/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Danflix og Danmarks Radio

Danflix og Danmarks Radio

Venstre har fået en (ny) idé

Hvis man slår op på adressen https://danflix.dk, får man ovenstående billede. Der er ikke noget indhold på siden, men domænet findes.

Det er optaget, allerede før Venstre går i gang med at rundbarbere Danmarks Radio med 400 millioner kr. årligt, som skal puttes i en særlig public service-pulje, så vi kan få meget mere public service. Puljen findes sådan set allerede i dag, men den tilføres kun ca. 35 millioner om året. Nu skal den altså mere end tidobles.

Danflix og Danmarks RadioMedieordfører Britt Bager vil straks i det nye år gå i gang med at se på, hvordan DR bedst kan slagtes. Bedømt på sine udtalelser i aftenens tv-avis virkede hun nu ellers ikke som den skarpeste kniv i skuffen, men det hindrer hende naturligvis ikke i at føre kniven.

Jeg undrer mig noget over, hvorfor man allerede på nuværende tidspunkt taler om, hvad platformen skal hedde. Det er inderligt ligegyldigt; kald den dog Anders And eller lignende. Vi har allerede opdaget det “fine” ordspil med Netflix.

Dansk Folkeparti er begejstret

Flere skarpe redskaber: Dansk Folkeparti har en stor del af efteråret raslet med sablerne, så de er begejstrede. De vil dog helst reducere DR’s budgetter med 25 pct. (og det må vel være procentpoint?) årligt med virkning fra 2019, når det kommende medieforlig træder i kraft. Jeg kan ikke lige regne ud, hvor hurtigt man på den måde kan få afskaffet DR, men det kan ikke vare længe. Det bekymrer mig, at de er begejstrede, for betyder det, at vi skal høre mere Richard Ragnvald og se flere tyske schlagershows?

Mastodonten Danmarks Radio

Der var i formiddag en sjov lille “forskrivelse” på dr.dk: Generaldirektøren udtalte sig om “ondemand-verden”, som jeg læste som “onde mand-verden”. Af sammenhængen fremgik dog, at hun mente “on demand-verden” 🙂

Jeg bryder mig slet ikke om den udvikling V og DF ønsker sig. For mig er der kun et seriøst medie, og det er DR. Jeg har ikke mulighed for at se så meget tv, men jeg “træner” med radioen. Orientering og P1-debat er fremragende, dybdegående journalistik, hvor der er styr på kilderne, kildekritik og tid til at fortælle historien. Før i tiden, når jeg hver dag skulle tidligt op og på arbejde, stod den altid på Københavns Radio på P4, også selvom jeg var ligeglad med på hvilken motorvej køen var længst. De sagde aldrig noget om forholdene på cykelstierne. Men P4 var en nødvendighed i mit morgenritual.

Hvis vi skal have mere public service, der er privatiseret, er det så ensbetydende med mere dans en dans, kog en klejne, bag en kage og flere auktionsprogrammer? Og mere Thomas Milsted og Svend Brinckman, der gør sig kloge på hvad som helst og mere i den dur?

Skal jeg give køb på Anders Aggers geniale “Indefra” for at få dette skrammel?

Jeg ser tv-avis hver dag 18:30, og jeg synes faktisk, at det er nyhedsformidling, der er i orden, også selvom jeg ikke får så pokkers meget ud af det. “U-bådssagen” blev dækket mere end rigeligt, men folk vil åbenbart gerne følge med i den minutiøse partering af en ung svensk kvinde. Det er vel det, der ligger i “public”?

Jeg frygter flere reklamer, flere studieværter, der ikke er tørre bag ørerne, og ikke har for meget mellem dem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Sortie

Fin frokost

Det var sidste dag i Folkekirkens Nødhjælp, og afdelingen havde for noget tid spurgt, om jeg ville have sådan en lidt større afskeds-tam-tam. Jeg er ikke tilhænger af den slags, så jeg havde i stedet spurgt Dorte og Lotte, som er dem, jeg har haft mest med at gøre, om de ville gå med ud og spise en klassisk frokost. Det ville de gerne, og det var utrolig hyggeligt.

Vi havde bestilt bord på “Restaurant & Cafe Nytorv” lige foran domhuset. Lotte og jeg snuppede en “Københavnerplatte”, mens Dorte tog en fiskefilet og en rejemad. Hertil godt øl – vi undlod dog snapsen. Dyrt men dejligt. Jeg kan bestemt anbefale det. Jeg undrer mig lidt over, at der ikke var fulde huse, for da jeg forleden ringede rundt  til mindst seks eller syv steder for at bestille bord på lignende steder (altså smørrebrødssteder) Karen Kik, Fridas mv., var alt udsolgt. På vores sted, var der halvtomt.

Vi var der i et par timer, og vi fejrede min sortie med maner.

Psykiatrifondens julehilsen

Jeg er kommet over den alder, hvor man er fan af det ene og det andet, men der er én undtagelse, og det er Psykiatrifondens formand Anne Lindhardt. Jeg er vild med konen. Her sender hun fondens julehilsen (2:15) og beder til, at der kommer mere fokus på psykiatrien i de kommende år. Det er der så sandelig også behov for. Det er ikke så længe siden, jeg i et indslag i TV-avisen hørte følgende “Sundhedsvæsenet og psykiatrien…” Er psykiatrien nu ikke længere en del af sundhedsvæsenet?

Jeg har oplevet Anne Lindhardt live en enkelt gang, hvor jeg var blevet inviteret til et møde sammen med ca. 80 jobcenterchefer, og hvor hun talte i to stive timer om bipolar affektiv sindslidelse – og det vel at mærke uden Powerpoint eller manuskript. Det fængede altså. Hun er fuldstændig dedikeret til det, hun laver, og det hun taler om. Hun har 40 års erfaring som psykiater, og hun taler med inderlighed og entusiasme. Hende gad jeg godt drikke en kop kaffe med en dag. Men det gider hun nok ikke 🙂

/2 Kommentarer/i , /af ,

Plat?

Juletid

Det er juletid, og alle mennesker er så glade og ser frem til andesteg med små brunede kartofler, rødkål og god sauce. Risalamanden med spændingen om hvem der mon får mandlen og som belønning en lille dum gave. Bagefter lokker, som i Peters jul, dansen om træet og alle de rigtige gaver. Herefter kommer alle de dejlige dovne juledage, hvor mange 1. juledag spiser resten af risalamanden til morgenmad. Til frokost skal der være både sild og sylte. Har man familie, er man formentlig sammen med den. Det er alt sammen dejligt og hyggeligt.

Den barmhjertige samaritan?

Indledningsvist: Jeg støtter meget gerne, og giver hver måned et lille beløb til Folkekirkens Nødhjælp. For de bette 30 kr. kan der købes en høne med foder – jeg ved ikke hvor længe. Det vil sige: jeg mener, at NGO’erne spiller en vigtig rolle. De sætter ind, hvor verdenssamfundet burde have løftet opgaverne.

Der er andre end mig, og flertallet af verdens kristne befolkning, der har opdaget, at det er jul, nemlig nødhjælpsorganisationerne. Facebook flyder over med sponsorerede opslag fra fx Læger uden grænser, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Flygtningehjælp som de mest markante.

De spiller alle sammen på mine følelser fx “Ikke alle kan scrolle nedover kulden” og “Vi er her ikke til pynt” (godt ordspil fra Læger uden grænser idet de viser et juletræ i baggrunden). Jeg kan ikke lige huske flere, men de er der.

De spiller på, at når jeg nu lige har købt gaver for nogle tusinde kr., så kan jeg vel også give en ged eller sende en læge til Syrien. I julen skal vi udvise næstekærlighed, og vi bliver så gode og rare, at vi inviterer selv de gamle eller nogle ensomme til at dele andestegen med os. Ingen skal “sidde alene” juleaften – så pyt med de 364 andre aftener.  Og næstekærligheden og godheden skal så medføre et – helst stort – beløb til en eller flere nødhjælpsorganisationer.

Jeg forstår dem godt, for på en eller anden måde skal de jo finansiere hjælpen til verdens 795 millioner fattigste, og nu når vi alligevel har spenderbukserne på, ku’ der vel også blive til en ged?

Jeg synes bare, det er lidt plat. Næstekærligheden burde være tilstede hele året. Selv 30,00 kr. om måneden hjælper til med den der høne. Klik på billedet for at komme til Folkekirkens Nødhjælps webshop.

/i , /af ,

Sammenhænge

Politikerlede

Min politikerlede får ekstra sus i skørterne, når forhandlinger om det kommende års finanslov (FFL (Forslag til finanslov)) og skattelettelser til de rigeste kobles sammen med  stramning nr. ca. 225 af regler om udlændinge. Der er absolut ingen faglig sammenhæng mellem stramningerne på den ene side og skat og FFL på den anden side. Det eneste, det handler om, er, at regeringen skal have støtten fra DF for at få skat og FFL igennem Folketinget. DF tager sig godt betalt. Politisk spilfægteri af værste skuffe. Jeg har i mange år ønsket mig et teknokrati, så emnerne behandles sagligt af folk, der har forstand på, hvad de laver. Fx: den ene dag er Esben Lunde Larsen fiskeriminister, næste dag er fiskene lagt hen til ligestillingsministeren… hun kan da næppe have forstand på begge dele. Nåh – undskyld det var lige et indfald, som jeg ville dele med dig.

Teknokrati er en statsform, som styres af eksperter, teknisk indsigtsfulde personer. Der skulle heri ligge den fordel, at man på basis af rationel udformning af lovgivningen skulle kunne opnå de bedste resultater af den politiske proces.

Kilde: Wikipedia

Inger Støjberg er i følge dagens medier slet ikke lukket eller ubegejstret overfor at sende flygtninge, der vente på udvisning, til en øde ø, så Martin Henriksens våde drømme endelig kan gå i opfyldelse. Det siges, at vi har ca. 300 øde øer, så det bør nok kunne lade sig gi’ sig. Der vil være lidt praktisk bøvl så som færgelejer, kloakering og den slags, men det klarer ministeren sikkert i en håndevending.

– Jeg er altid klar til at se nærmere på gode ideer til, hvordan vi kan forbedre kontrollen med afviste asylansøgere. Det gælder naturligvis også forslag fra Dansk Folkeparti, skriver Inger Støjberg i et svar til Berlingske.

– Der kan dog være nogle praktiske og juridiske udfordringer ved at etablere et udrejsecenter på et meget isoleret sted. Og det er de ting, der skal overvejes, påpeger ministeren.

Kilde: Berlingske Tidende.

Børsens leder

Børsen plejer at være ret så blåt et medie, men i en leder fra i aftes peger de på, at Danmark i høj grad mangler arbejdskraft, hvilket blandt andet skyldes, at Polen netop har trukket 40.000 arbejdere hjem til sig selv. Avisen peger også på, at beskæftigelsesgraden for flygtninge er steget med 323 pct. siden 2015.

Lars Løkke Rasmussen

Statsministeren er selv kommet ind i kampen – også som leder af forhandlingerne om FFL. Det kan vel næsten kun ses som en underkendelse af finansminister Kristian Jensen? Lars Løkke har da folk til den slags trivialiteter. På den anden side er det selvfølgelig ikke trivialiteter, når man koger alle tre emner sammen til den samme pærevælling.

Statsministeren varsler i følge dr.dk et “paradigmeskift” mht. hjemsendelse af primært syriske flygtninge. Dem er der ca. 4.200 af, og det store problem er, at de i 2018 vil have siddet tre år et eller andet sted, kigget ind i en væg og bare ventet på at kunne søge familiesammenføring. De har jo alle sammen “mindst” syv børn og to koner, så det er noget, der batter.

Syrerne er typisk omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 3. Den giver en midlertidig beskyttelsesstatus under henvisning til, at flygtningens hjemland på nuværende tidspunkt er præget af helt vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, hvilket gør situationen i hjemlandet så alvorlig, at flygtningen er i risiko ved blot at være tilstede i landet. Disse mennesker skal vente tre år på familiesammenføring, og Højesteret har taget stilling til, at dette ikke er en overtrædelse af Menneskerettighedskonventionen.

Debatten der blev væk?

Måske er det lidt udenfor nummer i dette indlæg, men jeg kan ikke lade være med at inddrage kvoteflygtningene. For ca. en uges tid siden førstebehandlede Folketinget et forslag fra Inger Støjberg (L80 2017-18) om, at vi gerne vil melde os ud af den ordning, som vi har været en del af  siden 1979.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgå det af de to første linjer, at: “Danmark har en lang tradition for at påtage sig et fælles medansvar for nogle af verdens flygtninge, men vi skal ikke tage så mange flygtninge, at det truer sammenhængskraften i vores land.” Ministeren må anse sit dronningerige for endog meget svageligt, når 500 virkelig nødstedte og alvorligt syge mennesker kan true sammenhængskraften her til lands. Vi har 98 kommuner, så hvis vi nu fordelte kvoteflygtningene ligeligt, vil det betyde 5,102040 flygtninge pr. kommune. Det bør ikke true os som land.

Noget der virkelig undrede mig den pågældende dag, var at der ikke var så meget som et lille pip om det i Tv-avisen. Men tiden gik måske med referater fra “Dans en dans” og “Bag en kage”?