,

Mens vi venter

Mens vi venter på jobcenteret får godkendt min virksomhedspraktik…

Statens It har udfyldt den relevante blanket og sendt den af sted. Nu er meldingen fra Koncern HR, at der kan gå op til 14 dage inden godkendelsen er på plads. Når jeg selv taler med jobcenteret, siger de, at de kan gøre det fra dag til anden. Hvad skal man tro? Jeg er jo bare interesseret i at komme i gang så hurtigt som muligt, men vi når det næppe til den 18. marts, der ellers var den aftalte dato.

I mellemtiden er jeg blevet klogere på, hvad jeg præcist skal lave:

  • Driftdokumentation for et it-projekt, der er under implementering,
  • Påbegynde udarbejdelse af en drejebog til brug for nye kunder, der skal have samme it-system,og
  • Lave projektopfølgning for aktiviteter i projektplanen.

Det er lige noget for mig, da jeg er en rigtig god “afslutter”. Jeg er ikke særlig visionær elle særlig kreativ, men hvis andre har udstukket rammer og retningslinier, er jeg rigtig god til at sørge for, at vi når målene. Mine skibe bliver altid sejlet i havn.

Jeg vil kunne udnytte min mangeårige erfaring som projektleder, for jeg ved en masse om at lave projektopfølgning. I det hele taget vil jeg kunne udnytte de fleste af mine kompetencer i praktikken, og derfor er jeg så ivrig efter at komme i gang.

,

Statens It

Jeg har nu været til samtale på virksomhedspraktikken/jobbet på 4 uger i Statens It, og fået at vide, hvornår jeg skal starte, og hvad jeg skal lave.

Jeg skal starte næste tirsdag den 18. marts, og jeg skal beskæftige mig med dokumentation og Governance på deres F2 Cloud J, som allerede er ude hos seks af deres kunder. I en travl hverdag kan min tidligere kollega ikke nå at samle op på alle de administrative problemstillinger, men det kan jeg, da jeg ikke har andre opgaver. Det bliver så fedt at starte, jeg glæder mig virkelig.

Jobbet kan evt. også give mig nogle kontakter ud til Statens Its kunder, hvor der evt. kunne være noget at hente. Jeg vil i hvert fald have alle antenner ude. Umiddelbart kan jeg ikke lige se, hvordan jeg får kontakt til kunderne, men det kommer nok – et step ad gangen.

Bortset fra det skriver jeg stadig ansøgninger, og det skal jeg også fortsætte med i de fire uger, hvor jeg selvfølgelig stadig skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Jeg har ‘trykprøvet’ to ansøgninger på en af mine venner, der – i sin tid som direktør – har set rigtig mange ansøgninger. Han siger også, at ansøgningerne er i orden. Jeg hælder efterhånden til at tro, at det er alderen, der er problemet. Jeg tror, folk får helt andre associationer, når jeg skriver, jeg er 50, end de får, når de møder mig. Inden i er jeg stadig kun 30 eller der omkring.

 

,

Netværk

Jubiiii – der er noget, der lykkes!

Jeg har altid hørt, at de fleste jobs besættes via netværk, men har altid tænkt, at det nok ikke var noget for mig, da mit netværk ikke er så stort. Ved nærmere eftertanke har det nu nok normal størrelse, fx har jeg 100 personer i mit professionelle LinkedIn-netværk og 189 venner på Facebook.

Men: En af dem jeg i sin tid var souschef for i Den Sociale Sikringsstyrelse, læste min seneste blogpost “Desperat eller hvad?”, som jeg også lagde et link til på Facebook, og han så det på selve Facebook, og kunne bruge en medarbejder til arbejdet med dokumentation og governanceprincipper i Statens It. Det er ganske enkelt en drøm.

Nu er det så faldet endeligt på plads med en 4-ugers virksomhedspraktik. Jeg ved endnu ikke, hvornår jeg skal starte, for de skal lige have alt det praktiske på plads, så der er en pc med de rigtige adgange, en konkret beskrivelse af hvad jeg skal lave osv. Jeg skal arbejde med på et stort projekt F2 Cloud J, de arbejder med, og mere ved jeg faktisk ikke endnu. Det gør heller ikke noget, jeg er rede til hvad som helst og kan yde fra dag 1, og jeg glæder mig meget til at komme i gang. Det passer mig meget dårligt at stå udenfor arbejdsmarkedet.

Når man er i virksomhedspraktik, skal man stadig skrive de obligatoriske to ansøgninger pr. uge, være til rådighed for arbejdsmarkedet (tænk hvis det også var til rådighed for mig!) og trykke på den forhadte grønne knap på Jobnet hver uge. Det skal jeg selvfølgelig også nok gøre, for jeg er jo interesseret i et fast job, så truslen om at havne på kontanthjælp kan ophæves.; men bare dette at komme i gang giver et stort rygstød. Så kan jeg i det mindste skrive i mine ansøgninger, at jeg er i en tidsbegrænset ansættelse i Statens It.

For Søren hvor er det bare en masse tilfældigheder, der nærmest skal falde over hinanden: Jeg skriver et blogindlæg, poster linket på Facebook, Markus læser det og Statens It har brug for en medarbejder, og chefen accepterer Markus’ ide. Jeg kunne have skrevet ansøgning på ansøgning uden at have opnået tilnærmelsesvist det samme. På en eller anden måde er det ikke rimeligt, men jeg er bare kisteglad for den åbning, der er opstået.

Opdatering: Jeg googlede lidt og fandt dette, det ser godt nok spændende ud!

,

Desperat eller hvad?

Jeg søger jobs så i hærdigt, jeg kan, og jeg er åben for alle muligheder; der skal snart til og ske et eller andet, for ellers ryger jeg ud af dagpengesystemet, og så ved jeg virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har 30 dagpengeuger tilbage og tiden løber…

I dag var jeg for første gang hos “min coach” hos Rebound, og måske havde jeg sat forventningerne for højt, for jeg gik skuffet derfra. Jeg forventede noget input til mit cv og til mine ansøgninger, men han kiggede på begge dele i 30 sekunder og sagde, at han syntes, det så fint ud. Det sagde de også på Jobcenteret, men det skaffer mig jo ikke et job, som er det eneste, jeg brændende ønsker mig.

Jeg forstår ikke, at jeg ikke kommer til samtaler; jeg må jo gøre et eller andet forkert – men hvad?

Jeg fik to hjemmesideadresser ud af coachingsessionen: it-jobbank.dk og scr.dk, der begge er steder, man kan lægge sit CV ind, og som retter sig mod IT-brancen; det har jeg selvfølgelig gjort her i eftermiddag, men min tro på det kan ligge på et meget lille sted, men intet skal være uprøvet.

Meebox: De vendte tilbage og sagde åbent og ærligt, at de vurderede at en fire ugers virksomhedspraktik var for lidt til, at de kunne nå at lære mig noget, så jeg reelt kunne bidrage, og at så ville jeg bare komme til at sidde og lægge 7-kabale halvdelen af dagen, og det kunne ingen af parterne være tjent med. De er virkelig et ordentligt firma med rene ord for pengene! Da jeg havde lagt røret, fik jeg tanken, at når de fire uger var for kort tid, var der jo også muligheden for et privat løntilskud, så jeg ringede op og bad ham tage det med ind i sine overvejelser. Jeg sætter lidt min lid til dem, men det er nok farligt at gå og drømme.

Rebound: Jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg skal tænke om det firma – det undrer mig fx, at vi kun skal være der fra 9 – 12, når jeg nu i Jobcenteret har fået oplyst, at det er 25 timer ugentligt. Hvorfor må man så gå kl. 12:00? Er det bare et sted, der kører forløb igennem for at tjene pengene?

Det hedder sig, at tiden fra 12 – 14 er “Projekttid”, hvor man kan arbejde med sine ansøgninger mv., men alle går hjem, og det gør jeg derfor også.

Tiden fra 9 – 12 er programsat med såkaldte workshops, men det er reelt klasseundervisning. I dag har jeg fx hørt om “12 mentale love”, som jeg ærlig talt syntes var en omgang lommepsykologi om at tage teten og at blive mester for sit eget liv. Det ved jeg alt sammen godt i forvejen, og min eneste interesse er at få et job, så skal jeg nok mestre mit liv derfra.

Jeg gik ind til det med åbent sind, men lige nu er jeg ærlig talt lidt skuffet, og de skal lægge sig i selen for at få mig til at synes, at det giver en reel værditilvækst. Selvfølgelig møder jeg op og gør det der forventes af mig, men det ville være synd at sige, at det er der, jeg henter inspirationen til at komme videre.

Brok brok brok – undskyld mig, jeg har bare haft en dårlig dag.