Retsforbeholdet

Det handler om mere end hende

Som det vil være enhver bekendt skal vi til folkeafstemning om 3½ uge den 3. december – det handler om det danske retsforbehold. Jeg har i dag prøvet at sætte mig lidt ind i, hvad det egentlig drejer sig om, men jeg synes slet ikke, det er let. Denne hjemmeside er god og oplysende, som den ligger der som en del af Folketingets hjemmeside. For første gang i mit liv ved jeg virkelig ikke, hvad jeg skal stemme. Jeg har prøvet at læse hos de partier, jeg normalt er enig med, men de er indbyrdes uenige, og hvad gør man så?

Ja-partierne får det til at fremstå som et ja eller nej til Europol. Hvem synes da ikke, vi i Europa skal samarbejde om grænseoverskridende kriminalitet? Cybercrime og menneskehandel skal vi selvfølgelig bekæmpe i fællesskab. Men se bare på Norge og Schweiz de er allerede med i samarbejdet i dag, de deltager bare via en såkaldt parallelaftale. Sådan en kunne Danmark jo også få.

Det handler om andet og mere end Europol nemlig om 22 underliggende retsakter; jeg har nok ikke ledt godt nok, men jeg har ikke lige kunnet finde en liste over, hvad retsakterne helt konkret handler om. I følge Enhedslisten er det om alt fra straffenes længde til konkursboer via sager om fælles forældremyndighed. Har vi en gang afgivet suveræniteten kan vi i følge partiet aldrig få den igen. Opdatering: Hos Socialdemokraterne ligger listen over de 22 retsakter.

Man kunne stemme ja ud fra et ønske om at få landene til at samarbejde om flygtningekrisen, der er den største udfordring siden 2. verdenskrig. Flygtningepolitikken er bare ikke en del af retsforbeholdet, så det er ikke noget argument, alligevel bruger DF en stor del af deres spalteplads flygtningepolitikken til at argumentere for et nej. Jeg forstår det ikke.

Hvis man stemmer nej bliver det måske tolket som en støtte til DF, der vist er det største nej-parti – dem vil jeg nu nødig slås i hartkorn med.

Hold da op hvor er det indviklet. Jeg håber, der kommer nogle ærligt oplysende debatter på TV inden valgdagen, og at det flytter sig væk fra spørgsmålet om ja eller nej til Europol. På selve valgaftenen er jeg desværre til ECT på PCH, så jeg kan ikke rigtig komme til at følge debatten. Det er lidt ærgerligt.

Opdatering 2: Jeg fandt denne lille video med Søren Søndergaard fra EL. Jeg synes, den er god og oplysende.

,

Krimhalvøen

Denne blog skal slet ikke handle om politik, men resten af verden går trods alt ikke min næse forbi.

Jeg er meget bekymret for situationen på Krimhalvøen, hvor russerne nu er gået ind med militær, og Ukraine har bedt deres forsvar være i højeste alarmberedskab. Situationen eskalerer time for time.

Det vil være en katastrofe, hvis konflikten i Ukraine – der må siges at være et indre anliggende – kan gøre, at halvøen ender med at udløse en krig. Den retorik, der bruges, minder alt for meget om den retorik, der bruges under en krig.

Nato mødes her kl. 13:00, men hvad kan de reelt gøre, når Rusland har vetoret? De kan komme med en fordømmende udtalelse men heller ikke mere.

Den Europæiske Unions udenrigsministre mødes i morgen kl. 13:00 til et hasteindkaldt møde, men hvad kan de gøre?

Mens jeg skriver dette, kan situationen have udviklet sig yderligere. Putin skyr tilsyneladende ingen midler.

Lad os håbe, de kan komme ud af konflikten på fredelig vis.

I Flyverskjul bag en gravsten

En af de ting jeg altid har kunnet, er at koncentrere mig 100 pct. om en opgave. Det kan til tider være praktisk.

Lige nu er jeg derfor krøbet i flyverskjul bag stenene på Slangerup kirkegård. Per Agerbæk var så sød og rar at hjælpe mig med at tage billeder dér og på Jørlunde kirkegård på den sidste stegende augustdag (den 11. august) i år. Jørlunde er allerede med i Dansk KirkegårdsIndex, og Slangerup er der om få dage.

Flyverskjulet skyldes en tråd på DIS-Danmark startet af Merete Nielsen og mig i forbindelse med vores udtræden af bestyrelsen. Vores sortie kan man mene er rigtig eller forkert; vi mener naturligvis selv, at den var rigtig. Vi har vores grunde, og dem har vi gjort rede for i tråden i det omfang, det var muligt for os.

Alt i mens jeg knaster gravsten ind i en database, er det svært ikke at visionere et andet DIS-Danmark; for DIS er min forening, det er jeg ikke i tvivl om. Jeg drømmer om et DIS, hvor:

• der er plads til alle, og hvor rigtig mange medlemmer er aktive i forskellige projekter til gavn for alle, og hvor foreningen er meget mere end en hjemmeside og et flot blad,
• medlemmerne i fællesskab og med bestyrelsens støtte iværksætter initiativer og driver dem til ende,
• alle de mange slægtsforskere rundt omkring i landet er med til at gøre det, de er gode til og har lyst til at gøre det i foreningens regi (forestil dig hvor hurtigt vi kunne digitalisere fx Nygaards sedler eller noget helt andet),
• bestyrelsen primært har en støttende og koordinerende rolle i forhold til de forskellige projekter,
• bestyrelsen sætter mål og retning, driver aktiviteterne i gang og selv viser vejen,
• der er et klart mål for, hvad vi vil med foreningen – der er altså en klar strategi, og denne strategi er drøftet på møder med medlemmerne landet over, inden den er endeligt på plads og vedtaget,
• ethvert medlem prøver at se sig selv i strategien og siger “det der passer lige på mig. Sammen med Hans, Karl og Kurt tager jeg fat på at….”.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis alle gode kræfter arbejdede mod fælles mål og tog et fælles ansvar kunne vi i fællesskab udrette mirakler på kort tid. Og det ville være til gavn for alle slægtsforskere – både dem på Læsø, som ikke ret tit kan komme på Rigsarkivet, og dem i København, der har svært ved at nå til Aabenraa på grund af arbejdet.

Selv om man ikke er den store IT-haj, er der tusind andre ting at gøre i en forening, der hedder “Databehandling i Slægtsforskning”. Jeg synes snart, at jeg kender et himmelråbende stort tavst flertal, der er er medlemmer af DIS, men som jeg aldrig ser i debatten (hverken den aktuelle eller de mindre krigeriske). Jeg er sikker på, at de er bedre til fx gotisk læsning, end jeg nogensinde bliver, selv om jeg øver mig hver dag fra nu, og til jeg selv bliver indskrevet i kirkebogen igen (og på min gravsten skal der i øvrigt stå både sogn, herred og amt – bare så I ved det

Jeg har et godt forhold til både Kold og Grundtvig, og sangen med stroferne “…plads til os alle, plads til alle, der vil” siger mig en masse – i sær det med “alle der vil”, for jeg savner action. Ikke splatterfilm eller voldsscener, men at alle er med til at gøre noget til gavn for det fælles bedste.

Jeg ved, at Leif i Herning har engageret så mange søde mennesker, der hjælper ham med at taste gravsten. Leif står for teknikken, og den har vi lært af Per Agerbæk, og uden Per var det ikke blevet til noget med de gravsten. Og jeg ved godt, du har hørt/læst det før, men gravstenene er altså bare et lille eksempel på, hvad vi kan udrette i fællesskab.

Og nu tilbage til sten nummer 616 af 751 i Slangerup.

Dansk KirkegårdsIndex på tinge

Jo jo, der foreligger nu et svar fra Datatilsynet til Kirkeministeren.

Det går bestemt os bestemt ikke imod! Jeg har lagt svarets fire sider på Dansk KirkegårdsIndex’ side i venstre navigationsbar.

God læselyst!