Hvad bruger vi slægtsdata til?
Registreringen afhænger af formålet
Indholdsfortegnelse
Hvad bruger vi slægtsdata til?
Jeg har hverken arvinger eller anden familie, der vil have glæde af mine data – så min forskning vil dø med mig. Det er der ikke noget at gøre ved, og det er længe for sent at anskaffe arvinger 🙂
Indtil da – og 20 år efter – offentliggør jeg data via min hjemmeside, der drives i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). De 20 år efter min død skyldes, at jeg i mit testamente har bestemt, at min hjemmeside skal betales forlods af boet i 20 år frem.
Derfor ser jeg verden som data, der passer perfekt i tabeller, hvilket stemmer godt med at have Aspergers syndrom: tusindvis af små stykker tekst, tusindvis af datoer, tusindvis af kildehenvisninger osv. Dags dato er status, som billedet viser. Som det fremgår, har jeg ikke en gang 5.000 personer – men jeg håber, jeg har “lidt men godt”.
Hvis jeg havde arvinger eller anden familie
Hvis jeg var i besiddelse af sådanne, er det meget tænkeligt, at jeg ville registrere data og kilder på en anden måde.
Som Mette Fløjborg sagde forleden aften om sin måde at registrere kilder på “det gider min familie ikke læse” (citeret frit efter hukommelsen). Jeg mener bestemt, det var en kilde, hun omtalte, og det var vist en jordemoderprotokol, hvor hun vist bare skrev ordet “Jordemoderprotokol”.
Jeg kan sagtens forstå, at hvis ens læserskare, der forhåbentlig er mangfoldig, består af virkelige mennesker, man kender, så dur min metode ikke.
Når data “bare” skal passe ned i tabeller, kan man tillade sig at være meget mere specifik. Nogle vil måske skrive “Adresseforespørgsel” som kilde, mens jeg fx har en kilde, jeg har kaldt: “Adresseforespørgsel via Danske Slægtsforskere”, fordi adresseforespørgslen også kan stamme fra borger.dk, før man kunne købe opslagene i CPR-registeret hos Danske Slægtsforskere. Altså har jeg også en kilde, der hedder “Adresseforespørgsel via borger.dk”
Drejer det sig om kirkebøger, har jeg god erfaring med følgende metode:
- Kildenavn: “AO Salldata – KB”
- Detaljeinfo: Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1882-1892, KM, Fødte – opslag: 209 af 274 opslag
- Tekst: “1902 i Lyngby Kirke. Nr. 4. den 6te April. Olga Elisabeth Jensen, Bleggaard, Lyngby. Afdøde Bagerkusk Henrik Ferdinand Jensen og Hustru Olivia Vilhelmine Frederikke Nielsen, Bleggaard, Lyngby. fødte i Lyngby 1887 d 30′ Oktober, døbte i Lyngby Kirke 1888 d. 21. Maj.”
Antallet af kilder kan eksplodere
Som billedet viser, har jeg 229 kilder, og det er vist ikke “gældende ret” i Legacy. Som jeg forstår det, har danmarksmesteren i Legacy, Anne Marie Holck, har mange gange skrevet/fortalt, at kilden eksempelvis skal være: “Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1882-1892, KM, Fødte – opslag: 209 af 274 opslag”. Jeg ved ikke, om jeg misforstår noget, men det ville vel medføre, at jeg ville have 20.983 kilder = antallet af henvisninger? Det ville jeg ikke kunne overskue.
Ingen links som kilder
Jeg bruger ikke links som hverken kilder eller henvisninger for hvad så, når fx Rigsarkivet ændrer deres hjemmeside? For det første ville kildeangivelsen ikke længere være noget værd og for det andet, ville det medføre tusindvis af 404-sider på min hjemmeside. En 404-side er en af de irriterende sider, man får vist, når en hjemmesideejer har lavet om på hjemmesidens struktur, så linket ikke længere virker. Jeg håber, at min metode gør henvisningerne robuste også i fremtiden.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Der er ingen i min nære slægt, der er interesseret i slægtshistorie. Derfor arbejder jeg på en bog, jeg har tænkt skal gives til nogle af de lokalhistoriske arkiver, hvor hovedparten af mine aner har levet siden år 1700. Det er alle i det gamle Frederiksborg Amt.
Jeg har allerede afleveret noget om DNA på et lokalarkiv med en klausul om, det først skal være tilgængeligt om et vist antal år. Med DNA har jeg bevist et slægtsskab, som hverken kan findes i kirkebøger eller skifter, fordi de er gået tabt.
Egentlig er det ikke vigtigt at min slægtsforskning bliver bevaret. Det er ikke derfor, jeg bruger mange timer på det. Men fordi min slægt er så koncentreret i et lille område læser jeg ofte arkivalier fra første til sidste side. Det medfører, jeg finder ting, som ellers ikke ville komme til mit kendskab. Små sjove oplysninger om anerne f.eks en, der har leveret halm til hospitalssengene.
Ved at lægge noget af mit arbejde på lokalarkiver kan det komme andre til glæde, hvis der om mange år skulle være interesserede. Det er jo på lokalarkiverne slægtsforskere ofte søger efter oplysninger.
Men selv om ens slægtsarbejde ikke bliver bevaret som en samlet enhed, så bliver dele af den bevaret, når vi hjælper andre med oplysninger
Kilder finder jeg oftest unødvendige, fordi det er en selvfølge, hvor oplysningen er fundet. Skriver jeg et par er blevet gift i Skævinge Kirke og oplyser dato, så er det logisk oplysningen skal findes i Skævinge Kirkebog – måske med enkelte undtagelser, hvis præsten har noteret i forkert kirkebog. Præsten førte både kirkebogen i Gørløse og Skævinge.
@ Mike
At aflevere en bog til “dine” lokalarkiver er en flot gestus og en virkelig god idé. Det er jo også en måde at sikre dit arbejde frem i tiden.
At læse arkivalier fra start til slut er også en god idé. Den med sengehalmen er god! Det tror jeg, jeg gjorde med Thyregod for nogle år siden. Nu glæder jeg mig til at komme tilbage til sognet, som led i min “oprydning” og se, om jeg kan tilføje mere (og der er helt sikkert fejl, der skal rettes).
Du har selvfølgelig ret i, at indirekte bevares vores arbejde, når vi hjælper andre. Det havde jeg egl. ikke tænkt på.
Ja, for slægtsforskere er det klart, at oplysningen om en vielse stammer fra en kirkebog. Jeg har et andet eksempel: Egil Holm Nielsen og hans kone har lavet et helt fantastisk arbejde i/om Ods Herred, og det har jeg selvfølgelig brugt som ledetråde. Flere gange havde ægteparret ret, mens præsten tog fejl. Et par gange havde de oplysninger, som jeg simpelthen ikke kunne genfinde. Der havde det været dejligt, hvis der var kildeangivelser.
PS: Er du klar over, at du på Facebook angiver, at du er født 5. januar 1928? Det kan da ikke passe?
Min tanke om at lave en bog har nogle svagheder. Jeg kan ikke nørde og få alle data med i en bog. Der skal sorteres og fravælges. Det giver ikke mening at nævne, hver gang en person har stået fadder eller været forlover. Jeg kommer også til at nedprioritere aners søskende, selv om jeg også finder meget om dem.
Det største problem for mig er, hvornår jeg skal lade en bog trykke, Jeg har materiale nok, men finder stadig gode historier og endda også flere aner.
Med en hjemmesideløsning som din kan man rette og tilføje efter behov og lyst
@ Mike
Ja, det kan jeg godt se: det statiske versus det dynamiske. Og det er svært at skære fra; det er lidt som at hælde lidt af hjerteblodet i kloaken. Og så henvender man sig nok også til forskellige segmenter. Jeg forestiller mig, at de mennekser, der kontakter lokalarkiverne er lidt mere “seriøse”, end dem der støvsuger internettet i jagten på de detaljer, de lige selv skal bruge.
Det må også være rigtig svært at finde det helt perfekte tidspunk at “sætte proppen i” og sige, nu har tilstrækkeligt med stof.
Du har min store forståelse. Skulle du en dag få lyst at lave en dynamisk hjemmeside med TNG, hjælper jeg dig gerne i gang.
Jeg er jo blevet 80 år og har slægtsforsket on and off siden 1994. Min familie interesserer sig faktisk ikke for det, men jeg syntes det vil være trist hvis det blot går til den dag jeg stiller træskoene. Så jeg er igang med at samle en bog, så det fortæller historien, men ikke med en masse kilder. Min afdøde søns private papirer og dagbøger har jeg aftalt med rigsarkivet at de modtager, han har ingen efterkommere og har levet et hårdt liv. Alle mine slægtsbilleder og dokumenter vil jeg scanne, og smide online, din idé med at forlods betale for hjemmesiden er noget at tænke over. Og links har jeg oplevet til kilder der er brudte..hov det var lige lidt nattetanker herfra. Mvh Kirsten
@ Kirsten
Velkommen til. Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Nattetanker er ofte klarere end dagstanker, så tak for dem; nu prøver jeg så med morgentanker:
Din idé med at samle en bog er rigtig god, og den kan selvfølgelig ikke rumme en masse kilder. Den er jo så også et eksempel på, at vores data afhænger af, hvad vi skal bruge dem til. Jeg har selv haft idéer om at skrive en bog, og drømmen vågner stadig op af og til, men jeg ejer ikke selv de episke evner, der skal til, og jeg har ikke råd til at købe mig til den nødvendige bistand, så jeg kunne lære det. Jeg evner med andre ord ikke det, man kalder “Show it don’t tell it”.
At scanne alle billeder og dokumenter er også en god idé. Mange års forskning kan jo ikke bare leve og dø med os.
Ja, jeg synes også selv idéen med at betale for hjemmesiden nogle år frem i tiden er god, og når det står i det tinglyste testamente, kan bobestyreren ikke løbe fra det.
Vi er vist mange, der kender det med de (forbandede) links – faktisk undrer det mig meget, at der stadig er så mange der bruger links som kilder. De må da have opdaget at …
Mvh.
Hanne
Min løsning er så at have det hele offline. Så kan eventuelle interesserede efterkommere skrive det ud, slette det eller lægge det op på nettet. Jeg har det også selv bedre med at det er mig, der har kontrol over, hvor mine data befinder sig.
Mine kilder ser sådan her ud :
Dorthe Hansdatter (1816 – 1871)
Født: 23/7 1816 – Præstø, Tybjerg, Herlufmagle sogn, Kirkebog 1814 – 1836 Herlufmagle, Ny udgave opslag Nr. 91
@ Charlotte
Det kan jeg godt forstå; men jeg vil jo sådan set gerne have “kunder” til min passion, og jeg har kun dem, der finder min hjemmeside.
Ja, det er også en mulighed. Det helt afgørende er nok, at man finder den “model”, der virker for en selv.
Jeg tror, at vi er en del der står i samme situation, i forhold til hvad skal der ske med ens arbejde, den dag man ikke længere er her. Det er jo ufattelige mængder af tid, der er lagt i det, og skal det hele så bare ”gå til”.
Jeg går med overvejelserne, med at uploade mit arbejde til Familysearch.org. Ikke så meget fordi jeg vil bruge siden til mit slægtstræ og arbejde derfra. Men mere fordi, at så er der andre der kan få glæde af mit arbejde. Det vil jo ikke forsvinde den dag jeg er væk – men fortsat være tilgængelig på nettet.
Det med kilder kan nemt blive uoverskueligt – så jeg tror det er vigtigt at man finder et system der passer til ens eget hoved. Jeg startede for 1 år siden at registrere kilder, begivenheder, samt ligge billeder ind i mit slægtsforsknings program (Legacy Family Tree). Jeg har til dato nået 568 personer og få oprettet 757 kilder – men jeg syntes, at jeg har fundet et godt system der fungerer for mig. Og min umiddelbare vurdering er også, at udefra kommende også vil kunne bruge systemet.
Men jeg er fuldstændig enig med dig i, at bruge links til henvisning af kilde er en uholdbar måde at gøre det på.
@ Gitte
Velkommen til. Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Ja, det er et godt spørgsmål “Hvad skal der ske med vores arbejde, når vi ikke er her længere?”
Jeg har valgt den beskrevne løsning, men jeg kan også sagtens se idéen i din løsning. Det kan være, jeg overgår til den, når jeg bliver meget gammel. Ind til videre foretrækker jeg, at folk tilgår min hjemmeside, fordi for det første vil jeg selvfølgelig gerne have trafikken til mit site, men derudover er det også på min egen side, jeg kan beslutte, hvad jeg vil vise: kilder, transskriptioner osv. Det kan jeg jo ikke beslutte på en af de store platforme. Jeg synes, de mangler ufattelige mængder af data, som sikkert findes hos indsenderen.
Ja selvfølgelig skal man finde en metode, der fungerer for en selv. Links er i hvert fald ikke vejen frem.