesker, der aldrig sover, og som kan svare på alt!

Jeg har besluttet, at jeg kun spørger om tydning af tekster vedr. aner. Der skal jo være plads til os alle, og det er så min måde at bidrage til fællesskabet på. Og derudover så lærer man gotisk ved selv at prøve.

Jeg hjælper dig gerne i gang med TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Hvis du har lyst at oprette en slægtshjemmeside med TNG, hjælper jeg dig gerne i gang. Faktisk vil jeg gerne have lidt mere gang i den del af min “butik” (min bistand koster ikke noget, det er bare et udtryk).

Du kan spare tusindvis af kroner årligt i forhold til at dele dine data via MyHeritage, det er meget bedre, og det er ikke svært, du skal bare tænke i data og strukturer! Men det kræver, at du har et domæne = en hjemmesideadresse.

De, jeg har hjulpet i gang med TNG, har været ganske godt tilfredse. En af dem er Lene Rüsz, hvis side du ser her. Lene har selv lavet hele opsætningen; jeg har bare været “konsulent”. Du kan læse mere om min bistand her.

Da jeg ikke er ansat her som troldmand, forudsætter det, at du på forhånd har orden i dine data, så det er muligt, at der er nogle ting, du skal starte med at gøre orden i. Hvis du eksempelvis gerne vil have kort på din side, er du nødt til at have orden i dine steder. TNG viser de data, du har i din GEDCOM-fil, og hvis de er et kaos, tjah, så bliver kortet også et kaos. Det siger sig selv.

Kortet herunder viser kaos i mit liv 🙂

Oprydningen i slægtsdatabasen: Jeg har nået de første 2.000 personer

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.