Irma fik en stedmoderlig behandling

Irma kunne være markedsført langt bedre

Børn skal have kærlighed og omsorg, hvis de skal vokse sig stærke. Trods de mange følelser for Irma (også fra min side) p.t., er Irma dog ikke et barn men en butikskæde. Det hindrer mig bare ikke i at mene, at kæden har fået en stedmoderlig behandling af Coop.

Irma kunne være markedsført langt bedre. Coop kunne:

• være fremkommet med tal, der viste, hvor Irma var billigere (og selvfølgelig også hvor de var dyrere)
• have investeret mindst lige så store summer i reklamer på busser, i TV ol.lign, som man har gjort for den resterende del af Coop
• have fortalt om nicheproduktioner og støtten til små nye producenter af kvalitet
• have fortalt om “Datomærker for friskhed”, og at det var Irma, der var først til at sørge for, at vi overhovedet fik datomærkning her i landet
• have fortalt, at man i Irmas egne produkter var sikker på fravær af æg fra burhøns
• have fortalt om medarbejdernes varekendskab og anciennitet, og hvad det betød for kunderne
• have fortalt om uddannelse i Irma
• være fremkommet med oplysninger om strategien bag indretningen, belysningen, oprydningen, rengøringen – ja, alt det der adskiller Irma fra den Kvickly, jeg kender.
• osv. – der er helt sikkert mere, end jeg lige kan komme i tanke om.

Havde Coop lagt en langt bedre strategi for markedsføring, er det min fornemmelse – vurderet på baggrund af de seneste dages debat – at flere havde lagt husholdningspengene hos Irma, eller i hvert fald flere af dem. Det kunne have vendt skuden.

Dette afsnit er i datid. Det er forhåbentlig forkert. En skrev i Facebookgruppen “Bevar Irma”, at kæden vel er billigt til salg, når det nu går så dårligt …

Fattigdom eller rigdom?

I går var vinduespudseren her. Han er også Irmakunde. Ingen af os har mange penge; ingen af os er rige, men vi prioriterer begge det, vi fylder i hovedet. Vi har ikke store biler, dyre køkkener, rejser ikke til eksotiske egne m.v. Han har godt nok en ejerlejlighed, selv bor jeg “bare” til leje.

Han sagde noget rigtigt: “Man skal passe på, man ikke bliver så rig, at man bliver fattig“. Hvis alt drejer sig om bundlinjer, som man kan blive rig på, kan det være, man er blevet fattig på andre værdier.

Hvis Coop læser med her, (det gør de nu næppe), kunne de overveje om ikke nedslagtningen af Irma, der muligvis (for vi ved det ikke) forbedrer koncernens bundlinje, ikke gør dem fattige på andre parametre, nemlig dem jeg har listet i punktform ovenover.

Jeg er ikke mere jubelidiot, end at jeg er klar over, at penge ikke gror på træerne. De skal tjenes.

Min pointe er, at havde Coop virkelig villet Irma, havde der været masser af u-afsøgte muligheder. Potentialet havde været stort; man har ikke forsøgt noget. I stedet har man ladet stå til. Det er skuffende og er medvirkende til, at jeg i går meldte mig ud af Coop.

Coops hjemmeside

På hjemmesiden skriver Coop

Som medejer er du med til at sætte dit aftryk

Vi lytter til vores medejere – også selv om vi ikke alle kan tale direkte sammen. Coop er nemlig sat i verden for at varetage alle mere end 1,9 mio. medejeres interesser – og hæve barren for, hvad en dagligvarekoncern kan.

Det giver jeg ikke meget for.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jeg er træt af Coop

Irma kan reddes, hvis vi vil det nok

Og det vil vi! Prøv at se den folkestorm, der har rejst sig de seneste par dage. Facebookgruppen “Bevar Irma” har allerede 10.000 medlemmer, og den blev oprettet den 31. januar. Det er ikke set tidligere.

Folk skriver og argumenterer for, hvorfor vi skal gøre forsøget. Det lykkedes os at redde kæden i 1993, og vi kan gøre det igen – sammen! Da jeg var ung, sagde man “Sammen er vi stærke”. Nu er jeg gammel, men det gælder stadig.

Irma skal ud af Coops klør og omdannes til folkeeje, så vi blandt andet kan vedblive at købe høj kvalitet fra små producenter. Folk skriver om folkeaktier a 500 kr. Jeg har meldt mig til at købe et par stykker.

Kunderne er rasende på Coop, der har truffet en fuldkommen tåbelig beslutning. Nogle har tjekket regnskaber og set, at Irma bestemt ikke er kæden med det største underskud.

Derfor skal vi bevare Irma

Jeg faldt over en tråd, hvor en Irma-medarbejder skrev følgende:

Skriv hvorfor I handler i Irma, tak

 

Jeg arbejder selv i Irma, fordi vi verdens bedste kunder:

 

I er søde, tålmodige, nysgerrige, sultne og klar til at prøve noget nyt. I er kvalitetsbevidste og loyale. Man kan mærke, at I kan lide at handle hos os. I deler jeres liv med os, når det går op og ned. Kort sagt I vil os og det er vi glade for – tak for jer

Der er kommet mange tilkendegivelser om årsagen.

Selv skrev jeg:

Coop har aldrig forstået hverken Irma eller Irmas kunder

For Coop (udtales KO-OP) tæller udelukkende bundline, og det er selvfølgelig forståeligt. Det er en privatkapitalistisk virksomhed, der lever af sin bundlinje. Der er bare det, at Irma-kunderne ikke er blege for at betale lidt mere for at få noget, der er meget bedre. Det har vi vist siden 1993, hvor kæden også stod til at blive lukket. Vi kan gøre det igen.

Der er en verden til forskel mellem en Irma og fx en Kvickly ? (der ikke er videre Quick, når det gælder om at bemande en kasse mere). Coops strategi er at tjene penge på discount, hvor man skal betjene sig selv, og hvor man har afskaffet adskillige af ovennævnte punkter.

Selv kommer jeg aldrig nogensinde til at handle i discount-cirkusset. En enkelt gang har jeg forvildet mig ind i en Netto, og det gør jeg aldrig mere. Der var rodet og beskidt og masser af muzak. De medarbejdere, man måske kunne finde, var 15 år og vidste intet om noget. Det hverken kan eller vil jeg støtte. A.P. Møller tjener ikke på mig.

Hvor ligger Blå Irma Kaffe”?

I dag var jeg i min lokale såkaldte “Kvickly”. Med vilje (og helt ondsindet) spurgte jeg, hvor de havde “Blå Irma Kaffe”, da jeg endelig havde fundet en intern medarbejder. De fleste, man træffer, er fra eksterne leverandører, og de ved selvfølgelig ikke noget om noget.

“Hvis det ikke er deroppe, har vi det ikke”. Tåbe! Selvfølgelig bruger jeg kun fem eller ti minutter på at lede efter en at spørge, når jeg er klar over, at jeg ikke selv kan finde det. Det svarer lidt til standardsvarene, efter man har sendt en e-mail “Har du set vores hjemmeside, hvor du kan …” Bla, bla. Selvfølgelig har jeg forsøgt at betjene mig selv, før jeg spilder min tid på at sende dem en e-mail. Den slags bliver jeg uendelig irriteret over.

Jeg spurgte, hvornår de så ville få det. Det vidste han ikke, og cheferne var til møde … Den var aldrig gået hos Irma. Vi vidste, hvad vi solgte og hvornår. Der var det, der hedder “varekendskab”, og det havde alle og enhver hos Irma. Det har ingen hos Coop; det skyldes blandt andet at, de er tindrende ligeglade med, hvad de sælger, bare de sælger. Profit, profit, profit …

Der er Irma helt anderledes. Alle kender varerne, og lekturen til morgenkaffen, før vi åbnede, bestod i ugens tilbudsavis, så man var klar over, hvad der var på tilbud i den uge. Dengang skulle vi jo selv taste varerne ind i kassen, og  derfor skulle man kunne tilbuddene udenad for ikke at snyde kunderne.

Var man i tvivl om noget, kunne man spørge de mere erfarne medarbejdere eller bestyreren. As simple as that.