/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg er glad for mine trofaste læsere

Jeg er glad for mine trofaste læsere

Læserne er dedikerede

Jeg er glad for mine trofaste læsere

I går skrev om jeg om de dedikerede lærere på Statens Kursus til Studentereksamen. I dag skal det dreje sig om de dedikerede læsere.

Min mest trofaste læser og kommentator har præcis i dag den 2. februar 2023 10-års jubilæum her hos mig. Tillykke med jubilæet!

Jeg afslører næppe for meget ved at skrive, at navnet er Henny. Til dato har hun skrevet 518 indsigtsfulde kommentarer, der altid har været gode, kloge og hjælpsomme – og til tider også debatskabende. Og det er kun skønt; jeg vil jo gerne skabe debat i det virtuelle rum, men det er som hovedregel utrolig svært, fordi folk er blevet så vant til at trykke på en tast på Facebook, og så skal jeg selv gætte, hvad figuren betyder.

Jeg har aldrig mødt Henny, for vi bor langt fra hinanden, selvom Danmark er et lille land. Selv når jeg besøger mine venner i Thy, er der mere end 100 km. Jeg har tjekket. Jeg kunne ellers godt tænke mig at drikke nogle kopper kaffe eller to glas vin med hende.

Den 2. februar 2013 skrev hun:

Jeg synes, at det er en kæmpefordel ved den moderne måde at bruge musik på er, at man kan købe et nummer til en 8-10kr. Jeg ved ikke, hvor mange gange før i tiden, jeg har købt en CD på grund af et enkelt nummer og fundet ud af, at det faktisk kun var det ene nummer, der efter min mening var værd at lytte til.

Det er sjovt, for af den kommentar kan man faktisk se, at der er gået ti år.

De år, hvor jeg var meget syg, og de er gudskelov en saga blot, har hun et par gange sendt mig afsted til psykiatrisk afdeling. I en af seancerne med psykologen siger jeg “Jeg skrev, at jeg var lidt bekymret. En læser replicerede, at så var hun meget bekymret.” Det var Henny, der stod bag også den kommentar. Tak for det!

Nogle går, mens andre kommer til

Mit beskedne nyhedsbrev har i årevis haft lige omkring 65-70 abonnenter, og det er ikke alverden, men jeg er godt tilfreds. Jeg behøver ikke flere, og jeg skal jo ikke sælge noget. Det kommer jeg aldrig til. Min virksomhed ville give et stort underskud, da jeg ikke er en sælgertype.

Jeg holder selvfølgelig øje med, hvor mange der rent faktisk åbner nyhedsbrevet (det kaldes også for “CTR”, der er en forkortelse for “Click Through Rate”). Ca. 80 pct. åbner mit nyhedsbrev, og det kan jeg kun være tilfreds med, for det tal ligger normal på omkring 20 pct. eller mindre. Om de også forstår, hvad de læser, kan jeg af gode grunde ikke vide.

Det har ikke været de samme abonnenter gennem alle årene. Nogle går (uden at jeg ved hvorfor, selvom jeg opfordrer til en begrundelse, når man melder fra), mens andre kommer til. De ca. 70 seriøse abonnenter er fint for mig.

Google Analytics sender hver måned forskellige statistikker. En del af dem forstår jeg ikke, og jeg har opgivet at finde sammenhængen i de mange tal. Jeg har forsøgt at betale mig fra hjælp til det, men ham, der gerne ville hjælpe, bakkede baglæns tilbage fra projektet, da jeg havde stillet mine 20 forskellige spørgsmål. I januar havde ca. 1.500 forskellige mennesker klikket på mine links som de havde fundet via organisk søgning, og det er også et tal, der er helt i orden.

Også for så vidt angår læsere gælder det, at nogle går, mens andre kommer til. De første år kom der langt flere kommentarer pr. artikel end nu, og de kom som hovedregel fra helt andre mennesker. Jeg har forsøgt at finde ud af, om de har nedlagt deres hjemmeside eller bare er blevet trætte af mig, hvilket kan være helt legitimt. Heldigvis falder de fleste i den første kategori. Folk har i en årrække en hjemmeside og pludselig holder de af en eller anden grund op. Træthed, sygdom, nyt job, alder osv. Mulighederne er legio.

Hvad scorer højt?

Jeg kan skrive nok så meget om politik, psykiatri, autisme, Aspergers syndrom mv., hvor jeg har brugt lang tid på at finde valide kilder og på at formidle det fundne i et sprog, der er nede på jorden, og hvor jeg samtidig fortæller min egen historie. For det er en del af min beskedne mission.

Jeg bruger typisk et par timer på en artikel alt inklusive (at få idéer, at læse korrektur, at finde kilder osv.). Men jeg kan ikke skrive hurtigere, end jeg tænker. Og det er ikke altid så hurtigt.

Men hvad scorer højt?

  • Det gør – lige nu – nu artiklen om Irma, der lukker. Den er strøget til tops på mindre end 24 timer. Det kan man se ude til højre under “Mest læste seneste 30 dage” – 346  visninger på mindre end 24 timer. Det er ufatteligt godt for/hos mig.
  • Et tag (det er en slags bogmærke) er det om “servicekat”. Det ligger højst måned efter måned. Det siger mig, at jeg har ramt en niche, og at mange søger efter viden om netop sådan en kat.
      • Og med hensyn til “servicekat”: Her har du årsagen til, at jeg foretrækker kommentarer på hjemmesiden og ikke på Facebook. Eksempelvis ville ingen nogensinde finde Lauras glade kommentarer og fortælling om, hvordan det lykkedes hende, via mine artikler, at få en servicekat, hvis hun havde sendt sine kommentarer på Facebook. Nu kan andre få glæde af hendes fortælling. Det er for mig essensen i internettet: Vi skal hjælpe hinanden og dele ud af vores erfaringer.

    Jeg er glad for mine trofaste læsere

    Min korte blogroll

    Oprindeligt hed det en “Weblog”, og det blev senere til “Blog”. Oprindeligt blev det kategoriseret som “en dagbog på internettet”.

    Jeg kæmper lidt for ikke at kalde min hjemmeside for en “blog”, fordi jeg selvfølgelig selv synes, at den har et højere (akademisk) niveau, og at i hvert fald nogle af min artikler hæver sig over dagbogsniveauet. Det kan man være uenig i, men sådan er det, og det er fordelen ved at have sin egen hjemmeside på sit eget domæne. Man betaler ved kasse et – eller to. Til gengæld kan man skrive, lige præcis hvad man vil, hvornår man vil.

    Oprindeligt havde jeg en alenlang blogroll (som er en liste over blogs, man følger). Når listen nu er forkortet til to, skyldes det, at jeg ikke synes, jeg er stødt på andre, jeg har lyst at reklamere for. Enten var de kedelige, fordi forfatterne havde helt andre interesser end mig, ikke skrev længere eller også var de sprogligt så ringe, at jeg ikke orkede at læse dem. Det er det med at se revnen i væggen – og ikke resten af væggen. Det skrev jeg lidt om i denne artikel.

    Har du kommentarer til artiklen?

    Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

    Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Regnskab og budget fra en budgetbisse

Regnskab og budget fra en budgetbisse

Inflationen ses tydeligt

Regnskab og budget fra en budgetbisse

Jeg indrømmer blankt, at jeg er miljøskadet efter et anseeligt antal år som budgetbisse i staten: Jeg synes, det er både sjovt og nyttigt at lave såvel regnskab som budget.

Formålet med denne artikel er at dele tips til, hvordan du evt. kan få bedre overblik over din økonomi, hvilket lige nu er mere nødvendigt end nogensinde. Det kan faktisk være sjovt og hyggeligt at lave budget for det kommende år.

Fravalg af kontanter giver overblik

Det er mere end et år siden, jeg fravalgte kontantbetaling, fordi det giver et langt bedre overblik over, hvor pengene bliver af. Tidligere hævede jeg altid over beløbet, når jeg betalte i supermarkedet, for at have kontanter. Jeg gider ikke betale 12 kr. for at hæve i en automat, da det nemt kan blive over 600 kr. om året, hvis man fx hæver en gang om ugen (12 * 52 = 624). Nu betaler jeg alt med Visa/Dankortet på beløbet. Før var det umuligt at vide, hvor kontanterne blev af.

Når kontanterne er fravalgt, giver det god mening at lave en nem og overskuelig månedlig budgetopfølgning. I min bank, som er Skjern Bank, kan man danne en CSV-fil pr. konto for en selvvalgt periode og derefter summere og lave al den anden talgymnastik, man måtte have lyst til.

Regnskabstallene afspejler med al ønskelig tydelighed inflationen, og den skal indregnes i budgettet for det kommende år, hvis det overhovedet skal give mening at lave et budget. Det er hurtigt afsløret, at mine dagligvarer er steget med 27,9 pct. siden januar. Indtægterne er med steget 0,4 pct.

Budgetarket danner (næsten) sig selv

Hvis man har et godt regnskab i fx Excel, er det let at generere et budget for det kommende år (B-tal). Mit regnskab har tal (R-tal) pr. måned, gennemsnittet pr. måned og summen år til dato (ÅTD). Sædvanligvis henter jeg fx bare det gennemsnitlige R-tal for dagligvarer pr. måned ind i det kommende års budget. Det klarer Excel nemt for dig.

Det går bare ikke denne gang, for så bliver tallet for lavt, da det så ikke medtager inflationen i de seneste måneder. Altså må man finde på noget andet, der kan give tallet mening. Indtil videre henter jeg den seneste måneds R-tal. Det kan da godt være, det er forkert, men det fås ikke bedre. Ser tallet helt skævt ud i forhold til måneden før, må man endnu en gang ind i netbanken og se efter, hvad skævheden skyldes. Var der en ekstraordinær post, der gjorde, at det blev så skævt? Hvis svaret er “ja”, er det nemt at korrigere for skævheden.

Jeg sorterer hver måned R-tallene efter bankens underkategorier. Er der et eller andet særligt, tilføjer jeg en note både i banken og i Excel. Det kan fx være at et abonnement er opsagt og at udgiften derfor ikke skal medtages det kommende år. Det kan fx også være en særlig dyr togrejse, der gør, at udgiften til transport ikke er reel.

Det lyder omstændeligt, men er det ikke. Når man først har fundet en metode, klarer resten næsten sig selv. Det er klart, at posterne på Visa/Dankortet er de mest bøvlede, da der er flere af dem, end der er på budgetkontoen. Samlet set bruger jeg 20 – 30 minutter på den månedlige budgetopfølgning. Den tid har alle.

Alle taler om udgifterne til el, gas og vand

El

Jeg har været bekymret for el-regningen, men har sørget for at spare mest muligt på strømmen. 1. kvartal udviste en besparelse på 15 pct. I 2. kvartal var den 33 pct., mens den i 3. kvartal var 27 pct. Det kan man nemt aflæse med appen “Watts”. Den når selvfølgelig frem til de samme tal som el-selskabet, da den henter dem fra målernummeret.

På kvartalbasis er appen fin. På løbende basis forstår jeg ikke, hvad den foretager sig. Et eksempel er, at den lige nu fortæller, at jeg ligger 2 pct. under budgettet. Det kan jo ikke passe. Enten har man slukket for alle standby-funktioner samt fryser eller også har man ikke. Besparelsen i procent bliver større og større; det er som om, den lægger procenterne sammen for at nå kvartalet. Jeg kan ikke få det til at give mening, men det er også ligegyldigt.

Besparelsen i kWh ses tydeligt på regningen. Der var en stigning, men den var ikke så stor som frygtet. Hvordan det skal se ud i budgettet er så godt som umuligt at vide noget om. Der er nok ikke andet at gøre end at tage det seneste R-tal og lægge “et eller andet” til. Hvad det skal være, er der vist ingen, der kan udtale sig klogt om. For at være på den sikre side har jeg ganget med 2.

Gas

Gas-regningen er også kommet. Den viste en stigning på 46,7 pct. Og man skal ikke lade sig snyde af, at man har en såkaldt “fastpris-aftale”, for den kan også stige … Det “faste” ligger i, at man ikke betaler for forbruget men for “noget andet”. Hvad det er, ved jeg ikke.

Vand

I min ejendom har vi ikke individuelle vandmålere. Jeg har bedt min udlejer svare på, om vi kan få individuelle vandmålere? Svaret er sikkert nej, da det er deres automatsvar/standardsvar, ligegyldigt hvad man spørger om. Det kunne være servicekat eller at bruge noget af saldoen på mere end 48.000 kr. på vedligeholdelseskontoen til et nyt energirigtigt køleskab.

Jeg kunne bare godt tænke mig selv at høste gevinsten af korte bade, opvask i balje og konsekvent brug af lavt skyl i toilettet, m.m. andet “tilsiges af omstændighederne” i stedet for at betale for, at de øvrige lejere måske ikke sparer på vandet.

Der vil selvfølgelig være en etableringomkostning, men den vil formentlig være tjent ind i løbet af et par år. Det ville være godt for både klimaet og min budgetkonto.

De store poster på budgetkontoen må gennemgås

Det giver et fantastisk overblik at se på, hvordan forbruget har været og spørge sig selv, om man virkelig vil betale for det samme næste år? Det kan give anledning til fx at opsige medlemskaber og abonnementer, man alligevel ikke har glæde af. Det kan medføre store besparelser.

Jeg har nedgraderet mit webhotel, da jeg alligevel ikke brugte mere end 20 pct. af den plads, jeg betalte for. Selv med en halvering har jeg rigeligt med “luft” målt i GB. Jeg har opsagt noget software, jeg alligevel ikke udnyttede tilstrækkeligt. Jeg har opsagt medlemskaberne af både SIND og Depressionsforeningen, fordi de har været usynlige i debatten om 10-årsplanen for psykiatrien og fordi jeg faktisk ikke følte, jeg fik noget for pengene.

Der er lavet en politisk aftale om, at huslejen i private udlejningsboliger ikke må stige mere end 4 pct. Når de har lov at hæve prisen med 4 pct., gør de det sikkert også. B-tal er derfor seneste R-tal tillagt 4 pct.

Alle store poster må gennemgås, hvis budgettet skal give mening. Man må tage det seneste R-tal og vurdere, om man tror, det vil give mening som B-tal, eller hvad der vil være et bedre gæt på fremtiden.

Et budget består af kvalificerede gæt.

Afrundinger i budgettet skaber “luft” og en lille opsparing hver måned

Min husleje for det kommende ser fx sådan ud =AFRUND.LOFT(‘[Regnskab.xlsx]R-tal 2022’!$I$34*1,04;100)

Formlen gør dette:

  1. Den henter seneste måneds R-tal.
  2. Den lægger de tilladte 4 pct. til.
  3. Den runder op til nærmeste 100.

Afrundingen gør, at jeg sætter 25 kr. for meget af hver måned på denne post. Det skaber lidt luft til uforudsete udgifter (hvis mit gæt er forkert) og det skaber en lille opsparing, der ikke føles som en udgift.

Jeg runder konsekvent alle poster i budgettet op til nærmeste hundrede, hvis det vel at mærke giver mening, for det giver jo ingen mening at budgettere med fx 173 kr.

Alle måneder er lige “store”

Jeg foretrækker, at alle måneder på budgetkontoen er lige store.

Maj er i realiteten vildt dyr, for der forfalder forsikringen. Omvendt er både januar og juli billige. For at undgå udsvingene beregner jeg selvfølgelig et gennemsnit. Og for at budgetkontoen kan “klare sig selv” året igennem, sørger jeg for, at der er en primosaldo, der sikrer, at der aldrig er et akkumuleret underskud på kontoen.

Skulle der alligevel være underskud, er det selvfølgelig en fejl og Excel farver tallet rødt, så det er let at få øje på og så må primoen øges.

Jeg følger op på den nødvendige akkumulerede saldo hver måned. Er der det tilbage, som jeg har beregnet, der skal være, for at det “går op”?

Jeg har brugt metoden en del år efterhånden, og det fungerer godt. Regnearket er blevet temmelig smart og af og til også så indviklet, at jeg dårlig selv kan finde ud af det.

Slutresultatet

Jeg ender med følgende:

+ Samlede indtægter
– udgifter via budgetkonto
– udgifter via Visa/Dankort
– hobby
= Er der noget til rest pr. måned?

Det er ikke alene hyggeligt at lave både budget og regnskab; det er også nødvendigt under en inflation.

Hænger det sammen eller gør det ikke, når man har medregnet alt det, man gerne vil bruge penge på i det kommende år? Hvis det ikke hænger sammen, gør et godt budgetark det let at se, hvor man kan spare.

God fornøjelse.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Jeg opgiver at få en servicekat

Jeg opgiver at få en servicekat

Afslag trods psykiatrifaglig begrundelse

Jeg opgiver at få en servicekat

Af mange værktøjer til at se hvilke artikler på hjemmesiden, der bliver læst, fremgår det tydeligt, at artiklerne om servicekat scorer højt. Der er simpelthen mange, der læser dem.

Af og til hører jeg også fra brugere, der er blevet inspirerede af artiklerne. Således også Eva, hvis e-mail jeg har fået lov at citere. Den vises nederst i denne artikel.

For mit eget vedkommende har jeg nu givet op. Det er et par år siden, jeg spurgte min udlejer første gang, og nu har jeg prøvet endnu en gang. Denne gang har jeg har vedhæftet en anbefaling fra Distriktspsykiatrien. Min kontaktperson har redegjort for mit forløb, de mange ECT-behandlinger, de mange indlæggelser, et selvmordsforsøg osv. Intet har hjulpet mig.

Der er siden den 20. juli sendt 18 e-mails frem og tilbage mellem ejendommens administrator og mig. Administratoren er fair og åben og har gang på gang sendt mine e-mails videre til ejendommens ejere. Det er i den forbindelse gået op for mig, at det ikke længere er Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP som er omdøbt til P+), der ejer ejendommen, men et privatkapitalistisk foretagende.

Svarene fra administratoren eller ejeren (det er ofte uklart, hvem der har skrevet hvad) er tit forvrøvlede. Det gælder fx dette fra den 12. september, som jeg ikke begriber meningen med:

Ejer kan ikke finde noget som tilsidesætter en servicekat med en servicehund i forhold til de krav som foreligger.

Lige som der heller ikke er konkret dokumentation på at du opfylder behovet for det.

Ordet “tilsidesætter” skulle muligvis have været “ligestiller”. Hvis det er sandt, ville sætningen give mening. Herudover står der, at der ikke foreligger dokumentation. Ved telefonisk henvendelse gik det op for mig, at de åbenbart ikke havde set Distriktspsykiatriens skrivelse. Den fremsendte jeg endnu engang.

Senere den 12. september fik jeg dette svar, der også måtte dechifreres for at give mening

Har lige fået svar retur fra ejer som det lyder til har set det skriv du har henvendt dig omkring.

For dem handler det om at der ikke fremgår nogle steder at en kat kan adviseres som et servicedyr, men at dette blot er hunde som kan det.

Af skrivet du har sendt er det ikke præciseret at der er tale om en kat, men blot ”kældedyr”.

  1. Det betyder nok, at de har set Distriktspsykiatriens skrivelse.
  2. De har helt ret i, at der ikke i lovgivningen findes regler om “servicekatte”, det er et lidt hjemmelavet begreb. Jeg er ganske udmærket klar over, at der ikke findes regler – jeg har nemlig selv sendt dem et link til den af mine egne artikler, hvor det fremgår og hvor jeg henviser til bekendtgørelsen fra Ministeriet for by-, bolig- og landdistrikter (2013).
  3. “Skrivet”, hvorved de mener Distriktspsykiatriens erklæring, omtaler ganske rigtigt et “kæledyr”, da en offentlig myndighed naturligvis ikke kan henvise til et hjemmelavet begreb.
  4. Jeg spurgte, om det ville ændre noget, hvis jeg bad Distriktspsykiatrien rette dette ord?
  5. Jeg prøvede at sætte trumf på med følgende “Fortæl mig, hvilke krav I stiller. Jeg må sige, at jeg synes, det er endog meget vanskeligt at gennemskue sagsbehandlingen og jeres krav. Vær rar at opstille betingelser mv. samt angive hvilke muligheder, jeg har for at klage og til hvem.”

Der gik 14 dage, og i går fik jeg dette svar

Vi tillader ikke dyr i vores lejemål. Kun hvis det er en absolut nødvendighed og lovgivningen påkræver det. Ellers kan vi desværre ikke godkende nogen former for kæledyr.

Vi forstår at din ansøgning går på at få en ”servicekat”, men vi kan ikke se at et sådant begreb eksisterer. Derfor kan vi ikke tillade det.

Klager i sådanne sager kan sendes til ejer af ejendommen. Der er ingen betingelser der kan få en listes, kun lovgivning vil kunne ændre udkommet på ansøgningen.

Herefter spurgte jeg, om det virkelig kunne være sandt, at jeg skulle klage til den samme “instans”, som har truffet “afgørelsen”.

Da jeg havde forklaret, hvad jeg mente med det, selvom mit spørgsmål vel er nogenlunde klart formuleret, fik jeg svaret, at det kunne det.

Retssikkerhed er en by i Rusland, når man agerer på det private marked. Og derfor giver jeg op nu.

Jeg vil intet få ud af at klage.

  • Jeg vil endnu en gang få at vide, at det er forbudt, fordi det ikke er tilladt.
  • Endnu en gang vil de fortælle mig, at der ikke findes regler om servicekatte – nu hvor jeg selv har belært dem om det.
  • Det vil kun være negativ energi, og det har jeg ikke behov for.

Jeg ønsker Eva al mulig held og lykke. Der findes nemlig fornuftige udlejere, og jeg håber virkelig for hende, at hun har ramt en af dem.

Eva skrev blandt andet til mig

Jeg vil også så gerne have en servicekat. Og jeg må sige, at din side og svaret fra Laura har givet mig så meget håb.

Der er forskning der viser, at mennesker, der har kat, har mindre tendens til hjerteproblemer og hjerteanfald end mennesker, uden kat. En undersøgelse fra Minnesotas Stroke Institute med 4500 testpersoner og løb over 10 år.

For mig er deres spinden så beroligende, da jeg har tendens til noget angst.

Jeg vil også mene, at en kat at komme hjem til, ville gøre mig så meget godt, spinderiet berolige mit sensitive sind, og en at tage sig af, vil kun gøre det nemmere for mig, at komme igennem dagen, få lyst til at spise og måske også sove bedre, når jeg ved, at der er en levende kammerat ved min side.

Så jeg vil prøve at gå til læge og se, om hun vil give mig en lægeerklæring og krydse for, at hun vil.
Jeg har nemlig pænt spurgt udlejer og samtidigt sagt, at jeg naturligvis stadig vil passe på lejligheden og gøre rent og andet. Men der er ikke meget at gøre. Men dette kunne være en løsning.

Jeg synes, det er vigtigt at få udbredt, for det må alt andet lige være bedre at have en lille levende kat end for meget medicin og eventuelt også, set fra udlejers side, en lidt større hund.

Jeg takker for, at du har lavet denne fine hjemmeside og tør dele ud af dine erfaringer.

Jeg opgiver at få en servicekat

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her:

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Fra psykolog til sparringspartner

Fra psykolog til sparringspartner

Jeg kan vist selv

Fra psykolog til sparringspartner

Jeg var hos psykologen i går. Det var – som altid – godt. Vi fik vendt mange ting fx:

  • det med min glæde over min nye halvsøster og hvordan jeg bedst håndterer det,
  • min forvirring over det med min fars ungdomskærestes børn/oldebørn,
  • hvordan jeg passer på min pensionisttilværelse samtidig med, at jeg er glad over måske at kunne bruges til noget hos specialsport.dk, og så kort
  • skal jeg holde en “pause”? Jeg kommer jo ikke med noget “tungt”. Jeg har det godt!

En del af det kom til at handle om, hvor skønt det må være for jer uden autisme at sanse i stedet for at lede efter regler.

Os med autisme leder ofte efter regler om det ene og det andet (og det tredie), og vi ved ikke, hvad/hvordan man gør, når der ikke er nogen regler. Er man på autismespektret, er regler vidunderlige, for så ved man, hvordan man skal håndtere de fleste situationer.

Der er mange dele af autismespektret, der ikke passer på mig, men denne del gør helt bestemt. Jeg har svært ved “det relationelle”, som det så smukt hedder. Det er derfor, det ville have været så dejligt med en servicekat. En kat stiller ikke så mange spørgsmål.

Mht. min fars ungdomskæreste

Jeg kommer og banker på og gerne vil have “noget”, uagtet det er lidt uklart hvad, bortset fra at det er noget med familie, noget med tilhørsforhold og ikke at være frit i luften svævende. Her må jeg have lidt videre rammer for andre mennesker – også selvom jeg synes, det er underligt, familien ikke svarer på SMS’er mv. I min verden er det sådan, at har man fået en SMS, svarer man på den inden for “rimelig tid” (hvad det så end er, men det er et herligt juridisk begreb).

Svarer man ikke, er det – stadig i min verden – fordi man ikke vil mig af en eller anden årsag. Jeg regner så med, at det er mig, der har gjort et eller andet forkert eller er noget galt med. Jeg regner med, at der er noget galt, og dette “noget galt” kan jeg ikke regne ud, hvad er. Det er en del af min egen “ordentlighed” at svare indenfor “rimelig tid”. Jeg fatter ikke de ca. 120 ting, der kan gøre, at folk ikke får det gjort. De kan holde ferie osv. … Sådan er min verden bare ikke. Jeg forstår det simpelthen ikke. Psykologen er sød at kalde det “ordentlighed”, men man kunne også kalde det for “firkantethed”.

Jeg er efter i dag klar over, at det nok er mig, der tager fejl. Jeg har intet imod at blive gjort klogere! Det er derfor, jeg kommer.

Mht. specialsport.dk

Psykologen så vældig bekymret ud, da jeg berettede om projektet, så jeg måtte selvfølgelig spørge hvorfor, når jeg nu havde sagt det med at passe på min pensionisttilværelse, som jeg er så umådeligt begejstret for.

Hendes relevante bekymring er, at det kan være starten på en glidebane, fordi jeg til enhver tid vil gøre alt for at leve op til de forventninger, der stilles til mig. Får jeg en eller anden form for kompensation for to timer, arbejder jeg 20, og det dur ikke. Jeg bliver for nemt opslugt af uløste problemer; uanset jeg går ud ad døren, arbejder jeg stadig med problemerne. Jeg bliver for taknemmelig over at kunne bruges til noget, og jeg bliver enormt let opslugt af interessante opgaver. Det bliver let en anelse manisk, og det går bare ikke. Er der noget, der ikke harmonerer, er det bipolar affektiv sindslidelse plus Aspergers syndrom plus stress.

Jeg for længst sagt og skrevet til virksomheden, at jeg er bange for at sige “ja” til en masse, som jeg derefter må indse, jeg ikke kan gabe over og så efterfølgende måtte svigte. Psykologens vinkel er en anden: Som hun kender mig siden 2015, ved hun, at jeg aldrig i livet vil svigte andre/en opgave; jeg vil derimod nemt svigte mig selv – og det har hun ret i. Jeg mærker ikke, hvornår tingene tilter – eller det gør jeg måske nok, men først når det er på den anden side af galt. Der skal jeg bare ikke ud (igen).

Her kan firkantetheden faktisk komme mig til gode. Jeg bliver nødt til at opstille mine krav til, hvordan dette bliver rigtigt for mig – ikke for dem. Og det skal stå knivskarpt for begge parter. Ændrer forholdene sig, må der genforhandles. Den klare aftale skal være skriftlig, så den er klar for begge parter.

Mht. pausen

I et par måneder har jeg tænkt på at holde “pause”, eftersom jeg har det godt og ikke kommer med emner, der kræver en hardcore “psykolog-psykolog”. Jeg er på ingen måde klar til at sige “farvel” (endnu en gang), men “på gensyn” vil måske være fint nok?

Jeg har mere brug for en sparringspartner, for en der der kender mig godt, som stiller op for mig og som jeg kan trække på, når der er behov for det. Nogle af hendes klienter samler lidt til bunke i et par måneder og laver så en aftale. Det kunne jeg også forestille mig at gøre, fordi jeg så får det bedste af alle verdner: det store kendskab og en enorm tryghed kombineret med fleksibiliteten.

Jeg sidder og græder – men det er okay

Hvert år den 2. august tænker jeg på min (eneste) barndomsven: Bjarne Olesen. Det var hans fødselsdag. Han kunne være blevet 59 år i dag. Jeg har husket hans fødselsdag hele mit liv. Datoen er af en eller anden grund prentet ind i min hjerne.

For syv år siden valgte han at slutte livet. Jeg genlæste, hvad jeg skrev på dagen for hans bisættelse fra Præstø Kirke. Det var en meget speciel dag. Og det er specielt at sidde syv år efter og læse om den store ensomhed, jeg forestillede mig, han følte, og som jeg genkendte.

Uha.