/i , /af ,

Engang skrev jeg om Henri Dunant

Engang skrev jeg om Henri Dunant

Krig frembringer minder

Engang skrev jeg om Henri Dunant

Engang skrev jeg om Henri Dunant

Engang skrev jeg om Henri Dunant

Det er underligt, men krigen om/i Ukraine frembringer de særeste minder, der for længst var glemt. Mange tænker på/skriver om Anden verdenskrig og drager paralleller til 1. september 1939, hvor Hitlertyskland invaderede Polen. Topbilledet forestiller det tyske bedagede slagskib Schleswig-Holstein, der beskyder Gdynia, 13. september 1939.

For eksempel kom jeg til at tænke på, at jeg engang i 6. eller 7. klasse skrev en stil om Henri Dunant, der betegnes som grundlæggeren af Røde Kors.

Det er jo mange år siden (ca. 1976/77), men jeg husker det som om, min indgangsvinkel var, at Henri Dunant skuede ud over slagmarkerne under i 1. verdenskrig og på den baggrund grundlagde Røde Kors, fordi han ikke kunne holde ud at se al den menneskelige lidelse. Det er da i hvert fald noget sludder.

I følge Wiki anses stiftelsesdagen for den 17. februar 1863. Nåh, men i forhistorisk tid fandtes ingen Wikipedia eller andre steder at krydstjekke informationer. Det er meget længe før internettets opfindelse, så i realiteten havde jeg vel en historiebog eller to at skrive af efter og sætte noget sammen fra. Jeg tror, stilen blev positivt bedømt.

Krigen rykker tættere på

Eftersom det nu til dags er muligt at følge krigens rædsler næsten fra minut til minut i TV Avisen, er det som om, krigen rykker tættere på.

Nogle mennesker bruger udtrykket “verden er blevet mindre”, når de taler om al den viden og information, der er til rådighed og ligger for vores fødder. Det er helt forkert. Verden er derimod blevet større; den har åbnet sig for os. Vi har alle muligheder for at holde os orienterede, for at faktatjekke, for at overveje om en given information er korrekt mv.

dr.dk havde et sted et link til et russisk statsorgan, der angiveligt havde forbudt tre platforme at omtale krigen som en invasion. De var i stedet blevet påbudt at benævne det “en særlig militær operation”. Jeg kan ikke russisk, bortset fra at jeg kan sige “til højre er der en sporvogn og til venstre er der en bus” (справа трамвай, а слева автобус), hvilket ikke er til meget nytte for tiden, alligevel ville jeg besøge det pågældende link. Det kunne man ikke!

Siden kan selvfølgelig være overbelastet grundet en vældig popularitet, men jeg tiltror nærmere russerne at have nægtet besøgende adgang til siden.

Vi skal sætte pris på vores grundlovssikrede frihedsrettigheder heriblandt § 77 om ytringsfrihed. Sædvanligvis går man ikke rundt og takker grundlovsfædrene; man tager det for givet, at man kan ytre sig, forsamle sig og vise modstand mod (eller støtte til) en given sag mv. Samlet set er det bestemmelser om ytringsfrihed, religionsfrihed, politisk uafhængighed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed.

I Rusland fjernes man af politiet eller militæret. I Nordkorea bliver man skudt. Vi har det faktisk ret godt. Det betyder ikke, at man ikke kan arbejde på forbedringer, for det bør man altid gøre, men udgangspunktet er der ikke noget galt med.

Coronaen blev pludselig et mindre problem

Jeg er vel næppe den eneste, der holder vejret disse dage. Hvordan vil kampene udvikle sig, nu hvor det begynder at ligne en by-krig om Kiev med kampe fra hus til hus? Hvor mange mennesker må flygte? Hvor længe kan Polen klare presset? Hvor godt er vi klædt på i Danmark til at hjælpe flygtninge? (Hvidovre Kommune er klar, så jeg lige)? Osv.

På en måde er det som om, Coronaen pludselig blev et mindre problem. Den havde vi vel en vis form for kontrol over? Man kunne blive hjemme, holde afstand og alt det der. Mundbind er ikke det værste, der kan overgå et menneske. Fortæl en ukrainsk mor alene med sine småbørn på vej til den Polske grænse, at mundbind er et problem. Hun vil kigge undrende på dig.

Engang skrev jeg om Henri Dunant

Engang skrev jeg om Henri Dunant

/i , , , /af , , ,

Noget om lov om ophavsret

Noget om lov om ophavsret

Der stjæles med arme og ben

Noget om lov om ophavsret

Forleden fandt jeg på docplayer.dk 324 A4-sider (i form af et PDF-dokument) min webbaserede “stedliste”. For hvert sted på min liste var angivet de personer, jeg, via min slægtsforskning, kan knytte til stedet. Jeg genkendte uden videre alle steder og alle personer. 324 sider er lige godt mange. Jeg var ikke angivet som kilde, der var ikke en henvisning til min TNG-side og jeg var ikke citeret. Men jeg var sur. Jeg forsøgte at finde frem til personen, der havde uploaded listen, men det lykkedes ikke.

I stedet skrev jeg til tjenesten docplayer.dk, at der var tale om en klar overtrædelse af min ophavsret og krævede, de straks fjernede materialet. I dag har jeg fået en mail om, at de har fjernet det, og man får ganske rigtigt en 404-side (det er sådan en “Siden findes ikke”-side), hvis man prøver at tilgå linket. Det er jo fint nok. Om 6 – 12 måneder kan siden nok heller ikke findes med Google.

Siden har jeg så forsøgt at finde ud af, hvad docplayer.dk er. Det viser sig at være  en russisk-ejet “tjeneste” med base i Moskva, der, under dække af navne på afdøde personer, som de finder på afdøde.dk,

tilbyder dig praktiske og gratis værktøjer til at offentliggøre og dele information. Ved at bruge vores websted kan du nemt finde bøger til at forberede dig til eksamen, færdige referat, studerendes opgaver og vejledninger i forskellige emner. Ressourcens undervisningsbibliotek har tusindvis af lærebøger, artikler og bøger i en række fagområder.

De høster internettet ganske systematisk, og offentliggør andres artikler, som om de var skrevet af den person, de finder på afdøde.dk. Det er en velorganiseret og systematiseret form for krænkelse af lov om ophavsret, og stedet burde uden videre lukkes. Tjenesten tjener styrtende med penge via nogle reklamer. Jeg er ikke helt klar over, hvordan det foregår, og selv ser jeg aldrig reklamer, da jeg har købt et program, der sorterer dem fra. Jeg gider ikke se alt det skrammel.

Dansk Journalistforbund har været efter dem

I sommeren 2016 var Dansk Journalistforbund efter dem, men der kom vist aldrig rigtig noget ud af det. Forbundets holdning var, at dk-hostmaster skulle høje med indholdet af danske domæner. Det kunne dk-hostmaster selvfølgelig ikke gå ind på. Hvordan skulle de dog kunne holde øje med, om en domæneejer bruger sit domæne til lovlige eller kriminelle aktiviteter?

Dansk Journalistforbund kom ind i sagen efter en artikel på journalisten.dk, der havde overskriften “Det her er internettets værste mareridt“. Forbundet svarede blandt andet “Nej det kan blive meget værre”, og det havde de ganske ret i.

Hvis du har en hjemmeside, kan du jo prøve at søge på “tjenesten” og se, om de også har publiceret noget af dit materiale.

Ophavsretten er svær at håndhæve

Lov om ophavsret er svær at læse. Selv artikler, der prøver at forklare loven, er svære at læse. I mit tilfælde, er der nu ikke tvivl om, at jeg har ophavsretten, men den er stort set umulig at håndhæve, med mindre man er velhavende og har god tid, siger mediejurist Peter Lind Nielsen, der blandt andet er specialiseret i det digitale område.

Den bedste artikel om ophavsret, jeg nogensinde har læst, er skrevet af min tidligere kollega Anne Mette Broberg fra Patent- og Varemærkestyrelsen. Den har titlen “Slægtsforskning, ophavsret og Internet” og kan findes her. Hun forklarer på jævnt dansk, hvornår man har ophavsret til sit materiale, og selv om artiklen om et par måneder kan fejre sin 16 års fødselsdag, så er principperne stadig gældende, da de er helt fundamentale.

Mette skriver blandt andet:

Ophavsretten handler på den ene side om at beskytte en kreativ og intellektuel indsats, men handler på den anden side også om, at gøre kultur og viden tilgængelig for alle. Ophavsretten er derfor en balance mellem et behov for at beskytte den indsats, som en enkelt person har gjort, men samtidig ikke at opstille så stramme regler at alle andre personer er hæmmet i deres handlinger på en urimelig måde. Det er vigtigt at gøre sig klart, at ophavsret ikke giver en eneret til viden.

For at få ophavsretten til en artikel, en hjemmeside, en slægtstavle, et billede eller lignende, er der tre grundlæggende krav, der skal være opfyldt. Der skal være:

* en ophavsmand,
* tale om et litterært eller kunstnerisk værk, og
* tale om et værk, det vil sige at produktet skal have værkshøjde

Med udgangspunkt i Mettes artikel er jeg ikke i tvivl om, at jeg har ophavsretten til de 324 A4-siders stedregister og alle de andre 52 af mine artikler, der findes på docplayer.dk.

Alt for meget negativ energi

Jeg er ved at nå dertil, at hvis jeg ikke vil kopieres, må jeg undlade at lægge ting på nettet og så lukke min hjemmeside. Jeg bliver så/alt for rasende, når jeg kan se, mine rettigheder overtrædes, fx når en såkaldt slægtsforsker har kopieret hundredvis af mine personer, som han ikke selv har en relation til, og når man søger efter de pågældende personer med Google, kommer man ofte til hans hjemmeside, før man kommer til min. Han mener, jeg ikke forstår, at vi “hjælper hinanden” – jeg mener, han er en simpel tyveknægt. Han kunne da i det mindste angive mig som kilde. Han kan ikke tilrane sig yderligere informationer, da jeg har fundet en vej til at udelukke ham og en lignende, der også stjæler med arme og ben, via en simpel kode i den fil, der hedder .htaccess. Men det de allerede har hugget, er der jo ikke noget at stille op med.

På den anden side set har jeg stor glæde af at skrive og jeg har meget sjov ud af min TNG-side, hvor slægtsdata befinder sig. Mht. sidstnævnte lever jeg i det lønlige håb, at der en dag er en – gerne flere – der leverer mig nogle valide oplysninger. På den anden side set er det endnu ikke sket, så sandsynligheden er nok lille. Jeg er kommet med i et fællesskab, hvor der sidder mange meget dygtige TNG-folk fra hele verden. Og det er både spændende og lærerigt. Jeg har fået mange input fra dem, fx fra dem der koder udvidelser til TNG (MODs). Som modydelse har jeg oversat forskellige hjælpetekster og forklaringer i MODs til dansk. Når jeg nu ikke kan kode, kan jeg da i hvert fald dansk.

Der er også for meget negativ energi knyttet til SEO-firmaet Morningscore (historien kommer en anden dag) og til Microsoft, som jeg fortsat kæmper med (den historie kommer også). Måske skal jeg bare lade det ligge og lave det, der gør mig glad – det irriterer mig bare grænseløst at have spildt samlet set 9.000 kr. på kun et kalenderår.

Microsoft er nok ligeglad med en dårlig anmeldelse på Trustpilot, men det er Morningscore helt sikkert ikke, eftersom de kun har fire i alt. Det er desværre den eneste reaktionsmulighed, jeg har, efter de ikke har rettet op på de mange fejl, jeg har påpeget i deres system siden den 23. oktober 2021.

/i /af

Pris for leje af 300 fængselspladser i udlandet

Tallene svirrer i luften – men hvad er realiteten?

Pris for leje af 300 fængselspladser i udlandet

Der blev i de sidste arbejdsdage af året 2021 indgået en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen. Aftalen er indgået mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og De konservative.

Den rummer mange positive elementer, der rent faktisk gør det lettere for fangerne at vende retur til civilsamfundet, og det er der behov for. Både af hensyn til fangerne og af hensyn til os udenfor murene. At der er tale om en politisk aftale båret af socialdemokraterne gør ikke, at man uden videre skal mene, det er en dårlig aftale, bare fordi man ikke stemmer socialdemokratisk. Man må gå til kilderne og prøve at finde ud af, hvad aftalen egentlig indebærer. I disse vidunderlige tider med hjemmesider/internet er det relativt let at dykke ned i, hvad der er op og ned. Men også kun relativt.

Som bruger af psykiatrien kan jeg ikke lade være at mene, at det er umådelig positivt, at man vil (fast-)ansætte flere psykiatere i Kriminalforsorgen med henblik på at afdække psykiske sygdomme hos de dømte, der bør behandles i det ordinære psykiatriske regi. Måske er det lettere for Kriminalforsorgen at skaffe psykiatere, end det er for Distriktspsykiatrien? I sidstnævnte er der ikke meget status i en ansættelse – og derfor må vi som patienter leve med, at det er vild luksus, hvis vi ser den samme læge (psykiater) mere end en gang. De er alle samme både søde og dygtige, men at fortælle “from the bottom of my heart” hvordan man har det, om man fx overveje at afslutte livet, kræver tillid, og tillid kræver, at man har set hinanden mere end en gang.

De primære kilder

Har du lyst at læse med, skal du have fat i disse primære kilder:

  1. Politisk flertal lander ny flerårsaftale for kriminalforsorgen (15/12-2021)
  2. Fakta om aftalen
  3. Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 (37 sider – det helt essentielle dokument)
  4. Pressemeddelelsen om aftalen

Aftale med aftryk fra Dansk Folkeparti

Det er tydeligt, at der er tale om en aftale med klare aftryk fra Dansk Folkeparti. Allerede i pressemeddelelsen siger de:

Peter Skaarup og Karina Adsbøl (DF):

”Vi er i Dansk Folkeparti glade for at være med i den nye flerårsaftale for kriminalforsorgen. Det er en aftale med markante DF-aftryk i form bl.a. af leje af fængselspladser i Kosovo til kriminelle udlændinge og et nyt, særligt bandefængsel med et skærpet regime for de hårdeste kriminelle. Aftalen har til formål at løse kriminalforsorgens problemer ved bl.a. at ansætte flere fængselsbetjente og tilbyde bedre løn- og arbejdsvilkår.”

Side 2 i aftalen: “Aftalepartierne er enige om, at der skal lejes 300 fængselspladser i et partnerland. Fængselspladserne vil blive anvendt til udvisningsdømte udlændinge fra ikke-EU-lande. Det vil øge kapaciteten på kort sigt og derved aflaste de akutte bemandingsudfordringer i de danske fængsler. Det vil også sende et klart signal om, at udvisningsdømte udlændinge skal forlade Danmark. Ambitionen er, at de udvisningsdømte ved endt afsoning i videst muligt omfang skal udsendes til deres hjemland.” Underforstået: Når de nu alligevel skal forlade Danmark, kan de lige så godt smutte med det samme.

Leje af 300 fængselspladser i udlandet til udvisningsdømte udlændinge

Side 6 og 7 i aftalen rummer et langt afsnit om de udvisningsdømte, men der står intet om økonomien i aftalen.

Side 22 og 23 rummer et afsnit om strammere vilkår for de udvisningsdømte.

“Udvisningsdømte udlændinge er personer, der er kommet til Danmark og har forbrudt sig mod samfundets regler. Aftalepartierne mener ikke, at det er rimeligt, at udvisningsdømte udlændinge optager pladser og ressourcer i danske fængsler og arrester, der i forvejen er pressede på pladser. Formålet med en udvisningsdom er netop, at den dømte skal forlade Danmark, og kriminalforsorgens ressourcer skal derfor så vidt muligt ikke anvendes på udvisningsdømte, …”

Dem skal vi altså ikke bruge kræfter på. De skal sone deres brøde til samfundet og herefter skal de rejse “hjem”, hvor det så end er.

  • De såkaldte “løsladelsespenge” afskaffes for så vidt angår udvisningsdømte.
  • Tvungen opsparing for beskæftigelse øges fra 15 pct. til 50 pct. for så vidt angår udvisningsdømte.
  • Den tvungne opsparing kan alene anvendes til hjemrejseudgifter med mindre hjemrejse er helt udsigtsløs. I så fald kan pengene udbetales.
  • Udvisningsdømte pålægges at tegne en sundhedsforsikring. De tvangsopsparede midler skal betale for forsikringen.

Gad nok vide, om det er lovligt at indføre særvilkår for en helt speciel gruppe af indsatte? Det må Ombudsmanden tage stilling til. Aftalepartierne skriver godt nok, at det sker inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, men på mig virker det som en urimelig forskelsbehandling. Jeg tvivler på, det er lovligt.

Heller ikke her står der noget om økonomien i aftalen.

Økonomien

Side 33 af 37 drejer sig om økonomien i hele aftalen, der tilfører Kriminalforsorgen 4 mia. kr. i 2022 – 2025, men der står intet om, hvad etableringen og driften af de 300 pladser i udlandet vil koste. Tabel 3 viser de samlede udgifter og finansieringen af dem.

At der ikke vises noget om økonomien til de 300 pladser i udlandet kan selvfølgelig forsvares med, at først skulle Nick Hækkerup have aftalepartierne med på aftalen om leje af 300 pladser, og dernæst kunne han forhandle med udlandet. Det må være det, der er foregået. Det mest konkrete, der står, er, at de 300 udenlandske pladser forventes at være billigere. Side 6: “Aftalepartierne noterer sig, at omkostningerne ved oprettelse og idriftsættelse af fængselspladser i udlandet samlet set forventes at være lavere end tilsvarende pladser i Danmark.”

Først i Politiken (uden betalingsmur), kan man den 20. december læse, at:

Danmark giver 15 millioner euro årligt for leje af fængselspladserne. Der er samtidig lavet en aftale om seks millioner euro til udviklingsbistand til Kosovo.

Det betyder, at Danmark over en tiårig periode kommer til at betale 210 millioner euro – svarende til knap 1,6 milliarder kroner – for aftalen.

Hvornår dømmes man til udvisning?

Det er ikke sådan lige til at finde ud af, hvornår en kriminel udlænding kan dømmes til udvisning supleret med indrejseforbud i x år. Det har ofte været diskuteret, at udvisningsdommen er en straf oveni straffen, og at domfældelsen sker på tilfældigt grundlag. Det nærmeste, jeg har kunnet komme, er Institut for Menneskerettigheders statusrapport fra 2018, hvor de blandt andet fortæller, at “udvisningsdomme” ofte pålægges administrativt af Udlændingestyrelsen dog med mulighed for domstolsprøvelse.

 

/4 Kommentarer/i , /af ,

Er befolkningen træt

Er befolkningen træt

Lige p.t. er tonen på Facebook usædvanligt hård

Er befolkningen træt

Jeg er medlem af nogle usædvanligt dejlige grupper på Facebook, og derfor melder jeg mig ikke bare ud. Det drejer sig om to fora om slægtsforskning og en om hjælp til selvhjælp med WordPress og så er der nok nogle, jeg overser i skyndingen.

Hvis det ikke var for disse grupper og nogle søde både venner og “venner”, ville jeg overveje min deltagelse meget kraftigt i hvert fald for en periode. Det skyldes, at tonen p.t. er usædvanligt hård og at folk har mere end svært ved at holde fokus, hvilket jeg finder ulideligt. Det er det, der får mig til at overveje, om befolkningen er træt? Og skyldes en eventuel træthed et år og ni måneder med Corona, som måske lige nu er krydret med angst for Omikron, der vokser eksponentielt (nu har jeg fundet ud af, at det betyder: fordobling af antal smittede hveranden dag)?

Udløst af Rigsrettens dom over Inger Støjberg

Det er 36 år siden, vi senest har haft en sag ved Rigsretten, så debatten har de seneste dage naturligvis drejet sig om den nye dom. De fleste debattører er – ligesom hovedpersonen selv – i det Freud kaldte “benægtelse“. Et andet godt ord for det samme er “fortrængning”.

Selv om Freud er død for længst, har hans forskning og begrebsapparat stadig relevans. Diskussionerne bliver ørkesløse, fordi det kommer til at dreje sig om, at vi, der mener, at Rigsrettens 25 ud af 26 medlemmer har kendt deres bestemmelse og ladet sig lede af juraen frem for politiske anskuelser, mener at gamle pædofile mænd skal have lov til at forgribe sig på småpiger på 12 år. Ja det er som om, vi mener, det er en dansk værdi at legitimere den form for kriminalitet.

Hverken hovedpersonen eller de omtalte debattører har forstået, hvad dommen drejer sig om. Ingen af dem tænker på at læse dommen eller evt. bare gense Thomas Rørdams forlæggelse den 13. december på TV, hvor han klippede ud i pap, hvorfor Inger Støjberg blev kendt skyldig og straffet med 60 dages ubetinget fængsel. Selv udbrød jeg et meget højt “Yes” kl. ca. 13:10. Så er der alligevel retfærdighed til. Så lever vi alligevel i et retssamfund, hvor selv en minister skal overholde lovgivning og forvaltningsretlige grundsætninger om fx partshøring og ikke bare kan opfinde egne regler og administrere efter dem – og ikke mindst presse forvaltningen til at gøre det samme.

Evnen til at holde fokus

En tråd kan starte med diskussion af Rigsrettens dom og eventuelt af Folketingets drøftelser om værdighed eller ej. I løbet af ingen ting drejer den sig i stedet om statsministerens pressemøde om aflivning af alle mink, SMS-beskeder, der er “væk”, en gammel straffesag mod Rosa Lund, “næser” uddelt af tinget osv.

Det kan næsten sammenlignes med, at en person får en bøde for en færdselsforseelse men nægter at acceptere den, fordi der også var en anden, der kørte for hurtigt evt. med slukkede baglygter.

Kun få forstår alvorligheden af en 25:1 dom fældet af Rigsretten. Ordene “historisk” og “markant” er allerede brugt (for) mange gange, så det vil jeg undlade. Det er som om, diverse debatter er drevet af medlemmer af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som uden videre anfører, at så skal Mette Frederiksen også ind og sidde.

De to partier har intet imod kriminelle højtstående medlemmer men ser det som deres ypperste formål at slagte statsministeren. Det er tænkeligt, at hun har handlet ulovligt; i hvert fald har hun fra Folketingets talerstol sagt højt, at det er rigtigt, at der manglede hjemmel til aflivningen af alle mink. Hun vidste det bare ikke, da hun udstedte ordren på pressemødet; altså manglede der forsæt. Det var det, Inger Støjberg havde til overflod. Personhetzen mod Mette Frederiksen er så væmmelig og modbydelig.

Der er nedsat en granskningskommission. Lad nu den gøre sit arbejde færdigt. Hvis den kommer frem til, at der var/er ugler i mosen, må Folketingets medlemmer tage stilling til, om de mener, der skal rejses tiltale ved Rigsretten mod Mette Frederiksen. Hun er – i modsætning til Inger Støjberg – ikke hverken anklaget eller dømt for et eller flere kriminelle forhold. Det er indtil videre kun folkedomstolene på de sociale medier, der har rejst anklage. Også statsministre har krav på retsgrundsætningen om at “enhver berettiget tvivl skal komme den anklagede til gode” (“In dubio pro reo” som ikke står noget sted i lovgivningen, men som uden tvivl gudskelov er både rigtig og gældende i et retssamfund). Ordet “berettiget” er fremhævet, fordi de fleste glemmer det. Måske kan jeg medvirke en smule til påvirkning af den kollektive hukommelse?

Men uanset hvad: diskussionerne mangler fokus, og det er ikke til at holde ud. Og derfor holder jeg mig ude.

Og så er der det med vaccinationerne

En diskussion kan også meget let bevæge sig fra Rigsrettens klare dom til, at Bill Gates har iværksat pandemien, at der er “noget” i vaccinerne, der bevirker, at vi efter dem kan overvåges, at pandemien er en verdensomspændende løgn, at vaccinerne er farlige, at politikernes vacciner ikke er rigtige vacciner men bare saltvand eller evt. slet ikke gives (ledsaget af photoshoppede billeder hvor nålen er retoucheret ud) osv.

Så bliver jeg noget så træt i hjernen – og skriver helt bestemt ikke et indlæg. Man kan lige så godt lade være; de fleste er alligevel faktaresistente. Det er sundere (for mig) at transskribere kirkebøger fra 1700-tallet, hvis jeg ellers kan læse hieroglyfferne.

Folk er meget hårde ved hinanden

Jeg kan ikke lade være at overveje, om ikke angsten for Covid-19, evt. undertrykt og u-erkendt, der nu har varet knapt to år er med til at splitte mennesker ud mod hinanden? Gør det ikke noget ved os, at vi fx. lige nu skal læse om Omikrons fremmarch og se Søren Brostrøm og Henrik Ullum hver aften i TV Avisen opfordre os til supervåbnet og fortælle, at der er så meget, vi ikke ved om den nye variant?

Det er en velkendt menneskelig reaktion at sparke udad – og gerne nedad – når man selv er presset. Og vi er pressede lige for tiden. Jeg tror, det er det, der bevirker, at folk er så hårde ved hinanden og skriver så pokkers grimt til dem, de er uenige med.

Hvad tror du? Har du tænkt over det?