/i , /af ,

FN’s Børnekonvention

På kant med FN’s Børnekonvention?

“L 226 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven” handler blandt meget andet om, hvorvidt uledsagede flygtningebørn skal kunne sendes til udrejsecentre udenfor Danmarks grænser.

Afsnit 3.4 drejer sig om FN’s Børnekonvention:

FN’s Børnekonvention indeholder en regulering af børns rettigheder på alle samfundsområder. Ifølge Børnekonventionens artikel 3 (citeres nederst) skal barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende barnet komme i første række. Dette fremgår af selve forslaget.

Denne ene sætning i forslaget er særligt interessant: “Barnets tarv vil som udgangspunkt ikke gå forud for Danmarks ret til at regulere indvandringen.” (min kursivering).

Hvordan ministeren/regeringen får dette til at dette til at harmonere med artikel 3, begriber jeg ganske enkelt ikke.

I bilaget til lovforslaget findes alle de høringssvar, der er indkommet. Det er 33 sider, så det kommer man ikke sådan lige igennem.

Red Barnets høringssvar:

“Red Barnet anbefaler, at det i lovforslaget præciseres, at uledsagede mindreårige, grundet deres sårbarhed og behov for særlig beskyttelse, som udgangspunkt altid vil være undtaget fra den foreslåede ordning, medmindre det er i barnets tarv at overføre til tredjeland. Red Barnet anfører samtidig, at hensynet til barnets tarv altid skal komme i første række i alle foranstaltninger, der vedrører børn i medfør af artikel 3 i Børnekonventionen og FN’s Børnekonventions seneste anbefalinger til Danmark:

“Komitéen opfordrer deltagerstaten til at sikre, at barnets tarv er et primært hensyn i alle beslutninger og aftaler i udlændingesager” (CRC/C/DNK/CO/5; 2017; H (39) og (40).””

Hvad koderne til sidst i det citerede betyder, ved jeg ikke.

Børnekonventionens artikel 3 lyder:

1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række. (Min kursivering.)

2. Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler.

3. Deltagerstaterne skal sikre, at institutioner, tjenester og organer med ansvar for omsorg for eller beskyttelse af børn skal være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af kompetente myndigheder, særligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, personalets antal og egnethed samt sagkyndigt tilsyn.

Konventionen findes på Retsinformation her.

Jeg forstår det stadig ikke…

 

 

/i /af

Bananrepublik?

Det politiske embedsværk?

Fem navngivne embedsfolk kan drages til ansvar for den ulovlige administration i Støjbergs magtfulde ministerium, vurderer Instrukskommissionen nu i deres sidste beretning. Altinget har en glimrende gennemgang af hver enkelts forhold her.

De har alle fem handlet mod bedre vidende, da de har været klar over, at deres administration og pålæg til medarbejderne var klart ulovlig. De var klar over, at pressemeddelelsen fra 10. februar 2016 indstiftede en ulovlig praksis, hvor man adskilte asylsøgende par.

En af embedsfolkene vil endog kunne tiltales for sin passivitet i tiden fra pressemeddelelsen og frem til starten af marts 2016.

Jeg havde en lang telefonsamtale med min ven om det i dag, og hun sagde, som den første af os, at den slags hører til i det vi danskere må forstå ved en “Bananrepublik”, og det har hun ret i.

Vi er vant til, at embedsværket er loyalt overfor gældende lovgivning og evt. retspraksis. Vi er på ingen måde vant til, at ministeren blander sig i sagsbehandlingen i ministeriet. Ministeren skal passe sin politik og embedsværket skal passe sagsbehandlingen i det hierarki, der nu engang er i et ministerium og de underliggende styrelser.

Det havde været svært for mig

Selv har jeg stort aldrig udført konkret sagsbehandling bortset fra 1½ år, lige efter jeg var blevet færdig, så jeg har vist ikke oplevet politisk indblanding i mine opgaver, selvom der er masser af politik i økonomistyring.

Havde jeg skullet forvalte en lovgivning på et grundlag, jeg vidste var urigtigt eller løgnagtigt, havde jeg sovet meget dårligt om natten. Og/eller fundet et andet job.

Jeg har ikke rigtig noget at have det i, men jeg har bare en fornemmelse af, at forvaltningen er blevet mere og mere politisk med årene, at ministrene blander sig mere og at karriereønskerne hos den enkelte medarbejder ikke går hånd i hånd med en rigid lovmedholdelighed, der ikke peger i den retning, ministren mener, sagerne skal køre.

Jeg ville være alt for rigid og ville ikke kunne holde ud at skulle forvalte en ulovlig praksis, blot fordi folkestemningen pegede i samme retning som ministerens ønsker. Der er vist sket et skred, og det er helt galt. Embedsværket må forvalte gældende lovgivning, så længe den gælder. Ministeren må kunne “tælle til 90” i Folketingssalen, hvis hun vil have det anderledes. Alternativet er en rigsretssag, som vi nu skal opleve for første gang i ca. 25 år. Sidst var det Erik Ninn-Hansen, der var tiltalt for ulovlig administration af sager om tamilske flygtninge. Regeringen Schlüter væltede på det.

Realityshow?

Inger Støjberg ønsker sig brændende live-dækning fra rigsretssagen, der går i gang i august eller september. Hendes argument er, at hun ikke har noget at skjule for danskerne. Heldigvis har et flertal i Folketinget afvist ønsket.

Vi skal ikke have amerikanske tilstande, hvor retssager betragtes som underholdning. Det er er disrespekt for retssystemet, og en rigsretssag er en alvorlig ting, der ikke skal bruges som underholdning.

PS: POV Internationals politiske redaktør, Frank Korsholm, har en god kommentar her.

/i , /af ,

Ankers nytårstale

Scenen er 1973

Jeg tror, vi bliver fattigere den dag, vi ikke mere oprøres over, at mennesker lider nød. En årvågen verdensopinion, der lever med i begivenhederne, og som kan skabe grundlag for en international moral- og retsopfattelse, er et af de vigtigste elementer i håbet om en bedre fremtid. Den dag, vi bliver kolde, slukkes håbet.

Anker Jørgensens (S) første nytårstale som statsminister 1/1 1973.

For mange år siden…

For mange år siden – faktisk stort set for 50 år siden efter lidt hurtig hovedregning – havde vi en socialdemokrat i førersædet, som var klar over, hvad det ville sige at være socialdemokrat, og hvad det ville sige, at have et internationalt udsyn. Hans navn var Anker Jørgensen, og han kom til at gå forud for socialdemokrater, der hellere ville ligne venstrefolk eller sågar folk fra Dansk Folkeparti.

Anker Jørgensen var klar over, hvad det ville sige at være socialdemokrat, og at stamme fra et reelt arbejderparti. Han var klar over, at der var bud efter mennesker, der forstod, hvad “empati” betød. Det forstår socialdemokrater med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i spidsen ikke længere. Lovgivningen er ikke “uretfærdig”, jf. salig Alf Ross, men vi har lov at standse op og spørge, om vi synes, det, der sker, er rimeligt? Og det synes vi ganske enkelt ikke!

Mit eget standpunkt

Det er ikke fordi, jeg nogensinde selv har stemt socialdemokratisk, men jeg har altid haft en forståelse for “deep down”! Jeg har altid haft en forståelse for de mennesker, der i virkeligheden ikke har en eneste chance. En periode var det børn af kontanthjælpsmodtagere og nu er er det altså de mennesker, der er på vej i udrejsecentre, fordi Danmark ikke har en udleveringsaftale med diktatoren Bashar al-Assad i Syrien.

Det kan ikke være sandt! Vi må kunne gøre noget. Jeg har ikke mulighed for at gå til demonstrationer – jeg må nøjes med det skrevne ord. Men det bør også have kraft!

/2 Kommentarer/i /af

Folkelig opstand

Folkelig opstand

Udlændingelovens § 7, stk. 3

“I tilfælde omfattet af stk. 2, hvor risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 2.”

(Hele § 7 er her.)

Fra Kristian Hegaards Facebookprofil har jeg hugget dette om “hjemsendelserne”:

“Amnesty fraråder det.

FN’s flygtningeorganisation fraråder det.

USA’s udenrigsminister fraråder det.

Danmark har endda selv lukket sin ambassade grundet den usikre situation .

Ingen andre EU-lande ser Syrien som “sikkert”.”

Kristian Hegaard, Radikale Venstre, må forventes at vide, hvad han taler om, da han er udlændingeordfører og jurist.

Danmark går ikke længere “enegang”

Nu har Viktor Orbans Ungarn besluttet også at sende mennesker fra Syrien “hjem”, og han gør det med henvisning til Danmarks indhentelse af baggrundsoplysninger. Er det en mand og et land, vi skal være stolte af at være i samme båd som?

Ungarn har næppe udrejsecentre (men jeg ved det ikke konkret), så her er flysædet på vej mod Damaskus vel reserveret med det samme?

Generelle eller individuelle forhold?

Udlændingestyrelsens direktør Niels Henrik Larsen sendte forleden et nyhedsbrev som svar på den megen kritik af styrelsens sagsbehandling. Nyhedsbrevet findes her på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside. Efter direktørens mening sender Danmark mennesker fra Syrien “hjem” (dvs. til udrejsecentrene, da vi ikke har en udleveringsaftale med Syrien, jf. Mellemfolkeligt Samvirke, afsnittet: “Hvorfor går vi ind i denne sag?”) med den begrundelse, at de alene er tildelt en midlertidig opholdstilladelse med henvisning til de generelle forhold i Syrien – ikke med henvisning til individuelle forhold, altså forhold hos det enkelte menneske. Dette hjemler § 7, stk. 3.

Den folkelige opstand

Det må da snart gå op for regeringen, at vi danskere ikke vil finde os i de såkaldte hjemsendelser til et land, der regeres af en diktator, som har gasset en stor del af sin egen befolkning og sendt halvdelen af indbyggerne på flugt siden 2015 – det år vi så flygtningene vandre på motorvejene på vej mod sikkerhed og tryghed, væk fra en ti år lang borgerkrig.

Der er oprettet mindst to borgerforslag, hvor man kan skrive under som protest, og det har jeg gjort, da det er den eneste mulighed, jeg har. Jeg kan ikke deltage i demonstrationer. Det er noget rod, at der er oprettet mere end et borgerforslag; på den anden side er det fuldt forståeligt, for der er ikke mange andre måder, de udsatte kan komme til orde med deres frustration over tingenes tilstand. Og deres angst for hensættelse i udrejsecentre eller placering i et flysæde på vej mod Damaskus.

Salig retsfilosof Alf Ross beskrev i bogen “Ret og retfærdighed” rammende med sin positivistiske tilgang, at man ikke kan sige, at lovene er “uretfærdige”, når de er vedtaget af et demokratisk valgt folketing. Er man uenig, må man finde andre måder at vise det på. Og det er netop det, der sker i øjeblikket fx med oprettelsen af borgerforslagene, de coronasikre demonstrationer i onsdags i de større byer, debatterne på Facebook, Nyborg Gymnasiums rektor i spidsen for sine udvisningstruede elever osv.

Min egen “folkelige opstand”

Jeg er ven med Monica Krog-Meyer på Facebook. Hun var til demonstrationen i onsdags og skrev efterfølgende, at det var trist, at der var færre til denne end til demonstrationerne mod 5G og Bill Gates. Det har hun ret i, men hun overser den folkelige opstand, der er meget værd. Danskerne vil ikke være med længere, og det vil støttepartierne heller ikke. Jeg har selv sendt en mail til Radikale Venstre om, at jeg gen-indmelder mig, selvom jeg lige har meldt mig ud, at dette er noget roderi, men at jeg gør det som en art protest mod Socialdemokraternes fremvisning af en hård linje på flygtningeområdet, hvorved de næsten kommer til at ligne Dansk Folkeparti