Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

Jeg nedstammer fra Nittebjergerne

Jeg har taget fat på Nittebjergslægten

Nittebjergslægten begynder med Lars LARSEN (1621 – 1698) og Karen JENSDATTER (Beregnet 1630 – 1710). Parret er min 7 * tipoldefar og -mor, og slægten er selvfølgelig velbeskrevet, formentlig fordi de relevante kirkebøger, der eksisterer, er nogenlunde læselige; endda i 1600-tallet.

Hvis der er tale om aner, sender jeg det manglende til tydning i forum.

Jeg vil prøve, om jeg kan:

opdatere mine gamle henvisninger, der stammer fra omkring 2007,
selv læse det, som andre dengang forærede mig, og
følge dem til nutiden.

I givet fald vil jeg være beskæftiget minimum de kommende tre måneder 🙂

Jeg bander mig selv lang væk over mine manglende kildehenvisninger, og at jeg smed meget slægtslitteratur ud, da jeg blev syg og troede, slægtsforskning var passé. Det må have været omkring 2013 – 2014. Jeg har præcise sidehenvisninger til bøger, jeg ikke kan finde. Det drejer sig fx om genoptrykket af E. Carstensens “Hjørlunde Sogns Historie”. Jeg har faktisk originaludgaven fra 1878, men jeg kan kun dårligt læse den.

Jeg har omtaler af gårde, som måske er rigtige, men hvor stammer de fra? Jeg har dåb og begravelser på personer, hvor kirkebogen ikke findes (fx fra Veksø Sogn) – hvor stammer de så fra?

For at det kan blive ædrueligt, tror jeg, at jeg sletter alt det, jeg ikke kan verificere. Der ryger sikkert for meget, men det er bare ærgerligt. Jeg gider ikke have en masse, jeg ikke ved hvor stammer fra.

De hedder alle Lars Larsen

Den første søn af det nævnte par hedder også Lars LARSEN og kaldes “Gamle Lars Larsen”, hvilket er ulogisk. Når faderen også hedder Lars Larsen, ville jeg selv kalde ham for “Unge Lars Larsen”, men det skyldes, at der kommer en Lars LARSEN 1701 – 1782 (han er nu døbt Lauritz). Det er ikke ret nemt at finde rundt i.

Gamle Lars LARSEN (1664 – 1739) gifter sig i november 1690 med Anna RASMUSDATTER (1663 – 1703). Parret er mine 6 * tipoldeforældre. Jeg fik hjælp i forum til denne indførsel:

1690. Den 26. Octobris, [planettegnet for søndag] 19 a Trinit bleff holt en Sømmelig troloffvelse imellom Laurids Lauridsen Ungkarl, en Boemand udi Spærridstrup, [og] Ane Rasmusd. Rasmus Svendsens datter ibid., och at intet imod Loven findis udi dette Christelige Verf vidner vi Underskreffne, Datum Hiørlund Præstegaard ut supra. Laurids LLS Lauridsen Fæstemandens Fader [og] Rasmus Svends[en] egen haand.

Venstre margin: Copulerede Adventus Die 30. Nov.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1645-1799, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 90 af 142 opslag

Småbidder fra forskellige kirkebøger

Jørlunde kirkebog er fyldt med meget præcise aldersangivelser ved død, men de er helt sikkert forkerte.

Eksempelvis er min 6 * tipoldefar Gamle Lars Larsen “74 aar 5. Maaned 3 ug” ved sin død. Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1729-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 90 af 194 opslag. Og hvor skulle man dog vide det fra i 1739 et par hundrede år før Den Nye Kirkebog og CPR? Hvis det nu var rigtigt, skulle han være født i januar 1664. Så lang tid mellem fødsel og dåben i december 1664 ville være højst usædvanligt.

For ret præcist 200 år siden begravedes i Slangerup en Ubekjendt gammelagtig omvandrende betler i Fattigjorden. Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Slangerup, 1824-1836, KM, Døde mænd – opslag: 5 af 42 opslag, nr. 29. Jeg er ikke helt sikker på anmærkningerne, men jeg får dem til: “Efter Anseelse en omvandrende Betler, ___ og döde strax efter Middag hos Garver Møllers Enke i Slangerup”. Åh, det stakkels menneske.

Og mere fra Slangerups Fattigjord: Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Slangerup, 1816-1824, KM, Døde mænd – opslag: 12 af 22 opslag, nr 79. Det drejer sig om den 54-årige Enkemand og Murersvend Svend Olsen hjemme hos sin Stifsön Snedker Lange. Han var i arbejde hos Kjøbmand Krog i Slangerup.

Igen er jeg ikke sikker på anmærkningerne, og denne gang er det værre, og så kan I more jer, men jeg får dem til: “Døde ___ og Hastig(?), som han gik ud i Gaarden” Det giver simpelthen ingen mening. “Hastig” kan måske også være “Hæftig”, som jeg har set i andre dødsårsager på egnen. Hvem kan?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Om at læse gotisk

Gotisk skriftlæsning

Om at læse gotisk

I Danmark skrev vi gotisk frem til 1875, og det bevirker, at langt de fleste af de originale kilder, man bruger i sin slægtsforskning er skrevet med frakturskriften.

Efter at have været i “gamet” i mere end 20 år kan jeg selvfølgelig tyde de fleste kirkebøger og folketællinger, for der er mange faste vendinger, stillingsbetegnelser, dødsårsager mv. Og når jeg ikke kan vride mere ud af det, sender jeg mit forsøg til Danske Slægtsforskeres “Hjælp til tydning af tekster m.v.”, hvis der er tale om en ane. Jeg spørger sjældent om alle de andre.

Det kan være lidt svært, for hvad vil disse dygtige mennesker dog ikke tænke om mine spagfærdige forsøg? Vil de tænke, at jeg er komplet idiot, og at jeg efter så mange år burde vide bedre? Men det gør jeg altså ikke. Og jeg prøver at huske mig selv på, at jeg til gengæld nemt kan stable en TNG-side på benene. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Det vil sige, at det er en måde at vise sine slægtsdata på en hjemmeside. Prisen er højst en tredjedel af prisen for MyHeritage.

De foretrækker, at man prøver selv først, og derefter indsender sit bud. Det er virkelig godt, for det betyder, at man gennemgår en læreproces og langsomt men sikkert bliver bedre. Sådan vil jeg også gerne have, at folk, der vil have en TNG-side, arbejder.

Selv har jeg det sådan med gotisk, at jeg er nødt til at holde det vedlige. For nogle år siden var jeg fraværende i flere år grundet flere kognitive deficitter (vi kunne kalde det “tankemæssige mangler” eller “hjernemæssige forstyrrelser”), og der måtte jeg virkelig begynde forfra. Det var svært.

Dødsattester

Jeg har efterhånden også fået noget erfaring med dødsattester, hvor man ofte skal gennemskue både gotisk skrift og latinske diagnoser på en gang. Men også her er det jo det samme, der går igen og igen.

Et eksempel er den meningsløse dødsårsag “Paralysis cordis”, der betyder “Hjertelammelse, ophør af hjertefunktion”. Den er meningsløs, fordi vi alle dør, når hjertefunktionen ophører.

Skifter

Skifterne har jeg aldrig rigtig fået taget fat på. Den primære årsag er, at jeg har svært ved at finde dem. Herudover har jeg svært ved at gennemskue alle indbogenstandene. Men nu har jeg besluttet at forsøge at blive bedre.

Jeg tog fat i skiftet efter Peder BENTSEN (1800 – 1850), hvor der ikke var nogen indbogenstande, fordi den ludfattige enke Bodil NIELSDATTER, der agtede at indgå nyt ægteskab, skulle skifte med de fire umyndige børn efter at have siddet i uskiftet bo i nogle år. Hun havde kun til dagen og vejen, og fattigvæsenet havde måttet lægge ud for mandens begravelse.

Når først ordene – eller bare hovedparten af dem – er tydet, er man igennem det første. Det næste er at forsøge at finde ud af, hvad det skrevne egl. betyder. Det, synes jeg, kan være ret svært. men igen “Übung macht die Meisterin”.

Metoder der virker for mig

Jeg læser og skriver i første omgang det, jeg kan, og det er måske ikke så meget. Så begynder jeg forfra med fokus på manglerne, og der er nærmest en naturlov, der bevirker, at nu kan flere af manglerne udfyldes.
- Jeg opgiver altså ikke, fordi jeg ikke kan gennemskue ord nr. 12 i første omgang, for det kan være, at ord nr. 27 er læsbart og bevirker, at ord nr. 12 pludselig giver mening.
Jeg drøfter det måske telefonisk med en veninde. Og det er virkelig både givende og sjovt. Når man forsøger sig i fællesskab, er det som om, ordene giver en helt anden mening. Det, den ene ikke kan, kan den anden.
- Sammen vil vi prøve at udfordre nogle aftægtskontrakter. De er interessante, fordi de beskriver livet før skiftet.

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at etablere en lille gruppe, hvor vi i fællesskab gennemgik vores forsøg på eksempelvis skifter, for det er så givende (og hyggeligt) at arbejde sammen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

13. maj 2025/15 Kommentarer/i Slægt /af StegemüllerSlægt

Da et 90-årigt tjenestetyende gik i barndom

Roderi i Frederiksborg Amt

Da et 90-årigt tjenestetyende gik i barndom

(Topbilledet forestiller Udesundby Kirke).

Min “rejse” gennem oprydningen i de gamle data har ført mig til farmors fars side i Frederiksborg Amt, hvor jeg har meget slægt/familie.

Jeg har bestilt bogen “Slangerup Landsogn”, som jeg glæder mig til at modtage. Jeg køber glad og gerne bøger og oversigter på de lokalhistoriske arkiver om “mine sogne”, fordi der er så meget viden gemt i dem, som utrolig dygtige mennesker har samlet, og fordi det ville være dumt at lade være. Ind til videre har jeg litteratur om Brede, Brande, Firmaet Licht, (H)Jørlunde, Søllerød og Thyregod.

Ude Sundby/Frederikssund/Oppe Sundbys kirkebøger er blandet sammen, så når jeg vil finde kilden, kontrollere transskriptionen og evt. konvertere til henvisningen, som den ser ud på ao.salldata nu til dags, så roder jeg rundt. Jeg synes slet ikke, jeg kan genkende nogle af mine gamle transskriptioner. Jamen jeg har jo ikke hevet mine resultater ned fra himlen. Jeg har da ikke digtet dem.

Heldigvis kender jeg et menneske med uhyre stor viden om Frederiksborg Amt, der guidede mig i den rigtige retning. så nu går det lidt bedre, men det er en noget langsommelig proces, når det, der skulle have været et opslag, bliver til tre. Henad vejen bliver det måske også nemmere.

Mine gamle kildehenvisninger fx “Fr.sund/Ude Sundby, 1-197-3, kort 2 af 6, fol. 32, nr. 4” er ikke meget værd, selvom jeg var omhyggelig, og dog: endelig har jeg fundet ud af, hvordan jeg kommer kommer fra fx “1-197-3” til bare den rigtige bog, som jeg så må bladre i. Det står jo ganske enkelt på den scannede kasse. Det har jeg ikke tidligere tænkt over, og det kan være, jeg burde have indset det noget før. Bedre sent end aldrig.

Præsten i Uggeløse er meget meddelsom. Her kommer et par eksempler:

Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Uggeløse, 1834-1856, KM, Døde mænd – opslag: 9 af 16 opslag

1850 nr. 14. 14 Decembr. D. 22. Decembr. Peder Bentsen. Hmd i Uggeløse. 50. Krampe.

Peder Bentsen er min tiptipoldefars bror, der altså dør af krampe den 14. december 1850 i Uggeløse.

To pladser over ham findes som nr. 12 den 90-årige Peder Jensen fra Vassingerød, der dør den 28. november 1850. Han beskrives som ungkarl og tjenestetyende (og så er vi utilfredse med at pensionsalderen skal stige til 70), der er gået i barndom, går ud midt om natten og senere findes død i en mergelgrav. Måske ville vi i dag mene, at han var dement?

Når jeg tænker over det, synes jeg, utrolig mange mennesker druknede i mergelgrave eller grøfter.

Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Uggeløse, 1834-1856, KM, Døde kvinder – opslag: 9 af 17 opslag:

Et selvmord: 1856 nr. 6. Marie Andersdatter, der vist er Tjenestepige, døde kun 17 år gammel den 16 maj 1856, fordi hun “tog sig af Dage ved Drukning”. Hun begravedes “i Stilhed paa et afsides beliggende Sted paa Kirkegaarden uden Jordpaakastelse eller anden kirkelig eller borgerlig Ceremoni”.

Selvdrab var forbudt helt til straffeloven af 1866 § 308 (og hvad skulle straffen næsten også være, bortset fra det vanærende ved ikke at blive begravet på kirkegården?), men hun kommer jo da i indviet jord bare et lidt afsides sted, selvom hun egl. ikke havde “krav” på det.

August Roesens Dansk Kirkeret

Jeg købte antikvarisk et eksemplar af August Roesens “Dansk kirkeret”, der blev udgivet i 3. udgave af Den Danske Præsteforening i 1976. Roesen var departementschef i Kirkeministeriet, og bogen rummer alt, hvad der er værd at vide, om ministerialbøgernes førelse.

Jeg har stor glæde af bogen, og jeg anbefaler den varmt. Der er simpelthen ikke noget, om kirkebøger, man ikke kan lære her.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

4. maj 2025/4 Kommentarer/i Slægt /af StegemüllerSlægt

Om kildekritik og “Kan det passe-prøven”

Kilder og kildekritik

Om kildekritik og “Kan det passe-prøven”

Min fars fætters kone Elly Kathrine CHRISTENSEN (1920 – 2014) fortalte, at min farmors søster Margrethe SØRENSEN (1901 – 1933):

døde af tuberkulose,
var “skør” ligesom sin far (min oldefar) Andreas Laurits SØRENSEN (1858 – 1917), der endte sine dage på Sankt Hans Hospital,
slog på sin mor.

Nu husker familiemedlemmer generelt ret dårligt, så jeg har været i tvivl om, det overhovedet kunne passe. Det med at hun var “skør” og slog sin gamle mor genses ikke nogen af de originale kilder, men jeg har fundet hendes dødsattest, hvor det ganske rigtigt fremgår, at hun døde af tuberkulose og en eller to nyresygdomme.

Jeg troede, at det var umuligt at finde dødsattester for København, men det lykkedes vha. lidt magi.

Kilde til nedenstående dødsattest er: Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., København, Dødsattester-1933 4 – opslag: 386 af 1.238 opslag

Uræmi: Navnet på en sygelig tilstand, der skyldes ophobning af affaldsstoffer i kroppen på grund af nyresvigt. Når nyrernes funktion nedsættes, nedsættes udskillelsen af kroppens affaldsstoffer og ophobes i stedet for i kroppen.

Tub. Pulm. = Tuberculosis pulmonum = Lungetuberkulose

Min ven, der er læge, hjalp med denne, som jeg ikke selv kunne tyde: De væsentligste komplikationer: Nephritis chron. = kronisk nyrebetændelse. Ved den tilstand er nyrefunktionen nedsat, hvorved de kvælstofholdige affaldsprodukter fra stofskiftet, som nyrerne ellers udskiller i urinen, ophobes i blodet. Dette medfører i længden bevidstløshed og død. I stedet for at skrive uræmi to gange, kunne lægen have skrevet “urinforgiftning”.

Samlet set lyder det meget ubehageligt!

“Kan det passe-prøven”

Margrethe Sørensen var – lige til de blev skilt – gift med forfatteren Vilhelm Alexander BERGSTRØM (1886 – 1966), der tidligere hed Jensen. Han tog navneforandring i marts 1938. Ved hans dåb, fremgår følgende:

“Nr. 4. 19 Novbr 86. Vilhelm Alexander Bergstrøm (Jensen) se anm. 30 Januar 87 i K. Skræder Frederik Vilhelm Bergstrøm (Jensen er streget over) og Hustr Kristiane f. Pedersen Kjøbmagergade 17. Faddere: Diaconisse Sofie Olsen, Moderen, Peter Jørgensen og Faderen. I H.t. Kirkeministeriets Resolution af 14. Marts 1938 bliver hans fulde Navn: Vilhelm Alexander Bergstrøm (jfr. Alm Journ. XI nr. 779/1938). Anmærkninger: Ifølge Kgl. Bevilling af 28 October 1849 har Hr. Frederik Vilhelm Jensen erholdt Tilladelse til at bære Navnet Bergstrøm, saa hans fulde Navn bliver Frederik Vilhelm Bergstrøm.”

Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1886-1891, KM, Fødte drenge – opslag: 4 af 102 opslag.

Jeg var lige ved at falde i og skrive ved hans far, at han ændrede navn i 1849. Der var bare lige den detalje, at han først var født i 1861. Jeg har dobbelttjekket, om det bare var mig selv, der havde skrevet forkert, men den er god nok; der står altså 1849. Ergo kan det ikke passe, for så skulle det være 11 år før hans fødsel. Selve indholdet er sikkert rigtigt, men datoen er det rene Anders And.

Udtrykket “Kan det passe-prøven” stammer fra min studietid, hvor vi i strafferetsplejen nærmest fik tudet ørerne fulde af kildekritik og “kan det virkelig passe?” Lyver den tiltalte os op i hovedet, eller kan det passe, at han slet ikke var tilstede i gerningsøjeblikket? Kan det passe, at han intet husker og nærmest var utilregnelig i gerningsøjeblikket? Nogle gange kan det virkelig passe, og så skal det selvfølgelig fremlægges i retten.

På studenterkurset i faget historie var kildekritikken og “kan det passe?” også højt besunget. Altid gå til den originale kilde, hvis det er muligt. Og det er noget nemmere i slægtsforskning end ved Koreakrigen, Vietnamkrigen, Berlinmurens opførelse el.lign.

Her så mange år efter har jeg meget glæde af de gamle, lærte dyder. Det sikrer mod nogen af de åbenbare fejltagelser, som fx at parret skulle være viet kort efter deres 15 års fødselsdage, at en kvinde skulle blive mor, da hun var 129 år osv.

Altid primære kilder, hvis det er muligt

På min lange vej gennem databasen forsøger jeg kun at bruge primære kilder, hvilket for det meste kan lade sig gøre, så længe som kirkebøgerne eksisterer. De blev indført af Christian IV i 1645 på Sjælland, og i 1646 for resten af landet, fordi han havde brug for et godt grundlag at udskrive skatter på, som kunne finansiere alle hans dyre bygningsværker, jfr. “Find din slægt – og gør den levende” side 53. Kun 10 pct. af bøgerne fra før 1814 er bevarede, og i hvert fald kan jeg ikke læse 1600-tals gotisk. Men selvfølgelig er der fine steder at spørge om hjælp til tydning.

Før de primære kilder blev digitaliserede, brugte jeg formuer på dels et mikrokortapparat, dels mikrokort. Jeg kan stadig høre lyden af at skubbe slæden med et nyt kort på plads. Og herudover ragede jeg til mig af andres arbejde. Det er heldigvis ikke længere nødvendigt.

Jeg finder meget sludder, og jeg bliver nærmest glad hver gang, for så kan det jo rettes. Kopiering og afskrift fra min database sker på eget ansvar. Jeg anfører min kilder, og hvordan jeg har læst dem, så du kan nemt efterprøve, om det kan passe.

Artiklen fortsætter under billedet, der viser fremdriften i oprydningen i databasen. 2025 ser ud til at blive et godt år!

Uagtet man går til de originale kilder, er det ikke sikkert, det kan passe

Registreringerne skal give mening. Der er eksempelvis ingen grund til at registrere civilstandene for unge par, der gifter sig første gang. Hvad skal man dog med de tusindvis af ungkarle og piger? Det giver derimod mening at registrere, at en kvinde er enke, for så ved man, at man skal lede efter hendes afdøde ægtefælle.

Jeg synes, det giver mening at udtrække beskæftigelser, fordi de viser social opstigning eller deroute. Men selvom man gør det konsekvent, kan man ikke være sikkert på, at det er rigtigt. Men så længe man har oplysningerne fra de originale kilder, så fås det ikke bedre, før man man bruger andre kilder fx skøde- og panteprotokoller.

Et eksempel er Niels ENEVOLDSEN (1801 – 1890), som jeg har ni beskæftigelser på. Data stammer fra kirkebøgerne.

dec. 1821 – Nederkjær, Herning Sogn, Indsidder
mar. 1824 – Herning By, Herning Sogn, Boelsmand
apr. 1826 – Herning By, Herning Sogn, Husmand
apr. 1829 – Herning By, Herning Sogn, Husmand
apr. 1831 – Herning By, Herning Sogn, Gårdmand
apr. 1838 – Herning By, Herning Sogn, Parcellist
apr. 1843 – Herning By, Herning Sogn, Husmand
maj 1857 – Herning By, Herning Sogn, Aftægtsmand
feb. 1890 – Herning By, Herning Sogn, Aftægtsmand

Han er indsidder i 1821, hvor de får første barn. Det er sikkert sandt, for parret har skullet etablere sig, hvorfor det har været nødvendigt at bo til leje hos hans forældre.

I 1824 er han boelsmand, derefter husmand og karrieren topper, da han i 1831 er gårdmand. Herefter går det den gale vej tilbage til husmand via parcellist.

Fra 1857 skulle han være aftægtsmand frem til sin død i 1890. Jeg synes/tror/tænker/mener, at 33 år er længe at være på aftægt, og at det er tidligt at gå på aftægt allerede som 56-årig.

Jeg er ikke sikker på, at det kan passe.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Archive for category: Slægt

Her bor jeg