Vi må prøve at forstå: en artikel fra Zetland

Vi må prøve at forstå: en artikel fra Zetland

I Danmark har vi det godt

I Danmark har vi det fremragende! Og det gælder uanset, om vi er fysisk syge eller psykisk syge. Selv er jeg ikke gået igennem tilværelsen uden de mærkeligste ar på kroppen. Jeg kan skrive under på, at har man hjælp-behov, får man også hjælpen! Altså som hovedregel. Jeg ved, at det gælder etnisk danske og jeg håber og tror, at det også gælder unge/gamle med etnicitetsbaggrund. Og egl. er det noget bavl at skrive “etnicitetsbaggrund”, for en sådan har vi jo alle, jeg er jo etnisk dansker – den ser bare forskellig ud.

De studenter, der bringer ud nu med roser i hånd, ser vi bare alle vegne, og dem er der også en særlig grund til at ønske tillykke. Jeg siger “Tillykke student” til enhver af dem, måske endda to gange. Også selv om dette måtte være forældet. Men jeg er så et mosefund, hvilket jeg har det fremragende med. De fortjener det bare. De er måske vandret herop ad en motorvej i 2015 – og nu springer de ud som studenter! Det er stort. Danmark har brug for dem. Vi har brug for unge med intellektuelle ressourcer, da vi ikke selv er et videnssamfund, men et produktionssamfund, der bare ikke producerer specielt meget.

Hvis de er gået hele vejen herop, efter at have taget den farefulde over Middelhavet, hvor de måske har mistet 1-2-3 familiemedlemmer, så kan jeg ikke andet andet end at lykønske dem. Min lille stemme uden de mange emojis trænger ikke langt igennem. Det ved jeg godt; men jeg prøver alligevel, for sådan er jeg.

Det er ikke bare let at være i Danmark

Jeg læste i formiddag en fremragende artikel fra Zetland.dk, den kan også bare lyttes til, og den skal du også læse/lytte til, hvis du ikke allerede kender den. Den drejer sig om, hvad der skete, da S blødte stemmer til DF. Hvad gjorde de rent faktisk ved det?

Jow de gjorde en masse, for det var de nødt til. De nedsatte fokusgrupper for at finde ud af, hvad DF’erne var for nogle – hvad var det helt konkret, der fik S’erne til i stedet at stemme DF? Hvad er DF’erne for nogle mennesker: Hvordan tænker de? Hvordan får vi dem tilbage til truget? Og kan vi ikke få dem tilbage til truget, kan vi så i stedet indrette vores egen politik, så den passer bedre til DF’s? Det korte svar er at: “Ja det kan vi!” Se bare på udlændingepolitikken. S’s udlændingepolitik passer så smukt med DF’s udlændingepolitik. Det er bare et spørgsmål om at vente. Jeg synes, det er grimt, for jeg kan også læse Udlændingelovens § 7 stk. 1 – 3. Hvad er det, de mennesker skal vente på, alt imens de har deres midlertidige ophold? Skal de vente på en mindre skånselsløs tortur i Damaskus? Eller hvad går det hele ud på?

Som jurist savner jeg svar! Som Asperger savner jeg svar.

 

,

Danmarks beslutning om de syriske flygtninge

Danmarks beslutning om de syriske flygtninge

Læs dette – også selv om det er langt

Dette link – også selv om det er langt – fortjener at blive læst: her er det: det kommer fra https://syacd.org/danmarks-beslutning-om-syriske-flygtninge-i-strid-med-echr-european-convention-of-human-rights-eus-vurdering-og-unhcrs-minimumskrav/?unapproved=497&moderation-hash=cdd7d9fe3af85d8de87808ddfdf28730&fbclid=IwAR0v74RvoA-67uPlf0z6O_A_FOZfaTS9A70b9uov3yfIb8cKW_2O3S1oMrg#comment-497

Danmarks beslutning om de syriske flygtningeJeg håber, jeg linker korrekt til siden, der kommer fra Syrian Association for Citizens Diginity. Og det er vigtigt! I skrivelsen redegør organisationen overfor minister Tesfaye og den samlede regering for, hvorfor der ikke er sikkert i Syrien, nærmere betegnet Damaskus og tilgrænsende områder. De stiller den danske regering til måls med de midler, den selv har stillet til rådighed. De gør regeringen til skydeskive for dens egne midler. De fortæller om, hvilke konsekvenser det har, at man som nation har tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og det er (sgu) ikke gratis.

Det er f”’king godt gået. Jeg ville nødig være i ministerens sko efter en sådan skrivelse. For hvad pokker skal embedsmændene svare? De er sat skak mat efter tre til fire A4-sider. Og husk: det er ikke ministeren selv, der sidder med fyldepennen i blækhuset! Det har han folk til, og de folk er ansat til at skrive om og skrive om igen, lige til han er tilfreds. Jeg har selv deltaget i et lignende game i 23 år. Jeg ved ganske udmærket, hvad jeg taler om. Området var et andet, men gamet var det samme. Det handler alt sammen om at gøre ministeren glad. Kan man det, er man en god embedsmand/-kvinde.

Danmarks beslutning om syriske flygtninge i strid med ECHR (European Convention of Human Rights), EU’s vurdering og UNHCRs minimumskrav

Det er overskriften. Scenen er sat. Herefter lyder det – kopi fra deres hjemmeside med deres konklusioner:

Danmarks beslutning om at trække sin støtte til syriske flygtninge fra Damaskus og Damaskus-regionen er i direkte konflikt med EU-Kommissionens officielle position og strider imod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, såvel som UNHCR’s minimumskrav for beskyttelse af flygtninge. I en direkte udveksling med SACD (Syrian Association for Citizen’s Dignity) har den danske udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, ikke været i stand til på tilstrækkeligt grundlag at retfærdiggøre denne beslutning eller besvare nogle af de nøglespørgsmål som har placeret Danmark blandt de lande der udøver pres på syriske flygtninge for at vende tilbage til en usikker, og potentielt livsfarlig situation i Assad-dominerede områder af Syrien. I stedet overvejer de danske myndigheder, ifølge vores informationer, at udvide sin vurdering af at ”sikkerhedssituationen er betragteligt forbedret og muliggør tilbagevenden,” som blev anvendt til at nægte beskyttelse til syriske flygtninge fra Damaskus og Damaskus-regionen, til også at omfatte områder i Hasakeh og Aleppo.

Der er ikke sikkert i Syrien. Det er hovedkonklusionen fra SACD. Her i landet er det kun regeringen og nogle få tidehvervske støtter fra Krarup-fløjen, der kan få den (absurde) idé, at der er sikkert i Syrien. At sende veluddannede mennesker, velintegrerede, ja nærmest assimilerede, folk, tilbage til Assad-regimet er at sende mennesker tilbage til tortur, ødelæggelse og usikre tilværelser. Hvordan kan Stoklund, Tesfaye og Frederiksen få den idé? Jeg begriber det ikke. Vi sender dem i “udrejsecenter”, og dem, der følger efter, opbevarer vi gerne i Rwanda eller lignende, så vi er helt sikre på ikke at møde dem i Brugsen eller Føtex. Fy for pokker! Hvad er det, der sker her i landet? Hvordan kan en regering og folk udpeget af Mette Frederiksen, som jeg engang havde noget tilovers for, få de absurde idéer alene af angst for at miste stemmer til Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige? Jeg forstår det ikke. Eller måske rettere: Jeg forstår ikke dem, der stemmer på S og lignende partier. Mette F. er klar nok. Hun vil jo bare have magt, og så er den ikke længere. Magt er en vældig faktor, når vi taler politik og mange andre ting.

Der er noget galt

Jeg er så gammel, at jeg siger “Tillykke student” når jeg møder en student i toget. Har de en anden nationalitet end dansk, har jeg lyst at sige det to gange. De har kæmpet dobbelt så hårdt! Først har de gået herop ad landevejen efter at være sejlet/roet over Middelhavet i 2015/16, og så har de taget måske en 10 klasse, sammen med et danskkursus eller to, og herefter en studentereksamen. En del af sidstnævnte er foregået i Coronatiden! Det er 38 år… siden, jeg blev student fra kursus, for jeg havde ikke tid at bruge tre år, så jeg tog den på to år, men jeg husker udmærket glæden over, at det var lykkedes og beruselsen over, at jeg nu rent faktisk var student, den første i familien – men også usikkerheden over “hvad så?” Jeg kunne alt med mit snit. Skulle det være jura, medicin eller noget helt tredje? Jeg vidste det virkelig ikke, så jeg stablede kartofler i Irma på Søborg Hovedgade et år og/eller tastede girogkuponer på Postgirokontoret om natten, mens jeg tænkte mig om. De unge, jeg læser om nu, ved hvad de vil, de er parate til at søge ind på medicin, for det er det, de vil. Det er flot og Danmark har brug for dem! Vi mangler læger, jordemødre og sygeplejersker. Og sikkert også mange andre. Pudsigt nok viser bl.a. Kraka undersøgelse, at de unge med anden etnisk oprindelse ikke bruger tid på sabbatår (vi kunne også kalde det fjumreår). De går i gang med det “rigtige” studie med det samme.

Hvorfor skal de sidde og rådne op i et udrejsecenter? Hvornår lærer politikerne at forstå, at vi har brug for dygtige, ambitiøse unge mennesker som dem fra Syrien? Hvor svært kan det være? Jeg forstår ikke, hvad der sker her i landet. Jeg har ikke mulighed for at gå til de store demonstrationer mv. Men jeg har mine ord. Og dem har jeg tænkt at forvalte efter bedste evne!

, , ,

Klage til Datatilsynet

Datafascinationen og Systemizer-testen SPQ

Klage til Datatilsynet

Engang hed Datatilsynet faktisk Registertilsynet, og der arbejdede jeg som student i 1985/1986. Det var et godt studenterjob, for jeg fik lov at være med til mange spændende opgaver og sad ikke kun og behandlede private klager over optagelse i Ribers (på IBM-skrivemaskine (dog med kuglehoved) og efter gule konceptark…). Jeg var fx med på inspektioner i kommuner, hvor vi gennemgik deres registre og deres sikkerhed. Vi administrerede to regelsæt: Lov om offentlige myndigheders registre og Lov om private registre.

Internettet var jo ikke opfundet for 36 år siden, så dengang var det fint at kalde samlinger af data for registre. Jeg vil gætte på, at myndigheden tog navneforandring, fordi internettet kom til med dets milliarder af data.

Men hvorom alting er, har jeg her til formiddag indsendt en klage til Datatilsynet over urigtige oplysninger og en indsigelse mod behandling af oplysninger i en slægtsdatabase med 103.758 personer. Til sammenligning indeholder min database 4.375 personer.

Jeg er rasende, uagtet jeg normalt er fredelig

  1. For det første er jeg rasende over, at vedkommende slægtsfusker har tilranet sig adskillige (flere hundrede) af mine personer. Hos ham kan man fx finde 25 personer med mit efternavn, men der er altså ikke andre end mig, der har ordentligt styr på de mennesker efter at have arbejdet med deres data i 18 år. Søger man i vedkommendes kilder, finder man ikke mig – hverken stavet forkert eller rigtigt. Her kan man fx se min stamtavle i seks generationer på hans side. Det er da altid noget, at billederne ikke er med.
  2. Datatilsynet kan næppe forholde sig til selve tyveriet, når mine data er offentligt tilgængelige, med mindre dette hører under “indsigelse mod behandling af oplysninger”, som jeg godt kunne have på fornemmelsen, det gør, men jeg er ikke sikker.
  3. Data, han har tilranet sig fra mig, er ikke angivet korrekt. Datatilsynet kan behandle en klage over urigtige oplysninger.
  4. Personer, der er levende, vises. Det er vist ikke i overensstemmelse med GDPR mv., men her er jeg heller ikke sikker. Selv viser jeg kun én levende person, og det er mig selv. Jeg skal nemlig ikke have noget bøvl med diverse offentlige myndigheder.
  5. Jeg har klaget over, at vedkommende ikke mener at være ansvarlig for de data, han viser på sin hjemmeside, fordi de kommer fra andre databaser/hjemmesider. Har man en side, er man naturligvis ansvarlig for dens indhold.

Nu er jeg spændt på, hvad tilsynet svarer.

Ordvekslingen med slægtsfuskeren

Det kom sig til en længere ordveksling pr. mail i går. Jeg oplyste, at jeg ville henvende mig til Datatilsynet, og det fik jeg dette svar på:

Du skal være så velkommen til det!
Vi får så at se hvilke data du selv arbejder med!

Argumentet er sådan lidt a la “Min far er stærkere end din far” og optager mig ikke. Datatilsynet vil næppe gå ind i mine data, når der er tale om en klage over hans data. Skulle de alligevel finde på det, er de velkomne, for jeg har styr på mine kilder. Hvis en information er usikker, angives troværdigheden til “1” = “Usikkert”. Det kan både Legacy (offline-programmet) og TNG håndtere.

For mange, mange år siden var jeg ansat i Patent- og Varemærkestyrelsen, hvor vi var tre “slægtsnørder”. De to af os lærte den tredje op, og en af de ting, han stadig husker, er, at man altid skal validere oplysningerne selv, selv kigge i de originale kilder, hvis det overhovedet kan lade sig gøre og så naturligvis også angive sine kilder.

Som nævnt i går er alting blevet meget lettere nu til dags. Der er ganske enkelt ingen undskyldninger for ikke at gøre arbejdet ordentligt. For sjov sad jeg og søgte lidt på nogle af de slægtninge jeg har med tilknytning til Hastrup Mølle i Thyregod Sogn.

Jeg fandt en oplysning om, at Grene Lokalarkiv havde information om Thorvald Schiøtt Nielsen. Jeg skrev og spurgte, om de ville dele ud af deres viden. Til morgen kom en mail med en scannet version af en lille dødsannonce og en lille nekrolog i en avis. Den er vist her til højre. Jeg fik dermed ny, ret sikker, information om begravelsesdato og -sted.

 

,

Sikkerhed i Syrien

Sikkerhed i Syrien

Der er forskel på sikkerhed

Man har det godt, når man kan gå op i sikkerheden i WordPress.

Det er mest Socialdemokratiet og de andre “blå”, der mener, der er sikkert i Syrien.

Mens det store flertal i befolkningen går mest op i, om morgendagens (som nu er blevet dagens) forhandlinger i Folketinget munder ud i færre mundbind og færre krav om fremvisning af Coronapas, (som om det var reelle problemer), er der også en del, der har fokus på de mennesker, der indkaldes til ni timer lange afhøringer i Udlændingestyrelsen/Flygtningenævnet og herefter må vente på dommen om, hvorvidt Damaskus, eller måske rettere et udrejsecenter, venter dem i løbet af kort tid.

Er det den gamle mor, der skal afsted, mens de syv børnebørn kan blive her? I aftes læste jeg om en kvinde på vist nok 67 år, der havde fortalt Flygtningenævnet, at hendes største ønske var at få lov at dø her blandt børn og børnebørn. Mit hjerte bløder ved tanken.

Endnu et relevant borgerforslag

Gudskelov er der nogle, der agerer. Den 22 april oprettede en gruppe mennesker, en af dem den kendte syriske læge og menneskerettighedsforkæmper Haifaa Awad, borgerforslaget “Stop tilbagesendelsen af syriske flygtninge til farlige og usikre forhold“, der lige nu har 31.400 støtter. Det løber ud den 19. oktober i år, så det skal også nok nå de 50.000 nødvendige støtter.

Nogle af forslagsstillerne må være jurister eller lignende, for forslaget er fyldt med henvisninger til Folketingstidende, lovbemærkninger mv. Det er en fryd at læse noget, der er så gennemarbejdet. Det må du ikke snyde dig selv for. Og når du alligevel læser det, kan du også lige så godt hive dit NemID op ad lommen og skrive under.

Det er lidt noget rod, at der oprettes flere forskellige borgerforslag med næsten samme “scope”, men det kan måske ses som dels en trang til at handle, dels en form for desperation?