Slægtsforskning er hele livet værd

Slægtsforskning: meget mere end datoer

Slægtsforskning er hele livet værd

Hvem kender ikke de købte slægtsbøger, der typisk tager fat i en landbofamilie i begyndelsen af 1800-tallet, hvor det er blevet nogenlunde nemt, går et par generationer baglæns og dernæst opsporer efterkommere, hvilket jo faktisk er temmelig svært?

Resultatet ligner en ambolt med en smal fod (forslægten) og en bred top (efterkommerne). Ud af det enorme arbejde kommer en kedelig bog, der mest består af datoer. Men det er klart, at firmaerne har skullet finde mange efterkommere, for der skulle jo være nogle til at betale, for slægtsforskning er en langsommelig affære, som skulle/skal betales.

Min morfar var med til at betale “Slægtsbog for efterkommere efter Johannes Frederik Schiøtt mølleejer i Hastrup Mølle, Thyregod Sogn, født 1800. Udgivet af Dansk Slægtsforskning. Fredericia: Dansk Slægtsforskning, 1977.”

Johannes Frederik SCHIØTT (1800 – 1868) er min tiptipoldefar på morfars (Carl Frederik KRISTENSEN 1899 – 1982) mors side. Jeg ville gerne eje bogen, men jeg ved ikke, hvad der blev af min morfars ting efter hans død.

Jeg synes, slægtsforskning er hele livet værd. Jeg sætter pris på videndeling med dygtige slægtsforskere, de originale kilder, samarbejdet, læreprocesserne, detektivarbejdet, puslespillene, der skal passe, data, der kan/skal sættes sammen osv.

For mange år siden købte jeg en del forskellige bøger om fortiden. Og lige nu har jeg glæde af at finde dem frem igen.

Et eksempel er “Fra almisse til sygekasse” af Henrik M. Jansen (Sygekassernes Helsefond 1995). Her kan man bl.a. læse, at i 1700-tallet døde mellem 20 og 25 pct. af de fødte børn, inden de blev et år, og at yderligere 10 pct. døde, inden de blev 10 år gamle (side 11).

Så sent som i 1870 var der blot 100 læger, der havde bopæl på landet. Antallet af læger blev mere end fordoblet mellem 1870, hvor der var én læge for hver 3.300 indbyggere, og 1910, hvor der var én læge for hver 1.600 indbyggere. (Samme bog side 25).

Tabellen herunder stammer fra bogens side 17 og giver et godt billede af udviklingen i København 1864 – 1868. Det ses eksempelvis at antallet af kvinder, der døde af barselsfeber halveredes på de fire år.

For unge og voksne var tuberkulosen den mest frygtede sygdom – godt 10 – 11 pct. af alle dødsfald skyldtes tuberkulose.

Og noget vi var inde på forleden dag: “Den nedgang i dødeligheden (som medførte nettotilvækst i folketallet i et lille sogn) der fandt sted mellem 1870 og 1930 skyldtes især den aftagende børnedødelighed, hvorimod de voksnes levetid ikke blev væsentlig længere”, samme bog side 25.

Tænk om man kunne huske den slags informationer?

Jeg synes, de sætter mine data og de mange timer ved kilderne i et interessant relief. Eksempelvis døde min morfars mor Emilie Rasmine Elisabeth SCHIØTT (1862 – 1923) faktisk af Tub. Pulm. = Tuberkulosis Pulmonaris = Lungetuberkulose. Morfar skriver i sine erindringer, at hans mor døde af Spansk Syge, men det er ikke rigtigt jfr. dødsattesten herunder (artiklen fortsætter under billedet):

Slægtsforskning er måske mest interessant for slægtsforskeren selv?

Det helt fantastiske er måske ikke helt så interessant for vores/mine læsere. De kan måske ikke forstå, hvorfor det er så skønt at finde et fripas i en skøde- og panteprotokol, en vaccinationsdato, der passer med den, der er anført ved vielsen osv. Der er ikke mange, der vil juble over det, bortset fra os selv, og det er jo fuldkommen forståeligt.

Der hvor vi måske kan engagere familie, læsere, og hvad vi ellers måtte være i besiddelse af, er historier om datidens mennesker.

De fødtes og de døde ofte, uden vi ved ret meget andet om dem end datoerne, og det gjaldt da i sær kvinderne, der ofte end ikke havde andet navn end “Peder Enevoldsens Hustru” el.lign. En forudsætning for at finde frem til de gode historier er mange timer ved de originale kilder om “uinteressante” mennesker. Og så bingo en gang imellem sker det, at man finder en interessant vinkel, og at nysgerrigheden fører til en historie, der vil være interessant for andre end os selv.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jeg fandt det sgu – Morten Toustrups tinglæste fripas

Snejbjerg: Morten Toustrup og Anne Østergaard

Jeg fandt det sgu – Morten Toustrups tinglæste fripas

Åh, en gang imellem er man bare så tilfreds med sig selv. Og da det ikke går ud over nogen, er det vel tilladeligt? I går skrev jeg, at jeg aldrig havde set Morten Toustrup Pedersens fripas fra Hastrup. I dag tænkte jeg, at det måske kunne lade sig gøre. Og jeg foretrækker at se alt selv, for så er fejlene mine egne.

Jeg vidste ikke, hvor man leder efter den slags, men Anton satte mig på sporet ved at foreslå, at når fripasset er tinglæst, kunne det måske forefindes i skøde- og panteprotokollen. Jeg har aldrig åbnet en skøde- og panteprotokol før og tænkte, at det kunne jeg nok ikke finde ud af. Men det lykkedes, og jeg er helt vild. I virkeligheden var det ikke så svært, når jeg havde år og dato; det var bare at bladre. Protokollen er i fin orden. “Never give up”!

Fripasset er vist herunder og kilden er: Arkivalieronline: Nørvang-Tørrild Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol, Nørvang-Tørrild opslag 58/66.

Teksten i fripasset er følgende og er vist transskriberet af Ejnar Bjerre

“Anno 1772, dend 27de November (Fredag), blev følgende Documenter læst og lyder saaledes:

No. 20, C 7tinus, 24 skl. ’96 Jeg Anders Bagger til Hastrup kiendes og herved vitterliggør, at Nærværende Morten Pedersen, føed i Brande og med sin Moder inkommen paa mit Gods, da hun intraadte i andet Ægteskab med min Bonde Mads Pedersen i Sejrup, og hvor han derefter har været til Ophold udi 9de Aar og der gaaet til Skole og Confirmation og saaledes bleven mit Gods tilhørende, af mig har været sit frie Pas begierende, da han agter at søge sin Lykke og Brød paa Andre Steder, og for at perfectionere sig viidere udi det allerede lærte Snedker Haandværk, saa har jeg ikke villet nægte ham samme, uden min og Arvingers eller Efterkommende Hastrup Gods Eieres Tiltale og Pretention i nogen Maade, maae opholde sig, bygge og boe udi Hans Kongelige Maistæts Riiger og Lande, hvor Gud og Lykken vil unde ham Brød.

Og som her har Opført sig ærlig og skikkelig, saa vil jeg have hannom til alle Forekommende paa bæste recommenderet og i sær til hans Siæle Sørger velærværdige og Høiædle Hr. Paludin i Thyregod Præstegaard, at hand herpaa trogivet paa Forlangende vil meddele ham Skudsmaal hands Saligheds Sag bekræffende.

I øvrigt maae hand dette sit frie Pas til Tinge lade læse og protocollere, hvor nødig skulle eragtes, uden nogen Kald eller Varsel derom til mig at give.

Dets til Bekræftelse under min Haand og Siegl.
Datum Hastrup dend 13de April 1771
A. Bagger.”

Opdaterede sider om Morten Toustrup Pedersen og Anne Jensdatter Østergaard

I 2018 udarbejdede jeg den samlede historie om Morten og Anne, fordi de to mennesker har optaget mig lige siden 2006. I dag har jeg opdateret siderne.

Efter Mortens død i 1810, og han var jo en veluddannet gårdmand og selvejer, oplever Anne en frygtelig social deroute.

I 1834 bor hun i fattighuset i Snejbjerg, og da hun i 1838 dør, holdes der auktion over hendes (få) ejendele. Fattigkassen skal have sit udlæg først, så må vi se, hvad der bliver til overs til arvingerne, og det er ikke meget, for hendes væsentligste aktiv – Kiersgaard hvor hun har siddet i uskiftet bo – er i august 1815 brændt ned til grunden. Selvom der tilkaldes folk med vandspande fra både nær og fjern, er der ikke noget at gøre; det er for sent.

Ilden opstod efter bagning, og der er nok sprunget en gnist. Hendes to værelser og også resten af gården er tom, for sønnen Peder MORTENSEN 1788 – 1854 er ude for at høste, mens Anne selv er gået på familiebesøg i Albæk. Det er formentlig hos datteren Anne MORTENSDATTER (1785 – ?) og svigersønnen Ole ALBECK/PEDERSEN. Det kan vi ikke vide, og det er også ligegyldigt. Historien viser bare, at der skulle uendeligt lidt til, før man kunne ende med prædikatet “fattig” i fattighuset.

Auktionen over Anne JENSDATTERs 22 ejendele efter hendes død

Fattigvæsenet havde førsteret til det, en afdød forsørget efterlod sig. Al ydet fattighjælp skulle være refunderet, inden der evt. blev noget til arvingerne eller til de kreditorer, der måtte melde sig. Familien var næsten altid lige så fattig, som den afdøde havde været; men havde den evne og vilje til at godtgøre fattigvæsenet måske mange års understøttelse, så ophørte sognekommissionens krav på at kunne disponere over boet.

Citatet herover stammer fra side 123 i en fremragende bog om offentlig forsorg på landet i første halvdel af 1800-tallet. Bogen hedder “Forsørget og forfulgt” (Udgiverselskabet ved Landsarkivet for Nørrejylland – 1996), og er skrevet af Anna Rasmussen. Enhver med interesse for slægtshistorie og fattiges forhold bør læse denne bog.

Det gik Anne JENSDATTERs ejendele præcis som Anna Rasmussen beskriver det: De blev solgt på auktion! Anne var for længst lagt i graven, da auktionen blev afholdt den 1. juli 1838 ved kirken i Snejbjerg. Læg mærke til at Annes mest værdifulde ejendel er hendes dyne, når vi lige ser bort fra chatollet.

Kilde: LK 692 – 420/1:

År 1838 d. 1. juli holdtes efter forud holdt bekendtgørelse auktion ved Snejbjerg Kirke over afdøde Almisselem Anna Jensdatter Kjærsgaards efterladenskaber. Konditionen Fol. 8 b. lagde til Grund og Påstand.

1. 1 Rødstribet Olmerdugsdyne: 5 Rd 0 M 6 Sk – Thue Ørskov (Thue Larsen)
2. 1 Do.: 2 Rd 2 M 4 Sk. – Fattighuset
3. 1 Hovedpude: 1 Rd 3 M 8 Sk – Peder Christensen Krogstrup
4. 1 Do 3 M 6 Sk. – Do (altså til Peder Christensen Krogstrup)
5. 1 Lagen: 5 M – Thue Ørskov
6. 1 Skjørt: 2 M 10 Sk – Fattighuset
7. 1 Trøje 1 M – Do (altså til Fattighuset)
8. 1 Underklokke: 3 Sk – Ole Skytte, betalt
9. 2 Tørklæder: 3 – Hans Christian Dalsgaard (Laugesen), betalt
10. 1 Særk: 4 M 7 Sk – Niels Jespersen, betalt
11. 1 Par strømper: 7 Sk – Christen Salling, betalt
12. 1 Par tøfler: 7 Sk – Christen Jeppesen, betalt
13. 1 Treblokke: 2 M 12 Sk – Jens Meldgaard Snejbjerg Bye, betalt
14. 1 Silhert og et par gl. huer: 2 Sk – Niels Jespersen, betalt
15. 1 _lankar: 12 Sk – Kromanden ___
16. 1 Kurv med Ragelse: 3 Sk – Niels Chr. Smedegaard (Sørensen), betalt
17. 1 Par Kryster: 3 Sk – Niels Jespersen, betalt
18. 1 Par strømpeblokke 1 Sk – Hans Christian Dalsgaard, betalt
19. 1 Spinderokke: 8 Sk – Christen Salling, betalt
20. 1 Stol: 1M 3 Sk – Ole Nielsen, betalt
21. 1 H___ gryde: 9 Sk – Fattighuset
22. 1 Schartol 6 Rd – Jens Christian Amtrup, betalt
————————————————————————————————————-
Ialt 19 Rd. 2 Sk.
3 Rd. 1 M. 3 Sk. til Fattighuset = 15 Rd. 4 M. 1 Sk.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

20. april 2025/4 Kommentarer/i Slægt /af StegemüllerSlægt

Han lærte Snedker Professionen, den han dog icke siden giorde til Næringsvej

Morten Toustrup fra Brande

Han lærte Snedker Professionen, den han dog icke siden giorde til Næringsvej

Det er lige til at blive nostalgisk af at nå tilbage til 3* tipoldefar Morten Toustrup, der ganske vist hed Pedersen, men som hovedregel kaldes “Morten Toustrup” eller “Morten Tømmermand”. Jeg mindes de dage i 2006, hvor Arne Feldborg m.fl. hjalp mig med at finde ud af, hvem Morten Toustrup egl. var, og hvor han kom fra. Har man forbindelser til Hammerum Herred, ved man, hvem Arne Feldborg var.

Hvor er jeg glad for at se, at Arnes hjemmeside hammerum-herred.dk nu driftes af Danske Slægtsforskere, for det ville være nærmest katastrofalt, hvis al den viden og alt det arbejde bare var gået bort med Arne i 2017. Og jeg har nogle problemstillinger i herredet, som Arne måske har løst. Det gamle projekt Nygårds Sedler, som jeg var projektleder for, var ikke blevet til noget uden Arnes snilde og kompetencer! Jeg har vist aldrig mødt ham in persona, men havde jeg mødt ham, havde jeg helt sikkert vældig godt kunnet lide ham.

I mine noter har jeg blandt andet en lang mail fra Arne om Morten Toustrup; mailen begynder sådan her:

Allerede for en 2 – 3 år siden spurgte du mig om denne mand. På det tidspunkt kendte jeg egentlig ikke selv så meget til ham, og gav dig derfor et om ikke forkert – så i hvert fald mangelfuldt svar.

Ole Bech Knudsen studerede Mortens ejendomshandler for mig, og Christian Tirsgaard fra Giveegnens Museum sendte en meget lang fortælling af Ejnar Bjerre. Hvem der forærede mig fripasset fra Hastrup, hvor Morten var stavnsbundet, ved jeg desværre ikke. En ting er dog sikkert: det var ikke noget, jeg selv fandt ud af. Slægtsforskere er i sandhed hjælpsomme mennesker.

Jeg fik også en masse hjælp til at finde ud af, at Morten var fra Brande og ikke fra Snejbjerg. Og det er slet ikke nemt, for Brande kirkebog er ikke bevaret førend 1771. Den dag, det var den 29. marts 2006, det skete, var jeg (stavns-)bundet til slægtsforskning!

Mortens død

Præsten i Snejbjerg er særdeles meddelsom. Han skriver om dødsårsager, folk der falder af vogne, børn der drukner i grøfter osv. Desværre har hans ordenskarakterer nok ligget i bunden, for det meste er ret svært at læse. Det går rimeligt med Mortens død (jeg fik også hjælp til den i 2006).

Morten Toustrup/Pedersen/Tømmermand er en 3 * tipoldefar, jeg kan være tilfreds med.

Teksten er: “1810. Løverdagen den 10de November blev Gaardmand Morten Pedersen i Kiersgaard begravet gl. 68 Aar. En meget sindig, forstandig og retskaffen Mand. I adskillige Aar havde han været i Kiøbenhavn, hvor han lærte Snedker Professionen, den han dog icke siden giorde til Næringsvej.”

Kilden er: Ringkøbing Amt, Hammerum, Tjørring, 1799-1816, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 36 af 115 opslag.

Morten var ikke Herredsretsskriver men Haandværker

Der er en (fuldt forståelig) fejllæsning af Mortens erhverv i den indtastede folketælling for 1787. Her er han anført som “Morten Pedersen, 43, gift, hosbonde, gaardbeboer og herredsretsskriver ??” Spørgsmålstegnene er berettigede, for Morten var jo i virkeligheden “Haandværker”. Det var det, han havde uddannet sig til i København gennem flere år.

Hun [hans mor Sophie Enevoldsdatter fra Brande] havde været gift med Peder Madsen i Brande, der var død omkring 1750, og med til Sejrup havde hun en lille søn Morten på 4 år, han blev derved stavnsbundet under Hastrup. Da han blev voksen, blev han uddannet som snedker og ønskede at videreuddanne sig i en købstad. Han søgte derfor fripas fra Hastrup og fik det også bevilget af Anders Bagger. Ordlyden er bevaret, fordi Morten Pedersen for en sikkerheds skyld lod det tinglyse.

Da det var under stavnsbåndet (1733 – ca. 1800), var Morten altså bundet til Hastrup. Ordlyden af hans fripas fra Hastrup dukkede op i min mailboks den 29. marts 2006, og det stod klart, at hans mor havde haft ham med som en firårig knejt fra Brande til Sejrup, som hører til under Thyregod Sogn, hvor godset Hastrup også ligger.

Ordlyden af Fripasset fra Hastrup (ikke læst af mig selv)

Desværre har jeg aldrig selv set fripasset, men der er ingen grund til at betvivle rigtigheden.

Opdatering den 21. april 2025: Jeg har fundet det tinglæste fripas. Læs historien her.

“Anno 1772, dend 27de November (Fredag), blev følgende Documenter læst og lyder saaledes:

No. 20, C 7tinus, 24 skl. ’96 Jeg Anders Bagger til Hastrup kiendes og herved vitterliggør, at Nærværende Morten Pedersen, føed i Brande og med sin Moder inkommen paa mit Gods, da hun intraadte i andet Ægteskab med min Bonde Mads Pedersen i Sejrup, og hvor han derefter har været til Ophold udi 9de Aar og der gaaet til Skole og Confirmation og saaledes bleven mit Gods tilhørende, af mig har været sit frie Pas begierende, da han agter at søge sin Lykke og Brød paa Andre Steder, og for at perfectionere sig viidere udi det allerede lærte Snedker Haandværk, saa har jeg ikke villet nægte ham samme, uden min og Arvingers eller Efterkommende Hastrup Gods Eieres Tiltale og Pretention i nogen Maade, maae opholde sig, bygge og boe udi Hans Kongelige Maistæts Riiger og Lande, hvor Gud og Lykken vil unde ham Brød.

Og som her har Opført sig ærlig og skikkelig, saa vil jeg have hannom til alle Forekommende paa bæste recommenderet og i sær til hans Siæle Sørger velærværdige og Høiædle Hr. Paludin i Thyregod Præstegaard, at hand herpaa trogivet paa Forlangende vil meddele ham Skudsmaal hands Saligheds Sag bekræffende.

I øvrigt maae hand dette sit frie Pas til Tinge lade læse og protocollere, hvor nødig skulle eragtes, uden nogen Kald eller Varsel derom til mig at give.

Dets til Bekræftelse under min Haand og Siegl.
Datum Hastrup dend 13de April 1771
A. Bagger.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

19. april 2025/9 Kommentarer/i For sjov, Slægt /af StegemüllerFor sjov, Slægt

Christian Iversens kone kostede fattigkassen 11 pct. af udgifterne

Johannes Krusborg om Thyregod Sogn

Christian Iversens kone kostede fattigkassen 11 pct. af udgifterne

På min vej gennem Thyregod Sogn, er det uundgåeligt at finde “Thyregod Sogn – Uddrag af sognets historie” af Johannes Krusborg frem fra reolen på ny. Jeg købte det næstsidste eksemplar af hans søn Kristian i maj 2004. Bogen er udgivet i 1980 og rummer en masse interessante informationer; det fremgår af forordet, at alt kan dokumenteres.

I 2004, før kilderne blev tilgængelige på nettet, var en bog som denne en guldgrube, for Krusborg har skrevet om alt, hvad han sammen med sin kone gennem årene har kunnet finde, og jeg har mange aner der.

Sogneforstanderregnskabets fattigregnskab 1847

Man kan få meget sjov ud af at studere et regnskab for en fattigkasse.

Side 56 og 57 er sogneforstanderskabets fattigregnskab for 1847 vist. Udgifterne udgjorde i alt 125 rbd. (mark og skilling medtages ikke her, da jeg ikke kan finde ud af at regne med dem 🙂 ), men alene Christian Iversens kone belastede fattigkassen med ca. 11 pct., eftersom hun måtte til læge og også skulle have medicin. Det alene kostede fattigkassen 11 rbd. Jeg “kender” ikke Christian Iversens kone, men det er alligevel interessant, at et enkelt menneskes udgifter til noget, vi i dag tager som en selvfølge, kunne udgøre mere end en tiendedel af de samlede udgifter..

Opdatering: Jørgen har beregnet, hvor meget Christian Iversens kone belastede fattigkassen med. Det var i realiteten kun 7,1 pct.

Noget lavere var nogle “ekstraudgifter”. Fx fik Anders Høibergs datter et par træsko til 1 mark, mens træskoene til hende far Anders Høiberg kostede lidt mere: 1 mark og 8 skilling.

Fattigkassen afholdt også forskellige udgifter til “gangklæder”. Anders Høibergs datter optræder igen med 8 alene lærred til en udgift på 1-3-9. Hende far fik 12 alene blålærred til 1-5-4. Maren Jacobsdatters søn fik en billig skjorte til 1 rbd.

Hvor kom indtægterne fra?

Indtægterne er vist på side 56:

Indtægt	Rbd.	M.	Sk.
1. Kassebeholdning fra forrige år	48	0	6
2. De ordinære bidrag og hensat efter ligningen	40	4	14
3. Taulepenge i kirkerne	17	5	7
4. Gaver ved handel	2	1	11½
5. Refonderet af skifteretten for Carl Eriksen og søn	46	3	8
Summa	155	3	14½

Det var heldigt, at man havde sparet en del i 1846 og fik en refusion fra skifteretten for Carl Eriksen og søn, for uden en af de to havde der ikke været penge til de samlede udgifter på 125-4-8 7/10. Så havde man måttet spare på træskoene, og måske var Christian Iversens kone ikke kommet til lægen, eller hun havde måttet undvære medicinen!

Krusborg skriver et sted, at Thyregods fattigkasse ikke var specielt belastet. Det skyldtes, at mennesker, der af den en eller anden årsag blev fattige, ikke ville lide den tort og hellere “gik på omgang” på gårde og hos husmænd.

Livet har ændret sig på de knapt 200 år; og jeg betaler min skat med glæde!

Befolkningstilvækst

På side 129 opgør Johannes Krusborg de samlede folketal ud fra folketællingerne i 1787, 1801, 1834, 1860 og 1890.

Folketal i Thyregod sogn 1787 = 348 personer

Folketal i Thyregod sogn 1890 = 1.181 personer

På lige knapt 100 år er sognet altså vokset med over 236 pct. Det er da helt vildt for et lille hedesogn. Sædvanligvis tænker vi over vandringen fra land til by, men i hvert fald jeg har aldrig tænkt over vandringen fra det ene landsogn til det andet.

Det behøver selvfølgelig ikke kun være udslag af vandringer sognene imellem. Det kan måske også skyldes et fald i børnedødeligheden? Krusborg går desværre ikke ind i årsagerne.

Kilde til billedet herunder: Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1823-1851, KM, Fødte drenge – opslag: 4 af 68 opslag.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Archive for category: Slægt

Her bor jeg