,

God service

Mystisk: Først på året købte jeg Office 365 Personal for at have fx Word, Excel og Powerpoint. Det kørte fint i nogle måneder, men pludselig var programmerne forsvundet fra min computer. Jeg kontaktede Microsoft for at få hjælp til at få Officepakken installeret igen, og jeg fik vældig god hjælp af en medarbejder ved navn Martin, men pludselig holdt han op med at svare på mails, og det inden vi havde fået installeret hele pakken igen.

Der var ikke andet at gøre end at kontakte Microsoft igen på telefonnummer 82 33 31 00. Jeg måtte vente i kø i ca. 40 minutter, men det var ventetiden værd. Jeg fik kontakt med en Henrik, der fiskede programmerne frem og lavede en reparation af Officepakken, så nu er jeg kørende igen. Det er dejligt. Han tilføjede alle programmerne til min proceslinje, så de nu er nemme at finde igen.

I morgen: I morgen kl. 9:00 skal jeg sammen med Jane Hansen fra Psykiatrifonden til møde hos Martin Halse i Atea om et muligt praktikforløb. Jeg er spændt på, hvad de kan tilbyde, og jeg er selv indstillet på at byde ind med hvad som helst, for jeg vil jo gerne i gang igen. Jane Hansen er med for at sikre, at jeg ikke tilbyder for meget, for Martin kender mig fra “gamle dage” og er vant til at jeg er arbejdshesten. Jeg vil stadig gerne arbejde, men det skal foregå på en ordentlig måde, der tager hensyn til min sygdom.

, ,

Hjemme igen 3

Hjemme igen 3

Jeg er hjemme igen 3

Så er jeg atter hjemme hos mig selv, og det er helt rart.

På Kronborg til opera

I går tilbragte Ingelise, som jeg har lært at kende på afdelingen, og jeg det meste af dagen ved Kronborg Slot med at lytte til opera. Sangerne havde hård konkurrencen, for vinden stod lige lukt ind i deres mikrofoner, og de kunne næsten ikke overdøve vinden. Det var en skøn oplevelse; de sang om kap med vinden, og de ville ikke give op. Alligevel måtte de give op efter en times sang, hvilket var ærgerligt, for der var de lige kommet i gang. Vi havde en kæmpe taske med mad med og vi spiste os igennem al ventetiden – det var alt sammen så lækkert! Selve operaen var lækker, og det var internationale stjerner, der stod foran os. Jeg har altid syntes, det var lækkert med nogle stjerner, der kan deres kram.

Da vi endelig kom tilbage til afdelingen igen, gik vi direkte i seng og sov til langt op ad den lyse morgen. Det havde været en anstrengende dag/aften.

Den foreløbigt sidste ECT-behandling

Jeg fik den foreløbigt sidste ECT-behandling i går og var ret medtaget. Jeg havde ikke styr på, hvad der stod hvor og havde ikke styr på, hvad der skulle anbringes hvor, men tror nok jeg fik det.

Ingelise mente, at jeg var mere medtaget i går end de andre dage – og for mig var der egentlig bare at konstatere, at jeg var helt ved siden af mig selv. Jeg måtte konstatere, at jeg ikke havde styr på mig selv, og at alting var ved siden af mig selv. Og jeg kunne ikke genkende mig selv. Langsomt begyndte jeg at blive mig selv; men ubehageligt var det.

ECT er trods alt en ret indgribende foranstaltning, og nu har jeg fået i alt 33 behandlinger – gad vide hvor mange man kan tåle?

Jeg har fået lovning på vedligeholdelses-ECT, som går ud på, at jeg kommer ambulant hver 3. uge, overnatter en gang, får en behandling og derefter tager hjem, når jeg er vågnet op igen. Det skulle jeg jo nok kunne tåle. Jeg er spændt på, om det kan holde depressioner og manier væk. Det kunne være fantastisk, hvis det kunne lade sig gøre.

Til samtale hos Atea om en virksomhedspraktik

På tirsdag skal jeg til samtale om en virksomhedspraktik på 13 uger i koncernen “Atea”, der er kendt fra pressen, fordi de er rodet ind i den bestikkelsessag, der kører p.t. Det er jeg ret ligeglad med.

Jane Hansen fra Psykiatrifonden skal med, fordi hun skal sikre, at jeg ikke sidder og lover for meget. Martin, som vi skal tale med, kender mig fra gamle dage, og han kender den gamle Hanne, der arbejdede i døgndrift. Ham skal vi have til at love at kende den nye Hanne, der arbejder på nogle mere fornuftige tidspunkter. Jeg vil meget gerne yde en indsats, men der skal også være fornuft i det.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

,

To emner

Emnerne i dag er vidt forskellige og har ikke noget med hinanden at gøre.

WordPress: Min blog kører i et WordPress setup, og det er jeg vældig begejstret for, for der er så mange muligheder, og så er det gratis. Der findes en masse themes, der tilføjer ekstra funktionalitet og som giver bloggen en ansigtsløftning.

Nu har jeg arbejdet en del med mit site og har fået det til at se ud, som jeg gerne vil have. De andre gange, jeg er startet med at renovere sitet, er jeg gået i stå, fordi jeg ikke har kunnet finde et theme, der passede godt til mit indhold. Det synes jeg er lykkedes nu. Der var flere ting, jeg gerne ville; en af tingene var at få en højre kolonne, med alle de nødvendige informationer. I sær er jeg blevet glad for det lille slideshow, der kører ude til højre. Alle personerne på billederne er fra min egen slægt. Det er sjovt at arbejde med disse ting.

Min udbyder Meebox tilbyder en 1-click-installer. Den er rigtig smart, hvis man er ny i faget. Med installeren kan man være oppe og køre efter kort tid. Herefter kan man gå i gang med at vælge skrifttyper, themes mv. Jeg fandt denne side, der tilbyder informationer om fonte, om hvad der skal tænkes på, når der vælges skrifttyper. Aktuelt har jeg selv valgt Verdana, som er en klassiker på nettet og som er designet specielt til at blive læst på skærmen. Verdana er en grotesk font og har således ikke de små fødder som fx Courier.

Meebox har også leveret gode guides til WordPress. Her er fx en guide om, hvorfor man skal holde sitet opdateret, den komplette guide til et sikkert WordPress website og optimering af WordPress. Jeg har afprøvet flere af de tips, der omtales, og det virker!

Arbejdsmarkedet: Jeg har siddet og lyttet til lydfilerne fra sidste uges samtaler med erhvervspsykolog Anette Friis og erhvervsrådgiver Jane Hansen. Det er to kloge koner med årelang erfaring; det er dejligt at være i gode hænder.

Med Anette talte jeg meget om den sorg, der er knyttet til det ikke at kunne klare mig på den almindelige arbejdsmarked længere. Jeg måler mig stadig med “de gamle briller”, men det er en dårlig idé, da det er kontraproduktivt, og bare gør mig trist til mode. Jeg bliver nødt til at omstrukturere tankerne, så jeg kan få succes i stedet for nedture. Det er bare lettere sagt end gjort, men det er pinedød nødvendigt. Jeg har altid været karrieremenneske, og jeg har altid været “firmaets mand”; det kan jeg ikke mere, og det er smerteligt, da jeg altid har hentet min identitet på mit arbejde.

Målet er i stedet at finde et godt job, som jeg kan klare rigtig godt og blive glad for.

Jane Hansen siger, at jeg næppe kan arbejde mere end de 16 – 18 timer, men hvor ved hun dog det fra? Men det passer jo fint med grænsen for at være “for rask” til et fleksjob. Måske har hun viden og erfaring fra andre med bipolar affektiv sindslidelse?

Generelt: Jeg er rigtig glad for at komme i Psykiatrifonden, for jeg føler mig på rette hylde og forstået. Kommunen siger, at det er det dyreste forløb, men jeg synes, at pengene er givet godt ud.

,

Jobparat?

Det kan være godt (for mig) at sætte emner op i tabeller, sådan rigtig “djøf-agtigt”, for det giver et overblik over selv komplekse problemstillinger:

[vtftable cols=”{0}0-1:777;{/}{2}0-1:9fc5e8;{/}{4}0-1:9fc5e8;{/}{6}0-1:9fc5e8;{/}{8}0-1:9fc5e8;{/}{10}0-1:9fc5e8;{/}{12}0-1:9fc5e8;{/}” fols=”{0}0-1:ffffff;{/}” st=”bc:bbbbbb;bt:2;”]
{f1}Tema;;;{f1}Kommentar;nn;
Komme i arbejde;;;Meget lyst – måske mindre evne;nn;
Føler mig “Jobparat”;;;Jeg ved det ikke;nn;
Tjene egne penge igen;;;Ja tak gerne – helst mange :-);nn;
Kolleger;;;Meget gerne;nn;
Udfordringer;;;Meget gerne. Kan skabe dem selv, men i længden er det ikke nok;nn;
Bidrage til samfundet;;;Meget gerne;nn;
Komme ud af døren nogle dage hver uge;;;Meget gerne;nn;
Stress;;;Angst;nn;
Mange bolde i luften;;;Angst;nn;
Reaktion på stillingsopslag;;;Kvalme;nn;
Føler mig “rask”;;;Ja så “rask” jeg nu kan blive;nn;
Støjende omgivelser;;;Det går slet ikke;nn;
[/vtftable]

Når jeg kigger ned over den tabel tænker jeg, at jeg ikke er en attraktiv medarbejder eller at det i hvert fald bliver svært at finde en arbejdsgiver. Jeg tror simpelthen ikke, jeg kan leve op til kravene. Erhvervsrådgiveren siger så, at der i et fleksjob netop er taget højde for de nødvendige skånehensyn; det kan jeg selvfølgelig godt se, men hvordan finder jeg sådan en arbejdsgiver?