/3 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

Af de foreløbige besvarelser af læserundersøgelsen, kan jeg se, at flere af mine læsere er i tvivl om, hvad TNG egentlig er. Det er baggrunden for denne artikel.

Kort sagt: TNG er en nem og billig måde at lægge din slægtsforskning online.

TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. 

Du bevarer den fulde kontrol over dine data.

Du kan nemt vise dine kilder med transskriptioner (jeg har læst, at det er bøvlet med MyHeritage, og at det er baggrunden for, at man kun sjældent finder dokumentation der). Det vil sige, at flere brugere vil finde din slægtsforskning solid, når du bruger TNG, fordi det er tydeligt, hvor du har dine oplysninger fra.

Forudsætninger

1) Det er en forudsætning, at du har en hjemmeside = et domænenavn, som er det, brugerne skriver i adresselinjen. Mit domæne hedder fx “stegemueller.dk”, som vist på billedet herunder.

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

Domænenavnet er stedet, dine filer/ting “bor”. Du lejer domænenavnet hos en udbyder. Jeg anbefaler cHosting som udbyder, fordi de har en fantastisk support, og så er de billige. Jeg har selv været kunde hos cHosting siden april 2017 og har altid været tilfreds.

Hvis du køber “Bronzepakken”, som helt sikkert er nok til en start, fordi de filer, TNG bruger, primært er små tekstfiler, betaler du kun 22 kr. om måneden + du skal betale for oprettelsen/flytningen af domænenavnet. Det, der fylder, er billedfilerne. Jeg kan ikke vide hvor mange billeder, du har. Her må du prøve dig lidt frem, men mit gæt er, at “Bronzepakken” vil være tilstrækkelig.

Til sammenligning koster one.coms begynderpakke, som mange kender, reelt 59 kr. om måneden, når du er ude over det første år:

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

2) En anden forudsætning er, at din hjemmeside kan bruge PHP og MySQL. Det tilbyder langt de fleste udbydere nu til dags. Men du skal holde øje med det, hvis du kigger dig omkring efter andre udbydere end cHosting.

3) Du behøver ikke tænke over det tekniske. Du skal ikke kunne kode for at bruge TNG, men lige som med selve din slægtsforskning er nysgerrighed, logisk tænkning og tålmodighed nødvendige ingredienser.

Dynamisk hjemmeside contra statisk hjemmeside

Det smarte ved TNG er, at min side er dynamisk. Her kommer et eksempel:

Hvis jeg finder nye oplysninger om min far, sender jeg bare en ny GEDCOM-fil til min hjemmeside og importerer filen ind i TNG. Det vil typisk være sådan, at de nye oplysninger også vedrører min fars søster, hans forældre og måske mig. Da min hjemmeside er dynamisk, finder TNG selv ud af hele (eller rettere: det ligger jo i GEDCOM-filen, som TNG viser).

Hvis min side var statisk, bestod den af hundredvis af HTML-filer – typisk en fil pr. person + det der skal til for at danne siderne. Så for at alt vedblev at være korrekt, skulle jeg rette på: min far, min farfar, min farmor, min faster og mig selv + hvem de nye oplysninger ellers berørte. Det er noget bøvl, for man mister nemt overblikket. Og en hjemmeside, der består af en hel masse HTML-sider er langsommere og vanskeligere at navigere i, hvis man har mange personer.

I foråret 2025 har jeg haft meget glæde af Lilian og Egil Holm Nielsens side. De var verdensmestre i Odsherred. Deres statiske side rummer 49.000 personer, og når man endelig finder personerne, er det næsten det flotteste arbejde, jeg kender, men navigationen er et mareridt. Det er fx ikke nemt at bladre mellem alle 1.606 “Andersen”.

Det smarte er, at TNG henter sine data fra MySQL, som er en database, og som du kan anse for at være en “spand” til alle dine data. TNG henter kun det, du har bedt om. Det forbedrer svartiden på din hjemmeside.

Der er flot support til TNG både fra det engelsksprogede forum, en wiki, en Facebook-gruppe og to mailinglister, udvikleren (og fra mig når du har prøvet selv først, for lige som i selve slægtsforskningen er det fejlene, du lærer af).

Mods

På samme måde, som fx frivillige har indtastet millioner af folketællinger og andre kilder, du frit kan hente på DDA, findes en gruppe af udviklere, der konstant skriver nye udvidelser til TNG og sørger for at opdatere de gamle udvidelser. Der findes p.t. mere end 300 udvidelser. Disse udvidelser kaldes Mods, fordi de modificerer måden, TNG virker på. Dem henter du bare og boltrer dig med. Sagt på en anden måde: Du er selv herre over, hvor lige netop dit TNG ser ud og virker.

TNG-funktioner:

GEDCOM-import/eksport: Du behøver ikke at indtaste alt igen.

Søgning: Nem søgning efter navn eller avanceret søgning efter datoer, steder og mere.

Dynamiske diagrammer: Slægtstræ, efterkommere, slægtskab, tidslinje, familiegruppe osv.

Overskueligt og letlæseligt: Én person pr. side, fornuftigt layout, klar navigation.

Liste over efternavne og fornavne: Vis hurtigt dine hovedlinjer alfabetisk og efter popularitet.

Udseendet kan tilpasses: Pakken, du køber, inkluderer 23 designskabeloner. Hvis du vil mere end det, kan du købe en skabelon fra en tredjepart. Prisen er ca. 400 kr og valgmulighederne er næsten uendelige. Marsha, der udvikler disse skabeloner, er utrolig sød og hjælpsom, hvis der opstår problemer (men det gør der ikke).

Sikkerhed: Opret brugere med forskellige rettigheder, beskyt levende/private data.

Medier: Upload og link fotos, historier, videoer.

Administration: Administrer alt fra en central administrationsmenu.

Sikkerhedskopiering/gendannelse: Beskyt dine data, gendan og undgå katastrofen.

Flere træer: Host mere end én GEDCOM ad gangen.

DNA-data er understøttet, men det kan jeg ikke hjælpe dig med, da jeg ikke ved noget om DNA.

Meget mere: Google Maps, LDS-data er understøttede, kirkegårde, datoer og jubilæer, »Hvad er nyt« osv. osv.! 

Hvad er nyt i TNG 15:

Nye skabeloner: To nye designs plus en nem installationsprogram til nemt at indlæse tredjepartsskabeloner som f.eks. dem fra Genealogy Web Templates.

Forbedret grænseflade: Mange elementer er større og mere læselige. 

Administrationssider opdateret: Administrationsformularer er mere brugervenlige med nye ikoner og større felter. Siderne er med andre ord blevet lidt “lækrere” at se på.

Menuer redesignet: De offentlige menuer er mere intuitive med et mere ensartet udseende. De er kort sagt også blevet lidt lækrere.

Mediebeskæring: Større fotos kan nu beskæres omkring enkeltpersoner i henhold til GEDCOM 7.0-specifikationerne.

Billedtags: Alle tags for et foto kan nu vises og slås til/fra med et enkelt klik.

Sikkerhedsopdateringer: Nye adgangskoder skal have en bestemt længde, og der er tilføjet flere funktion, der beskytter mod alle de idioter, nettet er fyldt med.

Kirkegårde og statistik: Begge disse sider er blevet omorganiseret og omstruktureret for at give en bedre oplevelse.

Mobilopgraderinger: Layoutet på mindre enheder er mere responsivt, hvilket gør indholdet lettere at se. At layoutet er responsivt vil sige, at visningen på små skærme nu tilpasser sig bedre på fx en smartphone.

Mod Manager: Fortsatte opdateringer og forbedringer.

Kompatibilitet: Proaktive ændringer sikrer, at TNG forbliver kompatibelt med de nyeste versioner af PHP og MySQL samt forskellige tredjepartsbiblioteker.

Plus mere end 90 rettelser og forbedringer.

Eksempler på TNG-sider

Hvis du vil se eksempler på TNG-sider, kan du fx se følgende sider. Det, du skal lægge mærke til, er sidernes forskellighed. De er alle TNG-sider, men de ser vidt forskellige ud. Mulighederne er uendelige:

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Er du dansker eller indvandrer, hvis din oldefar var tysker?

Er du dansker eller indvandrer, hvis din oldefar var tysker?

Dansk eller ej?

Er du dansker eller indvandrer, hvis din oldefar var tysker?

Politiken bragte en fuldkommen forvrøvlet historie om indvandring. Den første grund til at historien er noget pokkers sludder er, at man ikke kan lave en ædruelig fremskrivning om, hvad der vil være sket om syv årtier. Selvfølgelig kan man prøve at lave en så lang fremskrivning, men basalt set ved vi ikke, hvordan verden og Danmark vil se ud til den tid.

Jeg tæller med som indvandrer – og ikke som dansker – idet oldefar var tysker. Efter Lindahl-Jacobsens definition vil jeg aldrig vil kunne blive dansker, uanset der ellers kun er danske grene tilbage til 1700-tallet.

Fremskrivningen har sat gang i en heftig debat. 

Den store befolkningsforandring: I 2096 kan flertallet i Danmark være indvandrere eller efterkommere

Danskerne får historisk få børn, mens indvandringen er større end i mange år. Ny fremskrivning viser, at borgere med dansk oprindelse vil være i mindretal om syv årtier, hvis udviklingen fortsætter.

TjekDet har talt med forskeren bag undersøgelsen og forelagt ham kritikken. Du kan læse den her.

Jeg hørte dagens “Tiden” i DR Lyd, hvor man lavede et interview med professor på RUC Garbi Schmidt. Interviewet starter 9:06 inde i udsendelsen. Hun har beskæftiget sig med emnet indvandring de seneste 25 år – primært indvandring til Danmark.

Udsendelsen prøver at besvare et lidt svært spørgsmål “Hvornår er man egentlig dansker?”

Garbi Schmidt fortalte bl.a., at emnet indvandring er tilbagevendende; det samme gælder figuren en “indvandrer”.

Definitionen på en “indvandrer”

Hvornår er man i det hele taget indvandrer?

Er man indvandrer, når man kommer fra et andet land eller fra en anden region (altså fx hvis man kommer fra Jylland til København)?

Når man ser på både verdenshistorien generelt og danmarkshistorien specifikt, fremgår det, at vi har altid har flyttet os. Vi flytter os fx, når vi:

  • er sultne,
  • bliver forelskede,
  • får børn,
  • er nysgerrige, eller
  • bliver bange.

Sådan har det altid været.

I ca. år 1900 flytter hundredetusinde russiske jøder sig fra øst mod vest. Nogle tusinder ender i Danmark. Der dannes den slaviske koloni eller “ghettoen” i København i starten af det  20. århundrede.

Der var også mange andre indvandrere fx svenskere fylder meget på det tidspunkt, og hele sukkerindustrien på Lolland, som ikke havde kunnet klaret sig uden “roepolakkerne”. Tager man fx til Maribo i dag, finder man den romersk-katolske kirke, der har sin baggrund i indvandringen.

Indvandringen har sat sig spor både i familiehistorien og i den måde, nogle af vores byer ser ud på. Der er fx synagoger i Randers, Fredericia og Nakskov. Det afslører, at der har været en indvandring og at de, der kom, gerne har villet udføre en for dem kendt religiøs praksis det sted, de bosatte sig.

Danskheden er en kerne suppleret med en vis mængde af indvandring. Og sådan har det altid været!

Indvandringen har sat sig spor i min familiehistorie

Min farfars far (dvs. en af mine fire oldefædre) Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862 – 1937) kom her til til Brede Klædefabrik som hattemagermester i marts 1890. Han var fra Frankfurt an der Oder.

Direktøren for klædefabrikken (Edmund Daverkosen) havde været i Guben for at købe maskiner, således at der kunne fremstilles hatte af restaffaldet fra klædefabrikationen – og nu manglede han simpelthen folk, der kunne betjene maskinerne. Dvs. at han importerede arbejdskraften.

Altså maskinerne kom og min oldefar indrejste til Kongens Lyngby to dage efter, hvor han er at finde på Lyngby politis liste over fremmede.

Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER forelskede sig i forvalteren på Brede Klædefabrik Jens NIELSENs (1837 – 1905) datter. De fik sammen ti børn, hvoraf otte blev voksne. Min oldefar fik dansk indfødsret efter 29 år i Danmark.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad der fik ham til at forlade sin mor, der var blevet enke 19 år tidligere, i Frankfurt an der Oder, men jeg tror, det skyldes, at beskæftigelsesmulighederne var bedre i Danmark end i Tyskland i 1890 – og så havde Daverkosen jo altså behov for netop hans specifikke kompetencer.

Dvs. at jeg jo i følge Politiken er “efterkommer” og omfattet af problematiseringen: “Danmark oversvømmes af indvandrere”, men jeg føler mig altså vældig dansk. I fire generationer har vi været optaget af hatte- og klædefabrikationen, og vi har aldrig ligget Danmark til last. Selv tilhører jeg den første generation med en akademisk uddannelse, og jeg er samtidig den første generation, der – med en tidlig pensionering – ligger landet til last. Undskyld Danmark!

Engang i 1960’erne og 1970’erne kaldte vi indvandrerne for gæstearbejdere, for gæster tager afsted igen. Vi regnede altså med, at indvandringen “gik over” men det gjorde den ikke. Og var det blevet en sandhed, var der mange erhverv, vi ikke havde kunnet beklæde i dag.

Vand på højrefløjens mølle

Indvandringen er altså ikke ny, og at det er vand på den yderligtgående højrefløjs mølle er heller ikke nyt.

Når de ser figuren “indvandrer”, tænker de straks på en muslim. Det kan fx ses på en overskrift som denne:

“Danskerne skal ikke udskiftes af muslimer! Under Mette Frederiksen er den muslimske indvandring steget med svimlende 124%”.

Er du dansker eller indvandrer, hvis din oldefar var tysker?

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/12 Kommentarer/i , /af ,

Et opslagsværk “Kort som kilde” af Peter Korsgaard

Endnu et opslagsværk "Kort som kilde" af Peter Korsgaard

Slægtsforskning er mere end datoer

Et opslagsværk “Kort som kilde” af Peter Korsgaard

Jeg elsker fysiske opslagsværker, for det lærte/læste/sete sidder bedre fast, når jeg har det fra en bog. Det er ganske vist hurtigere at søge med Google eller lignende, men for mig er det flygtig viden. Det ryger lige så hurtigt ud, som det kom ind.

Og for så vidt angår kort vil jeg gerne kunne se, hvordan gårde, landsbyer og sogne grænsede op til hinanden. Jeg har fx Danske Slægtsforskeres “Sogn Herred Amt”, der snart er så slidt, at den trænger til en udskiftning. Google fortæller ikke hvilke sogne, der er nabosogne til Jørlunde. Google fortæller ikke hvilke gårde, der lå hvor. Og i hvert fald danner Google ikke kort på min nethinde.

Jeg blev inspireret til at gå til hjemmesiden https://historiskekort.dk/, der er en guldgrube, når man har siddet med kirkebogen og nogenlunde ved, hvem der i fordums tider (slutningen af 1600-tallet) boede hvor. Jeg kunne ikke lade være at bestille “Kort som kilde” af Peter Korsgaard, da jeg ikke har forstand på kort men mærker suset og gerne vil lære at bruge dem – og jeg har jo ingen arvinger, så jeg lige så godt købe de opslagsværker, jeg synes, jeg har behov for. Resten går alligevel i statskassen.

Det, der satte mig i gang at rode med kort, var en veninde, der havde hentet et flot gammelt – men uforståeligt – kort, og at jeg blev i tvivl om, hvor “Holmegaard” i Jørlunde egentlig lå: I Skenkelsø eller i Sperrestrup? Både præsten i kirkebogen og E. Carstensen i “Hjørlunde Sogns Historie” skriver sådan set side 275 og 276 (originaludgaven), at den lå begge steder, men det kan jo ikke lade sig gøre, med mindre den har været en del af udskiftningen og derfor er blevet flyttet? Men det er heller ikke så sandsynligt, for de to begivenheder (to dødsfald), hvor jeg har styr på gården, er to på hinanden følgende år. Eller også er der noget, jeg roder fuldkommen rundt i. Det er set før.

Princippet om “Altid gå til kilden hvis muligt”, fører mig nu til kortene. Jeg kan forsvinde helt ind i dem. Det er fantastisk. Det er billeder af en anden tid, hvor kirkebogen er tekster om en anden tid. Problemet i mit eksempel er, at der nok ikke er scannet kort fra 1600-tallets slutning, men bare det at lære principperne for alt hvad der står på de gamle kort vil også have værdi.

Slægtsforskning fører vidt omkring

Engang var jeg godt tilfreds med at finde dødsfald i 1900-tallet, men det griber om sig. Det er som om, der konstant er noget nyt, jeg gerne vil vide noget om. For et par måneder siden var det dødsattesterne, og nu er det altså kortene, der kommer til kort.

Det er dybt fascinerende. Det er som at skrælle et løg men aldrig nå ind til kernen. Det er som en læreproces, der aldrig får ende. Det er det, der gør, at slægtsforskning er meget mere end datoer.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

Om at gå

Om at gå

Den skønne vandring

Om at gå

Morgentanker – stort og småt mellem hinanden …

Jeg har slidt det første par Tresspass vandresko op, og det er jo virkelig positivt. Jeg går lidt udad på hælene og har i det hele taget nogle dumme fødder, så jeg skal have ordentlige sko med stive såler. Nu har jeg bestilt et par afløsere og glæder mig, til de kommer.

Kønne er de ikke, men det er jo ingen skønhedskonkurrence, så det går nok.

Om at gå

Jeg har altid fået fortalt, at mine fødder er så dumme, fordi man på børnehjemmet gav børnene for små sko på, men om det er en vandrehistorie, ved jeg ikke. Jeg har svært ved at tro på det.

Når en læge ser mine fødder, tror vedkommende altid, at jeg selv har ødelagt dem, så de yderste to tæer ligger ind over de andre på begge fødder. Men det har jeg altså ikke. Man ser mig aldrig i sandaler.

Jeg husker, at jeg i min tidlige barndom altid fik Scalasko, som var den tids fodformede. I mit voksenliv har jeg altid købt ordentligt fodtøj. Hallgreenskoene i 80’erne var dyre og uskønne, men de var gode for fødderne. Fødderne er blevet lidt bedre med årene, men gode bliver de aldrig.

Jeg elsker at gå

Der er noget helende og næsten terapeutisk ved at sætte det ene ben foran det andet og på den måde tilbagelægge kilometer efter kilometer.

Jeg havde i mange år venner i Bayern, og de lærte mig glæden ved at gå. Nu er der jo noget kønnere i Sydtyskland og Tyrol end i Hvidovre, så jeg kan savne bjergene med køerne og deres klokker. Vandredagene afsluttedes med solid tysk bondemad, som jeg elsker, og Weißbier mit Hefe. Der kan Hvidovre altså godt mangle noget …

Jeg tænker godt, når jeg går. Da jeg har flere spor i hjernen (mindst to), kan jeg både tænke og lytte til podcasts samtidig.

Da der p.t. sådan set ikke er noget i mit liv, jeg kunne ønske mig anderledes, er jeg vel nærmest lykkelig, og nyder det, så længe det varer (det siges at være en forbigående tilstand), så jeg løser ikke eksistentielle problemer på mine vandreture. Jeg svinger mig højst op til at overveje hvordan og hvor, jeg kan finde drilagtige aner og deres yngel.

Annonce på Boblberg

Om at gåPå psykologens opfordring indrykkede jeg en lille, kort og kedelig annonce på Boblberg og fik kontakt med en spændende kvinde, som jeg ind til nu har gået tre ture (to lange og en kort) om Damhussøen med.

At gå sammen og at have en forpligtende aftale er virkelig godt, for jeg kommer afsted, også når vejret er lunefuldt.

Truer regnen, er det for nemt at bladre videre i kirkebøgerne. I søndags, hvor der var heldagsregn, gad jeg simpelthen ikke, og mandag begav jeg mig ud men måtte vende om, da det pludselig stod ned i stænger.

Jeg vil også købe et par regnbukser, for almindelige bukser bliver frygtelig våde i det ustadige majvejr, hvor jeg har fundet handskerne frem af vinterhiet.

Ingen siger, at en annonce medfører et menneske, man klinger med. Men jeg har været utrolig heldig, og man skal jo føre en interessant samtale for at orke at følges mere end 11 kilometer.

En dag inviterer jeg hende på brunch på Brasseriet.

Kort om oprydningen

Det går rigtig godt med at rydde op i slægtsdata, så måske bliver jeg færdig en dag.

ChatGPT beregnede i januar i år, at det vil ske i januar 2030, hvilket forekommer ædrueligt. Nu har jeg bedt ChatGPT beregne en ny slutdato baseret på, at jeg dags dato har i alt 4.828 personer i min database. Jeg har gennemgået 2.258 personer. Af disse 2.258 personer er 782 personer nye.

ChatGPT kommer denne gang frem til en ny slutdato en gang i september 2029. Og det er sikkert rigtig nok.

Jeg finder meget gammelt sludder og glæder mig over det, da det så kan rettes. Hvis nogen evt. har kopieret/skrevet af efter mig, håber jeg, de har fulgt mine opfordringer til selv at validere data.

I går fik jeg kontakt til min oldefars fjerde barns barnebarn. Oldefars barn hed Robert Richardt STEGEMÛLLER (1897 – 1973). Det er første gang i mange, mange år, jeg får kontakt med en Stegemüller, så det er stort.

Barnebarnet oplyste dødsdatoen og navnet Ruth Nielsen, men Ruth skal jo være døbt Stegemüller. Jeg har endnu en gang gennemgået Søllerøds og Vedbæks fødte, men jeg finder simpelthen ikke noget. Det er virkelig underligt.

Det er de rigtige sogne, for jeg ser andre hattearbejderes børn døbt der – eksempelvis Borngräbers.

Om at gå

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.