En usædvanlig dødsårsag og hvem sagde bureaukrati?

En usædvanlig dødsårsag og hvem sagde bureaukrati?

Sjov med dødsattester

En usædvanlig dødsårsag og hvem sagde bureaukrati?

Der er mange ting, man kan filosofere over, mens man nidkært og systematisk gennemgår arkivalie efter arkivalie for et sogn. En af dem er, hvor præcise kirkebøgerne egl. var? Det handler sidste afsnit om.

Jeg prøver at få styr på denne familie, hvor den førstefødte søn Dannebrogsmand og mangeårig lægdsmand Bertel SØRENSEN (1831 – 1913), der er mine tiptipoldeforældres barnebarn, gifter sig med Zidsel Marie NIELSEN (1841 – 1919), der er mine 3 * tipoldeforældres barnebarn – udvalget var nok ikke så stort i et lille sogn som Thyregod i Nørvang Herred, Vejle Amt.

Pro patria mortuus est

Min ven, der er læge, har sendt dette udklip af en dødsattest med en højst usædvanlig dødsårsag “Pro patria mortuus est” (altså “død for fædrelandet”) den 26. maj 1944. Da den er nyere end Rigsarkivet og politiet tillader, har vi anonymiseret den. Desværre kan originalen ikke fremskaffes, så billedet kan ikke laves større. Jeg håber, det alligevel kan læses i browseren. (Prøv med CTRL og +-tasten).

En usædvanlig dødsårsag og hvem sagde bureaukrati?

Da “bureaukrati” var besværligt

Efterhånden som årene gik, stod det klart, at der var flere ting, man måtte have bedre styr på. Et eksempel er den månedlige nettotilvækst til sognets beboere. Eksemplet herunder er fra Gauerslund i Nørvang Herred for juli 1887:

En usædvanlig dødsårsag og hvem sagde bureaukrati?

Kilde: Dødsattester: Vejle-Skanderborg, Vejle lægedistrikt, Dødsattester-1886-1887 – opslag: 2.063 af 2.621 opslag

Præsten indberettede altså måned for måned antallet af levendefødte, dødfødte og døde, alt fordelt på mænd og kvinder. Som det fremgår, var nettotilvæksten for en enkelt måned på seks personer i det lille sogn. Det er vist mange. 

For de døde skulle dødsattesten vedlægges og for så vidt angår de dødfødte, gjaldt det, at jordemoderanmeldelsen skulle vedlægges. Indberetningerne skulle sendes til distriktslægerne.

Præsten havde mange administrative opgaver, der tog hans tid. Det må have været tidskrævende og besværligt i en tid uden “EDB”, og tiden må være gået fra det, vi i dag opfatter som de gejstlige kerneopgaver. I en lang periode vaccinerede han også, og han sørgede fx for at forestå folketællingerne. Vaccinationerne kunne – så vidt jeg kan se – varetages af næsten hvem som helst: præsten, skolelæreren, smeden osv. Og så selvfølgelig distriktslægerne.

Distriktslægerne. Min historisk interesserede lægeven fortæller: 

“Distriktslægerne var offentligt ansatte med primært administrative opgaver, men de så dog patienter. Udover det offentlige embede havde mange af dem tillige en privat praksis.

Dels så de patienter fra fattigvæsenet, dvs. de mennesker, der ikke havde råd til selv at betale for en konsultation, for man skulle have penge op af lommen for at gå til lægen, dels var der mange af distriktslægerne, der vaccinerede.”

Jeg forestiller mig, at vaccinationerne har været statsligt finansierede, fordi det har været vanvittigt vigtigt, at alle blev vaccinerede, med mindre de havde “havt de naturlige” – altså måtte man prioritere opgaven rent økonomisk fra samfundets side.

Hvor præcise eller upræcise er kirkebøgerne?

Sædvanligvis tænker jeg, at folketællingerne er skønne at støtte sig til, når man skal skyde sig ind på noget, men at selve indholdet er ret tvivlsomt. I eksemplet herunder er det overhovedet ikke “deres børn”, da børnenes far Søren BERTELSEN (1812 – 1838) er død i 1838, og Nicoline CHRISTENSDATTER (1812 – 1889) bare har giftet sig igen med Iver PEDERSEN (1807 – 1892) fra Brande.

Thyregod, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt 1845

(Kilde: Vejle, Nørvang, Thyregod, Thyregod, Et huus, 77, FT-1845, B3746):

1) Iver Pedersen, 38, Gift, Huusmand, Brande Sogn, Vejle Amt
2) Nicoline Christensdatter, 36, Gift, Hans kone, Her i sognet
3) Kirsten Sörensdatter, 12, Ugift, Deres børn, Her i sognet
4) Marie Sörensen, 9, Ugift, Deres børn, Her i sognet

Man er vant til, at man skal tage folketællingerne med et gran salt, hvorimod kirkebøgerne kommer tættere på sandheden. Og det er også rigtigt, men interesserer man sig for data-delen af slægtsforskningen, og registrerer man nidkært eksempelvis alle angivelser af lokaliteter og erhverv, går det op for en, at også her mangler der konsistens.

Der er eksempelvis ikke styr på folks erhverv over tid. Den samme mand kan være gårdmand, boelsmand og husmand ved de 10 børns dåb. Selvfølgelig kan noget af det være sandt i forbindelse med social opstigning eller deroute, men eftersom der ofte kun er et enkelt år mellem børnefødslerne, kan det ikke alt sammen være sandt.

Det samme gælder lokaliteterne: boede de i Thyregod By? I Thyregod? på Thyregod Mark osv.

Hvis man registrerer alle mulighederne, får man et godt gennemsnitsbillede af, hvor folk nogenlunde boede, og hvad de omtrentligt lavede, men det går op for en, at sandheden nok er et sted midt imellem. Hvad de i virkeligheden lavede, og hvor de faktisk boede er ikke hugget i sten.

Der kunne vi godt have brugt nogle fælles retningslinjer altså lidt mere “bureaukrati”.

Kilde til billedet herunder: Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1823-1851, KM, Fødte drenge – opslag: 4 af 68 opslag

En usædvanlig dødsårsag og hvem sagde bureaukrati?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Frem og tilbage er lige langt, men jeg ser nye sammenhænge i databasen

Frem og tilbage er lige langt, men jeg ser nye sammenhænge i databasen

Thyregod og Brande sogne

Frem og tilbage er lige langt, men jeg ser nye sammenhænge i databasen

Dagens topbillede forestiller Thyregod Kirke. Thyregod er et af “mine sogne”.

Ods Herred er vist færdig, og Undløse kirkebog er ulæselig, så jeg har vendt mig mod Thyregod og Brande sogne, hvorfra min morfar Carl Frederik KRISTENSEN og hans aner stammer. Det gør jeg egentlig også selv, fordi jeg boede i Brande, mens min far levede. Min morfar står/stod mit hjerte nært: en fattig arbejdsmand, der endte sine dage i baglokalet til en skobutik i Svaneke. Det er armod!

Jeg elsker små sogne men er ikke forvænt med dem. De sogne, jeg sædvanligvis roder med, er enorme, så det er en lise at komme til Thyregod. Endelig finder jeg nogle af alle de husmænd, jeg i sin tid gjorde til gårdmænd, fordi jeg ikke kunne skelne et gotisk “H” fra et ditto “G”. I de små sogne er det også overkommeligt at lede efter dødsattester (min nye sport), og faktisk finder jeg nogle.

Af og til mangler der en hel årsgang, hvilket man kan undre sig over. Jeg ledte eksempelvis efter Iver CHRISTENSEN, der var bror til min oldefar, og som i 1924 døde på Grindsted sygehus. Lige præcis 1924 mangler. Pokkers også.

Nu har jeg efterhånden set en hel del dødsattester, og der er en ting, der undrer mig: hvorfor skriver de altid, at personen døde af “Paralysis cordis”/”Hjertelammelse”? Er det ikke det, vi alle dør af? Er det ikke både intetsigende og overflødigt at skrive det hver eneste gang?. Opdatering: Jeg har spurgt en læge, der bekræfter, at det er intetsigende, og at der er mange andre muligheder.

Frem og tilbage er lige langt

Jeg sidder lidt med fornemmelsen af, at jeg allerede har haft fat i nogle af disse personer, og det afslører regnearket, som jeg bruger til at prøve at holde styr på fremdriften med, da også. Jeg tog fat i tipoldefar Christen BERTHELSEN og hans børn, for det kunne jo ikke passe, at de kun fik to børn. Jeg fandt tre mere og fik dem også “gjort færdige”, dvs. jeg fik tilføjet dødsfald, konfirmationer, vaccinationer og vielser samt af og til dødsattest og -årsag.

Det interessante er, at jeg nu ser nye sammenhænge i form af, at jeg allerede har haft fat i ægtefællerne, og nemt kan koble dem sammen med de “nye” børn. Hvorfor det ikke er gået op for mig tidligere, er jeg ikke klar over. Når jeg tager fat i personer, jeg allerede har haft fat i, bliver slutresultatet bedre, men så bliver jeg jo aldrig “færdig” … Heldigvis findes ordet “færdig” ikke i en slægtsforskers vokabularium.

Jeg tror også, at jeg nu sidder og tilføjer personer, jeg for tre år siden fandt irrelevante, men det var jo helt forkert ikke at medtage oldefars søskende. Men jeg tror simpelthen, at jeg på et tidspunkt har slettet dem. Det er det, jeg mener med, at frem og tilbage er lige langt.

Baunsgaard

Jeg hedder i virkeligheden “Baunsgaard” til mellemnavn, men hader det og bruger det aldrig. Til gengæld kan jeg godt lide at se “B.” i min signatur – på en eller anden vis synes jeg, det ser pænt ud. Og mangler det, er det som om, det ikke rigtig er mig. Jeg føler mig (fjollet nok) nøgen uden. Og i hvert fald er det en del af min net-identitet.

Min “mor” påstod, at morfar havde fortalt, at det er et slægtsnavn. Det er noget vrøvl. Det stammer fra en gård i Give sogn, der var ejet af Hans Christian THOMSEN. Det var også hans fødested. Men sådan er det med oplysninger fra familien: Familiemedlemmer husker generelt ret dårligt, så jeg giver altid kun deres informationer troværdighedsgrad “1”.

Dødsattesten herunder stammer fra ham (artiklen fortsætter under billedet).

Frem og tilbage er lige langt, men jeg ser nye sammenhænge i databasen

Danish Family Search viser ikke fødesteder

Jeg undrer mig meget over, at Danish Family Search ikke viser fødestederne i tabellen over husstanden. Jeg er klar over, at det findes øverst på den enkelte person, men det kan jo ikke bruges til noget, når folketællingerne fx skal vises sådan:

Vejle, Nørvang, Sønder Omme, Bøvl, 4f, 265, FT-1901, D8866

1) Iver Kristensen, 13-8-1869, Gift, Husfader, Husejer ved Landbruget, Tyregod
2) Ane Katrine Elisabeth Møller, 13-5-1871, Gift, Husmoder, Husmoder Gerning, Sønder Omme
3) Tonnes Møller Kristensen, 30-03-1900, Ugift, Barn, Sønder Omme

Det er da en vanvittigt vigtig oplysning, så på et tidspunkt rettede jeg henvendelse til dem og spurgte til årsagen. De svarede, at der ikke var plads … Selvfølgelig er der plads, det er noget ævl, men hvis de har et problem med pladsen, kunne de jo have fravalgt civilstanden. Man kan jo godt selv regne ud, at de to øverste nok er ægtefællerne, og at de nederste som hovedregel er børn og aftægtsfolk. I tilgift kunne de fravælge køn, idet man nok kan regne ud, at Iver CHRISTENSEN er en mand. Sikke en masse plads, de kunne skabe/spare.

Min henvendelse er kommet på en “ønskeliste”. Det er sikkert synonymt med, at de aldrig tager skridt til at ændre på det. Er det virkelig kun mig, der er irriteret over det?

For mig betyder det, at folketællingerne hos dem er ubrugelige. Deres søgemaskine er til gengæld bedre, så af og til søger jeg efter en person hos dem og får fx den rette stavemåde. Herefter søger jeg vedkommende frem på DDA, for de kan nemlig godt finde ud af at vise fødesteder i tabellen.

I går havde jeg et eksempel på en folketælling fra 1906, der var indtastet hos dem, men den er jo ubrugelig til mit formål, idet den efter lidt søg og erstat med Notepad++ kommer til at se ud som vist herunder. Det er enormt synd for alle de dejlige mennesker, der har ofret kostbar tid på at indtaste data hos dem.

20, Iver Kristensen, Mand, 36, 1869, Gift, Husfader Landmand
21, Anne Katrine Elisabeth Møller, Kvinde, 34, 1871, Gift, Husmoder
22, Tonnes Møller Kristensen, Mand, 5, 1900, Ugift, Barn
23, Anne Kathrine Møller Kristensen, Kvinde, 3, 1902, Ugift, Barn
24, Kristen Møller Kristensen, Mand, 2, 1904, Ugift, Barn
25, Dreng, Mand, 1906, Ugift, Barn

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København

Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København

Sjov familie fra Højby i Odsherred

Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København

Det begyndte alt sammen med efterkommere efter Jens Peter JENSEN (1858 – 1935) og hans kone og så denne folketælling fra 1930 om deres søn Peter Alfred JENSEN (nr. 1):

Højby, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt
Kilde: Holbæk, Ods, Højby, Højby, 23, 631, FT-1930, D8313
1) Peter Alfred Jensen, 21-apr 1896, G, Husfader, Vognmand, Højby Sogn, Holbæk Amt
2) Karla Sofie Krestine Jensen, 25-jun 1906, G, Husmoder, Rørvig Sogn, Holbæk Amt
3) Thorkild Alfred Jensen, 18-jul 1925, U, Barn, Højby Sogn, Holbæk Amt
4) Arne Ejnar Larsen, 10-nov 1927, U, Barn, Asminderup Sogn, Holbæk Amt

Jeg ledte efter Peter Alfred JENSENs vielse og antog (da jeg er af god familien 🙂  ), at nr. 3 Thorkild Alfred var ægtefødt, så de måtte være viede før 18. juli 1925 i enten Rørvig eller Højby. Men hvad jeg fandt var vielsen med en “forkert” kvinde. Peter Alfreds beskæftigelse angives i 1925 til “Bilejer”. Det er nok derfor, han senere bliver vognmand.

Herefter prøvede jeg nr. 4 Arne Ejner fra Nørre Asmindrup. Her var heller ingen vielse men en anden moder og en “Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København”, som man jo godt kan opgive at lede efter, med mindre DSB evt. har afleveret personaleprotokoller eller lignende til Rigsarkivet. Det kunne man jo godt forestille sig, da det er en offentlig institution.

Der er ikke noget så intetsigende som “i København”, der har ca. 52 sogne. Selv prøver jeg at undgå den stedbetegnelse, da den ikke bringer hverken andre eller mig selv videre. Utallige er de gange, jeg har gennemgået hele København for at finde det rette sogn.

Der var alligevel noget interessant ved Arne Ejners dåb: for det første kaldes han “Larsen” (som i folketællingen fra 1930), men det er streget ud og erstattet af “Jensen”, og for det andet er der en henvisning til folio 283:

“Nr. 12. 1927 10 November. Svinninge, Asminderup Sogn. Ods Herred. Arne Ejner Larsen (Larsen er streget ud og erstattet af Jensen) (se Folio 283). Ugift Carla Sofie Christine Larsen 21 Aar, Svinninge. Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København. 1928 22 Januar. Kapellan Sørensen i Kirken. Husbestyrerinde Petra Sofie Christensen, Rørvig; Fyrbøder Anker Block Larsen, Masnedø; Tjenestekarl Jens Peter Ejner Larsen, Tengslemark, Højby Sogn; Parcellist Laurits Larsen, Svinninge.”

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nørre Asmindrup, 1916-1936, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 30 af 220 opslag.

Og på folio 283 som er en af de “særlige Tilførsler i paakommende Tilfælde” (Holbæk Amt, Ods, Nørre Asmindrup, 1916-1936, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 219 af 220 opslag) stod der sandelig, at enkemand Peter Alfred giftede sig med Carla Sofie Christine LARSEN i 1929 i Højby Kirke.

Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København

Her kommer historien kort og klart

Kilderne finder du på hjemmesiden, hvilket forhåbentlig gør teksten mere læsbar.

Peter Alfred gifter sig første gang med Jenny Rasmilie MADSEN i Højby i 1920. De bliver forældre til Thorkild Alfred i 1925, men hun dør i 1927.

Peter Alfred gifter sig anden gang med Carla Sofie Christine LARSEN i Højby Kirke i 1929. Hun er da en 22-årig husholderske, som allerede er mor til Arne Ejner fra 1927. Sidstnævnte er ham med togbetjent nr. 507 som barnefader.

Det tog noget tid at udrede sagskomplekset for hver gang, jeg slog noget op, var der noget, der ikke stemte. En forælder var forkert, en ægtefælle var forkert osv. Og puslespillet skal jo stemme; det er noget af det skønne ved slægtsforskning. Og jeg giver kun nødigt op.

Slægtsforskere skal være nysgerrige

Med årene får man opbygget den nødvendige nysgerrighed: altid forfølge hvert et lille spor og altid se efter, om der evt. skulle stå noget i “Anmærkninger”.

I går ledte jeg således efter dødsattesten på Peter Alfreds første kone (Carla Sofie Christine LARSEN), for hvorfor dør hun som 30-årig? Desværre måtte jeg opgive, for jeg kunne kunne ikke finde systematikken. Når jeg slog op under landsogne, fandt jeg kun byer, der virkede som om, de var smidt ind med en skovl.

Forleden havde jeg om Peter Alfreds farfar ved dennes (altså Peter Alfreds) konfirmation “Mormon i Amerika”. Det ville jo være spændende at forfølge, men jeg skal passe på ikke at “komme for langt ud”, for så bliver jeg jo aldrig færdig med min oprydning.

Holbæk Amt, Ods, Vig, 1848-1891, KM, Konfirmerede drenge – opslag: 43 af 73 opslag:

“1873 1ste Søndag eft Paaske, 20de April i Vig Kirke. Nr. 2. Jens Peter Jensen i Hönsinge. Hmd. Hans Jensen (Mormon i Amerika) og Hustru Karen Sørensen i Hönsinge. 23de Maj 1858 – 4de Juli s. A. Kundskab og Opførsel: Tg(?) og Mg. Vaccineret: 2den Febr 60 Friis.”

Status for oprydningen

Udlagt Barnefader, Togbetjent No. 507, Marius Petersen, 33 Aar, København

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Om børnedødelighed – 5 ud af 12 døde som små

Om børnedødelighed - 5 ud af 12 døde som små

Difteri, alvorlig, akut infektionssygdom

Om børnedødelighed – 5 ud af 12 døde som små

Jeg måtte opgive at komme ret meget videre med Undløse kirkebog, for jeg kunne simpelthen ikke læse den; den er i den frygteligste forfatning, og man kan jo trods alt ikke spørge om alting, og vi skal jo være her allesammen.

Ræven har heldigvis flere udgange: jeg fandt en familie med 12 børn, som virkelig trængte til oprydning. Der var for år tilbage kun noteret fødsler og dåb og ikke meget andet – og dog: på 5 af de 12 børn var noteret død i en meget tidlig alder. Det har jeg rådet bod på i dag.

En del af de øvrige har jeg klaret ved hjælp af adresseforespørgsler, for jeg hader, hvis mennesker, der helt sikkert er døde, ikke har en dødsdato i min database. Det forekommer mig at være sjusket.

Det er min morbrors kones morfar og mormor: Jens Peter JENSEN (1858 – 1935) og Dorthea Laurence HANSDATTER (1861 – 1939) og deres 12 efterkommere. Jeg har vist engang truffet Jenny og hendes mand Martin.

Børnene dør sådan her, og det er helt ufatteligt, hvordan man som menneske klarer to gange at begrave to børn lige umiddelbart efter hinanden:

  • Hans Oluf: 5/1888 Difteria (Diphteria)
  • Anna Christine Boline: 5/1888 Difteria (Diphteria)
  • Anna Kristine Boline: 2/1893 Krampe
  • Valdemar Emil: 2/1911 Difteria faucium = Svælgdifteri
  • Thorkild: 01/1911 (Diphteria) og Croup = Strubehoste

Der er ingen grund til at tro, at familien var specielt fattig. Der var simpelthen tale om, at børnene døde, fordi difteri var en vanvittigt smitsom sygdom. Professor Emeritus, Dr. Med Peter Skinhøj har skrevet om sygdommen på lex.dk. Selv vil jeg meget nødigt dø af “Croup”, dvs. tilstoppet luftrør. Vi lever – trods Trump og andet uvæsen – i en god tid.

Det er også første gang, det er lykkedes mig at finde systemet i dødsattesterne for “Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Nykøbing Sjælland lægedistrikt, Dødsattester fra landsognene”, selvom det virker som om, alt er smidt i den samme store kasse. Det er det trods alt ikke. Og det er faktisk vældig interessant at studere dødsattesterne, eftersom det er meget sjældent, at præsterne angiver dødsårsager i kirkebøgerne.

Nu har jeg fået blod på tanden mht. dødsattester. Når det kan lade sig gøre at finde noget, der hvor fire amter er slået sammen, så må det også være muligt i alle mulige andre amter.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Om børnedødelighed - 5 ud af 12 døde som små

Hvorfor havde de så meget sex?

Jeg har så ofte tænkt på, hvorfor man i fordums tider havde så meget sex? Mit mål er på ingen måde at moralisere over tidligere tiders menneskers kærlighedsliv, men det er da påfaldende.

De fattige indsidderfamilier må da have vidst, at de ikke havde råd til at forsørge alle de børn, men alligevel kløede de på. Erfaringen må have vist dem, at det kom der ret ofte børn ud af.

Jens Peter JENSEN og Dorthea Laurence HANSDATTER har måske haft et ønske om at “supplere op” efter de døde børn? At mindes de døde børn ved at få døbt nye med de samme navne? Var det en form for kærlighed til – og respekt for – de afdøde?

Status for oprydningen

Det går stadig fremad med oprydningen. Jeg tror på, at jeg på et tidspunkt når i mål. Jeg tror også på, at jeg kan gøre det lidt hurtigere end til år 2030, således som ChatGPT beregnede det for mig.

Mennesker, der er lidt for “langt ude”, dropper jeg simpelthen for at få dem, jeg har, til at give mening både for mig selv, og dem der flittigt besøger min database. Egl. kunne det være hyggeligt, hvis nogen af og til lagde en hilsen.

Om børnedødelighed - 5 ud af 12 døde som små

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.