/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Backpacker 3

Lidt bøvlet plus Backpacker 3

Tingene er stadig lidt bøvlede i Folkekirkens Nødhjælp.

Kommunen må/kan/vil ikke hjælpe mig før 1. januar 2018, når jeg er blevet ledig. Jeg kan simpelthen ikke forklare dem, at det er en meget dårlig forretning for dem (og mig), og at da jeg for et år siden var i en helt tilsvarende situation, havnede jeg på psykiatrisk afdeling i 6½ uge.

Jeg kan heller ikke forklare dem, at retorik og termer kan være vigtige: De bliver ved med at sige og skrive, at jeg bliver opsagt 1. januar. Der er i min verden stor forskel på at blive opsagt og på at kontrakten udløber.

De har givet mig en licens til en database med firmaoplysninger og kontaktpersoner, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af det. Uanset søgeord får jeg altid “0 hits”. Man skal bruge branchekoder og ikke stillingsbetegnelser.Et eller andet sted på nettet kan jeg sikkert sagtens finde en tabel over branchekoder, men det bliver jeg jo ikke meget klogere af. Jeg søger fx på webdesign, database og den slags, men det resulterer som nævnt i ingenting.

De er såmænd venlige nok, og nu har jeg inviteret mig selv på kaffe med den nye konsulent (omstruktureringer…) om et par uger. Det er altid godt at få sat ansigt på.

Så når alt det roder, kan jeg med god samvittighed kaste mig over et computerspil, for jeg kan alligevel ikke ændre en tøddel på noget af det. Resten af dette indlæg handler om spillet.

Backpacker: retrospektivt eller hvad?

Backpacker 3For ca. 10 år siden eller mere, spillede en kollega, Birgit, og jeg Backpacker i adskillige nætter på hendes computer i Charlottenlund. Jeg tror nok, hun omtalte sig selv som “spillefugl”. Det var simpelthen så hyggeligt, og vi fik da også et glas rødvin og/eller en god pilsner. Det reducerede på ingen måde hyggefaktoren. Så jeg ville finde spillet igen, og hygge mig lidt med det. Efter lang tids søgen lykkedes det at finde det i en version, der kan køre på en moderne maskine og med Windows 10. Jeg har på fornemmelsen, at det ikke er helt det samme som i fordums tider, for det foresvæver mig, at der også var stillbilleder. Jeg tror, jeg husker den store Kristusfigur i Sao Paolo – som jeg i øvrigt godt kunne tænke mig at se IRL. Nu er det alt sammen grafik, men den er flot og musikken er helt fin. Lige i sådan en situation er det altså rigtig fedt med en 32″ skærm og nogle gode højtalere.

Hvis du vil prøve Backpacker 3, begynder du her. Du skal først installere “BlueStacks 3” og derefter hente spillet.

Det går ud på, at man rejser rundt i verden og svarer på spørgsmål om byerne, man besøger. Man søger jobs i den fremlagte avis, der hver for sig byder på på nye spørgsmål, man overnatter på dyre hoteller eller på gadeplan med risikoen for overfald, man hjælper ældre damer over fodgængerovergange mv., hvorved man optjener bonusser og flybilletter.

Lige p.t. er jeg nærmest strandet i Auckland, som jeg intet ved om. Men det gør det jo bare mere udfordrende. De fleste spørgsmål er faktisk ret tricky, så der er masser af sjov i spillet. Jeg har kun haft ét “job”, hvor man skulle kombinere logoer med firmaer. Det var for nemt.

/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

1:59

Lydfilen varer et minut og 59 sekunder. Måske har du tid?

Der er noget fascinerende over at arbejde med lydfiler og billedfiler og at sætte dem sammen, så det ligner en film. Det er ret enkelt ved hjælp af Windows Movie Maker.  Ved at plukke ud af de forskellige billedmapper, kan man pludselig fortælle, hvem man (også) er.

Musikken

Musikken er af Helge Engelbrecht: “Du kom med alt det, der var dig.” Det er for mig livgivende musik, som passer til næsten enhver lejlighed.

Nedenstående filmklip rummer blandt andet:

 

  • Hvidovre Kirke
  • Min Facebookprofil
  • Motiv fra Brede Hovedbygning. Jeg har hentet meget via min slægtsforskning. Det interesserede mig usandsynlig meget i 10 år, men pludselig døde det ud.
  • Appelsiner og tulipaner fra et marked i Hanoi i 2009
  • Far som barn og ung (1922 – 1972)
  • 1955: Mine forældres vielse ved borgmesteren i Brande (Vestjylland).
  • Brede Hovedbygning og “Mesterlængen” som min oldefar kom til som hattemagermester i 1890 fra Frankfurt an der Oder. I følge Martin Henriksen (DF) er jeg så ikke længere dansk nok til at være dansker…
  • Tomater og en moder i Tanzania
  • Vietnam nam i 2009/2010. En stor del af det at rejse er at spise. Det gør man godt i Vietnam.

 

 

 

/16 Kommentarer/i /af

Telendos – dag 28

Nu er jeg vel hjemme igen, og det er en stor lettelse.

Bjarne (en stor stærk fyr) hjalp med baggagen helt fra hotellet indtil den var sat på transportbåndet i lufthavnen på Kos; det er en rejse i mange skridt, så det var rigtig dejligt, at han var dedikeret til at hjælpe mig hele vejen.

I flyet fik jeg en plads ud til gangen. Jeg var lidt bekymret for om folk ville gå ind i min skulder, men det skete kun få gange og gjorde slet ikke ondt. Den kan godt tåle små lette stød uden at der sker noget, det er bare mig, der sidder og venter på smerten, som så altså udebliver.

Da vi stod ud af flyet, stod der en Falck-mand med en kørestol og ventede på mig; så var det bare at hoppe op og blive kørt til bagagebåndet. Så kom baggagen, som Falck-manden slyngede op på ryggen. Ud til taxaerne, der holdt en, der var bestilt til mig. Vi kørte til Hvidovre ad den længste omvej, jeg nogensinde har oplevet, men frem kom vi. Chaufføren tog baggagen op ad trappen og lagde den i soveværelset. Så perfekt og så smertefrit havde jeg slet ikke forestillet mig, det ville gå.

Hjemmeplejen har været her første gang og smurt aftensmad til mig. De kommer kl. 21 og lægger mig i seng – jeg ender med at blive omvendt til A-menneske

/20 Kommentarer/i /af

Telendos

Nu har jeg en erklæring fra hospitalet i Pothia om at jeg kan rejse. Det lettede!

Grace fra hotellet tog med mig derind, og det var fantastsik effektivt, pludselig behøvede jeg ikke en billet til at komme til og sidde i kø. Hun spurgte sig først for ude på parkeringspladsen, så inde ved lægens dør; så blev vi vist ovenpå, hvor hun spurgte sig for hos sygeplejersken, og så blev vi straks vist ind til lægen, der skrev erklæringen uden at undersøge noget som helst.

Lægerne her skulle efter sigende være rigtig gode; problemet er at de mangler alle mulige maskiner til at udføre deres job. Det er synd.

Jeg har de sidste dage levet af græsk salat og frugtsalat med youghurt (da det er skåret ud), men det begyndte at blive lidt ensformigt, så til aften har jeg udfordret mig selv med den fantastiske spise: Ged, der er supermørt og velsmagende.

Jeg spiste på min yndlingsrestaurant Plaka, hvor der ikke var andre kunder end mig. Det bekymrer mig for Michaelis’ fremtid, men det lader ikke til at bekymre ham, og så kan jeg jo være ligeglad. Om vinteren arbejder han i byggebranchen, hvis der ellers er noget arbejde at få, og så sparer han op fra sommeren til at overleve vintere. For at supplere indtægten tager han ud og fisker eller de slagter en af hans fars geder. Det må være et hårdt liv.

Vi fik os en snak om krisen i Grækenland. Han fortalte bla., at 50 pct. af de unge mellem 25 og 40 er arbejdsløse. De håber på hjælp fra Den Europæiske Union, men jeg tænker, at det må være begrænset hvor længe Den Europæiske Union vil og kan hjælpe.

Nu vil jeg gå tidligt i seng med min krimi af Sara Blædel, hun skriver superspændende. I nat har jeg sovet virkelig godt i modsætning til sidste nat, hvor jeg stort set ikke lukkede et øje.