/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Klar til at blive udskrevet

Klar til at blive udskrevet

Jeg føler mig klar til at blive udskrevet

En søvnløs nat

Jeg kan simpelthen ikke sove. Måske er det spændingen over at skulle udskrives i morgen, at skulle til samtale nr. to med psykologen og at skulle hjem for good? Men pyt jeg kan jo da bare tage en middagslur i morgen!

Jeg føler mig fuldstændig klar til at blive udskrevet, tage hjem og få gang i mit rigtige liv igen. Ingen af de andre gange, jeg har været her, har jeg følt mig så i den grad klar til at blive udskrevet. Jeg talte lige med Mona om det, og hun kunne fortælle, at det i november var mig selv, der pressede på for at komme hjem. Det kan jeg slet ikke genkalde mig, men hun har jo nok ret. I øvrigt husker jeg jo heller ikke noget som helst fra november?

Positivt syn på fremtiden

Jeg ser lyst på den kommende tid, og jeg ser frem til forløbet i Psykiatrifonden. Jeg tror, det bliver spændende, og jeg håber, der kommer noget godt ud af det. Lige i skrivende stund føler jeg mig ikke klar til virksomhedspraktikken, men mon ikke det kommer inden de kommende syv uger er gået? Gad nok vide hvor mange timer jeg kan arbejde pr. uge?

Endnu engang har jeg studeret deres hjemmeside, og faldt over noget, de kalder “det mentale motionsrum”, hvor de har ni undersider om kognitive vanskeligheder som fx kan være hukommelsesproblemer. De fokuserer meget på det med at bruge en kalender mere aktivt. Det kan fx være ved at skrive selv små banale ting ned for at få struktur på dagens opgaver. Ideen er at belaste hjernen mindst muligt. Det lyder interessant og svarer i øvrigt til hvad Kaj Bjerring Andersen siger, så det er sikkert rigtigt. Det skal prøves!

Psykiatrifonden lægger på deres hjemmeside mest vægt på stress, angst og depression i relation til psykoedukationen i afklarings- og udviklingsforløbet. Det ville være dejligt, hvis de også havde noget om manierne.

Mona og jeg har lagt planer for næste uge: opringninger herfra om aftenen fredag, lørdag og søndag, herud til opfølgende samtaler med blandt andet hende tre dage og Gitte i Distriktspsykiatrien en dag. Jeg synes, det er et kongeligt tilbud at kunne komme herud og få en snak, om hvordan det går lige efter udskrivelsen.

Jeg føler tryghed ved denne “mandsopdækning”, og jeg tror og håber, det vil gå godt. Jeg har i hvert fald mod på at prøve, og jeg bliver aldrig mere klar end jeg er nu.

Ready steady go.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Rehabiliteringsplanens forberedende del

Rehabiliteringsplanens forberedende del

Rehabiliteringsplanens forberedende del

Jeg sidder hjemme og det er dejligt!

§ 3, stk. 4, 1. (Alm. sag): så vidt jeg har kunnet finde ud af, handler det om at beskrive hidtidige joberfaringer og koble dem med ønsker til fremtiden. Alt i alt et ædelt formål, men det er “lidt” overvældende at skulle udfylde et skema på 13 (!) sider i Word.

Den første udfordring var at få konverteret kommunens skema fra pdf-filen i eBoks til et skrivbart Worddokument, men det gik endda efter et par forsøg. Jeg er jo temmelig nørdet, men hvad gør andre mennesker? Jeg møder mange mennesker på psykiatrisk afdeling, der aldrig vil kunne klare den udfordring. (Det er så moderne at kalde “problemer” for “udfordringer”.) Ja okay man inviteres til et møde i kommunen for at udfylde det sammen, men jeg har det bedre med at sidde hjemme i mit lønkammer og udfylde det. Det er jo ret vigtigt for ens fremtid, og derfor kan det ikke bruges som led i et interview, hvor tingene foregår ret hurtigt.

Jeg er blevet færdig og har sendt det til min bisidder, så kan hun se, om det ser “rigtigt” ud. Selvfølgelig kan hun ikke vurdere om min fortid eller mine ønsker til fremtiden ser rigtige ud, for de kan jo ikke være hverken “rigtige” eller “forkerte”, men hun kan vurdere det strategisk set, og det har stor værdi.

Hvad skulle jeg gøre uden min bisidder? Jeg har en medpatient, som jeg 100 gange har anbefalet at finde en SIND Bisidder, men af en eller anden grund, får hun ikke gjort noget ved det. Det undrer mig.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/46 Kommentarer/i /af

Talgymnastik

Talgymnastik

Hvis det ikke var så trist, ville det være til at grine af. Jeg sidder og regner på min fremtidige økonomi og på, om jeg på en eller anden måde kan få enderne til at nå sammen. Jeg løser opgaven, som var det en arbejdsopgave, for jeg kan slet ikke forholde mig til, at det er min egen fremtid, jeg regner på.

Lige nu har jeg udbetalt 11.712, som skal reduceres til 60 pct., dvs. 7.057 kr. udbetalt og altså en nedgang på 4.600 pr. måned.

På borger.dk har jeg beregnet, at jeg vil kunne få 700 kr. i boligstøtte. Det ser ud til, at man max kan få til 15 pct. af huslejen, og det passer meget godt med de 700 kr.  Når der tages højde for boligstøtten, har jeg 3.900 i underskud hver måned og det er dette beløb, der på en eller anden måde skal indhentes.

Da huslejen er den største post, kan jeg overveje at flytte. Men regnestykket går kun op, hvis jeg kan finde en lejlighed til 1.900 kr. (5.800 – 3.900), og det er udelukket i Københavnsområdet og sikkert også alle andre steder..

Hvis vi nu lige et øjeblik forestiller os, at eneste faste udgift er huslejen på 5.800, så vil der være 7.800 – 5.800 = 2.000 kr. at købe mad og medicin mv. for.  Realiteterne er bare, at man kun dårligt kan leve for 2.000 om måneden, og at der er mange flere faste udgifter end husleje.

En anden model er at prøve at skære i de faste udgifter: Jeg kan droppe Børnefonden, forsikringer, fagforening, slægtsforskningsforening, tandlæge og vinduespudser. Disse poster giver til sammen 1.051 kr. pr. md. Der er stadig langt op til de 3.900, selv om jeg synes, jeg skærer ind til benet ved at droppe fagforening, forsikringer og tandlæge.

Summa summarum: uanset hvilken synsvinkel jeg ser det fra, er der ikke noget at gøre. Indtægtsnedgangen er simpelthen for stor til, at den kan hentes hjem på andre poster. De poster, der kan gøres indhug i, er ikke store nok til, at det batter noget. End ikke verdens bedste socialrådgiver vil kunne løse denne gordiske knude. Gad vide hvad andre mennesker gør?

/17 Kommentarer/i , , , , /af , , , ,

Iværksætteri og netværk

Iværksætter

Arbejdsmarkedet har åbenbart ikke brug for mig, selv om jeg har brug for det, og så må man finde på noget selv. Jeg ved, jeg er dygtig til det, jeg laver, og jeg ved, at jeg er dygtig til at lære, og at jeg er dygtig til at finde viden på nettet. Kan jeg ikke tingene i forvejen, ved jeg, hvordan jeg finder løsningerne. Jeg er flittig, og jeg er ikke bange for at arbejde intensivt og i lang tid. Der burde derfor være potentialer i mig. Jeg skal ikke gå ledig.

For første gang i mit liv har jeg fundet en forretningsidé, der er en niche, som ingen andre har dyrket i storskala: Hjemmesider til lokalarkiverne. Jeg tænker mig at blive iværksætter! Jeg skal ikke tjene mange penge, jeg skal bare tjene til livets opretholdelse.

Lokalarkiverne skal selvfølgelig spørge sig selv om hvorfor de skal bruge mig og ikke et webbureau? Mit svar er, at jeg har en indsigt i deres verden og har forståelse for, at de er afhængige af frivillige, der er 70+. Et webdesign til ældre, skal være tydeligt og med store bogstaver, med klar baggrund og ikke fancy. Det er vigtigt hele tiden at have målegruppen for øje. Jeg tror på, at jeg har det, de skal bruge. Her er fx en rigtig flot side, der lige falder i min smag, fordi den er simpel og enkel. De templates jeg selv har fundet på nettet er ikke anvendelige, fordi de er for avancerede – de er fyldt med ting, der hopper og danser og kører rundt, og det tror jeg ikke, mine potentielle kunder vil have.

Jeg har et netværk, der er villig til at hjælpe mig i gang og at levere den insiderviden, jeg selv mangler: Mona og Heinz, som jeg kender fra Boyebanden og kriminalhistorie.dk, har i mange år drevet et lokalarkiv i Faxe Ladeplads, har inviteret på en arbejdsdag, hvor de vil fortælle om hverdagen på et lokalarkiv og servere spegepølsemadder – lige min stil.

Den 8. maj skal jeg til samtale i a-kassen, og jeg har tænkt mig at fortælle dem om min idé, og prøve at få noget hjælp fra dem til at føre den ud i livet. Jeg får p.t. ikke skrevet en hel masse ansøgninger, for der er ikke noget, jeg er kvalificeret til at søge. Jeg bruger min tid til Joomla og til Artisteer, og arbejder intensivt med det. Jeg ligger ikke på sofaen, men arbejder hårdt og inderligt, og jeg glæder mig over hvert fremskridt, jeg gør.

Tror du på min ide?