Smukt
Indholdsfortegnelse
Bjarne Olesens bisættelse fra Præstø Kirke
Bjarnes forældre ser billeder fra højtideligheden i Amsterdam.
Det var den smukkeste bisættelse, jeg nogensinde har været til. Vi var 70 mennesker i kirken og til den efterfølgende fine frokost på “Frederiksminde”. Han kunne ikke blive bisat i et smukkere vejr.
Alle, der var tilstede, var dybt berørte, ikke mindst da hans søster Birgitte læste afskedsbrevet op ved kisten, først på dansk og så på engelsk, så Bjarnes mange hollandske venner også havde en chance. Da hun læste brevet højt, var jeg knust og kunne næsten ikke holde op med at græde igen, men jeg fik dog samlet mig så meget sammen, at jeg kunne synge med på samlerne. De havde valgt 747: “I østen stiger solen op”, 31: “Til himlene rækker…” og 787 : “Du som har tændt millioner af stjerner”. Jeg synes, det var meget smukke salmer, de havde valgt. De passede på en eller anden måde så godt til denne særlige situation.
Det fremgik af brevet, at det var enden på mange års ned-ad-bakke og at det var en særdeles velovervejet beslutning. Ingen kunne have gjort hverken til eller fra. Han blev skilt fra sin mand Jeremy for ca. syv år siden, og det var ikke hans ønske at blive skilt; han fandt aldrig rigtig en anden kæreste, men savnede vel nok en soul mate. Flere talte om, at han nu nok er i “doggie heaven” sammen med deres elskede boxer Miss West; det var deres “datter”. Bjarne har altid været glad for hunde, og jeg kan huske “Aga” hans golden retriever tilbage i Hårby for en menneskealder siden.
Jeg har altid hadet selve jordpåkastelsen, det at se kisten blive båret ud, sat ind i rustvognen og at se den køre afsted. Det er så ultimativt. Vi vinkede til rustvognen. Det har jeg ikke prøvet før, men det føltes rigtigt.
Jeg fik talt en del med Birgitte, der virkede meget afklaret. Hun sagde bl.a., at de prøvede at leve med respekt for Bjarnes beslutning. Jeg tror også, det er den eneste måde, man kan håndtere et selvmord på. Intet andet giver mening, og da slet ikke i en situation som denne, hvor det virker til at have været planlagt og velovervejet. Han har vidst, at det skulle være; skulle bare finde tidspunktet. Jeg tænker på den dybe ensomhed, han har været i i timerne op til. Den ensomhed findes ikke større.
I Amsterdam holdt de også en mindehøjtidelighed, hvor de mødtes i Westerpark og drak champagne. De sendte billeder hjem af højtideligheden. Det var gribende at se. Han havde en veninde, der kom helt fra Shanghai til bisættelsen – han var en sand kosmopolit.
Selvom det var rædselsfuldt, var det smukt! Under frokosten var der fx tre der rejste sig op og holdt små taler til og om Bjarne. Warner læste en tale op fra Ammar fra Kuwait, og han kunne næsten ikke for tårer, men fik sig hikstet igennem det alligevel. Der var flere, der overgik sig selv. Jeg tænkte også på at sige noget, men jeg ville jo mest kunne bidrage med barndomsminder, og det var måske ikke så interessant. Jeg kunne selvfølgelig have sagt noget om Bjarnes tid som tryllekunstner, som jeg havde glemt indtil i dag 🙂
Kære kære Bjarne! Vi har sendt dig på din sidste rejse i dag. Vi har gjort vores til, at du skulle få en fin rejse. Du har betydet meget for mig, og jeg har altid set op til dig, og syntes, at du var så dygtig. Nu er du et sted, hvor der er evig kærlighed og ingen krav. Gid du må trives med det. Kærlig hilsen Hanne.
Du som har tændt millioner af stjerner
Du, som har tændt millioner af stjerner,
tænd i vort mørke en tindrende tro.
Du er vort lys, og du vogter og værner
os, så vi sover i tryghed og ro.
Resten af teksten og musikken på YouTube.
(Vertaald met google translate en wat eigen creativiteit. er staan twee (?) waar ik niet helemaal zeker ben.)
Het was de mooiste begrafenis waar ik ooit ben geweest. We waren met 70 mensen in de kerk en er volgde een fijne lunch bij “Frederiksminde”. Hij kon niet worden begraven met mooier weer.
Allen die aanwezig waren werden diep geraakt, vooral toen zijn zus Birgitte de afscheidsbrief voorlas bij de kist, eerst in het Deens en vervolgens in het Engels, zodat Bjarne vele Nederlandse vrienden ook een kans hadden het te begrijpen. Toen ze de brief las, werd ik gebroken en ik kon nauwelijks voorkomen weer te huilen, maar ik heb me heb vermand zo veel dat ik mee kon zingen. Ze hadden lied 747 gekozen: “In het Oosten komt de zon op”, 31: “Want hemel rijen …” en 787: “U heeft miljoenen sterren gedraaid.” Ik denk dat het heel mooie liederen waren, ze hadden ze goed gekozen. Ze passen op de een of andere manier zo goed bij deze bijzondere situatie.
De brief was het einde van een jarenlange down-hill en het was een zeer intelligente beslissing. Niemand kon in of uit hebben gedaan, hetzij (?). Hij was gescheiden van zijn man Jeremy zeven jaar geleden, en het was niet zijn wens om te scheiden; Hij had nooit echt een andere vriend, en miste waarschijnlijk een zielsverwant. Verschillende keren sprak hij over zijn waarschijnlijke “doggie hemel”, samen met hun geliefde boxer Miss West; het was hun “dochter”. Bjarne is altijd al dol op honden geweest, en ik kan me “Aga” herinneren, zijn golden retriever in Hårby een generatie geleden.
Ik haat het altijd om het graf te zien waarnaar de kist wordt weggevoerd, het in de lijkwagen wordt gezet en om het te zien wegrijden. Het is zo uiteindelijk. We zwaaiden naar de lijkwagen. Ik heb niet eerder geprobeerd, maar het voelde goed.
Ik sprak veel met Birgitte, die heel duidelijk leek. Ze zei onder andere dat ze probeerde te leven met respect voor het besluit van Bjarne. Ik geloof ook dat dat de enige manier is om met een zelfmoord om te gaan. Niets anders is zinvol, en zeker niet in een situatie als deze, waar het lijkt te zijn gepland en weloverwogen. Hij wist wat het zou gaan worden; hij moest de tijd vinden. Ik denk aan de diepe eenzaamheid, waarin hij is geweest in de uren tot zijn daad. De eenzaamheid kan niet groter zijn.
In Amsterdam hielden ze ook een gedenkdienst, waar ze ontmoetten elkaar in het WesterPark en dronken ze champagne. Ze stuurden foto’s naar huis van de ceremonie. Het was ontroerend om te zien. Hij had een vriend die de hele weg naar de begrafenis kwam uit Shanghai – hij was een echte kosmopoliet.
Hoewel het verschrikkelijk was, was het ook mooi! Tijdens de lunch was er bijvoorbeeld iemand die opstond en hield een praatje met en over Bjarne. Warner las een toespraak van Ammar uit Koeweit voor, en hij kon het bijna niet door de tranen, maar deed het toch (?) Er waren verschillende die zichzelf overtroffen. Ik dacht erover ook iets te zeggen, maar ik wilde het meest bijdragen aan jeugdherinneringen, en het was misschien niet zo interessant. Natuurlijk kon ik iets gezegd hebben over Bjarne tijd als een goochelaar, dat was ik vergeten, tot vandaag Humørikonet smile
Lieve lieve Bjarne! Wij sturen u op uw laatste reis vandaag. We hebben ons best gedaan om ervoor te zorgen dat u een mooie reis zou moeten krijgen. Je betekende veel voor me en ik heb altijd opgekeken aan u en dacht dat je zo slim was. Nu bent u op een plek waar sprake is van eeuwige liefde en geen eisen. Moge u erop gedijen. Liefde Hanne.
Je hebt ingeschakeld miljoenen sterren
U die miljoenen sterren zijn geworden,
Uit in onze duisternis een twinkelende geloof.
U bent ons licht, en jij bent de voogd en koesteren
ons, dus we slapen in veiligheid en vrede.
De rest van de tekst en muziek op YouTube.
The picture: Bjarne’s parents see photos from the ceremony in Amsterdam.
All who were present were deeply moved, especially when his sister Birgitte read the farewell letter up the coffin, first in Danish and then in English, so Bjarne many Dutch friends also had a chance. When she read the letter, I was crushed and could hardly keep crying again, but I did have collected me so much that I could sing along to collectors. They had chosen 747: “In the East Sun Rises”, 31: “For heavens rows …” and 787: “You have turned millions of stars.” I think it was very beautiful hymns, they had chosen. They fit in somehow so well to this particular situation.
The letter that it was the end of many years of down-hill and it was a very intelligent decision. No one could have done either on or off. He was divorced from her husband Jeremy about seven years ago, and it was not his desire to divorce; he was never really another girlfriend, but missed probably a soul mate. Several talked about that he is probably in “doggie heaven” along with their beloved boxer Miss West; it was their “daughter”. Bjarne has always been fond of dogs, and I can remember “Aga” his golden retriever back in Hårby a generation ago.
I always hated the graveside it to see the coffin being carried out, put into the hearse and to see it run away. It’s so ultimately. We waved to the hearse. I have not tried before, but it felt right.
I talked a lot with Birgitte, who seemed very clear. She said among other things that they were trying to live with respect for Bjarne’s decision. I also believe it is the only way to deal with a suicide. Nothing else makes sense, and certainly not in a situation like this where it seems to have been planned and deliberate. He knew that it was going to be; just had to find the time. I think of the deep loneliness, he has been in in the hours up to. The loneliness is no greater.
In Amsterdam they held also a memorial, where they met in Wester Park and drank champagne. They sent pictures home of the ceremony. It was touching to see. He had a friend who came all the way from Shanghai to the funeral – he was a true cosmopolitan.
Although it was awful, it was beautiful! During lunch there was eg three who stood up and held small talk to and about Bjarne. Warner read a speech from Ammar from Kuwait, and he almost could not tears, but got himself hikstet through it anyway. There were several who surpassed themselves. I also thought about saying something, but I wanted the most to contribute to childhood memories, and it was perhaps not so interesting. Of course I could have said something about Bjarne time as a magician, I had forgotten until today :-)
Dear dear Bjarne! We sent you on your last trip today. We have done our best to ensure that you should get a nice trip. You meant a lot to me and I have always looked up to you and thought you were so clever. Now you are in a place where there is eternal love and no requirements. May you thrive on it. Love Hanne.
spark in our darkness a sparkling faith.
You are our light and you guard and cherish
us so that we sleep in safety and tranquility.
Thanks for the bright days that have elapsed,
gift to us, your hands have stretched out.
Forgive us what we were not achieved,
forgiving all evil, we had done or said!
Thanks for every joy that filled our hearts,
every time you made our life a celebration.
Help us to bear every burden, every pain,
you know only what serves us best.
Thanks for the people who were our support,
when we found the road difficult to walk.
Help us tomorrow to help the discouraged,
Meet us even in the weak and small!
You who have turned millions of stars,
darkness in the world would you bid defiance.
You are our Father, the one guard and cherish,
light in the darkness that comes from us.
hvor er det bare smukt skrevet, og hvor er det godt han fin etflotfarvel til denne verden ?
@ Bente
Mange tak for din kommentar, der lige skulle godkendes, da det er første gang, du kommenterer her på siden.
Det glæder mig, du kan lide det jeg har skrevet. Ja det er så godt, at Bjarne fik et smukt farvel.
Godt, du kom afsted. Godt, det var en smuk og – trods alt – god oplevelse. Og godt, at dit kommentarfelt igen fungerer. Det virkede godt nok ildevarslende, da det pludselig var lukket, samtidig med, at du netop havde skrevet om din vens selvmord.
@ Fruen i Midten
Ja det var på en eller anden måde en helende oplevelse.
Jeg er helt klar over at det tidsmæssige sammenfald med posten om Bjarnes død og de manglende kommentarer var meget uheldig. Jeg forstår ikke, hvad det var, der gik galt. Af og til står IT bare for “irriterende ting”.
Man kan ikke påstå at bisættelser og begravelser er noget man glæder sig til at deltage i, men når nu det ikke kan være anderledes, så synes jeg faktisk at jeg har oplevet rigtigt mange smukke af slagsen. Det betyder noget at få en god afslutning.
@ Pia
Det er nemlig lige præcis det med at få sat et smukt punktum. Vi kan ikke bringe ham tilbage blandt de levende, men vi kan sørge for, at han får en god rejse til det hinsides.
Jeg vil ikke kaste mig ud i den slags oversættelser, da det altid vil være mere en gendigtning for at give god mening eller i det mindste bare ikke som det rene vrøvl. Læs blot disse ord:
“Broadbridges gengivelser må samlet karakteriseres som indholdsmæssigt loyale, selvstændige gendigtninger. Det er i bogstavelig forstand en kunst at oversætte salmer, der i den grad lever af det danske sprog, som “Hil dig, frelser og forsoner”, “Du satte dig selv i de nederstes sted”, “Du, som har tændt millioner af stjerner” og “Det dufter lysegrønt af græs”.”
Men man kan altså købe en bog med gendigtninger/oversættelser af danske salmer.
@ Ellen
Det var nu også mere en oversættelse af hele indlæget jeg var ude efter. Det kan være jeg lige skal præcisere det lidt. De salmer, der er nævnt i dit citat er alle salmer, jeg elsker, i sær “Hil dig frelser og forsoner”. Det var så dejligt i dag i kirken at kunne synge med på dem alle.