, , ,

Diverse

Diverse

Der være et marked!

Min ven havde været i en pænere tøjbutik på Frederiksberg, hvor indehaveren måtte bede kunderne vente et øjeblik, fordi hun liiige var i gang med noget med butikkens hjemmeside. Det går jo ikke. Det skal hun da have mig til, så nu har jeg skrevet hende en kort uopfordret ansøgning – bare i hendes kontaktformular – så må vi se, om hun gider svare. Med reference til Barbro Shoes skal hun bare ikke forvente, jeg går i kjolerne 🙂 Det ville være urkomisk; bare ikke for mig. En art omvendt drag queen.

Der må være et kæmpe marked for den slags småjobs. Alle firmaer med respekt for sig selv har en webshop, og det kan næppe være nogen fordel for ejeren selv at skulle sætte den op og vedligeholde den. Jeg gætter på, at de brænder for deres produkter/idéer og ikke for at vedligeholde en hjemmeside, og det er så der, vi er det perfekte match. Det skal siges, at jeg aldrig har arbejdet med det mest udbredte shopsystem Woocommerce før, men det da kunne læres. Og det gør jeg gerne i min fritid. Egl. kunne jeg gå i gang i næste uge.

Markedet må være der, men hvordan opsporer man det, når man ikke er typen som Mads Skjern, der går ind og siger goddag og villigt venter en time med hatten (og kufferten) i hånden? Det er kompetencer, jeg ikke ejer.

Flæskesteg i gryde

Min morfar var fra 1899. Som ganske ung arvede han fra mine oldeforældre et lille husmandssted på den jyske hede. Oldefar havde drevet stedet med fem eller seks stude, men morfar ville mekanisere; han fik bare forkøbt sig på landbrugsmaskiner, så ejendommen gik på tvang i 1925. Maskinen på billedet hedder en aflægger, men jeg kan ikke lige huske, hvordan den fungerer.

Herefter arbejdede han i tørvemoserne og med forefaldende arbejde, indtil han i 1933 blev gift med min mormor. Jeg husker min mor fortælle, at der ikke var noget stort overskud hverken økonomisk eller menneskeligt. Hun ville vist gerne have været tandlæge, men den slags var selvfølgelig helt udenfor rækkevidde.

Jeg mener så bestemt, hun voksede op i Vig i Odsherred (i hvert fald i Odsherred), og mener også så bestemt, at hun og hendes bror kun gik i skole hver anden dag. Så hun kom ikke i realskolen men ud at tjene/i huset, steder hun ikke kunne lide at være.

Nå undskyld dette er en diskurs: Flæskestegen! Jeg talte med min ven der af en eller anden grund kunne huske det med, at min morfar stegte sine flæskestege i en gryde, og at de havde sprød sværd. Hver gang. Mens min far levede, dvs. indtil 1972, besøgte vi ofte min morfar, der boede i Odense i jordens mindste lejlighed med lokum i gården. Vi kom fra Brande. Stuen kunne vel rumme 3-4 enkeltsenge større var den ikke. Køkkenet var som en lille bitte entre og andet var der ikke, og en ovn var der da slet ikke. Men han havde sin kolonihave, som var en fryd for mig.. Jeg måtte plukke alt af alle buske og træer og spise alt, der var inden for rækkevidde. Det var som slaraffenland. Jeg husker stadig, at jordbærsorten hed Senga Sengana.

Han sled sig op på Specialbeton i Odense, men så fik han også et elektrisk vækkeur af ledelsen, da han gik på pension…

Remission

Jeg tør ikke tænke det, og jeg turde næsten ikke sige det i distriktspsykiatrien, men jeg føler mig nærmest “rask” – det hedder at sygdommen er i remission. Det er fantastisk, men måske er det bare fordi, jeg har vænnet mig til det lavere funktionsniveau, og føler mig rask, når jeg er 100 pct. der. Jeg kunne aldrig gå ud på det ordinære arbejdsmarked og klare et job der. Jeg ville blive sparket ud efter to timer. Remission betyder bare bedring og det er da fantastisk. Jeg går af og til en tur og glæder mig over det.

Når jeg næsten ikke turde sige det i distriktspsykiatrien, skyldes det, at så bliver jeg vel sparket ud, og hvad gør jeg så? Klarer mig selv, når jeg kunne bruge en snak med min fantastiske kontaktperson? Jeg har haft hende i vist nok tre år, så hun er et ankerpunkt, og så er hun dygtig. Og hvis man først er udskrevet, hvordan kommer man så ind igen? Hvor lang er ventelisten? Ny kontaktperson… Der var mange grunde til at tie stille, men jeg lyver ikke.

4 Svar
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Min morfar havde en selvbinder, dvs en maskine, der skår kornet af og bandt negene og lagde dem af. Aflæggermaskinen gjorde kun to af tingene, og derfor gik der nogle bindere bagefter og bandt negene. Tror jeg.
    Der er jo mange hjemmesider der kunne bruge for 500 kr justering af stavevejl og hotelpriser fra 2017 o.l. – jeg har af og til tænkt man burde tilbyde et eller andet til dem, men jeg gider egentlig ikke.Så jeg ville ikke være konkurrent til din business.
    Jeg gik faktisk i skole i lille klasse og store klasse de første 6 år af skoletiden. og jeg tænker på, at jeg under anre omstændigheder kunne have lært flere nyttige ting og sager end jeg gjorde, men det er jo gået alligevel.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Åh ja din forklaring på min morfars aflægger lyder helt logisk. Selvbinderen var en finere – og dyrere – maskine, men min morfar var jo af små kår.

      Der er sørme mange hjemmesider, der kunne trænge til et tjek eller til en helt ny opbygning, og jeg ville elske det. Jeg er bestemt ikke så dygtig som en rigtig konsulent, men jeg koster også kun en fjerdedel, og så er jeg endda godt tilfreds. Det er god, vi ikke skal være konkurrenter. Det ville jeg ikke bryde mig om.

      Åh ja du boede vel lidt ude på landet de første seks år af din skoletid i Vemmetofte? Men når vi nu er ved det med udviklingen, så var der i Brande i Vestjylland ikke en ‘rigtig’ børnehave, så jeg gik faktisk i en Røde Kors børnehave, og startede vel der ca. 1966/67. Det er en sjov tanke. Jeg startede i skole i 1970 på Dalgasskolen. Heden fornægtede sig aldrig.

  2. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Jeg tror, du burde nedsætte dig som selvstændig konsulent. Så kunne detailhandlere og andre større og mindre virksomheder bestille dig til at løse opgaver uden at skulle ansætte dig til et fast antal timer. Man kunne måske ligefrem oparbejde en portefølje af virksomheder, hvis hjemmesider, man holdt i orden? Du kunne også selv bestemme arbejdstiden og hvor skrivebordet skulle stå. Du ville selvfølgelig ikke få faste kolleger som sådan, men en del kontakt med diverse kunder må vel forventes.

    Er sådan noget overhovedet muligt på fleks? Jeg ved det ikke, men det gør din konsulent vel.

    Mht. dine forfædre og det med at gå i skole hver anden dag … Mine to første skoleår foregik i en toklasset skole, hvor de små elever gik om formiddagen og de store om eftermiddagen. Dem, der skulle have engelsk, blev kørt til nærmeste landsby, hvor læreren kunne engelsk. Det kunne vores ikke. Vi havde kun den ene. Et kolerisk gemyt uden de helt store pædagogiske evner. Nu var han heller ikke uddannet lærer, men teolog. Han var blevet afsat som præst, fordi han havde giftet sig med en fraskilt dame. Ja, det lyder som det var løgn, men det er den pure sandhed og det foregik i 1960-61. Derefter blev den toklassede skole nedlagt og vi andre fik lov at komme på centralskole med rigtige klasser, forskellige fag og forskellige lærere. De to første år gav mig så nogenlunde styr på læsning og skrivning, en stor del af bibelhistorien og et uhyggeligt antal salmevers, som jeg har glemt alle sammen igen, så jeg kan ikke en gang påstå, at jeg ingenting lærte.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Jeg har faktisk for længst talt med kommunen om jeg må have lov at få mig et CVR-nummer og så grave kunderne op ad jorden. Det må jeg ikke. Reglerne er sådan at, hvis man har CVR-nummeret inden man tilkendes fleksjobbet/-bevillingen, så må man gerne arbejde som selvstændig. Ellers er der lukket for den mulighed. Jeg synes, det er noget fjollet, for det hindrer jo småjobs, og at man udvikler sig og får det lidt bedre. Jeg ved ikke hvad de vil sige, hvis jeg begynder at komme med ‘lønsedler’ på 1.000 kr. for hjemmeside a, b og c? Men det må prøves.

      Det er virkelig underligt at tænke på, at det ikke er længere siden, at man kørte børnene hen til en lærer, der kunne engelsk. Det lyder helt sygt nu om dage. Nu ved jeg jo ikke hvor gammel du er, men jeg ved da, at du er på efterløn, så det er bare for at sætte det i et tidsperspektiv. Åh ja du skriver jo 1960-61.

      Og et en-lærersystem (hed det vist) er jo også virkelig mærkeligt at tænke på nu.

      Jeg har ikke så svært ved at forestille mig, at du har glemt alle salmeversene. Troende eller ej, hvad skal man dog også med udenadslæren. Jeg tror, jeg kan 20 salmer fra de otte år, jeg var trofast i kirken. Herregud. Salmerne er jo da skrevet ned; ingen grund til at lære dem udenad! Jeg bliver glad, når der er en jeg kan, men egl. bliver jeg gladere, hvis der er en melodi, jeg kan huske – og så kan jeg jo så numrene… 🙂

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.