Mit slægtsskab med digterpræsten Nicolaj Friederic Severin Grundtvig
Efter 1814 er vi i nutiden
Mit slægtsskab med digterpræsten Nicolaj Friederic Severin Grundtvig
Så gik der lige en måned, men det har været sjovt og lærerigt at dokumentere mit slægtskab med N. F. S. Grundtvig. Her har du en grafisk fremstilling af vores forbindelse.
Omsat til tekst er det: “Nicolaj Friederic Severin GRUNDTVIG er søskende oldebarn til Peder ANDERSEN, som er 7. tipoldefars/-mors bror til STEGEMÜLLER.“, så ja det er “lidt” langt ude, men det er det gode ved at være pensionist – man må lave lige det, man har lyst til at lave. Jeg har aldrig været klar over, at Grundtvig giftede sig ind i fine og fornemme adelsslægter. Især med hans tredje hustru går det da helt galt for ham.
Arbejdet til andre med slægtsskab med ham er selvfølgelig lavet mange gange, hvilket har været en enormt stor hjælp. Men da jeg har det sådan, at “jeg vil se det selv”, for så er fejlene mine egne, så går tiden, og jeg har har ind i mellem også fundet uoverensstemmelser, som jeg ikke ønsker at gentage – det er fordelen ved at ville se det selv.
Rigtig mange går ikke til de originale kilder, men skriver af efter hinanden, og på den måde gentages fejl.
Et godt eksempel er ham alle kalder “Peter Nicolai Harald Toft” (første ægtemand til Grundtvigs hustru nr. to), men når man ser efter i kirkebogen, er han rent faktisk døbt “Nikolai Peter Harald Toft”. De fleste skriver også, at han er født i det noget intetsigende “I København”, men det er ikke ret svært at finde ud af, at han rent faktisk er født i Vor Frelsers sogn.
Jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor man ikke søger de originale kilder, nu hvor det er blevet så nemt, og hvor man kan sidde hjemme ved skrivebordet og gøre det. Jeg kommer heller aldrig til at forstå, hvorfor folk ikke angiver deres kilder, når de lægger deres forskningsresultater på nettet. Det ville jo højne validiteten væsentligt. Kilderne må jo have været der. Hvorfor så ikke angive dem?
- Jeg har herudover fået meget hjælp til transskriptioner i Danske Slægtsforskeres forum “Hjælp til tydning“. Kirkebøgerne for Nykøbing Sjælland er altså ikke nemme, når vi kommer før ca. 1750. Her sidder fantastiske mennesker, der aldrig sover og som kan tyde de mest umulige tekster.
- For mange år siden korresponderede jeg med den utrolig dygtige Jette, om vi var relaterede via Jørgen Skomager eller Jørgen Glarmester i Nykøbing Sjælland? Via mine noter genfandt jeg hendes adresse og spurgte, om hun var blevet klogere på det. Og det var hun, og hun har delt utrolig mange fund og ledetråde med mig. Tusind tak Jette! Nu har jeg den bedst dokumenterede gren overhovedet. Du har været en enorm hjælp.
Tid er noget sjovt noget
Jeg talte med en ven om, at Grundtvig døde i 1872. Det, syntes min ven, var meget længe siden. Jeg svarede ham, at som slægtsforskere synes vi jo nærmest, at vi er i nutiden, når vi er fremme ved 1814. 211 år betyder ikke så meget … Det er nærmest bare en spytklat i historien.
Fra 1814 indføres de standardiserede kirkebøger, og der kommer orden på tingene. Før den tid måtte præsterne selv betale for kirkebøgerne, pen og blæk, og derfor var det naturligt at spare på alle tre dele. Det ser ud som om, kongen var glad og tilfreds, bare der blev ført en kirkebog. Hvordan den førtes betød vist mindre.
Da jeg begyndte på slægtsforskning for ca. 22 år siden, var der jo nærmest ingen kilder på nettet. Jeg husker, at vi var glade, når vi nåede til folketællingen for 1860, for den var “fuldtastet”. Det er sjovt at tænke på nu, hvor der næsten ikke er grænser for, hvad der findes på nettet.
Billedet herunder forestiller Grundtvigskirken i København. Den er så imponerende, når man cykler forbi den eller går en tur ind i den:
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Har man fx:
Da jeg – i forhistorisk tid – var barn, havde man ikke “opfundet” Aspergers syndrom eller andre diagnoser på autismespektret. Man var bare nødt til at gøre det, der forventedes af et barn. Oplevelsen i slægtsforskningsforeningen den tirsdag aften, fik mig til til at mindes et par situationer fra min barndom:
