, ,

Horisont: midtvejsvalget: DR når bedst

Horisont: midtvejsvalget: DR når bedst

Den amerikanske folkesjæl?

Horisont: midtvejsvalget: DR når bedst

I morges kl. 07:15 viste DR 1 “Horisont” en udsendelse om midtvejsvalget, som jeg har fulgt med i, fordi jeg er bekymret for Trumps tilbagekomst i 2024. Det vil være intet mindre end en international katastrofe. Jeg forstår lige så lidt mennesker, der stemmer på ham eller andre republikanere, som jeg forstår dem, der stemmer på Danmarksdemokraterne el.lign.

Studievært var Johannes Langkilde og i USA befandt ægteparret Kretz sig i hhv. Arizona og Washington. Det var simpelthen godt TV! Af og til kan Danmarks Radio bare noget. (Det kan jeg i virkeligheden ikke udtale mig om, da jeg ikke kender konkurrenterne. Så det er bare en “synsning”).

Derfor var det godt

  1. Ægteparret Kretz er dygtige formidlere. De kan få fortalt en nuanceret historie på ingen tid, og de virker oprigtigt interesserede i de mennesker, de interviewer.
  2. Der var dybdegående interviews med både republikanere og demokrater. Mest interessant var:
    • En demokratisk bibliotekar, der var blevet jaget ud fra sit job af en stærkt gudfrygtig politiker, far til syv (og hans proselytter), der anklagede hende for at have de “forkerte bøger” på biblioteket, og at bøgerne var placeret, så børn kunne finde dem og læse dem. Hun fortalte fx, at nogle amerikanere anser Harry Potter for at være “forkerte”. Det var jeg ikke klar over. Nu må hun flytte og se, om hun kan finde en stat, hvor hun kan få lov at have de “forkerte bøger” på hylderne.
    • En republikansk politiker, der efter valget i 2020 havde brudt med Trump-linjen og ikke så på valgets resultat som svindel, fordi man tabte til Biden. De fleste republikanere har holdningen: “Vi tror på resultaterne, hvis vi har vundet. Har vi tabt, er det svindel.” Efter bruddet anklages han vha. store lastbilreklamer for pædofili og incest fra en mere troende Trump-tilhænger.
  3. Johannes Langkilde er både kompetent og charmerende. Mere kan man ikke forlange af en studievært.

Jeg fik mine fordomme bekræftet: Amerikanere er mærkelige/anderledes. De tænker simpelthen på en anden måde, som jeg ikke forstår, hvilket får mig til at overveje, om de tænker. De interviewede personer var vel på en eller anden måde udtryk for den amerikanske folkesjæl (ellers ville man ikke interviewe dem), og den er uhyggelig. Så hellere det sære Danmark med et repræsentativt demokrati, hvor vi kunne stemme på 14 partier den 1. november.

En sommer engang midt i 80’erne havde jeg faktisk en amerikansk kæreste. Hun læste i San Francisco, Californien, der er kendt for at være meget liberal. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at komme til USA. Der er meget fantastisk natur at se og kan man lide at vandre, er det ideelt. Men der er for mange amerikanere og for mange skydevåben. Og sikkert også for mange burgere og for få grøntsager …

På den anden side set: Når man møder amerikanere, enten ude i verden eller fordi de kommer til Danmark, findes der stort set ikke sødere mennesker. De taler godt nok højt, men det må man så leve med.

Hvis du vil give midtvejsvalget 30 minutters opmærksomhed, kan udsendelsen findes på Danmarks Radios TV-Guide.

Endelig ikke-ryger?

Vinduespudseren anbefalede bogen “Endelig ikke-ryger”, som han havde læst fem gange. Min kontaktperson i Distriktspsykiatrien bryder sig ikke om amerikanske selvhjælpsbøger, men syntes denne var en undtagelse. Jeg har købt den og læst det halve af forordet. Mere er det ikke blevet til. Det er vist mit tredje eller fjerde seriøse forsøg. Jeg lavede et udtræk fra netbanken og blev chokeret over, hvor meget jeg minimum har brugt på røg i år. Det er jeg altså for påholdende til. Eller måske rettere: Jeg vil hellere have noget andet for de penge!

Nu er det i det mindste fem dage siden, jeg sidst har røget, og egl. går det ret godt. Om det holder ved jeg ikke. Jeg må konstatere, at den psykiske afhængighed er langt større end den fysiske. I virkeligheden er det hemmeligt, for jeg gider ikke nederlaget, hvis jeg må give op. På den anden side så siger alle jo, at hvis man er motiveret, skal man bare blive ved at prøve, for på et eller andet tidspunkt lykkes det. Besparelsen er motiverende.

Jeg bruger ingen “afvænningsprodukter”, da de bare bilder kroppen ind, at den trænger til nikotin, det giver man den så, og på den måde udskyder man problemet = den egentlige afvænning. Så meget har jeg da læst. Jeg kan godt lide logikken. De første par dage gumlede jeg lidt tyggegummi, når det var værst, men jeg har aldrig brudt mig om det, det gør ved tændernes overflade. Og faktisk synes jeg ikke, det hjalp ret meget.

Nyt tastatur

Mit gamle Logitech K740-tastatur begyndte at miste tasterne, og jeg måtte konstatere, hvor meget man bruger både “e” og “4”. Det holdt selvfølgelig ikke i længden. Jeg ved ikke, hvor gammelt det var, men det har fyldt sin plads godt ud. Utilfreds er jeg ikke.

Det nye er også fra Logitech “Mx Keys” og trådløst, selvom jeg i virkeligheden er ved at blive vanvittig af ting, der skal lades op. Man kan bare ikke længere finde et ordentligt kvalitetstastatur, der ikke er trådløst. Nåh, men lækkert er det. Og køber man hos Proshop er prisen “kun” 759, – kr. = 1,15 ugers rygning.

Horisont: midtvejsvalget: DR når bedst


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Grøntsager og krydderier fra HelloFresh

Grøntsager og krydderier fra HelloFresh

Genopdaget glæden ved kogekunsten

Grøntsager og krydderier fra HelloFresh

En bekendt fortalte mig om HelloFresh, og jeg har nu handlet hos firmaet et par måneder. Konceptet er ligesom Aarstiderne: madkasser der bringes til døren en gang ugentligt.

HelloFresh slår på, at man faktisk kan spare lidt penge, fordi der ikke forekommer impulskøb, at der ikke forekommer madspild, da alt leveres i afpassede mængder, og at de forstår, at man gerne vil have ordentlig og sund mad uden at ville stå længe ude i die Küche. De leverer det, man skal bruge og ikke mere.

Ugens menu

  1. “Hurtig kyllingewok med jasminris og stegte grøntsager.” Er spist. Smagte skønt. Masser af krydderier
  2. “Hurtig æg- og baconburger med pandestegt champignon og grøn salat.” Er spist. Fint at spare på kødet.
  3. “Vegetariske bønnetacos med saftig ananassalat og spicy cajundressing.”
  4. “Char siu-inspireret svine- og kalvekød med hoisinvendte nudler og stegte grøntsager”.
  5. “Hvidløgsmarineret svinemørbrad med kogte kartofler og ovnbagt broccoli.”

Jeg ville aldrig nogensinde have fået købt så spændende ting ind selv eller gide at finde kogebøger frem og planlægge andet end en færdigret fra Coop, der skulle 25 minutter i ovnen ved 180°. Mit temmelig gode køkkentøj kunne have fået tilladelse til at ruste (videre) op.

Fik jeg endelig købt ind til et eller andet, havnede jeg altid med noget, fx krydderier, der var til tre års forbrug af, men sidste salgsdato lå kun et år ude i fremtiden: altså madspild, og jeg hader at smide mad af alle slags ud, når millioner af mennesker i verden sulter.

Jeg har ikke noget imod gulerødder, men jeg orker ikke at sidde og tygge mig gennem de 1.850 gram, der blev til overs, når jeg kun skulle bruge en enkelt revet gulerod til salaten.

Mad for idioter

Grøntsager og krydderier fra HelloFreshDa jeg var barn, samlede jeg på opskrifter. Kirsten Hüttemeier huserede i Familie Journalen, og jeg klippede ud og klistrede ind et andet sted.

Engang for mange år siden var jeg ret skrap til at lave mad, siger andre, og fx har min fars ungdomskæreste gemt nogle af mine opskrifter. Det må være meget længe siden, for jeg kan ikke huske det.

I nyere historisk tid handlede jeg en periode hos Aarstiderne, men det blev for dyrt – og jeg syntes, jeg brugte mere tid i køkkenet, end jeg havde lyst til.

HelloFresh gør noget smart: De tilbyder en måltidskasse, hvor retterne kan tilberedes på 20 – 30 minutter. Jeg har taget tid, og det er sandt.

En anden positiv ting er, at man kan slippe for fisk. (“Slipfisk” – ikke “Klipfisk”).

Der er opskrifter med. Alt er beskrevet. Det er mad for idioter: start med at vaske hænder, tænd ovnen på 200°, gør sådan og sådan, det skal se sådan ud, når du serverer det osv.

Mit lækre køkkentøj har stået ubrugt hen i flere år. Nu synes jeg, det er hyggeligt tage det frem og at lave maden, der altid smager godt. Der er altid godt med krydderier og masser af grøntsager. Bevidstheden om at spise noget ordentligt er rar. Opvasken følger gratis med.

Jeg smager på det meste i rå tilstand (æg og kylling naturligvis undtaget), fordi jeg har et eller andet med, at jeg gerne vil have en fornemmelse af, hvordan ingredienserne smagte/føltes, før de blev varmebehandlet på forskellig vis.

Hertil kommer at jeg ikke findeler ingredienserne nær så meget, som opskriften tilsiger. Jeg bryder mig ikke om mad, der er blevet fuldstændig ukendelig mos og mast sammen. Det skal have både vid og bid ved serveringen. Jeg skal helst kunne “genkende” ingredienserne. Jeg har for årevis siden læst, at det er almindelige autismetræk.

Et firma man kan kontakte

Efterhånden er det sjældent, man kan kontakte et firma. De små robotter nede i højre hjørne, der tror, de kan svare på alt, bare man stiller de rigtige spørgsmål, vinder frem. Det kan være utrolig svært at stille spørgsmål, der passer til robottens svar. HelloFresh kan man faktisk ringe til.

Et par gange har jeg haft spørgsmål enten til regningen eller til en ingrediens, en “pak choi” der var blevet noget slatten. Uden videre trak medarbejderen temmelig meget fra på den næste regning. Det var jeg ret imponeret af, at jeg skulle opleve begge gange. De gør virkelig meget for at have tilfredse kunder.

Kun en enkelt anke: prisen

Jeg abonnerer på fem måltider til to personer pr. uge. Og jeg kan snildt spise for dem begge, måske fordi jeg kun spiser det ene måltid pr. dag. Det er lidt vel dyrt, når man indtænker, at det ikke er økologisk; eller også er portionerne simpelthen for små. Prisen er (inkl. levering) 699,- kr. Det er altså 140 kr. pr. dag.

Nå, men mad skal man jo have, og lige nu er jeg i færd med noget andet, der vil spare mig for mange penge hver måned, hvis det lykkes. Men det er hemmeligt …


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

En privat sundhedsforsikring?

En privat sundhedsforsikring?

Sundhedsvæsenet i frit fald

En privat sundhedsforsikring?

Debatten om et sundhedsvæsen i frit fald gør indtryk, så jeg tænkte på at tegne en privat sundhedsforsikring, uanset at det er mig inderligt imod med den slags. Men da jeg ikke har andre, der kan passe mig, hvis der skulle ske noget, og hvis fællesskabet ikke kan, så må jeg jo selv sørge for det; en afledning af “Intet tab bør ramme os, som kan undgås ved rettidig omhu”.

Først tjekkede jeg, om mit medlemskab af P+ (tidligere JØP) indeholdt en sundhedsforsikring, men det gør den ikke, da jeg kun er medlem og ikke længere indbetaler til pension. De har aftale med “Gjensidige” og foreslog, at jeg kontaktede dem og forklarede dem det.

Psykiske lidelser

Inden jeg ringede “Gjensidige” op, læste jeg deres forsikringsbetingelser for den forsikring, der kunne være relevant og som ville koste 3.881 kr. årligt (= 323 kr. om måneden).

Gennemlæsningen afslørede, at jeg har for mange forudbestående lidelser til, at de dækker. Og selvfølgelig kan man sige, at “skaden” er opstået, længe inden de kommer ind i billedet, så hvorfor skulle de dække det? De ville jo påtage sig en stor risiko, som de ikke kunne gennemskue på forhånd. Endnu en afledning af “Intet tab bør ramme os, som kan undgås ved rettidig omhu”.

Generelt dækker de stort set ikke psykiske lidelser og da slet ikke hverken bipolar eller noget på autismespektret, som de begge betegner som “svære”. Det er endnu et helt konkret eksempel på, at det offentlige sundhedsvæsen efterlades med de sværeste tilfælde.

Selv synes jeg egentlig, at jeg er ret velfungerende, men et forsikringsselskab betegner mig altså som et svært tilfælde. Det efterlader mig med en lidt underlig følelse i maven og smag i munden.

Somatiske lidelser

Nå, men jeg kunne selvfølgelig også falde ned ad trappen, ud af sengen, blive kørt ned eller lignende. Man kan hurtigt blive udredt og behandlet på et privathospital, hvilket naturligvis kunne være dejligt, når det snart er der, sygeplejerskerne er at finde efter flugten fra de dårlige løn- og arbejdsvilkår i fællesskabet.

Udredning og behandling vil ske de steder, som selskabet har aftaler med. Man må selv sørge for transport, der er kortere end 25 km.

I telefonsamtalen spurgte jeg til, hvor det så konkret var og om de havde en oversigt over de steder? Det har da stor betydning, hvis man fx har brækket et eller andet og ikke har bil. Medarbejderen forklarede nok så venligt, at de ikke havde en oversigt, men hvis jeg havde problemer med fødderne, ville de ikke sende mig til en specialist i noget med hænder. De ville heller ikke sende mig til en håndkirurg, hvis jeg havde hjerteproblemer. Det øgede straks min gensidige tillid til selskabet …

De betaler opfølgende behandling i form af for eksempel fysioterapi, men antallet af behandlinger, de vil betale, er så lavt, at jeg ikke tror, det rækker. Og så kan jeg lige så godt betale selv med de 323 kr., jeg sparer hver måned ved ikke at tegne en sundhedsforsikring.

Forsikringsprincippet

Det er klart, at nogle må tabe, hvis andre skal vinde. Det ligger “lissom” i forsikringsprincippet. Og så skal der jo også være en sjat til selskabet og aktionærerne selv. Efter en gennemlæsning af forsikringsbetingelserne føler jeg mig bare ret overbevist om, at det er mig, der bliver taberen fremfor vinderen, og så kan jeg godt finde på noget andet at bruge næsten 4.000 kr. på årligt.

I fællesskabets forsikringsprincip, det vil sige bidrag til fælleskassen via skatten, er det også klart, at nogle må tabe, når andre skal vinde. Jeg kan bare bedre lide den model, men det handler selvfølgelig om politisk anskuelse.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Aggressiv markedsføring

Aggressiv markedsføring

Velgørenhedsorganisationer skyder sig selv i foden

Aggressiv markedsføring

Nu er det slut med bidrag til humanitære organisationer, velgørende organisationer, diverse NGO’er mv. Jeg er træt af, at de efterfølgende ringer og vil have endu flere penge.

Jeg kan godt selv finde ud af, om der er en kampagne i gang, om jeg vil donere yderligere og om det skal være enkeltstående eller faste bidrag. De skyder sig selv i foden med den aggressive markedsføring. Jeg kan ikke være den eneste, der tænker sådan.

Et konkret eksempel med Psykiatrifonden

Jeg har i flere år støttet Psykiatrifonden med et fast månedligt beløb. De er jo på mange måder min “fagforening”. På et tidspunkt var der lavvande i kassen, så den faste støtte måtte ophøre. Efterfølgende havde de en eller anden kampagne, hvor jeg også støttede dem, fordi formålet var godt og bølgeskvulpene større.

Gennem en længere periode (og stadig) har de etableret en underskriftsindsamling med titlen “Kræv handling”. De indsamlede underskrifter vil blive forelagt politikerne. Det er selvfølgelig et både godt og vigtigt formål, så jeg ville gerne skrive under.

Det viste sig, at man ikke kunne indsende formularen med underskriften uden samtidig at acceptere, at de efterfølgende kontaktede en på mail eller telefon.

Aggressiv markedsføring
Det kalder jeg “revolvermetoder”. Derfor fik de ingen underskrift fra mig, og det skrev jeg til dem, da jeg endelig fandt en e-mailadresse at skrive til. Svar har jeg aldrig fået.

I dag blev jeg ringet op af en af deres telefonsælgere, der startede med det evindelige “Tusind tak fordi du har støttet os”. Jeg svarede mit ligeså evindelige “Og nu vil du gerne have nogle flere penge?”. Jeg forklarede ham om den omtalte underskriftsindsamling, min ubesvarede henvendelse og at jeg stod på Robinsonlisten, så jeg forstod ikke, at jeg blev kontaktet.

Robinsonlisten er ingen hjælp i kampen mod telefonsælgerne

Jeg undersøgte efterfølgende det med Robinsonlisten nærmere – og det viste sig, at jeg var helt galt på den. Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan man blandt andet læse følgende om telefonsælgerne

Opkald fra analyseinstitutter, fagforeninger, religiøse foreninger, velgørenhedsorganisationer m.fl.

Forbuddet mod telefonsalg gælder kun for erhvervsmæssig aktivitet.

Det betyder, at det er lovligt for analyseinstitutter, fagforeninger, religiøse foreninger, velgørenhedsorganisationer m.fl. at ringe til dig, uden at du har givet samtykke til det. Det gælder også, selvom du er på Robinsonlisten.

 

Jeg har helt samme erfaring med andre velgørenhedsorganisationer, der ringer op, bare man har givet fem kroner. I mit tilfælde drejer det sig om: Folkekirkens Nødhjælp, Kirkens Korshær, Læger uden grænser og Dansk Flygtningehjælp.

De får ikke en krone mere. Jeg er træt af den aggressive markedsføring, og jeg ved selv, hvad jeg vil støtte, hvornår og med hvor meget. Samlet set gætter jeg på, at det koster dem penge i det lange løb. De kæmper garanteret om de samme “kunder”, og de har sikkert også lavvande i kassen. Det er bare ikke sådan, de løser problemet. Tværtimod.

Opgaver, der burde være statsligt finansierede

For Psykiatrifondens vedkommende ville den rigtige løsning være at kæmpe for at komme på finansloven. Det er helt galt, at en så stor og vigtig patientforening skal leve af private midler. De har fx en rådgivning, man kan søge hjælp hos, hvis man går med de alt for tunge tanker, og rådgiverne er dygtige og gode at tale med. Det samme gælder Livslinjen.

Begge organisationers opgaver burde være statsligt finansierede. Mennesker i nød afvises i hobetal, fordi der ikke er tilstrækkeligt mange rådgivere til at tage telefonerne eller til at skrive på chatfunktionen. Aggressiv markedsføring fra telefonsælgere gør ikke situationen bedre.

Aggressiv markedsføring

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.