Statens It
Jeg har nu været til samtale på virksomhedspraktikken/jobbet på 4 uger i Statens It, og fået at vide, hvornår jeg skal starte, og hvad jeg skal lave.
Jeg skal starte næste tirsdag den 18. marts, og jeg skal beskæftige mig med dokumentation og Governance på deres F2 Cloud J, som allerede er ude hos seks af deres kunder. I en travl hverdag kan min tidligere kollega ikke nå at samle op på alle de administrative problemstillinger, men det kan jeg, da jeg ikke har andre opgaver. Det bliver så fedt at starte, jeg glæder mig virkelig.
Jobbet kan evt. også give mig nogle kontakter ud til Statens Its kunder, hvor der evt. kunne være noget at hente. Jeg vil i hvert fald have alle antenner ude. Umiddelbart kan jeg ikke lige se, hvordan jeg får kontakt til kunderne, men det kommer nok – et step ad gangen.
Bortset fra det skriver jeg stadig ansøgninger, og det skal jeg også fortsætte med i de fire uger, hvor jeg selvfølgelig stadig skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Jeg har ‘trykprøvet’ to ansøgninger på en af mine venner, der – i sin tid som direktør – har set rigtig mange ansøgninger. Han siger også, at ansøgningerne er i orden. Jeg hælder efterhånden til at tro, at det er alderen, der er problemet. Jeg tror, folk får helt andre associationer, når jeg skriver, jeg er 50, end de får, når de møder mig. Inden i er jeg stadig kun 30 eller der omkring.
Jeg har aldrig nogensinde skrevet, hvor gammel jeg er i mine ansøgninger, og heller aldrig for dem jeg har skrevet ansøgninger for. Cpr. nr. fremgår dog altid øverst på CV´et. Alderen kan både være et plus og et minus. Det er ikke til at vide hvad arbejdsgiveren foretrækker, der er mange ting der spiller ind. Hvis arbejdsgiveren virkelig kun er interesseret i en vis aldersgruppe finder han ud af det.
Jeg er en af dem der ikke ved hvor gammel jeg er, men nogen gjorde mig opmærksom på, i denne uge, at jeg bliver 60 til næste år 😉 og det var ikke min nye arbejdsgiver 😉
@ Pia
Jeg skriver også min fødselsdato, og så er alderen jo let at regne ud. På en eller anden måde, synes jeg, det skal stå der.
Det er lige før jeg synes, de i stillingsopslaget skrev, hvilken aldersgruppe, de var interesserede i, så kunne der spares mange kræfter både hos arbejdsgiver hos ansøger. Kald da en spade for en og en skovl for en skovl.
Tænk bliver du virkelig 60, det er slet ikke til at forstå. Du virker da langt yngre 🙂
God fornøjelse – og held videre.
@ Jørgen
Mange tak skal du have.
Hvor bliver det spændende for dig at komme i gang i gen 🙂 Men også lidt af en overgang igen at skulle indstille krop og sjæl på et 8-16 job hver dag. jeg tror også, at alderen desværre spiller en vis rolle. Har en organisation to lige kvalificerede ansøgere, vælger den garanteret personen under 50. Heldigvis tror jeg også, at der så småt er ved at ske en holdningsændring. Jeg kan se det her i det lillebitte Verdensfirma, hvor vi netop har ansat to nye teknikere. Den ene er ikke fyldt 30, så det er helt som det plejer. Den anden ‘er jo lige så gammel som os (dvs 45 +/-), så det bliver spændende, hvordan det kommer til at gå’, sagde den ene chef forleden. Okay, det er så ikke en person på 50+, men dog en absolut voksen person. Og det var ikke sket for to år siden. Så de rykker sig, cheferne. Ikke meget, men dog noget. Så en skønne dag vil arbejdsmarkedet måske fremstå som knapt så aldersracistisk. Og det vil jo være en god ting 🙂
@ Fruen i Midten
Ja det bliver dejligt, at komme i gang igen. Jeg er begyndt at øve mig i at stå tidligt op igen. Jeg sætter hver dag vækkeuret tili 06:45, så der ikke bliver problemer med at komme op om morgnen 🙂
Jeg tror bestemt, at du har ret i dine betragtninger om alder og aldersracisme; jeg kan nemlig ikke se en anden grund til, at jeg ikke kommer tilsamtaler. Det er trist, at det er sådan. Det er selvfølgeligt positivt, at der er en lille ændring på vej, men det kommer jo til at tage år og dag.
@ Kisser
Jeg håber også, men jeg tør ikke tro på det… Men jeg tror faktisk efterhånden, at jeg skal ud og finde job på en alternativ måde, for mine ansøgninger er i orden, mit CV er i orden, og mine referencer er i orden – og så kan der næsten kun være alderen tilbage.
Ja den indvendig alder, som du kalder det, burde være det mest naturlige at værdisætte efter, men sådan er det desværre ikke.
Hej Hanne
Held og lykke med dine fire uger hos Statens IT. Med hensyn til alder, hvad med at prøve at skrive, at du føler dig 30 år gammel, men at dåbsattesten siger 50? Det synes jeg godt man kan.
Mvh Linda
@ Linda
Tak for din kommentar her på siden. Din kommentar skulle lige godkendes, da det er første gang, du kommenterer her. Fra nu af vil du ryge lige igennem.
Tjah måske er det et godt forslag du kommer med – det skal da vist prøves.
SKAL man nævne sin alder i en ansøgning? Jeg synes, at det er helt skørt, at det er alderen, der bestemmer, og jeg ville nok skøjte hen over den. Men hvor er det GODT, at du skal i gang igen inden så længe… 😉
@ Mia
Det er faktisk sådan, at alder er af de ting en arbejdsgiver ikke engang må spørge om. Men det er jo på en eller anden måde en parameter, og de gange jeg selv har siddet med en bunke ansøgninger, har det irriteret mig, hvis man ikke uden videre kunne se alderen, men skulle lede i bilag som fx eksamensbeviset for at finde den. Som jobsøgende skal man gøre det let for arbejdsgiveren, og derfor synes jeg, man skal skrive alderen, så de ikke skal sidde og lede.
Jeg glæder mig meget til at komme i gang, og det kunne være så godt, hvis jeg kunne få nogle gode kontakter til nogle af Statens Its kunder. Det fedeste ville naturligvis være at blive i Statens It, når jeg nu har lært dem godt at kende, men det tror jeg desværre ikke, der er mulighed for.
@ Rasmine
Ja det er rigtig dejligt nu at vide, hvad jeg skal lave. Det giver nu sådan en god mavefornemmelse. Jeg glæder mig til at tage fat.
Jeg er også bange for, at det er alderen, der spiller ind, og det er pokkers, for det er jo en parameter, jeg ikke kan ændre på. Jeg kunne også tænke mig ikke at vide, hvor gammel jeg er; det må da være befriende.
Hvis du med “den næste runde fødselsdag …” mener 50 år, tror jeg han havde reageret anderledes. Og hvis du mener 60, var det slet ikke kommet til dialogen 🙁
@ Rasmine
“Barriere” du har helt ret – og det er ret frygteligt.
Jeg håber så inderligt at der er nogle gode kontakter til dig, der kan føre til et varigt job.
Hvor er jeg dog træt at, at vi mennesker skal grupperes i kasser med alder. Det må da være den indvendige alder der er den vigtigste…. Blot en konstatering!!!