/i , /af ,

Der har jeg rejst!

Der har jeg rejst!

Hvornår var det nu, det var?

Jeg ved, jeg har været der med min vidt berejste rygsæk, men jeg ved ikke hvornår.

Soldaterne på billedet er karakteristiske og det samme er den sortklædte jøde med mobiltelefonen. Som jeg husker det, mødte jeg udelukkende venlige mennesker både blandt israelere og palæstinensere. Jeg var i alle dele af landet. Der var fremragende museer, der belyste jødernes lidelser under anden verdenskrig, hvis man ikke skulle have fået nok af det allerede. Jeg har fået nok, og kan næsten ikke tåle mere. På den anden side må vi aldrig glemme; og så må det private følelsesregister stå for tur endnu engang.

Landskabet var smukt, vejret var godt og maden var god. Bygningerne fremstod hele fremfor som bunker af murbrokker. Mere kan man ikke ønske sig af en rejse.

Det var dengang, hvornår det så end var.

Hellig krig?

Og nu er de så ved at slå hinanden ihjel igen, faktisk er der adskillige dræbte på begge sider. Det er forfærdeligt. Det kræver større indsigt end min at vurdere, hvem der har “ret”, for konflikten går tilbage til 1948 ved oprettelsen af staten Israel, så de jøder, der trods alt havde overlevet anden verdenskrig, havde et sted at være. Man skal passe på med at tage parti for nogen af parterne. Der er for meget på spil. Lige nu (natten til lørdag/lørdag formiddag) opfordrer FN til øjeblikkelig våbenhvile, og det vurderes, at den er tættere på, end den var, jf. dr.dk.

Det er næppe den enkelte palæstinenser, der ikke kan leve side om side med den enkelte jøde. Selv i de jødiske bosættelser er op til 20 pct. af indbyggerne palæstinensere. Problemet er vist Hamas.

Fakta om Hamas

Følgende er kopieret fra denne side på dr.dk:

Jeg er ikke meget for militante grupperinger, der griber til natlige raketter og selvmordsbombere, for det eskalerer konflikter i stedet for at nedtone dem, men det sidste, der er nævnt ovenfor om en to-statsløsning, er måske ikke så tosset? Måske kunne det sætte det endelige punktum for konflikten? Smertensbarnet er formentlig Jerusalem, som jøderne ikke vil afgive så meget som en centimeter af. Byen er deres “Mekka”, og de opgiver den aldrig.

For en (næsten) verdslig dansker er det svært at acceptere og forstå, at religioner fylder så meget, at de er værd at slå ihjel for. Men det er et faktum – ikke alene i Israel men verden over. Man skal være født i går for ikke at have indset det.

/i /af

Engagement!

Facebook

Et politisk menneske!

Altid har jeg gået op i politik – og jeg har været medlem af et politisk parti siden 1983, for jeg mener, det er det mest rigtige for mig. Jeg kommer fra et sted, hvor man stemte på Glistrup og gik ind for dødsstraf.

Partierne har været svingende fra EL, til S, til SF, til RV, ud af RV og nu tilbage til RV igen. Det kan være svært at finde et sted at høre til, men bare at sætte et kryds hvert ca. fjerde år er ikke nok for mig. Og så bliver der lidt “slingrekurs”; man kan spørge, om det alene er min kurs, der er en slingrekurs? Er det ikke også partiernes? Måske lidt af hvert?

Engagement via Facebook

Facebook kan bruges til mange tåbelige ting, men den aktuelle situation, med risikoen for udsendelse af 505 mennesker til diktatoren Bashar al-Assads Syrien, viser, at platformen er fantastisk. Her kan meningsfæller finde hinanden og danne suveræne netværk. Her kan vi dele viden, søge kilder og gøre hinanden klogere på et ordentligt grundlag. Det er fremragende.

Jeg måtte bare stå af igen

Gennem de seneste par uger havde jeg tilmeldt mig nogle særdeles aktive grupper med meningsfæller. Jeg var også selv aktiv, hvis jeg kunne bidrage med noget jura. Jeg skaber ikke skilte eller møder til demonstrationer, for det forbyder min psykiske sygdom mig, men jeg kan noget andet.

I går gik det op for mig, at min Facebookprofil ikke kunne holde ud længere. Jeg kunne ikke længere holde ud at læse om alle de forfærdelige ting, der er er et resultat af S-politikken. Jeg er ikke blevet indifferent, jeg er ikke blevet partineutral; jeg er bare nødt til at kunne hvile med min Facebookprofil og ikke kun at se verdens fortrædeligheder i øjnene.

Det kan lyde som “både og”. Sådan er det dog ikke ment. Hvis det ikke giver mening for dig, så send en kommentar. Herefter vil jeg prøve at forklare det bedre.

/i , /af ,

FN’s Børnekonvention

På kant med FN’s Børnekonvention?

“L 226 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven” handler blandt meget andet om, hvorvidt uledsagede flygtningebørn skal kunne sendes til udrejsecentre udenfor Danmarks grænser.

Afsnit 3.4 drejer sig om FN’s Børnekonvention:

FN’s Børnekonvention indeholder en regulering af børns rettigheder på alle samfundsområder. Ifølge Børnekonventionens artikel 3 (citeres nederst) skal barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende barnet komme i første række. Dette fremgår af selve forslaget.

Denne ene sætning i forslaget er særligt interessant: “Barnets tarv vil som udgangspunkt ikke gå forud for Danmarks ret til at regulere indvandringen.” (min kursivering).

Hvordan ministeren/regeringen får dette til at dette til at harmonere med artikel 3, begriber jeg ganske enkelt ikke.

I bilaget til lovforslaget findes alle de høringssvar, der er indkommet. Det er 33 sider, så det kommer man ikke sådan lige igennem.

Red Barnets høringssvar:

“Red Barnet anbefaler, at det i lovforslaget præciseres, at uledsagede mindreårige, grundet deres sårbarhed og behov for særlig beskyttelse, som udgangspunkt altid vil være undtaget fra den foreslåede ordning, medmindre det er i barnets tarv at overføre til tredjeland. Red Barnet anfører samtidig, at hensynet til barnets tarv altid skal komme i første række i alle foranstaltninger, der vedrører børn i medfør af artikel 3 i Børnekonventionen og FN’s Børnekonventions seneste anbefalinger til Danmark:

“Komitéen opfordrer deltagerstaten til at sikre, at barnets tarv er et primært hensyn i alle beslutninger og aftaler i udlændingesager” (CRC/C/DNK/CO/5; 2017; H (39) og (40).””

Hvad koderne til sidst i det citerede betyder, ved jeg ikke.

Børnekonventionens artikel 3 lyder:

1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række. (Min kursivering.)

2. Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler.

3. Deltagerstaterne skal sikre, at institutioner, tjenester og organer med ansvar for omsorg for eller beskyttelse af børn skal være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af kompetente myndigheder, særligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, personalets antal og egnethed samt sagkyndigt tilsyn.

Konventionen findes på Retsinformation her.

Jeg forstår det stadig ikke…

 

 

/2 Kommentarer/i /af

Udsendelserne

Tvangsmæssige udsendelser:

Kristian Hegaard fra RV spurgte 6. april 2021 udlændinge- og integrationsministeren om følgende:

“Vil ministeren oplyse, hvorvidt der aktuelt sker tvangsmæssig udsendelse af udlændinge til Syrien, og om der er forventes ændring i praksis herfor?”

Mathias Tesfaye svarede 29. april 2021 blandt andet Udlændinge- og Integrationsudvalget således:

“Regeringen er i dialog med vores nærmeste partnere om hurtigst muligt at skabe mulighed for tvangsmæssige udsendelser til Syrien.”

Af folketingssvaret fremgår også, at der “af udenrigspolitiske årsager indtil videre ikke gennemføres tvangsmæssige udsendelser til Syrien”, men at det er regeringens ønske.

Hele svaret (bare en A4-side) kan ses her. Det er interessant læsning, du ikke må snyde dig selv for midt i debatten om “tvangsmæssige udsendelser”. Det der ske p.t. er så forfærdeligt. Som min ven Lotte Ladegaard skrev forleden: “Jeg kan næsten ikke være i mig selv”.

Berlingske Tidende skriver onsdag den 5. maj 2021 (altså i dag) blandt andet:

Trods internationale meldinger (bag irriterende betalingsmur) om anholdelse, afstraffelse og afpresning af hjemvendte syriske flygtninge vil regeringen nu hurtigst muligt skabe mulighed for tvangsmæssige udsendelser til Syrien.

Anholdelse, chikane og afpresning kan vente hjemvendte syrier

EU-repræsentationen i Danmark skriver således den 23. april 2021 blandt andet:

European Asylum Support Office (EASO) påpeger, at der er store risici forbundet med at rejse hjem til Syrien som flygtning og alligevel kan syriske flygtninge ikke længere opnå opholdstilladelse i Danmark på baggrund af de generelle forhold i Damaskus-området. I en EASO-rapport fremgår det, at ”hjemvendte møder manglende retssikkerhed, udbredte overtrædelser af menneskerettigheder og ringe økonomiske udsigter”. Ifølge Udlændingestyrelsen kan 505 syriske flygtninge fra Damaskus-området alligevel stå til at få inddraget eller nægtet forlængelse af opholdstilladelse og Danmark går i den forstand enegang, hvilket giver stor international opmærksomhed.

Spørgsmål:

  • Hvad er det, der sker for Socialdemokratiet med Rasmus Stoklund i spidsen?
  • Vil de konkurrere om stemmerne med Nye Borgerlige (nu Danmarks næststørste arbejderparti) og Dansk Folkeparti?
  • Poul Nyrup Rasmussen sagde til Dansk Folkeparti ved Folketingets åbningstale i 1999: “Stuerene, det bliver I aldrig”. Nu kan vi sige det om Socialdemokratiet selv?
  • Hvorfor står støttepartierne (RV, Ø og SF) ikke sammen og blokerer regeringens initiativer? Men det kan de måske ikke, da regeringen “tæller til 90” til den anden side i salen.
  • Hvor er dansk empati og humanisme blevet af? Skal den kun forsvares af RV med Kristian Hegaard i spidsen?
  • Hvorfor var det så hemmeligt, at Danmark nu indgår “samarbejdsaftaler” med Rwanda om at agere det tredjeland, hvor vi kan holde flygtninge i udstrakt arm uanset om de tildeles asyl eller ej? Det er pressens fortjeneste, at vi nu kan læse aftalerne på Udenrigsministeriets hjemmeside her.
  • Hvor lang tid vil der gå, inden DF hyler op om, at betalingen til Rwanda er for høj og bør undergå besparelser? Sikkert maks. et år. Og hvad sker der så? Vi nedsætter betalingen til et fattigt afrikansk land, der har “samarbejdsaftalerne” som en indtægtskilde.

Folkestemningen?

Det er svært at vurdere folkestemningen for tiden. Flertallet (baglandet) bag de blå partier og hele Socialdemokratiet bakker tvangsudsendelserne op. Det er trist. Det er derimod glædeligt, at flere og flere danskere tilslutter sig den folkelige opstand mod de vanvittige ting, der sker. Er det nok?

Hvor skal det dog ende? Jeg er “meget bekymret” sammen med fx SF og RV.