, , ,

Klage til Datatilsynet

Datafascinationen og Systemizer-testen SPQ

Klage til Datatilsynet

Engang hed Datatilsynet faktisk Registertilsynet, og der arbejdede jeg som student i 1985/1986. Det var et godt studenterjob, for jeg fik lov at være med til mange spændende opgaver og sad ikke kun og behandlede private klager over optagelse i Ribers (på IBM-skrivemaskine (dog med kuglehoved) og efter gule konceptark…). Jeg var fx med på inspektioner i kommuner, hvor vi gennemgik deres registre og deres sikkerhed. Vi administrerede to regelsæt: Lov om offentlige myndigheders registre og Lov om private registre.

Internettet var jo ikke opfundet for 36 år siden, så dengang var det fint at kalde samlinger af data for registre. Jeg vil gætte på, at myndigheden tog navneforandring, fordi internettet kom til med dets milliarder af data.

Men hvorom alting er, har jeg her til formiddag indsendt en klage til Datatilsynet over urigtige oplysninger og en indsigelse mod behandling af oplysninger i en slægtsdatabase med 103.758 personer. Til sammenligning indeholder min database 4.375 personer.

Jeg er rasende, uagtet jeg normalt er fredelig

  1. For det første er jeg rasende over, at vedkommende slægtsfusker har tilranet sig adskillige (flere hundrede) af mine personer. Hos ham kan man fx finde 25 personer med mit efternavn, men der er altså ikke andre end mig, der har ordentligt styr på de mennesker efter at have arbejdet med deres data i 18 år. Søger man i vedkommendes kilder, finder man ikke mig – hverken stavet forkert eller rigtigt. Her kan man fx se min stamtavle i seks generationer på hans side. Det er da altid noget, at billederne ikke er med.
  2. Datatilsynet kan næppe forholde sig til selve tyveriet, når mine data er offentligt tilgængelige, med mindre dette hører under “indsigelse mod behandling af oplysninger”, som jeg godt kunne have på fornemmelsen, det gør, men jeg er ikke sikker.
  3. Data, han har tilranet sig fra mig, er ikke angivet korrekt. Datatilsynet kan behandle en klage over urigtige oplysninger.
  4. Personer, der er levende, vises. Det er vist ikke i overensstemmelse med GDPR mv., men her er jeg heller ikke sikker. Selv viser jeg kun én levende person, og det er mig selv. Jeg skal nemlig ikke have noget bøvl med diverse offentlige myndigheder.
  5. Jeg har klaget over, at vedkommende ikke mener at være ansvarlig for de data, han viser på sin hjemmeside, fordi de kommer fra andre databaser/hjemmesider. Har man en side, er man naturligvis ansvarlig for dens indhold.

Nu er jeg spændt på, hvad tilsynet svarer.

Ordvekslingen med slægtsfuskeren

Det kom sig til en længere ordveksling pr. mail i går. Jeg oplyste, at jeg ville henvende mig til Datatilsynet, og det fik jeg dette svar på:

Du skal være så velkommen til det!
Vi får så at se hvilke data du selv arbejder med!

Klage til DatatilsynetArgumentet er sådan lidt a la “Min far er stærkere end din far” og optager mig ikke. Datatilsynet vil næppe gå ind i mine data, når der er tale om en klage over hans data. Skulle de alligevel finde på det, er de velkomne, for jeg har styr på mine kilder. Hvis en information er usikker, angives troværdigheden til “1” = “Usikkert”. Det kan både Legacy (offline-programmet) og TNG håndtere.

For mange, mange år siden var jeg ansat i Patent- og Varemærkestyrelsen, hvor vi var tre “slægtsnørder”. De to af os lærte den tredje op, og en af de ting, han stadig husker, er, at man altid skal validere oplysningerne selv, selv kigge i de originale kilder, hvis det overhovedet kan lade sig gøre og så naturligvis også angive sine kilder.

Som nævnt i går er alting blevet meget lettere nu til dags. Der er ganske enkelt ingen undskyldninger for ikke at gøre arbejdet ordentligt. For sjov sad jeg og søgte lidt på nogle af de slægtninge jeg har med tilknytning til Hastrup Mølle i Thyregod Sogn.

Jeg fandt en oplysning om, at Grene Lokalarkiv havde information om Thorvald Schiøtt Nielsen. Jeg skrev og spurgte, om de ville dele ud af deres viden. Til morgen kom en mail med en scannet version af en lille dødsannonce og en lille nekrolog i en avis. Den er vist her til højre. Jeg fik dermed ny, ret sikker, information om begravelsesdato og -sted.

 

,

Sikkerhed i Syrien

Sikkerhed i Syrien

Der er forskel på sikkerhed

Man har det godt, når man kan gå op i sikkerheden i WordPress.

Det er mest Socialdemokratiet og de andre “blå”, der mener, der er sikkert i Syrien.

Mens det store flertal i befolkningen går mest op i, om morgendagens (som nu er blevet dagens) forhandlinger i Folketinget munder ud i færre mundbind og færre krav om fremvisning af Coronapas, (som om det var reelle problemer), er der også en del, der har fokus på de mennesker, der indkaldes til ni timer lange afhøringer i Udlændingestyrelsen/Flygtningenævnet og herefter må vente på dommen om, hvorvidt Damaskus, eller måske rettere et udrejsecenter, venter dem i løbet af kort tid.

Er det den gamle mor, der skal afsted, mens de syv børnebørn kan blive her? I aftes læste jeg om en kvinde på vist nok 67 år, der havde fortalt Flygtningenævnet, at hendes største ønske var at få lov at dø her blandt børn og børnebørn. Mit hjerte bløder ved tanken.

Endnu et relevant borgerforslag

Gudskelov er der nogle, der agerer. Den 22 april oprettede en gruppe mennesker, en af dem den kendte syriske læge og menneskerettighedsforkæmper Haifaa Awad, borgerforslaget “Stop tilbagesendelsen af syriske flygtninge til farlige og usikre forhold“, der lige nu har 31.400 støtter. Det løber ud den 19. oktober i år, så det skal også nok nå de 50.000 nødvendige støtter.

Nogle af forslagsstillerne må være jurister eller lignende, for forslaget er fyldt med henvisninger til Folketingstidende, lovbemærkninger mv. Det er en fryd at læse noget, der er så gennemarbejdet. Det må du ikke snyde dig selv for. Og når du alligevel læser det, kan du også lige så godt hive dit NemID op ad lommen og skrive under.

Det er lidt noget rod, at der oprettes flere forskellige borgerforslag med næsten samme “scope”, men det kan måske ses som dels en trang til at handle, dels en form for desperation?

 

,

En mere human og solidarisk flygtningepolitik

En mere human og solidarisk flygtningepolitik

Et solidt og velbegrundet borgerforslag

Forslag til en mere human og solidarisk flygtningepolitik i Danmark

Der findes adskillige fjollede borgerforslag, som aldrig opnår over 500 støtter, som er én sølle pct. af de 50.000, der er nødvendige for at forslaget skal tages op i Folketinget. Men: det er fint, ordningen findes, den er lige til at gå til for alle – selv hvis man er “ikkedigital”, som de kalder det på Folketingets hjemmeside. Ordningen er et sundt led i et sundt demokrati, der gør, at alle kan komme frem med meninger og holdninger og prøve at bringe dem til torvs. Det kan være, de aldrig når ret langt, men de har haft chancen og skulle have gjort hjemmearbejdet bedre.

Mange af disse “små forslag” er dårligt begrundede og ditto forklarede, og det er derfor, de aldrig opnår ret mange støtter. Jeg læser dem alligevel af og til, fordi det også er en måde at holde sig orienteret om, hvad der foregår her i landet.

Engang imellem dukker der et forslag op, som er solidt og velbegrundet. Det er tilfældet med dette: Forslag til en mere human og solidarisk flygtningepolitik i Danmark. Lige nu, grundlovsdag kl. 17:01, har 39.320 personer støttet forslaget, der har slutdato den 28. august i år. Det skal altså nok nå de 50.000 støtter.

Hvis du ikke allerede har støttet, skal du i hvert fald læse forslaget, der er fremsat af:

Rajesh Jesper Lillebæk Holmen

Medstillere er:

  • Michala Clante Bendixen
  • Mozhdeh Ghasemiyani
  • Michael Graversen
  • Anne Lise Marstrand-Jørgensen og
  • Jørgen Carsten Jensen

At næsten 40.000 mennesker har støttet siger noget om den folkelige opstand, der findes mod regeringens aktuelle flygtningepolitik. DR’s TV Aviser kommer på forunderlig vis udenom at omtale fx de store demonstrationer, der har været afholdt i adskillige byer med fremmøde af titusindvis af mennesker, og syrernes protest foran Christiansborg, der nu har varet mange, mange dage, vist 15, og som supporteres af adskillige fra befolkningen, der møder frem med fornødenheder og moralsk støtte og opbakning. Vi er nødt til at vise de udvisningstruede, at de ikke er alene.

Det siger noget om, at planerne om at tage den midlertidige opholdstilladelse fra de syriske flygtninge er helt forkerte. Det siger også noget om, at planerne om at henlægge asylsagsbehandlingen til et perifert afrikansk land fx 6.300 km. herfra er helt vanvittige. Her tænker jeg på Rwanda, der et bekvemt såkaldt “nærområde” – altså ikke nært på os selv forstås.

“Udfordringerne” ved Rwanda-modellen – jeg kalder det nu “problemer”

Selv Berlingeren skrev i tirsdags den 1. juni (bag betalingsmur, Red.):

Men i et notat med en juridisk analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet oplistes udfordringerne ved at føre de planer ud i livet. En af dem er garantien for, at menneskerettighederne bliver overholdt i det tredjeland, som Danmark indgår en aftale med.

Regeringen lægger i sit lovforslag op til, at tredjelandets myndigheder skal varetage alle opgaver i et eventuelt modtagecenter. Det indebærer blandt andet behandlingen af asylansøgninger, indkvarteringen og beskyttelsen af de personer, der får asyl, og udsendelse til hjemlandet af dem, der får afslag. Dertil kommer retten til uddannelse og arbejde.

Selvom det er regeringens plan, at disse opgaver skal varetages af et andet land, vil Danmark stadig være ansvarlig for, at det sker inden for Danmarks internationale forpligtelser over for blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fastslås det i notatet fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

På den baggrund kan overførslen af asylansøgere til et tredjeland være i strid med menneskerettighedskonventionen, påpeger ministeriets jurister, og peger på forbuddet mod »tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Enhver førskole-elev ved, der ikke er styr på selv basale menneskerettigheder i Rwanda, hvor mennesker blandt andet forsvinder i regimets fængsler.

Regeringen, og selvfølgelig især Tesfaye, forhandler med “en håndfuld” ukendte afrikanske lande, som vi kan eksportere problemerne til. Folketinget vedtog i torsdags med stort flertal et lovforslag, der gør, at der kan indgås sådanne eksportaftaler, som talte vi halve grise.

Men videre fremgår det af Berlingeren den 1. juni:

Louise Holck og Nikolas Feith Tan, der er henholdsvis direktør og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, har i et fælles debatindlæg i Politiken (bag betalingsmur, Red.) slået fast, at Danmark ikke kan »eksportere sit menneskeretlige ansvar for mennesker på flugt, som har søgt om beskyttelse«:

»Så snart et menneske kommer til Danmark og beder om asyl, er det Danmarks ansvar at sikre, at personen får en retfærdig og effektiv asylbehandling og efterfølgende beskyttelse, hvis det viser sig, at der er tale om en flygtning«.

Skriv under på forslaget fra de nævnte personer. Gør bare lidt. Vis du er utilfreds. Tving politikerne til at lytte til almindelige mennesker og tænke sig om en ekstra gang.

,

FN’s Børnekonvention

På kant med FN’s Børnekonvention?

“L 226 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven” handler blandt meget andet om, hvorvidt uledsagede flygtningebørn skal kunne sendes til udrejsecentre udenfor Danmarks grænser.

Afsnit 3.4 drejer sig om FN’s Børnekonvention:

FN’s Børnekonvention indeholder en regulering af børns rettigheder på alle samfundsområder. Ifølge Børnekonventionens artikel 3 (citeres nederst) skal barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende barnet komme i første række. Dette fremgår af selve forslaget.

Denne ene sætning i forslaget er særligt interessant: “Barnets tarv vil som udgangspunkt ikke gå forud for Danmarks ret til at regulere indvandringen.” (min kursivering).

Hvordan ministeren/regeringen får dette til at dette til at harmonere med artikel 3, begriber jeg ganske enkelt ikke.

I bilaget til lovforslaget findes alle de høringssvar, der er indkommet. Det er 33 sider, så det kommer man ikke sådan lige igennem.

Red Barnets høringssvar:

“Red Barnet anbefaler, at det i lovforslaget præciseres, at uledsagede mindreårige, grundet deres sårbarhed og behov for særlig beskyttelse, som udgangspunkt altid vil være undtaget fra den foreslåede ordning, medmindre det er i barnets tarv at overføre til tredjeland. Red Barnet anfører samtidig, at hensynet til barnets tarv altid skal komme i første række i alle foranstaltninger, der vedrører børn i medfør af artikel 3 i Børnekonventionen og FN’s Børnekonventions seneste anbefalinger til Danmark:

“Komitéen opfordrer deltagerstaten til at sikre, at barnets tarv er et primært hensyn i alle beslutninger og aftaler i udlændingesager” (CRC/C/DNK/CO/5; 2017; H (39) og (40).””

Hvad koderne til sidst i det citerede betyder, ved jeg ikke.

Børnekonventionens artikel 3 lyder:

1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række. (Min kursivering.)

2. Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler.

3. Deltagerstaterne skal sikre, at institutioner, tjenester og organer med ansvar for omsorg for eller beskyttelse af børn skal være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af kompetente myndigheder, særligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, personalets antal og egnethed samt sagkyndigt tilsyn.

Konventionen findes på Retsinformation her.

Jeg forstår det stadig ikke…