/4 Kommentarer/i , /af ,

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

På besøg i ane-land

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Ganske langsomt og en for en optrevler jeg familien Steg(e)müller i Tyskland nærmere bestemt Frankfurt an der Oder, som faktisk bare hedder Frankfurt, men for at skelne byen fra den med “am Main”, har man altså klistret lidt på.

Den første – 3*tipoldefar Johann Michael Stegmüller – kom til Frankfurt fra Neurußland (i dag Litauen) på et tidspunkt mellem 1782 (konfirmation i Neurußland) og 1800 (vielse i Frankfurt).

Top-billedet stammer fra Marienkirche, hvor mange i slægten er døbt, og hvorfra mange er påbegyndt deres sidste rejse. Da jeg bare bladrede lidt bevidstløst i Sankt Nicolais og Sankt Georgs kirkebøger, var jeg ikke opmærksom på Marien, men det viser sig at være en stor “Kirchenkreis” (svarer vist nogenlunde til vores “kirkedistrikt”) med kirkebøger tilbage til begyndelsen af 1700-tallet. Nogle er mere læselige end andre!

Frankfurt (Oder) ligger på den vestlige bred af floden Oder i den østligste del af den tyske delstat Brandenburg på grænsen til Polen. Tyskland blev en hel del mindre i 1945, hvor man måtte afstå land til Polen. Så vidt jeg husker, var det en del af krigsskadeerstatningen.

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Kilde: Wikipedia. Klik på kortet fører til omtale af Oder-Neiße-grænsedragningen

Jeg misbruger Danske Slægtsforskeres forum “lidt”, for jeg har svært ved at transskribere indførslerne. Selvfølgelig går det fremad. Når man først har haft én vielse og fået den rettet af dygtige folk, kan man jo nogenlunde se, hvad der står ved den næste. Meeen … Når der er tale om aner, gør jeg mere ud af dem. Så skal alt være korrekt.

Namensregister

Min ven siger, jeg har en stor tålmodighed, og lige hvad slægtsforskning angår, og når jeg har færten af noget, er det nok sandt.

De tyske kirkebøger rummer dog ofte noget, der reducerer behovet for tålmodighed væsentligt: navneregistre for dåb, navneregistre for vielser osv. Nogle registre er udarbejdet kronologisk fra bogens begyndelse og helt op til slutningen af 1960’erne. Det er helt vildt.

Jeg kan ikke lade være at tænke på de stakkels mennesker, der havde til opgave at udarbejde registrene. Det må have været umådelig kedeligt.

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Kun med ugyldigt pas

Det er (for) mange år siden, jeg har været uden for Danmarks grænser. Faktisk har jeg ikke længere et gyldigt pas, hvilket er upraktisk, når man heller aldrig har taget kørekort. Diverse autoriteter tror ikke på, at man er den, man siger, man er.

Jeg fandt fx nogle Euro i en skuffe og ville gerne veksle dem til kroner. Som eksempel ville Forex på Hovedbanegården ikke hjælpe, når jeg hverken havde pas eller kørekort. Som om jeg ligner en, der vil hvidvaske nogle få tusinde, og være idiotisk nok til at gøre det hos Forex?

En anledning til at forny passet kunne være at tage en tur til Frankfurt og gå i anernes fodspor. Det har jeg tidligere haft stor glæde af her i landet. En tur på kirkegården/-gårdene har selvfølgelig topprioritet. Tænk om man kunne finde bare en enkelt relevant gravsten … Sandsynligheden er nu nok ret ringe.

Jeg har altid fundet det interessant at besøge de kirkerum, der satte rammerne om anernes liv. Ofte er fx døbefonten nøjagtig den samme, som en 2*oldefar blev døbt i. Jeg elsker at lade tankerne gå på historie-tur, når jeg sidder lidt i en kirke og indånder atmosfæren.

Der skulle være noget at se, gode steder at spise/sove og byen skulle være spadsere-venlig. Mere kræver jeg ikke. Og jeg elsker den lidt bondske, tunge, tyske mad. Sauerkraut mit Würstchen – uhm.

Tænk at gå langs Oder, hvor så mange selv små børn druknede. De er helt ned til fire år. Jeg undrer mig over, at ingen passede bedre på dem. Selv dengang holdt man vel af sine børn, selvom mange selvfølgelig bare var et nummer i en uendelig række. Kvinder fik børn gennem fx en årrække på 20 år. Man kan undre sig over, hvordan kroppen holdt til det. Men sex havde de da i det mindste.

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Ekstremt vejr grundet klimaforandringer

Ekstremt vejr grundet klimaforandringer

Turisterne kunne hjælpe

Ekstremt vejr grundet klimaforandringer

Gennem flere uger har TV Avisen 18:30 været fyldt med beretninger om det ekstreme vejr, der får Sydeuropa til at stå i flammer. Græske brandfolk kæmper en brav kamp mod ilden. Havet øst for Florida ligger over 35 °C. Nu står også Nordafrika i brand.

Græske erhvervsdrivende ser deres livsværk gå op i røg. De lever af turismen. De kan ikke bare rejse et andet sted hen. Men hvad bekymrer de danske feriegæster sig om? Om hvorvidt TUI m.fl. kan ekspedere dem sikkert hjem til Kastrup. De rejste ellers “ned til varmen”, og det kom de. De kunne få en helt ekstraordinær ferieoplevelse, hvis de hjalp brandfolkene i stedet for at bekymre sig om egen magelighed.

Det ekstreme vejr syd for os hænger uløseligt sammen med de klimaforandringer, nogle ikke “tror på”. Sebastian Mernild, som er professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet (SDU) og en af de danske hovedforfattere bag forårets klimarapport fra FN, fortalte her til aften, at vi p.t. kan måle temperaturstigninger på mere end to grader. Tidligere målte man temperaturstigningerne i halve grader eller mindre.

Klimaforandringerne er ikke et trosanliggende. De er nu med sikkerhed målbare.

At se årsagssammenhænge

For få evner at se sammenhængen mellem flyveturen, klimaforandringerne og skovbrandene overalt i verden. I TV Avisen 18:30 i aftes sagde en gymnasieelev “Vi er med ud fra den tanke, at flyet jo ville flyve, selvom vi ikke var med”. Han burde have sine skolepenge tilbage.

Når man har den indstilling, kan ingenting nogensinde ændres. Hvis vi eksempelvis ikke var en god del tosser, der i årevis har købt økologi, havde butikkerne fortsat kun bugnet af konventionelle varer. Der er behov for “hverdagsaktivisme”, læste jeg hos forfatteren og klimaaktivisten Signe Wenneberg, der blandt andet har dette slogan: “Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget”. Det er jeg helt enig med hende i. Vi må starte med os selv. Alle må yde et bidrag.

Brundtland-rapporten kom for 36 … år siden

Da Brundtland-rapporten udkom i 1987, gik jeg stadig på universitetet og boede på kollegium. Det er mærkeligt at tænke på. Noget af det mærkelige er, at vi som samfund ikke er blevet ret meget klogere. Noget har vi selvfølgelig lært – men ikke nær nok.

Rapporten advarede blandt andet om, at kortsigtede beslutninger og handlinger kan have alvorlige langsigtede konsekvenser for miljøet og menneskers velfærd. Det var nødvendigt at tænke på lang sigt og tage hensyn til fremtidige generationers behov.

Arktis smelter nu. Jeg er ikke klar over, om det allerede var i gang i 1987, men det er et godt eksempel på de kortsigtede beslutninger med alvorlige langsigtede konsekvenser.

Konsekvenserne, af at Arktis smelter, er alvorlige og har globale konsekvenser. Når isen smelter, øges vandstanden, og det truer kystområder over hele kloden. Det påvirker også det arktiske økosystem inklusive levestederne for fx isbjørne, sæler og søfugle. Jeg bliver tung om hjertet ved tanken om, at isbjørnene snart ikke længere har et sted at være. Og det har alvorlige konsekvenser for lokalsamfund, som er afhængige af isen.

Måske tager jeg toget, næste gang jeg begiver mig udenlands?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Der har jeg rejst!

Der har jeg rejst!

Hvornår var det nu, det var?

Jeg ved, jeg har været der med min vidt berejste rygsæk, men jeg ved ikke hvornår.

Soldaterne på billedet er karakteristiske og det samme er den sortklædte jøde med mobiltelefonen. Som jeg husker det, mødte jeg udelukkende venlige mennesker både blandt israelere og palæstinensere. Jeg var i alle dele af landet. Der var fremragende museer, der belyste jødernes lidelser under anden verdenskrig, hvis man ikke skulle have fået nok af det allerede. Jeg har fået nok, og kan næsten ikke tåle mere. På den anden side må vi aldrig glemme; og så må det private følelsesregister stå for tur endnu engang.

Landskabet var smukt, vejret var godt og maden var god. Bygningerne fremstod hele fremfor som bunker af murbrokker. Mere kan man ikke ønske sig af en rejse.

Det var dengang, hvornår det så end var.

Hellig krig?

Og nu er de så ved at slå hinanden ihjel igen, faktisk er der adskillige dræbte på begge sider. Det er forfærdeligt. Det kræver større indsigt end min at vurdere, hvem der har “ret”, for konflikten går tilbage til 1948 ved oprettelsen af staten Israel, så de jøder, der trods alt havde overlevet anden verdenskrig, havde et sted at være. Man skal passe på med at tage parti for nogen af parterne. Der er for meget på spil. Lige nu (natten til lørdag/lørdag formiddag) opfordrer FN til øjeblikkelig våbenhvile, og det vurderes, at den er tættere på, end den var, jf. dr.dk.

Det er næppe den enkelte palæstinenser, der ikke kan leve side om side med den enkelte jøde. Selv i de jødiske bosættelser er op til 20 pct. af indbyggerne palæstinensere. Problemet er vist Hamas.

Fakta om Hamas

Følgende er kopieret fra denne side på dr.dk:

Jeg er ikke meget for militante grupperinger, der griber til natlige raketter og selvmordsbombere, for det eskalerer konflikter i stedet for at nedtone dem, men det sidste, der er nævnt ovenfor om en to-statsløsning, er måske ikke så tosset? Måske kunne det sætte det endelige punktum for konflikten? Smertensbarnet er formentlig Jerusalem, som jøderne ikke vil afgive så meget som en centimeter af. Byen er deres “Mekka”, og de opgiver den aldrig.

For en (næsten) verdslig dansker er det svært at acceptere og forstå, at religioner fylder så meget, at de er værd at slå ihjel for. Men det er et faktum – ikke alene i Israel men verden over. Man skal være født i går for ikke at have indset det.