,

Krimhalvøen

Denne blog skal slet ikke handle om politik, men resten af verden går trods alt ikke min næse forbi.

Jeg er meget bekymret for situationen på Krimhalvøen, hvor russerne nu er gået ind med militær, og Ukraine har bedt deres forsvar være i højeste alarmberedskab. Situationen eskalerer time for time.

Det vil være en katastrofe, hvis konflikten i Ukraine – der må siges at være et indre anliggende – kan gøre, at halvøen ender med at udløse en krig. Den retorik, der bruges, minder alt for meget om den retorik, der bruges under en krig.

Nato mødes her kl. 13:00, men hvad kan de reelt gøre, når Rusland har vetoret? De kan komme med en fordømmende udtalelse men heller ikke mere.

Den Europæiske Unions udenrigsministre mødes i morgen kl. 13:00 til et hasteindkaldt møde, men hvad kan de gøre?

Mens jeg skriver dette, kan situationen have udviklet sig yderligere. Putin skyr tilsyneladende ingen midler.

Lad os håbe, de kan komme ud af konflikten på fredelig vis.

18 Svar
  1. Jane Filbert
    Jane Filbert siger:

    ØHHH Rusland har vetoret i Nato????

    Er du sikker på, at Nato ER medlem af Nato?, det tror jeg ikke. Nato er jo oprettet som et forsvar for Rusland og vores medlemskab kan vi takke for, at vi ikke blev en rusiks satelitland under den kolde krig. Men Rusland har vetoret i Sikkerhedsrådet, derfor er det intet værd at det bliver indkaldt.

    Men ellers er jeg lige så nervøs og bange som du er. Håber absolut ikke vi står ved kanten af 3. verdenskrig. Håber at man trods alt er for bange i toppen af div lande til at løsne det første skud.

    Frygter det værste, men håber det bedste.
    ´Knus
    Jane

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jane

      Velkommen til min blog og tak for din kommentar, som lige skulle godkendes, da det er første gang, du kommenterer her. Fra nu af vil dine kommentarer gå direkte igennem.

      Måske har jeg misforstået det med Nato, ja det tror jeg efter et hurtigt kig på Wiki. Men der er altså et eller andet sted, hvor Rusland har vetoret, men jeg kan ikke lige komme på, hvor det så er.

      Tanken om en 3. verdenskrig har bestemt også strejfet mig. Det kan jeg slet ikke forestille mig. Et alternativ kunne også være en tilbagevenden til tiden med den kolde krig, og det skal vi bestemt heller ikke ønske os.

      Venlig hilsen
      Hanne

      • Jane Filbert
        Jane Filbert siger:

        Hej igen og tak for din velkomst. Hat læst hos dig mange gange, men er ikke så god til at svare her i blogland. Har ingen hjemmeside og mange bloggere forlanger så at man har en googlekonto eller anden internetkonto som jeg helst ikke vil have for mange af. Synes det er så bøvlet at huske alle de kodeord og hvad jeg nu lige navngav kontoen.

        Det er i sikkerhedsrådet hvor Rusland er en af de fem faste medlemmer. Alle lande i sikkerhedsrådet har vetoret. Vi var en af de variable medlemmer under Muhammed Krisen, derfor mente udenrigsministeriet at især Syrien og Iran lod krisen blive så slem med angreb på ambassaderne- de ønskede at presse os i en anden afgørelse. Om det er rigtigt ved jeg ikke, min kilde er et Per Stig Møller og hans udtalelser i tv under krisen.

        At Rusland har vetoret i sikkerhedsrådet betyder helt konkret at verdens lande ikke i fællesskab kan blive enige om at fordømme Asad i Syrien og derfor er det er umuligt at gøre noget alvorligt ved krisen der. Men blokerer Rusland ikke, så gør Kina det i sikkerhedsrådet. Den sidste gang jeg kan huske de ikke nedlagde veto var Libyen hvor Nato bagefter bombede.

        Jeg er født og opvokset i skyggen af Karup Flyveplads, hvor Nato havde hovedkvarter. I mit hjem blev sådanne emner tit drøftet og kommenteret. Og i området var Nato og det alliancen stod for noget alle vidste og kendte til. Og du ved hvad man i barndommen memmer – man i alderdommen …….

        Håber ikke du tager denne udveksling negativ, jeg ved jo godt at det skrevne ord mangler den tone det talte sprog har. Men jeg vil absolut ikke kritisere dig, kunne bare ikke lade være med at kommentere det med Rusland i Nato.

        Mange hilsner
        Jane

        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Jane

          Det er rigtigt at det er bøvlet at skulle huske alle de konti, man opretter rundt omkring. Til at hjælpe mig med det har jeg downloaded Password Safe, der er en database med MD5-kryptering; så skal man kun huske ét password, resten står i databasen. Det er med vilje jeg ikke stiller krav om hjemmeside eller Googlekonto – for det skræmmer mange væk.

          Årh ja, selvfølgelig er det sikkerhedsrådet, det burde jeg da kunne have sagt mig selv. Det er gode eksempler du kommer med fx Assad i Syrien, hvor det internationale samfund virkelig burde sætte ind. Diplomatiet arbejde, men befolkningen lider!

          Jeg tager bestemt ikke dine kommentarer fortrydeligt op, det er da kun dejligt at blive lidt klogere på verden og dens gang. Du er hjerteligt velkommen her på siden igen!

  2. Jørgen
    Jørgen siger:

    Jeg tror man reagerer på det der sker i Ukraine fordi landet ikke er fjernere end tilfældet er. Det er dog nyt for mig at Rusland kan nedlægge veto i Nato. Lad os håbe at besindighed sejrer.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Jeg tror, du har ret i, at Ukraine er så tæt på, og gerne vil være medlem af EU, og at konflikten dermed føles meget tæt på os. Før jeg læste det i avisen, var jeg heller ikke klar over, at Rusland havde vetoret. Jeg så lige TV-Avisen og der så det ikke ud som om, der var lettelser i spændingsfeltet.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Lene

      Det er netop en dybt bekymrende konflikt, og russerne skyr tilsyneladende ingen midler.

  3. kisser
    kisser siger:

    Jeg tænker på, om Rusland stadig anser sig selv for en superstormagt?
    Det er i hvert fald dybt bekymrende.
    Jeg læste et sted for nylig, at man ikke regner et menneskeliv for noget i de russiske egne. Jeg ved, at Røde Kors medarbejderne i Rusland og nogle af de øvrige stater har bedt om meget tøj til børnene, så der er sendt tons af sted til dem.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kisser

      Jeg tror bestemt, at Rusland ser sig selv som en supermagt, og noget af det der sker, minder jo lidt om situationen under den kolde krig (hørte jeg i radioen).

      Røde Kors, og alle jer der bidrager til dem, gør et uundværligt stykke arbejde. Det er sikkert rigtigt, at et menneskeliv ikke regnes for noget – jeg har aldrig rigtig brudt mig om russere, skønt at jeg kun kender dem fra TV.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.