Nu har jeg en erklæring fra hospitalet i Pothia om at jeg kan rejse. Det lettede!

Grace fra hotellet tog med mig derind, og det var fantastsik effektivt, pludselig behøvede jeg ikke en billet til at komme til og sidde i kø. Hun spurgte sig først for ude på parkeringspladsen, så inde ved lægens dør; så blev vi vist ovenpå, hvor hun spurgte sig for hos sygeplejersken, og så blev vi straks vist ind til lægen, der skrev erklæringen uden at undersøge noget som helst.

Lægerne her skulle efter sigende være rigtig gode; problemet er at de mangler alle mulige maskiner til at udføre deres job. Det er synd.

Jeg har de sidste dage levet af græsk salat og frugtsalat med youghurt (da det er skåret ud), men det begyndte at blive lidt ensformigt, så til aften har jeg udfordret mig selv med den fantastiske spise: Ged, der er supermørt og velsmagende.

Jeg spiste på min yndlingsrestaurant Plaka, hvor der ikke var andre kunder end mig. Det bekymrer mig for Michaelis’ fremtid, men det lader ikke til at bekymre ham, og så kan jeg jo være ligeglad. Om vinteren arbejder han i byggebranchen, hvis der ellers er noget arbejde at få, og så sparer han op fra sommeren til at overleve vintere. For at supplere indtægten tager han ud og fisker eller de slagter en af hans fars geder. Det må være et hårdt liv.

Vi fik os en snak om krisen i Grækenland. Han fortalte bla., at 50 pct. af de unge mellem 25 og 40 er arbejdsløse. De håber på hjælp fra Den Europæiske Union, men jeg tænker, at det må være begrænset hvor længe Den Europæiske Union vil og kan hjælpe.

Nu vil jeg gå tidligt i seng med min krimi af Sara Blædel, hun skriver superspændende. I nat har jeg sovet virkelig godt i modsætning til sidste nat, hvor jeg stort set ikke lukkede et øje.

Så har jeg endnu engang stiftet bekendtskab med det græske sundhedsvæsen: Historien er, at jeg faldt over min egne fødder på en trappe og brækkede højre skulder, da jeg tog fra mig i faldet.

Først til hospitalet med en taxi fra Myrties og vente på en ‘doctor for the bones’, da det blev min tur kunne han oplyse, at deres røntgenapparat ikke duede, så jeg skulle til en privatklink. Taxa dertil. Jeg kom forholdsvis hurtigt til, og de kunne så oplyse, at skulderen var brækket. Jeg fik røntgenbillederne med i hånden. Taxa tilbage til hospitalet hvor lægen vurderede røntgenbillederne og satte sig til at skrive recepter: en for smerter og noget for maven, fordi de smertestillende kan smadre maven, og den anden var en beskrivelse til en butik, der lå 50 meter væk og sælger bandager. Gik de 50 meter og indkøbte for 40 euro en meget avanceret bandage. Tilbage til hospitalet for at få lægen til at lægge bandagen. Tilbage til Telendos med taxi og båd.

Det var altsammen i går og nu sidder jeg så med en kæmpe bandage, der går rundt om maven og fikserer arm og skulder ind til kroppen. Lægens besked var, at jeg skulle regne med 6 uger med bandagen, ïndtil bruddet er helet. Jeg er enormt handicappet og kan ingenting. Jeg kan sidde i skyggen og læse en bog, og det gør jeg så. Fx skal jeg have hjælp til at skifte t-shirt, for skulderen kan ikke bevæges opad. Jeg snyder lidt ved at skrive denne post – jeg har løsnet manchetten rundt om håndleddet, der ellers er fikseret. Bandagen er et mareridt af velcro, der kan gøres fast alle steder.

Jeg har fået organiseret hjælp til baggagetransporten til lufthavnen på Kos – en af de andre gæster på hotellet er så sød at hjælpe. Næste problem er at arrangere baggagetransporten i Kastrup. Jeg kan ingenting bære, og lægens klare besked var, at jeg ikke må bruge skulderen i de 6 uger. Venstre skulder er OK, men det er enormt svært at bruge den, når man er højrehåndet.

Jeg har heldigvis en rejseforsikring hos Topdanmark, som jeg har kontaktet. Jeg fik oprettet sagen i går og allerede i dag har de kontaktet mig igen. Problemet er, at jeg ikke har fået en beskrivelse med af røntgenfundene, så jeg havde egl. opgivet at få noget ud af forsikringen, da jeg ikke kan overskue at tage til Pothia igen og forklare på privatklinikken, at jeg har brug for en beskrivelse. Hvem siger også, at de kan så meget engelsk, at de kan lave en beskrivelse af fundene? For at afhjælpe den manglende beskrivelse har jeg taget billeder af røntgenbillederne og sendt dem til Topdanmark, som vil kontakte mig senere enten i dag eller i morgen, når de har haft kontakt til deres lægekonsulent. Jeg håber inderligt, at de kan bruge billederne. Topdanmark vil også selv kontaktet klinikken for at høre, om der foreligger noget på skrift. Det tror jeg bare ikke der gør.

Alt i alt er det en frygtelig situation jeg er havnet i. Jeg kan simpelthen ikke overskue en hverdag (både på Telendos og derhjemme) med denne bandage. Det er et kæmpe problem ikke at kunne tage t-shirt på eller at gå i bad. Og hjemme skal man sikkert have jakke på, når jeg kommer hjem i september – hvordan gør jeg det med bandagen?