,

Min slægtsdatabase (TNG-siden) får helt nyt design

Min slægtsdatabase (TNG-siden) får helt nyt design

Genealogy Web Templates og TNG

Opdatering

Jeg er blevet færdig med det nye design, så du skal i stedet besøge livesiden. Den finder du her.

Min slægtsdatabase (TNG-siden) får helt nyt design

Da jeg fik min TNG live-side til at gå ned, kiggede jeg på alle de flotte skabeloner fra firmaet “Genealogy Web Templates“, der drives af Marsha Bryant, og jeg forelskede mig i Template 273. Man siger, at gammel kærlighed aldrig ruster, så jeg kunne ikke slå det ud af hovedet. Det tidligere design var fra 2019, så måske var det også bare på tide med et frisk pust?

Jeg valgte at begynde helt fra bunden med en frisk installation på min testside, og du kan se de foreløbige resultater her. Venstre kolonne på forsiden med overskriften “Our Genealogy Society” har jeg endnu ikke nået at gøre noget ved. Det går fremad, men det tager sin tid, når alle tekster også skal oversættes til både tysk og engelsk.

Der er forskellige (små-)problemer i selve databasen, som jeg ikke kan kan løse på egen hånd, fordi jeg ikke kan fange logikken. Men så er det rart, at der findes et virkelig godt forum til TNG; der er bare den irriterende tidsforskel, så jeg venter lige nu på, at de står op i Amerika.

Lad mig høre, hvad du synes om det nye design. Er der noget, jeg kan gøre bedre? Har du forslag til udvidelser?

Genealogy Web Templates

Som nævnt drives virksomheden af Marsha Bryant, og har du en TNG-side, kan jeg kun anbefale dig at se på hendes templates/skabeloner. De inkluderer alle muligheden for at arbejde med flere sprogvarianter, og det er ganske simpelt. Mine sprogkundskaber er ikke tilstrækkelige til at kunne oversætte alle mine tekster, så jeg har brugt DeepL.com, som leverer noget bedre resultater end Google Translate.

Marshas templates rummer noget for enhver smag, og så er hun utrolig hjælpsom. Der var et par ting, jeg ikke kunne gennemskue, så jeg stillede mine spørgsmål og fik svar på få minutter.

Derfor skal du bruge TNG

Der er mange gode grunde til at bruge TNG:

  • Du sparer flere tusind kr. årligt i forhold til fx at offentliggøre din forskning via MyHeritage.
  • TNG rummer utrolig mange muligheder for at tilpasse din side til dine ønsker.
  • TNG kan udvides med de såkaldte MODs, som kodes af meget dygtige frivillige.
  • TNG er logisk. Ja, man skal sætte sig ned og være indstillet på at gå i gang med at lære noget nyt, men det er der ingen, der ligefrem tager skade af.
  • Jeg hjælper dig gerne i gang, men du skal være indstillet på, at det ikke er noget, du gør på en eftermiddag.

Du skal have et domæne og et webhotel, for dine ting skal “bo” et sted, før de kan blive vist som en flot hjemmeside.

Læreprocesser

Jeg elsker læreprocesser. Og når man begynder helt fra bunden, er der meget læring at uddrage. Men der er en dyb tilfredsstillelse over at løse problemerne et for et. På skrivebordet har jeg et A4-ark, hvor jeg noterer de problemer, jeg opdager, og simpelthen streger dem ud med en kuglepen efterhånden, som de bliver løst.

Jeg kan godt lide at se alle de overstregninger.

Min slægtsdatabase (TNG-siden) får helt nyt design

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Sved på panden: TNG-siden var ved at gå fløjten

Sved på panden: TNG-siden var ved at gå fløjten

Opdatering af TNG-siden

Sved på panden: TNG-siden var ved at gå fløjten

Jeg var ved at lave en oversættelse til dansk af Darrin Lythgoes vejledning til opdatering fra en version til den næste version af TNG. Den aktuelle version om at afinstallere alle mods (udvidelser) og evt. at geninstallere dem, er ikke tilstrækkeligt præcis, fordi det man ser på skærmen, ikke er det, der fremgår af vejledningen. Og det, synes jeg, kan gøres lidt bedre.

Darrin er udvikleren af The Next Generation af Genealogy Sitebuilding, der er det mest solide program til visning af slægtsdata (og til maks en tiendedel af prisen for MyHeritage), jeg kender. Programmet er beregnet til at blive brugt på en hjemmeside. Det kan også køres off-line, men jeg er ikke klar over, hvordan det fungerer.

Jeg var nødt til at prøve at få min testside op at køre igen, og i den proces må jeg så have slettet nogle forkerte filer. Jeg forstår det simpelthen ikke, men der er jo ingen andre, der kan have gjort det. Heldigvis tager jeg altid backup af alle filer, før jeg gør noget “farligt”, men denne gang var det bare ikke nok.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor jeg ikke bare kan kopiere template-filerne fra min backup fra i går ind til den nuværende side, men det fungerer åbenbart anderledes.

Lige nu mangler min rigtige forside, og jeg håber, Marsha kan hjælpe mig med det, der mangler. Marsha har udviklet mange skønne templates til TNG, og prisen er latterligt lav.

Darrin har hjulpet med det meste, hvilket betyder, at alle personerne kan vises. Billederne er også på plads igen. Pyh ha … Selvom man er forsigtig og sørger for backup files¨, kan det alligevel gå galt.

tng_places

Der er en fil, jeg altid passer ekstra godt på: filen der rummer stedkoder med alle deres længde- og breddegrader. Lige nu har jeg 3.418 forskellige steder, og jeg har ikke lyst til et sætte længde- og breddegrader på en gang mere!

Heldigvis var det nemt at kopiere informationerne fra den fil, jeg altid gemmer, ind i tabellen tng_places, og så var de på plads igen.

Jeg gemmer tng_places til min egen PC hver eneste gang, jeg tilføjer nye data, og jeg har ikke haft brug for filen før i dag. Men så var det ekstra rart at have den, da det ville være lidt af et mareridt at tilføje de mange data til stederne på ny. Jeg kan godt lide funktionaliteten, hvor TNG viser, hvor en person har boet. Lige nu vises kortene af en eller anden grund ikke, men det kommer, men data findes, og det er næsten det vigtigste.

Jeg ånder lettet op

Det meste er ved at være på plads igen takket være hjælp fra internationale hjælpesider, så jeg ånder lettet op. Det er trods alt en side, der er bygget op over mange år. Man kan ikke bare lige begynde forfra.

Jeg glæder mig over at have så gode internationale kontakter, der gerne træder til, når skidtet vælter. Jeg synes sådan set, jeg ganske godt forstår, hvordan TNG fungerer, fordi det er utrolig logisk, men der er åbenbart hjørner, jeg mangler at forstå.

Jeg ser frem til at lære det resterende.

Og nu vil jeg gå ind til Rejseholdet, som jeg elsker at se:

La Cour, gerningsstedet. Fischer, forhøringer. Alle rapporter til Gaby. IP? – Resten

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Data til slægtsforskning

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

(De grønne rækker på topbilledet er aner).

Der kan være langt mellem folketællingerne (typisk ti år i nyere tid), og nogle folketællinger er gået tabt. Men selvom der mangler data fra folketællinger, fik folk jo alligevel børn og flyttede rundt.

I en lang periode har jeg tilføjet typisk beskæftigelsen, når en mand blev far eller en kvinde fødte børn; for hende er det nu typisk kun bopælen. Jeg registrerer dem også som fx forlovere, og jeg registrerer den beskæftigelse, der fremgår ved dødsfaldet. Altså alle de steder, hvor kilderne fortæller noget (evt. nyt) om vedkommende.

Dog udtrækker jeg ikke informationer fra konfirmationerne, fordi jeg forestiller mig, at præsten der bare har skrevet af fra dåbsindførslen og altså tilføjer ikke personen ny viden. Og det kunne også blive meget uoverskueligt, når 10 – 12 børn også skal konfirmeres.

Hvis parret fx har mange børn, kan det give et rigtig interessant billede. Prøv at se eksemplet fra Legacy herunder. Jeg håber, det er til at se:

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Data kan nemt være forkerte, men de fås ikke bedre, og det er jo det, der fremgår af den originale kilde. Af eksemplet fra Charl JOHANSEN, hvis børn jeg p.t. rydder op i, ses mange bopæle og beskæftigelser. Det er nærmest dynamisk fremfor de mere statiske oplysninger fra folketællingerne. Når de først er eksporteret til TNG kommer det til at se ud, som billedet herunder viser. Du får billedet fra hans beskæftigelser. Og jeg er ikke færdig med deres 11(!) børn …

Parret flytter på et eller andet tidspunkt mellem 1838 og 1841. Og han anføres som hhv. indsidder, bødker, indsidder og bødker, husmand, husmand og bødker, og endelig igen husmand. Jeg synes selv, denne metode giver mig et godt billede af et menneskes liv og færden:

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Og apropos oprydningen

Det går fremad, og der er også nok at tage fat på. Charl JOHANSEN og hans børn stammer fra min første tid som slægtsforsker og fra en tid, hvor der kun var meget få kilder online. Der er sandelig nok at rydde op i, for jeg har meget sludder, som jeg ikke håber, der er for mange, der kopierer, men det bliver godt engang – formentlig ca. 2030. Lige nu afslører regnearket, at jeg har haft fat i 1.925 personer (antallet inkluderer de nye personer). Nu er det jo helt utroligt, hvad man kan sidde hjemme ved skrivebordet og finde.

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Noget af det, man kan sidde hjemme og finde, er dødsattester, der ikke alene fortæller om dødsårsagen men evt. også tilfører viden om beskæftigelse, som evt. ikke fremgår af kirkebogen.

Et sådant eksempel findes på Anders Frederik CARLSEN. Noget af det interessante ved hans dødsattest er, at beskæftigelsen “Arbejdsmand”, der ikke fremgår af kirkebogen ved død, tilføjes, og at fødselsdatoen i dødsattesten er forkert (jeg har dobbelttjekket med kirkebogen). Det, man kan uddrage af det, er, at man åbenbart ikke altid kan forlade sig blindt på dødsattesternes udvisende.

Kilde: Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Holbæk lægekreds, Dødsattester, landsogne-1929 – opslag: 2165 af 2388 opslag.

Udfyld tiden mellem folketællinger og fællesskab om TNG

Fællesskab om TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Der findes et meget fint forum til TNG, og der findes mange, mange muligheder for at udvide standardfunktionerne ved hjælp af de såkaldte MODs, som der lige nu er 270 af til TNG version 15. Når de fantastiske mennesker er færdige med at opdatere MODs fra version 14, ender vi formentlig på de “gamle” 329 fra version 14.

Da jeg hverken kan kode eller få idéer til nye MODs, overlader jeg det til andre, men jeg bidrager gerne med danske oversættelser til MODs. Så vidt jeg ved, er der ikke andre danske, aktive brugere af forum, så det ligger på mig, men jeg gør det meget gerne.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Foråret er kommet, selvom Trump er stjernepsykopat

Foråret er kommet, selvom Trump er stjernepsykopat

Forår med optimering af aner

Foråret er kommet, selvom Trump er stjernepsykopat

Jeg gik min tur, og jeg glædede mig over at have fået for meget tøj på. Hvilken luksus!

På hjemvejen sad jeg på en af bænkene foran “Hvidovre Vinhus” og drak et glas kold hvidvin. Det var skønt. Tankerne om Trump og den skrøbelige verdensfred var pist borte.

Jeg har forsømt vandreturene i alt for lang tid – det  går ikke, men jeg har været fuldt optaget af GRUNDTVIG’erne. Nu skal der gang i gåturene igen, og forårsvejret inviterer til det. Jeg var ikke klar over, at jeg havde savnet dem.

Foråret er kommet, selvom Trump er stjernepsykopatJeg hørte en medarbejder fra Psykiatrifonden i TV Avisen i morges. Hun opfordrede til, at man skruer ned for nyhedsstrømmen, hvis man er angst for alt det, der sker i verden for tiden.

Jeg er ikke angst (det retter sig mod noget abstrakt); jeg er bange (hvilket retter sig mod noget konkret). Jeg synes ikke, jeg kan skrue ned for nyhedsstrømmen, da jeg bare ser TV Avisen kl. 7:00 og kl. 18:30. Men jeg hører meget gerne “Genstart”, fordi de er dygtige til at sætte verdenssituationen i relief. På en måde må det “tygges” for mig.

Hvis du ikke allerede lytter til “Genstart”, kan jeg varmt anbefale det. Det findes i DR Lyd. Især en episode som “Kriseministeren vender tilbage” fra den 27. februar var virkelig god. Er der noget, Mette Frederiksen er dygtig til, er det krisehåndtering. Hun har min fulde respekt p.t.

Lidt men godt

Hvilke aner/familiemedlemmer skal jeg nu tage fat i som led i oprydningen? Hvordan finder jeg de rigtige at tage fat i? Jeg har faktisk ikke ret mange personer (bare 4.728 i skrivende stund), for jeg går ind for “lidt men godt”.

De grønne rækker på billedet herunder er aner, og formålet med regnearket er at holde styr på, hvem jeg har haft fat i. Indtil videre er jeg nået til række 1.902

Foråret er kommet, selvom Trump er stjernepsykopat

Vejen frem er nok at udvælge en ane, jeg ikke har set på i herrens mange år, og så prøve at optimere ham/hende. Og der er masser af muligheder.

Valget falder vist på Johan KIRSCHBAUM, der er min 5 * tipoldefar, og som jeg vist ikke har arbejdet med siden 2007 … Du milde. Der er sket meget siden den tid. For det første er der kommet så mange kilder på nettet, og for det andet har jeg fået mere erfaring. Det bliver sikkert sjovt. Dengang måtte jeg have hjælp til alle tydninger – nu går det bedre.

Det er i øvrigt sjovt med det gotiske: Jeg skal ikke være væk fra det ret længe, før jeg synes, jeg har mistet lidt af “touch and feel”. Og så er der selvfølgelig det, at når man tager fat på en ny kirkebog, må man lære den skriver at kende. Johan KIRSCHBAUM var fra Højby i Odsherred. Der har Rost-Nielsen gjort et fantastisk arbejde med at transskribere de gamle kirkebøger i det enorme sogn. Man dribler ikke bare lige gennem Højby kirkebog.

Jeg er i familie med det halve Odsherred, og her har jeg masser at rydde op i. Det er godt, jeg er pensioneret …