/7 Kommentarer/i , /af ,

Slip kontrollen

Slip kontrollen

Sådan sagde psykologen

Slip kontrollen … og siden i formiddag har jeg tænkt på, hvordan søren jeg gør det?

Vi kom ind på det i forbindelse med min ansøgning om førtidspension, hvor hun vil følge mig hele vejen og deltage i mødet i rehabiliteringsteamet. Egen læge har også meldt sig på banen, så selvom hun ikke kender mig så godt, da jeg normalt aldrig kommer der, er jeg samlet set i trygge hænder. Jeg kan tro på, at de tager over, og på den måde kan jeg måske slippe kontrollen?

Sygesamtale med forvaltningen

På torsdag skal jeg til telefonisk sygesamtale med forvaltningen, og jeg er rigtig nervøs for det. Samtalen skal dreje sig om, hvordan jeg hurtigst muligt kommer ud på arbejdsmarkedet igen. Umiddelbart syntes jeg ikke, jeg havde noget at sige, men psykologen fik hurtigt ridset nogle punkter op:

  • Det startede med, at jeg rystede
  • Faldt herefter ud af sengen tre gange
  • Sidste gang med meget lavt blodsukker. 1,8, men bør være 5-7
  • Stofskiftet var meget højt. Det var over 100, men bør være ca. 12-21
  • Nu dobbeltsyn og  muskelsvaghed
  • Problemer med fx gulvvask og at skifte sengetøj

Det vil sige, at der er tilkommet yderligere funktionsnedsættelse, og jeg er stadig under udredning.

Hvad skal jeg lave?

Tankerne kredser fortsat om, hvad jeg skal lave, hvis jeg ikke skal ud i det syvende fleksjob. En ting er sikkert, og det er, at jeg ikke vil gå og gå i stå. Jeg læste dog engang, at Johannes Møllehave var citeret for at have sagt, at der ikke var noget galt med at gå i stå, hvis man stod et godt sted.

Madlavning kunne være en hyggelig syssel ligesom puslespil. Herudover kunne jeg nok tiltrække en lille kundekreds til hjemmesider og øve mig i at blive bedre til at lave dem. Jeg har faktisk sagt nej til en del gennem årene, fordi jeg havde fået nok af computer efter arbejdet. Men nu melder lysten sig igen, og det kunne være hyggeligt. Man må gerne tjene 80.300 kr. ved siden af, hvis man får pension kilde: borger.dk.

 

/i , /af ,

To do lister

To do lister

Det er godt at være hjemme

Og jeg håber, jeg bliver her. Jeg synes, det var en hård omgang. Jeg føler mig stadig lidt forslået.

To do lister

Det er som om. jeg har været væk i ugevis, som en tur på 808, men sådan var det jo slet ikke. Det var bare seks dage, alligevel er der mange ting, der skal samles op på.

  1. Kontakt til viceværten, så der kan blive sat en ny dør i. Jeg har selv bekostet en  ny lås. Måske er det den gale retning, men jeg brød mig ikke om at sove for ulåst dør. Jeg ringede til viceværten i dag søndag og har var så sød at tage telefonen.  Jeg forklarede situationen, og han sagde bare, at ‘sådan kan det jo gå’.
  2. Formentlig skal jeg også have fat i mit forsikringsselskab.
  3. Kontakt til kommunens visitator angående nødkaldet, som jeg ikke har fået. Jeg har i stedet fået et telefonnummer, som jeg kan kalde op til. Det betyder, at jeg konstant skal have min telefon på mig. Jeg har prøvet forskellige løsninger, der ikke virker. Når telefonen kommer ned i lommen, virker tasterne ikke. De må forklare, hvilke kriterier der ligger til grund for tildeling af et egentligt nødkald. Jeg har overvejet at klage, men det tager syv – ti måneder at få en sag igennem Ankestyrelsen, så hellere tage en snak med visitator.
  4. Kontakt til min pensionskasse P+: Jeg overvejer at søge om førtidspension, for jeg er slidt fysisk og psykisk, men jeg skal have undersøgt, om jeg har råd til det. Hvor meget modregnes der i min private invalidepension? Jeg har været ude i seks fleksjobs, og det må være nok. Jeg orker ikke at blive afprøvet yderligere.
/2 Kommentarer/i , /af ,

Nyheder

cykel

Arbejde

Min kontrakt løber som bekendt til 1. april i år med genforhandling februar/marts. Jeg har længe gået og tænkt over, hvornår jeg kunne tillade mig at sætte processen i gang altså et pænere ord for at rykke for vished. I dag tog jeg mod til mig.

Firmaet er meget tilfreds med min indsats, men det bliver alligevel kun til en foreløbig forlængelse med seks måneder dvs. frem til 1. oktober 2020. Det skyldes ikke mine forhold men chefens overvejelser om omstruktureringer, da der ikke er helt nok at lave for den anden fleksjobber og mig; på den anden side skal vores opkald jo varetages af nogen. Spørgsmålet er, om kundeservice kan klare disse opkald oveni alt det andet, de har? Chefen skal have stor ros for sin ærlighed om sine bevæggrunde

Skal der ikke ske omstruktureringer, kan jeg vist være ret sikker på en fastansættelse, men jeg vil ses det, før jeg tror det.

Foreløbig er jeg glad og tilfreds, selvom nummer et selvfølgelig havde været en fastansættelse. Dette giver mig en lidt længere ansættelse på CV’et eller hvad man efterhånden skal kalde det dokument, jeg har at vise frem, og det vil give mig en pæn og aktuel anbefaling.

Og hvem ved… der er jo ingen, der hindrer mig i sideløbende at søge et nyt og varigt fleksjob i samarbejde med jobcenteret.

Cykel

Jeg fik min fine, gode cykel sat i stand i efteråret, men har ikke rigtigt fået kørt på den, for jeg tør ikke. Den er ganske enkelt for stor til mig. Før i tiden passede den fint i størrelsen, men det er som om de to eller tre år i kælderen har fået den til at stå at vokse helt af sig selv. Nu kan jeg komme på men ikke af uden at være bange for at falde. Det er et herrestel, så benet skal over sadlen.

Da jeg var færdig med dagens gåtur, gik jeg over til cykelhandleren på den anden side af gaden og forelagde ham min idé om at købe et nyt stel og så sætte alle de ‘gamle’ dele (som slet ikke er gamle) over på det nye stel. Han tog mål og kom frem til, at det nuværende stel er ca. fem cm. for stort, og det er meget på en cykel.

Han vil nu gå i gang med at finde et stel, der passer i størrelsen, hvor flest mulige dele kan genbruges. Krankboksen kan næppe genbruges, for dem man  laver i dag er meget bredere, forklarede han. Det er ærgerligt, for en krankboks er temmelig dyr.

Uanset hvad han kommer frem til, regner jeg med, at det samlet set bliver billigere end at købe en ny cykel i den kvalitet. Jeg vil så gerne cykle, men det skal også være sikkert.

 

 

/2 Kommentarer/i , /af ,

Møde i jobcenteret

Møde i jobcenteret

Noget af en overraskelse

Jeg har ikke sovet den halve nat, fordi jeg skulle til møde i jobcenteret. Jeg fortæller mig selv, at det er noget pjat, for det er søde mennesker, der kun vil mig det bedste, og at jeg er velforberedt. Jeg ved, hvad jeg vil med mødet:

  1. Finde en afslutning på det job, som jeg p.t. er sygemeldt fra
  2. Drøfte det kommende job: Hvordan skal vi finde det, hvad skal det være og så videre?

Jobcenteret handler

Frem mødte en HR-partner fra Salling Group og min sagsbehandler. Førstnævnte var jeg nu ret forbavset over at møde, men min søde sagsbehandler skulle selvfølgelig være på sin plads. Jeg må sige, jeg er overrasket over så hurtigt de har handlet på en sidebemærkning, jeg lod falde i en døråbning. Men det passer mig egentlig fint.

HR-partneren var utrolig sød og kompetent. Hun stillede mange for et fleksjob særdeles relevante spørgsmål. Hun havde tydeligvis prøvet det mange gange før, og hun skrev og skrev på sin medbragte computer. Hun vidste, både hvad bipolar og Aspergers Syndrom er for noget. Hun vidste, hvad det betød i et job. Det var i sig selv befriende. Tænk at jeg ikke behøvede at fortælle, at man med Aspergers Syndrom sydrom har det ekstremt godt med detaljer.

Det var en selvfølge at drøfte skånebehov:

  • Ingen stress – altså på ingen måde sidde i kasse
  • Tid til at notere ned, så jeg ikke glemmer opgaverne
  • Tid til at drøfte prioriteringen af opgaverne
  • Opgaverne bør være afgrænsede og strukturerede, ligesom rollen i opgaveløsningen skal være klar.

Næste skridt

HR-partneren vil nu gå i gang med at lede efter butikker, der mangler min profil. Og hvad er så den?

End ikke en der i deres system er “aktivitetsparat”, for jeg skal jo først læres op. Bare en der kan arbejde 12 timer med en arbejdsintensitet på under 100 pct. Det er ikke meget, der er tilbage af mig. Alligevel ser jeg frem til at høre fra hende igen og til at komme ud at tale med en af butikscheferne og til at få en fornemmelse af, hvad det i det hele taget går ud på. Hvad taler vi om helt konkret? Hvad er det jeg evt. kan se frem til efter den 1. oktober? Jeg synes, hun talte noget om at gå rundt med en PDA og tjekke datoer. Så ved man da, hvad man skal, og det kan man vel ikke blive stresset af, når arbejdsintensiteten netop er sat til under 100?

Hvad med CV’et?

Hvis nogen nogensinde vil se mit CV igen, vil det se lidt sært ud fuldmægtig her og der, specialkonsulent her og der, chefkonsulent der, datomærketjekker i føtex på Hvidovrevej eller lignende, chef for mælken i Netto i Hvidovre C eller chef for bamserne i fætter BR.

Jeg prøver at lave lidt sjov med det. I virkeligheden er det slet ikke sjovt at se karrieren smuldre og selv ende med at sortere datovarer eller at stable rugbrød, men hvad skal jeg gøre? Et eller andet skal jeg lave i de 13 år, der er, til jeg skal pensioneres. Førtidspension er ikke en mulighed, idet man efter de nye regler (2016) nærmest skal have mistet arme og ben for at få den tilkendt. Altså må jeg arbejde med et eller andet, jeg kan klare.

Indtil videre ser det ud til at være som datomærketjekker.

Dagens anden nyhed

Min første klumme på POV.International er blevet bragt her. Jeg har været meget spændt på det, idet emnet (mand, kvinde, enten-eller, både-og) jo er ret så personligt. Faktisk er det så personligt, at jeg aldrig har turdet skrive om det her på bloggen, men nu har jeg åbenbaret mine tanker for 200-2000 læsere på POV. Det er lettere, når læserne er anonyme end nogen, man kender.