/5 Kommentarer/i /af

Irma: Butik 135 på Kongelundsvej

Irma: Butik 135 på Kongelundsvej

Vi skal bevare Irma

Irma: Butik 135 på Kongelundsvej

Irma: Butik 135 på Kongelundsvej

Som studerende har man typisk adskillige studenterjobs. Jeg har vasket op hos Frelsens Hær, tørret gamle i numsen, været forskningsassistent på Københavns universitet osv. Nogle af mine bedste studenterjobs var hos Irma fra 1981 til 1984.

Butik 135 var ikke så stor, men (eller måske “derfor”?) vi havde styr på den. Vores kundegrundlag var det nærliggende “Amagerkollegiet” plus folk fra de røde huse, der blev bygget lige over for vores butik. Kundegrundlaget var vel ikke enormt, men det løb rundt alligevel, fordi alle kunder var velkomne uanset hvor meget eller hvor lidt, de købte for.

Vi var fire faste medarbejdere. Fru Larsen og fru Jensen havde været der i mange herrens år, og de var så søde og omsorgsfulde over for mig, der var en lidt “forpjusket fugleunge” på 17 år med en baggrund, der ikke er værd at nævne. Fru Jensen havde sommerhus på Tunø. Bestyreren hed Kjeldsen og hun var hamrende dygtig til at få sin butik til at løbe rundt, og hun gik højt op i, at der altid var rent og pænt og “rettet af” (dvs. at stille varerne frem forrest på hylderne i snorlige rækker samtidig med, at man tjekkede datoer). Jeg synes ikke, jeg husker flaskedrenge; jeg mener, at vi selv tog os af flaskerne. I hvert fald har jeg stillet mange ølflasker i kasser og lugtet af øl bagefter.

De er for mig indbegrebet af Irma: Primært omsorg over for kunderne men bestemt også over for hinanden. Dengang lukkede vi klokken 14:00 om lørdagen, men hvis jeg gerne ville til koncert på “Femøren” sammen med de øvrige kollegianere, fik jeg altid lov at gøre kassen op lidt før, så jeg kunne nå det. Dengang talte man kassen op manuelt, og en kollega talte efter. Kassen skulle stemme, og det gjorde min også altid.

Vi åbnede kl. 9:00, men vi mødtes altid lidt før, fordi det var rart at drikke et par kopper kaffe sammen i det mikroskopiske køkken. De andre havde været der hele ugen og kunne tilbuddene udenad. Jeg lærte dem af tilbudsavisen.

Min grøntafdeling på Søborg Hovedgade

Jeg blev student i 1983 og startede ret hurtigt med at have ansvaret for grøntafdelingen på Søborg Hovedgade. Det havde jeg i et år, inden jeg startede på Københavns universitet.

Jobbet krævede en god fysik, for der skulle flyttes mange kilo/tons kartofler for at få det til at løbe rundt. Det var tungt arbejde, og det var ikke så frygtelig intellektuelt udfordrende; det mest udfordrende var overblikket over, hvad der var på tilbud hos kollegerne, så jeg kunne afpasse mine egne bestillinger til det.

Havde Verner Landvogt, som også blev min ven sammen med hans kæreste Søren, fx røde bøffer på tilbud, skulle jeg selvfølgelig sørge for at bestille flere bagekartofler og flere hvidløg til hvidløgssmørret. Tingene skulle hænge sammen, når kunderne skulle kunne udnytte tilbuddene. Det er også omsorg for kunderne.

Min nuværende Irma på Gammel Kongevej

Jeg bor i Hvidovre, hvor der desværre kun er en KO-OP i form af en “Kvickly”, men jeg kommer i Distriktspsykiatrien på Gammel Kongevej 33 og lige overfor ligger Danmarks bedste Irma.

Som hovedregel er det en lille vietnamesisk kvinde, der bemander kassen. Er der mere end tre i kø, ringer hun to gange (faktisk ved jeg ikke, om det gøres sådan nu; men det gjorde vi i min tid), og så åbner de en kasse mere. Der kunne min såkaldte “Quickly” lære en del.

Jeg har ofte talt med hende, og derfor ved jeg, at hun i sommer var i Vietnam og var på toppen af det højeste bjerg, der hedder “Fansipan”. Hun gik ikke selv til toppen, men det gjorde jeg for en del år siden. Da hun var der, var der overskyet. Da jeg var der, var der skyfrit, så jeg gav hende et par billeder.

Hun ved om mig, at jeg kommer “fra den anden side af gaden” og af og til ikke er lige så hurtig til at pakke mine varer ned, som de øvrige kunder. Det får hun på en eller anden måde mingeleret, så jeg ikke føler mig som røven af fjerde division. Det er også omsorg for kunderne.

I den butik behøver man ikke selv tjekke datoer. Det sørger medarbejderne for, og man må vel også sige, at det er medarbejdernes opgave – ikke kundernes. I min KO-OP skal man altid selv tjekke alle datoer for ikke at betale fuld pris for alt det gamle plus bonen, for tilbudsvarer er ofte ikke kodet rigtigt ind i kassen. Hver gang der er fejl, og man gør opmærksom på det, skal kassemedarbejderen ringe til en kollega og spørge om kunden har ret … herefter kan man gå hen i kiosken og stå i kø endnu en gang, og der få sine penge tilbage.

Da jeg var i Irma var mantraet “Kunden har (næsten) altid ret”. Det er mit gæt, at det fortsat gælder i den kæde.

Brev til Alfred Josefsen

Læs gerne denne artikel, hvor Alfred Josefsen fortæller om, hvad han gør for at redde vores kæde.

Jeg har netop skrevet dette til Alfred:

Kære Alfred Josefsen

Jeg tillader mig at skrive til dig i din egenskab af tidl. adm. direktør for Irma.

Jeg har netop læst artiklen fra finans.dk om dine forsøg på at redde vores Irma, hvor jeg selv var ansat i starten af 80’erne.

Oprindeligt er jeg jurist og har en baggrund med statslig økonomistyring gennem 30 år. Nu nøjes jeg med at have “en god pen”.

Her har du mine foreløbige artikler om Irmas eventuelle lukning: https://stegemueller.dk/tag/irma-dk/

Hvis jeg kan hjælpe med noget, er du altid velkommen til at kontakte mig enten telefonisk eller pr. e-mail.

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller
(Tidl. butik 135 på Kongelundsvej og Søborg Hovedgade).

Irma: Butik 135 på Kongelundsvej

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/16 Kommentarer/i /af

Irma kan reddes, hvis vi vil det nok

Irma kan reddes, hvis vi vil det nok

Jeg er træt af Coop

Irma kan reddes, hvis vi vil det nok

Irma lukker. Hvordan får jeg kaffe i fremtiden?

Og det vil vi! Prøv at se den folkestorm, der har rejst sig de seneste par dage. Facebookgruppen “Bevar Irma” har allerede 10.000 medlemmer, og den blev oprettet den 31. januar. Det er ikke set tidligere.

Folk skriver og argumenterer for, hvorfor vi skal gøre forsøget. Det lykkedes os at redde kæden i 1993, og vi kan gøre det igen – sammen! Da jeg var ung, sagde man “Sammen er vi stærke”. Nu er jeg gammel, men det gælder stadig.

Irma skal ud af Coops klør og omdannes til folkeeje, så vi blandt andet kan vedblive at købe høj kvalitet fra små producenter. Folk skriver om folkeaktier a 500 kr. Jeg har meldt mig til at købe et par stykker.

Kunderne er rasende på Coop, der har truffet en fuldkommen tåbelig beslutning. Nogle har tjekket regnskaber og set, at Irma bestemt ikke er kæden med det største underskud.

Derfor skal vi bevare Irma

Jeg faldt over en tråd, hvor en Irma-medarbejder skrev følgende:

Skriv hvorfor I handler i Irma, tak
 
Jeg arbejder selv i Irma, fordi vi verdens bedste kunder:
 
I er søde, tålmodige, nysgerrige, sultne og klar til at prøve noget nyt. I er kvalitetsbevidste og loyale. Man kan mærke, at I kan lide at handle hos os. I deler jeres liv med os, når det går op og ned. Kort sagt I vil os og det er vi glade for – tak for jer

Der er kommet mange tilkendegivelser om årsagen.

Selv skrev jeg:

Jeg handler i Irma fordi:
  1. Kvalitet og datomærker for friskhed
  2. Rene og pæne butikker uden muzak og tingel tangel
  3. Kædens villighed mht. at hjælpe små producenter af kvalitetsprodukter i gang med en produktion
  4. Søde og kompetente medarbejdere
  5. Der er nogen at spørge, hvis man er i tvivl om noget eller ikke kan finde noget
  6. Jeg er tidligere (og nu også gammel) Irma-pige, der kender sloganet: “En gang Irma, altid Irma: https://stegemueller.dk/irma-lukker-hvordan-faar-jeg…/

Coop har aldrig forstået hverken Irma eller Irmas kunder

For Coop (udtales KO-OP) tæller udelukkende bundline, og det er selvfølgelig forståeligt. Det er en privatkapitalistisk virksomhed, der lever af sin bundlinje. Der er bare det, at Irma-kunderne ikke er blege for at betale lidt mere for at få noget, der er meget bedre. Det har vi vist siden 1993, hvor kæden også stod til at blive lukket. Vi kan gøre det igen.

Der er en verden til forskel mellem en Irma og fx en Kvickly ? (der ikke er videre Quick, når det gælder om at bemande en kasse mere). Coops strategi er at tjene penge på discount, hvor man skal betjene sig selv, og hvor man har afskaffet adskillige af ovennævnte punkter.

Selv kommer jeg aldrig nogensinde til at handle i discount-cirkusset. En enkelt gang har jeg forvildet mig ind i en Netto, og det gør jeg aldrig mere. Der var rodet og beskidt og masser af muzak. De medarbejdere, man måske kunne finde, var 15 år og vidste intet om noget. Det hverken kan eller vil jeg støtte. A.P. Møller tjener ikke på mig.

Hvor ligger Blå Irma Kaffe”?

I dag var jeg i min lokale såkaldte “Kvickly”. Med vilje (og helt ondsindet) spurgte jeg, hvor de havde “Blå Irma Kaffe”, da jeg endelig havde fundet en intern medarbejder. De fleste, man træffer, er fra eksterne leverandører, og de ved selvfølgelig ikke noget om noget.

“Hvis det ikke er deroppe, har vi det ikke”. Tåbe! Selvfølgelig bruger jeg kun fem eller ti minutter på at lede efter en at spørge, når jeg er klar over, at jeg ikke selv kan finde det. Det svarer lidt til standardsvarene, efter man har sendt en e-mail “Har du set vores hjemmeside, hvor du kan …” Bla, bla. Selvfølgelig har jeg forsøgt at betjene mig selv, før jeg spilder min tid på at sende dem en e-mail. Den slags bliver jeg uendelig irriteret over.

Jeg spurgte, hvornår de så ville få det. Det vidste han ikke, og cheferne var til møde … Den var aldrig gået hos Irma. Vi vidste, hvad vi solgte og hvornår. Der var det, der hedder “varekendskab”, og det havde alle og enhver hos Irma. Det har ingen hos Coop; det skyldes blandt andet at, de er tindrende ligeglade med, hvad de sælger, bare de sælger. Profit, profit, profit …

Der er Irma helt anderledes. Alle kender varerne, og lekturen til morgenkaffen, før vi åbnede, bestod i ugens tilbudsavis, så man var klar over, hvad der var på tilbud i den uge. Dengang skulle vi jo selv taste varerne ind i kassen, og  derfor skulle man kunne tilbuddene udenad for ikke at snyde kunderne.

Var man i tvivl om noget, kunne man spørge de mere erfarne medarbejdere eller bestyreren. As simple as that.

Irma lukker. Hvordan får jeg kaffe i fremtiden?

 

/19 Kommentarer/i /af

Irma lukker. Hvordan får jeg kaffe i fremtiden?

Irma lukker. Hvordan får jeg kaffe i fremtiden?

Jeg drikker udelukkende “Blå Irma”

Irma lukker. Hvordan får jeg kaffe i fremtiden?

Det er en katastrofe: Irma lukker. 2022 viste en bragende underskud. Folk er gået amok i discountvarer for at afbøde bare nogle af virkningerne af inflationen. Det er forståeligt men trist.

Irma lukker. Hvordan får jeg kaffe i fremtiden?

Som tidligere Irma-medarbejder er dette virkelig en sorgens dag.

  • Fra 1981-1983, hvor jeg gik på studenterkurset, var jeg i butik 135 på Kongelundsvej og også det, der kaldtes “Flyver”. Det gik ud på, at man blev sendt ud til en butik, der havde akut behov for hjælp, fx på grund af sygdom blandt butikkens faste personale. De var så glade for, at man kom og hjalp. Derfor har jeg været bag kassen i mange Irma-butikker.
  • Fra sommeren 1983 til jeg startede på universitetet i september 1984, bestyrede jeg frugt- og grøntafdelingen på Søborg Hovedgade.

Vi gik i lyserøde kitler (bortset fra bestyrerne og førstemændene, der gik i blå kitler), vi tastede selv på kasseappartet, vi regnede selv ud, hvad kunderne skulle have tilbage – og 2 kilo mel i den gule pose kostede 7,95 kr. Man blev introduceret til virksomheden og dens politik mv. på en uges “kasseskole” i Valby.

Irma var en god arbejdsplads med søde og dygtige kolleger. Bestyrerne var kompetente og loyale. Som jeg husker det, var der et stærkt sammenhold blandt medarbejderne. Jeg mener, der var et motto, der hed “En gang Irma-pige, altid Irma-pige”, og det har passet godt i mit tilfælde. Jeg foretrækker ordet “varemærke”, men i dag kaldes det brand; uanset ordet var det stærkt hos Irma.

Også for nogle år siden blev det annonceret, at Irma skulle lukkes; der rejste sig noget nær en folkestorm, og kunderne bakkede ekstraordinært op om kæden. Lige nu har mange travlt med store bededag, så det gentager sig desværre næppe.

Jeg har en elendig Coop, så hvornår får de min kaffe?

Irma lukker. Hvordan får jeg kaffe i fremtiden?Jeg bor i Hvidovre, og det er jeg som hovedregel vældig glad for. Problemet er de ringe indkøbsmuligheder.

I den Coop, jeg bruger, køber man gamle varer, med mindre man ser sig grundigt for, og køen ved kassen er alenlang. Der skal stå mindst 10 i køen, inden de får tanken om, at de da kunne åbne en kasse mere. Det er en bevidst strategi, fordi man skal animeres til “selvbetjening”. Det er ikke et postulat. Jeg har det fra bestyreren selv.

Det værste er næsten, at jeg udelukkende drikker Blå Irma Kaffe, og det har jeg gjort i mere end 40 år. Al anden kaffe smager mærkeligt og bittert.

Gad nok vide hvordan jeg løser problemet?

Irma lukker. Hvordan får jeg kaffe i fremtiden?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Opgør med “brug og smid væk”

Opgør med “brug og smid væk”

Dyrt at være miljøbevidst

Opgør med “brug og smid væk”

Jeg bryder mig ikke om at smide gode ting væk. De kan oftest repareres, men det er urimeligt dyrt.

Et led i den højt besungne grønne omstilling kunne være at reducere prisen på reparationer for dermed at spare miljøet for den belastning, der er knyttet til at producere nye forbrugsvarer. Det er fx utrolig miljøbelastende at producere en computer.

GladTeknik skriver blandt andet

Hos GladTeknik tænker vi meget over miljøet og opfordrer alle til at prøve at få repareret deres computer i stedet for blot at købe ny. Hvorfor? spørger du måske? Det er der flere årsager til. Produktionen af computere kræver enormt mange ressourcer og udleder omkring 250 kg. CO2 pr. computer og kræver ca. 1,5 kg. råstoffer. Det er altså en meget tung post i klimaregnskabet.

Derudover kan du ved at få repareret din computer i langt de fleste tilfælde fordoble dens levetid. Ofte er det små ting, som blot skal repareres eller udskiftes, før din computer kan leve videre. Du sparer dermed både dit CO2 forbrug, men højest sandsynligt også en del penge ved at få repareret din computer frem for at købe en helt ny (med forbehold for reparationens omfang).

Jeg køber gode forbrugsvarer, der kan repareres

Mit princip er at købe gode og holdbare produkter, der kan repareres. Det er på lang sigt godt for min pengepung og allerede på kort sigt godt for vores alles miljø. Lige p.t. er jeg inde i en stime, hvor gode ting går i stykker, og det tærer på kontoen for reparationer:

  • Kugledynen lækkede kugler, fordi der var gået hul i en lomme. Pris for reparation: 650 kr. inkl. afhentning og levering til/fra Frederiksberg. Originalpris: 10.000 kr.
  • Hjulene på støvsugeren har en form for gummibelægning, der langsomt, men sikkert, mørner og falder af. Det går ud over trægulvene og linoleummet i køkkenet. Pris for reparation: ca. 930 kr. inkl. afhentning og levering til/fra Søborg. Nilfisk foreslog ganske vist, at jeg selv skilte støvsugeren ad, men de kender ikke mit niveau for praktiske færdigheder. Originalpris: hm … den er mindst 20 år gammel, så jeg ved det ikke.
  • Lynlåsen i vinterjakken var slidt op og en syning ved en lomme var gået til det hinsides. Pris for reparation: 400 kr. Originalpris: Det er vist den, der var med på Kilimanjaro i sommeren 2002, så kvitteringen er også gået til de evige jagtmarker, men minimum 3.000 kr. – dengang. Her ville det dog nok være fuldt forsvarligt at købe en ny.

Kunsten at finde nogen, der kan forestå reparationen

Kugledynen skulle til Frederiksberg, støvsugeren skal til Søborg, men jakken kunne klares på renseriet/skrædderiet nede om hjørnet.

Jeg skrev til minimum 20 skrædderier, før jeg fandt et skrædderi, der ville give sig i kast med kugledynen. Adskillige gad ikke en gang at svare eller sendte et flabet svar. Jeg brugte oceaner af tid på at forklare dem, hvorfor man ikke kan tage bussen med 10 kg hullet kugledyne. Hvorfor skal jeg forklare og forsvare, når jeg betaler for transporten? Jeg endte hos Djurhuus Skrædderi, der klarede opgaven på allerbedste vis.

Nilfisk anbefalede selv “Støvsugerværkstedet” ved Jens Andersen i Søborg, så det var nemt. Jens Andersen driver også Magle Plæneklipper – og så er han et utrolig venligt menneske. Da han hørte, at det var en GM 420, sagde han uden videre, at det var en topmodel, så det kunne betale sig. Jeg har fået et godt tilbud: 300,00 kr. eks. moms for afhentning, arbejdsløn og levering (det er meget billigt) plus hjulene = 930 kr. Når vi nu er i gang med at skille dyret ad, har jeg bedt ham også skifte Hepa-filteret. Så holder den 20 år mere.

At bringe 30’ernes depression til ophør via planlagt forældelse

Helt generelt er det vanskeligt at finde reparatører, da varer ofte fremstilles, så de enten ikke kan repareres eller med henblik på ikke at holde ret længe. Meningen er, at vi så bare skal købe noget nyt.

Hvor tit har du ikke selv bare købt en ny computer efter tre eller fire år? Har du mulighed for det, så køb en stationær, hvor der er mere plads til (bedre) komponenter, så den er lettere og billigere at reparere, og køb en brugt bærbar til de situationer, hvor den rent faktisk skal bæres rundt. Hvor tit står den bærbare alligevel ikke samme sted? Opbevar filerne i skyen, så du har adgang til dem fra begge maskiner. As simple as that.

Planlagt forældelse er ikke et nyt begreb. Det opstod allerede i 30’erne, hvilket dagbladet Information fortæller i denne artikel (ikke bag betalingsmur).

Artiklen er fra 2004, men fortællingen om planlagt forældelse er ikke forældet. Det kan fortællingen om “The fixer movement” til gengæld godt være. Bevægelsens hjemmeside lever dog i bedste velgående – i Holland.

Information henviser til “http://voresomstilling.dk/”, men siden er død. Jeg synes kun sjældent, jeg er stødt på tilsvarende danske initiativer. Dog henviser Informeren også til Facebooksiden “Repair Cafe Danmark”, og den lever, men det ser ud som om, man selv skal have hænderne op af lommerne, så det er nok ikke noget for mig. Tingene går bare mere i stykker …

“Min mor” sagde altid: “Du kan ikke stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele”. Hun var nu også så venlig, men der er noget om snakken.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.