Læserne er dedikerede

Jeg er glad for mine trofaste læsere

I går skrev om jeg om de dedikerede lærere på Statens Kursus til Studentereksamen. I dag skal det dreje sig om de dedikerede læsere.

Min mest trofaste læser og kommentator har præcis i dag den 2. februar 2023 10-års jubilæum her hos mig. Tillykke med jubilæet!

Jeg afslører næppe for meget ved at skrive, at navnet er Henny. Til dato har hun skrevet 518 indsigtsfulde kommentarer, der altid har været gode, kloge og hjælpsomme – og til tider også debatskabende. Og det er kun skønt; jeg vil jo gerne skabe debat i det virtuelle rum, men det er som hovedregel utrolig svært, fordi folk er blevet så vant til at trykke på en tast på Facebook, og så skal jeg selv gætte, hvad figuren betyder.

Jeg har aldrig mødt Henny, for vi bor langt fra hinanden, selvom Danmark er et lille land. Selv når jeg besøger mine venner i Thy, er der mere end 100 km. Jeg har tjekket. Jeg kunne ellers godt tænke mig at drikke nogle kopper kaffe eller to glas vin med hende.

Den 2. februar 2013 skrev hun:

Jeg synes, at det er en kæmpefordel ved den moderne måde at bruge musik på er, at man kan købe et nummer til en 8-10kr. Jeg ved ikke, hvor mange gange før i tiden, jeg har købt en CD på grund af et enkelt nummer og fundet ud af, at det faktisk kun var det ene nummer, der efter min mening var værd at lytte til.

Det er sjovt, for af den kommentar kan man faktisk se, at der er gået ti år.

De år, hvor jeg var meget syg, og de er gudskelov en saga blot, har hun et par gange sendt mig afsted til psykiatrisk afdeling. I en af seancerne med psykologen siger jeg “Jeg skrev, at jeg var lidt bekymret. En læser replicerede, at så var hun meget bekymret.” Det var Henny, der stod bag også den kommentar. Tak for det!

Nogle går, mens andre kommer til

Mit beskedne nyhedsbrev har i årevis haft lige omkring 65-70 abonnenter, og det er ikke alverden, men jeg er godt tilfreds. Jeg behøver ikke flere, og jeg skal jo ikke sælge noget. Det kommer jeg aldrig til. Min virksomhed ville give et stort underskud, da jeg ikke er en sælgertype.

Jeg holder selvfølgelig øje med, hvor mange der rent faktisk åbner nyhedsbrevet (det kaldes også for “CTR”, der er en forkortelse for “Click Through Rate”). Ca. 80 pct. åbner mit nyhedsbrev, og det kan jeg kun være tilfreds med, for det tal ligger normal på omkring 20 pct. eller mindre. Om de også forstår, hvad de læser, kan jeg af gode grunde ikke vide.

Det har ikke været de samme abonnenter gennem alle årene. Nogle går (uden at jeg ved hvorfor, selvom jeg opfordrer til en begrundelse, når man melder fra), mens andre kommer til. De ca. 70 seriøse abonnenter er fint for mig.

Google Analytics sender hver måned forskellige statistikker. En del af dem forstår jeg ikke, og jeg har opgivet at finde sammenhængen i de mange tal. Jeg har forsøgt at betale mig fra hjælp til det, men ham, der gerne ville hjælpe, bakkede baglæns tilbage fra projektet, da jeg havde stillet mine 20 forskellige spørgsmål. I januar havde ca. 1.500 forskellige mennesker klikket på mine links som de havde fundet via organisk søgning, og det er også et tal, der er helt i orden.

Også for så vidt angår læsere gælder det, at nogle går, mens andre kommer til. De første år kom der langt flere kommentarer pr. artikel end nu, og de kom som hovedregel fra helt andre mennesker. Jeg har forsøgt at finde ud af, om de har nedlagt deres hjemmeside eller bare er blevet trætte af mig, hvilket kan være helt legitimt. Heldigvis falder de fleste i den første kategori. Folk har i en årrække en hjemmeside og pludselig holder de af en eller anden grund op. Træthed, sygdom, nyt job, alder osv. Mulighederne er legio.

Hvad scorer højt?

Jeg kan skrive nok så meget om politik, psykiatri, autisme, Aspergers syndrom mv., hvor jeg har brugt lang tid på at finde valide kilder og på at formidle det fundne i et sprog, der er nede på jorden, og hvor jeg samtidig fortæller min egen historie. For det er en del af min beskedne mission.

Jeg bruger typisk et par timer på en artikel alt inklusive (at få idéer, at læse korrektur, at finde kilder osv.). Men jeg kan ikke skrive hurtigere, end jeg tænker. Og det er ikke altid så hurtigt.

Men hvad scorer højt?

• Det gør – lige nu – nu artiklen om Irma, der lukker. Den er strøget til tops på mindre end 24 timer. Det kan man se ude til højre under “Mest læste seneste 30 dage” – 346  visninger på mindre end 24 timer. Det er ufatteligt godt for/hos mig.
• Et tag (det er en slags bogmærke) er det om “servicekat”. Det ligger højst måned efter måned. Det siger mig, at jeg har ramt en niche, og at mange søger efter viden om netop sådan en kat.
  • Og med hensyn til “servicekat”: Her har du årsagen til, at jeg foretrækker kommentarer på hjemmesiden og ikke på Facebook. Eksempelvis ville ingen nogensinde finde Lauras glade kommentarer og fortælling om, hvordan det lykkedes hende, via mine artikler, at få en servicekat, hvis hun havde sendt sine kommentarer på Facebook. Nu kan andre få glæde af hendes fortælling. Det er for mig essensen i internettet: Vi skal hjælpe hinanden og dele ud af vores erfaringer.

  

  Min korte blogroll

  Oprindeligt hed det en “Weblog”, og det blev senere til “Blog”. Oprindeligt blev det kategoriseret som “en dagbog på internettet”.

  Jeg kæmper lidt for ikke at kalde min hjemmeside for en “blog”, fordi jeg selvfølgelig selv synes, at den har et højere (akademisk) niveau, og at i hvert fald nogle af min artikler hæver sig over dagbogsniveauet. Det kan man være uenig i, men sådan er det, og det er fordelen ved at have sin egen hjemmeside på sit eget domæne. Man betaler ved kasse et – eller to. Til gengæld kan man skrive, lige præcis hvad man vil, hvornår man vil.

  Oprindeligt havde jeg en alenlang blogroll (som er en liste over blogs, man følger). Når listen nu er forkortet til to, skyldes det, at jeg ikke synes, jeg er stødt på andre, jeg har lyst at reklamere for. Enten var de kedelige, fordi forfatterne havde helt andre interesser end mig, ikke skrev længere eller også var de sprogligt så ringe, at jeg ikke orkede at læse dem. Det er det med at se revnen i væggen – og ikke resten af væggen. Det skrev jeg lidt om i denne artikel.

  ---

  Har du kommentarer til artiklen?

  Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

  Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.