Køleskabs-gate

Undgå “Skousen” i Taastrup

Køleskabs-gate

Herunder følger en fuldkommen vanvittig – og meget lang – historie om det at få et nyt køleskab. Det burde ikke være noget problem, men hedder leverandøren “Skousen” i Taastrup er det et stort problem. Mit bedste råd er at undgå dem, hvis du har mulighed for det.

Artiklen er med vilje forsøgt holdt i en lidt humoristisk stil, for det er altså til at dø af grin over.

Introduktion

For ca. et år siden spurgte jeg udlejer, Newsec (det er dem med standardsvaret “Nej, det kan ikke lade sig gøre”) om jeg kunne bruge nogen af de lige knapt 50.000 kr. på min vedligeholdelseskonto til et nyt og energirigtigt køleskab. Summen er så stor, da jeg har boet her siden 2007 og aldrig har brugt af kontoen. Svaret var (som ventet) “Nej, ikke så længe det gamle fungerer“.

Køleskabet begyndte at opsamle forholdvis store mængder af vand under grøntsagsskufferne. Karkluden skulle vrides flere gange, når jeg skulle tørre op under skufferne. Viceværten og jeg blev enige om, at det så ikke fungerede længere, og han bestilte straks et nyt. Og købet skulle naturligvis ikke finansieres af min vedligeholdelseskonto, da der hører køleskab til lejligheden. Jeg bor “bare” til leje. Køleskabet ville blive leveret af Skousen i Taastrup.

Firmaet kontaktede mig for at få målene. Jeg havde ikke lige en tommestok ved hånden, og jeg ville ikke hænge på at have opgivet forkerte mål. (Jeg har faktisk en tommestok.) I stedet gav jeg ham tre forskellige numre, der sad på en mærkat inde i skabet: serienummer, modelnummer og et tredje nummer. Så burde han kunne finde frem til det og aflæse de helt korrekte mål.

Stort skab – lille hul

Den 1. februar (dog i år) “mellem 8 og 16” kom en flink ung mand med det nye køleskab. Han fik slæbt det gamle ud og ned og kom op med det nye. Selv jeg, med al min inkompetence på området for køleskabe, kunne se, at det aldrig ville kunne passe ind. Det var helt sikkert for højt. Jeg har trods alt set på det gamle i 15 år …

Der skal naturligvis være “luft” over skabet og i siderne, så det kan komme af med den varme, der produceres, når kompressoren kører. Man kan jo bare tænke på sin computer. Den producerer også varme, og derfor har den (mindst?) en blæser og der monteres kølepasta, så man er sikker på, at den kan slippe af med varmen og ikke bliver overophedet, da det kan ødelægge komponenterne.

For at få skabet ind i hullet begyndte han med at flå risten af hullet øverst oppe. Den var i vejen, når køleskabet var for højt. Der var stadig ingen “luft” over køleskabet. Og det sagde jeg til ham, at jeg mente var problematisk. Han var helt ligeglad.

“En større kollega”

Han asede og masede men måtte til sidst give op. Han ringede til “en større kollega”, der muligvis kunne presse køleskabet helt ind, nu hvor han selv havde presset det halvt ind. Og så gik han.

Efter nogle timer, hvor jeg ikke havde hørt noget, ringede jeg til Skousen i Taastrup og spurgte til status. Jo, den var, at der “i morgen mellem 8 og 16” ville komme en anden og se, om det virkelig var for stort.

Jeg blev/var fortsat en “mokke” og sagde, at det behøvede de ikke sende en større mand for at se. Det kunne jeg fortælle dem, og der var jo en årsag til, at mand nummer 1 havde givet op. Og nu kunne jeg faktisk ikke bruge mit køkken, når der stod et halvt køleskab i vejen. På en eller anden måde fik jeg ham overbevist om, at der ingen idé var i at sende en større mand. Der ville være mere ræson i at sende et mindre køleskab.

Han spurgte til mål, model osv. på det gamle. Det kunne jeg ikke hjælpe med, for det havde nummer 1 jo taget med sig. De oplysninger, jeg tidligere havde afgivet, kendte han ikke til.

Tilfældigvis havde jeg haft en mandsperson her, som bekræftede mig i at det var helt åndssvagt at forsøge at presse det ind. Siderne på hullet bulede ud og der var ingen luft foroven. Det fortalte jeg Skousen i Taastrup. Det var som om, at det, at jeg sagde, at en mand havde set på det, fik det til at sive lettere ind. Jeg tænkte mit.

Mand nummer 1 kommer igen den 2. februar

“Mellem 8 og 16” den 2. februar kom nummer 1 med et mindre skab. Det var fint. Problemet var nu bare, at han nu ikke kunne få det for store skab ud af det for lille hul. Det er klart, når han ikke kunne få det helt ind. Med vold og magt lykkedes det dog for ham. Han vippede og rokkede det ud og til sidst lykkedes det for ham.

Omsider blev det nye, nye køleskab placeret i hullet. Strøm kom der ikke til, for ledningen, der nu er monteret nederst på køleskabet og ikke som på det gamle øverst, kunne ikke nå. Ca. fem gange måtte jeg svare benægtende til, om jeg havde en forlængerledning i overskud.

Opringning til viceværten: Han kunne godt se problemet og hans bedste bud var, at jeg måtte gå ned og købe en forlængerledning. Udlejer betaler. Jeg har stadig ikke fået de 60 kr., men pyt – i den samlede “Køleskabs-gate” fylder beløbet meget lidt.

Så gik nummer 1 igen. Formentlig lettet over at slippe for mig. Og det forstår man jo godt.

It rocks

Efter en tur i byen efter en forlængerledning kunne jeg placere mine varer. Det første, jeg lagde mærke til, var, at bare man åbner lågen, følger hele skabet med. Det står simpelthen ikke stabilt – det “rokker”. Endnu en gang havde jeg en mandsperson her, og han prøvede at dreje på stilleskruerne under skabet. Det hjalp lidt men ikke nok. Hans øjemål sagde ham, at skabet ikke er i vater.

Det næste var, at jeg de første par dage flere gange kiggede ud af vinduet for at se, om det virkelig regnede så meget, at der var “slagregn” på ruderne. Næh, det regnede overhovedet ikke. Muligvis er jeg en anelse tungt opfattende, men endelig gik det op for mig, at det er køleskabet, der siger sådan, når kompressoren kører. Det gamle køleskab hørte jeg aldrig.

I forbindelse med de mange skabe ind og ud af køkkenet, har nummer 1 lavet en skade på min ovnlåge. Den er ikke stor, men jeg vil ikke hænge på den, for det kan jo reducere værdien af mit dødsbo (jeg regner nemlig ikke med at flytte af egen fri vilje, da lejligheden er skøn).

Ny opringning til viceværten, der straks sagde: “Det er sjusk. Jeg ringer til dem. De må komme og gøre arbejdet færdigt.” Viceværten er helt fin. Det var forrige mandag. I mandags havde jeg stadig ikke hørt noget fra Skousen i Taastrup. Ny opringning til viceværten, der ville rykke. Jeg ringer igen på mandag!

Et lille sted i mit baghoved – eller et sted i mit lille baghoved? – lurer en mekanisme, der siger “Det er fordi, jeg “bare” bor til leje og bor i Hvidovre på Vestegnen. Havde jeg boet i en ejerlejlighed på Frederiksberg, havde historien muligvis været en helt anden?”.

Energimærkning

Det ustabile køleskab – et Hoover HOCT3L517EW – har energiklasse F, dvs. næstdårligst. Det vil bruge 267 kWh pr. år. Så forstår jeg bedre, at jeg ikke kan se en besparelse på mit el-forbrug. Jeg troede, at skalaen var vendt om pr. 1. marts 2021, hvor man afskaffede A+++ osv., så F var næstbedst, men det var forkert. Det korrekte findes her.

Energistyrelsen anbefaler her, at man går efter “D” eller bedre.

Tidligere havde et køle- og fryseskab to kompressorer: en til køleafdelingen og en til fryseafdelingen. Det betød blandt andet, at jeg kunne slukke for fryseren, som jeg alligevel ikke bruger. Det er slut med det, for nu har de kun en enkelt kompressor.

Summa summarum kan dette ende med at blive en dårlig forretning for mig. Var det sket i ejerlejligheden på Frederiksberg? Jeg tror det ikke.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Når afsender stiller dumme spørgsmål

Mennesker, talemaskiner, chatrobotter og autosvar

Når afsender stiller dumme spørgsmål

Jeg er så træt af at få stillet dumme spørgsmål. Hvorfor forstår/ved afsenderne ikke, at nutidige mennesker har afsøgt diverse muligheder, inden de bruger tid på at kontakte dem pr. e-mail eller telefon? Og hvorfor skal man begynde med at tale med en robot?

youSee er storslemme

Mit fine, nye modem kom i går. Gennem noget tid har det tidligere modem opført sig underligt. Jeg var på nettet og ikke på nettet konstant. Fredag ringede jeg til youSee og talte med en serviceminded og kompetent medarbejder, der kunne se problemet i sine systemer og efter kort tid besluttede at sende et nyt modem. Han kunne lige nå at få det sendt fredag, og det kom med posten i tirsdags. Det var super service.

Jeg fulgte vejledningen, men var nødt til at ringe til youSee allerede ved punkt et, fordi jeg simpelthen ikke kunne dreje skruen med kablet på det gamle modem ud. Det kabel skulle som det første flyttes over på det nye modem.

Når man ringer op:

Man mødes af en talemaskine ved navn “youSeefine” eller bare “Josefine” (men jeg gætter på, de har brugt ordspillet, og det er godt set). Her skal man præsentere problemet. Men hun forstår det alligevel ikke, så hun stiller om til et menneske efter at have sikret sig, at jeg allerede har forsøgt at hjælpe mig selv via deres hjemmeside. Selvfølgelig har jeg det. Ellers havde jeg jo ikke ringet!
GDPR: De vil gerne optage samtalen “til brug for uddannelse og træning”. Det siger jeg altid “Nej” til. Det må de selv ligge og rode med.
Muzakken, mens man venter på et menneske, driver mig til vanvid, men man kan ikke slippe.
Har man ikke indtastet sit CPR-nummer og afsluttet med firkant, spørger de: “Må jeg låne dit CPR-nummer?” Jeg plejer at svare: “Ja, hvis jeg får det igen”. Det er et dumt spørgsmål.
Endelig kommer der et menneske. Jeg præsenterer problemet en gang mere, hvorpå han spørger: “Er der ikke et nyt kabel med i æsken med det nye modem?”. Det var måske nok urimeligt af mig, men jeg svarede “Nej, for så havde jeg jo ikke ringet”. Den slags er virkelig et dumt spørgsmål.

Han vil sende mig et nyt kabel, og det er selvfølgelig fint bortset fra, at leveringstiden med PostNord er en uge. Jeg spurgte, om jeg – naturligvis mod betaling – kunne få det sendt på en anden måde? Det kunne fx være ekspres med PostNord eller GLS, DAO, Burd eller en af alle de andre, der kan levere fra dag til dag – med Burd til tider samme dag. Det kommer selvfølgelig an på tidspunktet for bestillingen.

Det kunne man ikke. Jeg undrer mig så selvfølgelig over, at den første medarbejder kunne gøre et eller andet, der bevirkede, at jeg havde modemmet allerede tirsdagen efter fredagen – endda med PostNord.

PS: Jeg har fået gang i det nye modem efter at have konsulteret en papegøjetang. Det var nemt, blandt andet fordi modemmet viderestiller til en side, hvor man kan vælge at bruge de tidligere oplysninger om netværksnavn, kode osv. Tryk på knappen, vent nogle minutter til modemmet har fanget alle signaler og alle lamperne lyser konstant. Selv min Synology NAS var på med det samme helt uden udfald. Indtil videre ser det bestemt ud som om, det var løsningen på pinslerne.

P+ engang JØP

Engang hed det Juristernes og økonomernes Pensionskasse (JØP). Det er nu blevet til P+. På et tidspunkt skrev jeg en e-mail til dem, idet jeg ikke kunne finde svaret på hjemmesiden. Et par minutter efter arriverede en standard-e-mail, hvis primære indhold var “Har du set på vores hjemmeside, at bla, bla, bla?”

Endnu en gang: “Ja, jeg har set jeres hjemmeside, den rummede ikke en løsning, og derfor bruger jeg tid på at skrive til jer.” Det hverken skrev eller sagde jeg til dem, men jeg tænkte mit.

Chatrobotter og hjemmesider der kun nødigt vil have kundekontakt

Mange handlende har efterhånden implementeret chatrobotter, der springer op i browserens nederste højre hjørne. Man kan stille sine spørgsmål og muligvis få svar. På nogle hjemmesider er det nemt at stille et spørgsmål, robotten forstår. På andre er det helt umuligt at bruge de termer, robotten kender. Men man er alligevel nødt til at gå igennem det for at få lov at kommunikere med et levende væsen. Det virker til tider som om, firmaerne slet ikke bryder sig om kundekontakt.

En side, hvor det faktisk er velfungerende, er Proshops hjemmeside. Trykker man på “Hjælp” øverst i skærmbilledet, kommer man til denne side. Det positive er, at man hurtigt kan gennemse mulighederne og finder man ikke svaret, er det nemt at se, hvordan man kan komme i telefonisk kontakt med et menneske. Ringer man op, bliver man mødt af venlige medarbejdere, der rent faktisk ved, hvad de sælger – og det er ikke en selvfølge. Det er en af grundene til, at jeg ofte handler hos Proshop.

Proshop bruger Burd til udbringning i københavnsområdet. Det bevirker, at bestiller man inden kl. 22:00 hos Proshop, har man varen næste dag mellem 18:00 og 22:00. Hvor er det positivt at kunne få varerne leveret på et tidspunkt, hvor man faktisk har stor chance for at være hjemme.

Det har altid undret mig, at postvæsenet (uanset navn) bringer pakker ud på tidspunkter, hvor de fleste er på arbejde. Så skal buddet have pakken med tilbage og sende en SMS om, hvor og hvornår man selv skal hente pakken, også selvom den første bestilling lød på “Til dør”. Det er altså lidt Anders And …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

12. februar 2023/13 Kommentarer/i Forbruger /af StegemüllerForbruger

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh

Irma lukker, så Aarstiderne er alternativet

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh

I realiteten er det “Goddag igen til Aarstiderne og farvel til HelloFresh”.

Det er mit modsvar på Irmas lukning. Jeg gætter på, at mange vil vælge den løsning og fryder mig i mit stille sind over KO-OPs potentielle frustrationer. Det vil gå ud over Thise Mejeri og fx Fejø Frugt, og det er virkelig synd. Uden Irma var Thise aldrig blevet så stor en spiller, som de er.

Det har stor betydning, hvad vi som forbrugere køber og hvor vi køber det. Man kan kalde det, at vi er “politiske forbrugere” og i hvert fald stemmer vi med fødderne, når vi ikke længere går i KO-OP.

HelloFresh

Jeg har tidligere været kunde hos Aarstiderne. Det var i 2017 og 2018, men der havde jeg ikke kræfter til at lave mad hver dag. Så blev prisen pr. måltid for høj og der kom madspild. Det gør ondt i mig at smide mad ud, når millioner af mennesker verden over sulter.

Gennem en periode har jeg handlet hos HelloFresh, det smagte godt, der var ingen madspild, men det var vildt dyrt, eftersom deres portioner var så små, at jeg skulle bestille til 2 personer i 5 dage = 699 kr., og da jeg primært sidder på min r*v foran min PC, er jeg ikke specielt stort spisende. Det gav en pris pr. aftensmåltid på 140 kr. Det simpelthen alt for meget, når det ikke er økologisk.

Jeg ringede til dem i går (da det endelig lykkedes at finde et telefonnummer til kundeservice, det står nemlig ikke på hjemmesiden …) og spurgte dels til telefonnummeret, portionernes størrelse og deres overvejelser om økologi. Medarbejderen var helt åbenlyst tindrende ligeglad med alle tre punkter. Så lægger jeg ikke 2.800 kr. pr. måned der længere. Jeg bruger gerne penge på mad, men der skal være en sammenhæng mellem pris og kvalitet.

De er Aarstidernes største konkurrent.

Aarstiderne

Aarstiderne har udvidet sortimentet meget, siden jeg i 2017/18 sidst var kunde. Der er meget at vælge mellem, alt er økologisk og CO²-aftrykket pr. måltid er beregnet. Det betyder meget for mig.

Jeg har indtil videre valgt budgetkassen til 2 personer i 4 dage + frugt herudover. Jeg har også tegnet abonnement på et medlemskab. Som medlem får man 10 pct. rabat på alle varer, man betaler ikke pakkegebyr og man betaler ikke for levering. Medlemskabet koster 699 kr. pr. år. Køber man blot 1-2 kasser pr. måned, er det hurtigt tjent ind. Jeg vil købe en kasse pr. uge.

Det betyder, at prisen pr. økologisk måltid inkl. økologisk frugt leveret til døren kommer ned på 48,79 kr. Der er så sandelig langt til 140 konventionelle kr. uden frugt …

Jeg kunne ikke få hjemmesiden til at acceptere mit køb, så jeg måtte ringe til dem. Superflink og serviceminded medarbejder, der også kunne fortælle, at de i mellemtiden har fået Bekey og det har jeg også selv (fra hine tider med Parkinsonisme), så de kan låse sig ind med en app. Derfor behøver jeg ikke en gang at være hjemme om søndagen og jeg kan spare bøvlet med at prøve at overtale en låsesmed til at lave en ekstra specialnøgle til opgangen.

Medarbejderen fortalte også, at de først trækker pengene efter leveringen. HelloFresh trækker pengene en uge før. Renterne er formentlig ligegyldige for mig, men for dem kan det blive et anseligt beløb pr. år. Det finder jeg usmageligt.

Når man er lidt “udstyrsfreak” og såd’n, er Aarstidernes “Dagligvarer” interessante

Jeg kan godt lide at have de rigtige redskaber til både at lave mad og alt mulig andet, så jeg har studeret deres side kaldet “Dagligvarer” (kritikpunkt: den loader langsomt). Men jeg har ikke købt noget, jeg har bare savlet over de mange lækre ting.

For årevis siden købte jeg det store skærebræt, der er så stort, at man kan skære/hakke/snitte forskellige varer i hvert sit hjørne. Og det er af træ, for plastik ødelægger eller sløver knivene. Jeg er vældig glad for det, og det holder nok min tid ud. På et tidspunkt køber jeg muligvis et mere for at få flere hjørner.

Dagligvarer rummer også Mejeri, og det er interessant, at en liter sødmælk fra Naturmælk er fire kr. billigere end tilsvarende fra Thise Mejeri hos både Irma og KO-OP.

Jeg vil savne “Ad Libitum”-mælk fra Thise Mejeri. Konceptet er, at kalven går hos sin mor i minimum tre måneder og har førsteretten til mælken. Jeg får lov at købe det, der bliver til rest. Det er en rar tanke! Jeg har altid tænkt, at “Mælk er godt – for kalve”, men jeg har ikke kendt Ad Libitum. Det er ærgerligt, men nu er idéen i hvert fald givet videre.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

5. februar 2023/12 Kommentarer/i Forbruger /af StegemüllerForbruger

Irma har meget til fælles med Bo Jacobsen

Mad skal koste penge

Irma har meget til fælles med Bo Jacobsen

Denne artikel i Irma-serien er beregnet til at skabe argumenter for, at mad gerne må koste penge.

Udgangspunktet er kokken Bo Jacobsens kronik i Dagbladet Information fra den 1. september 2009 (ingen betalingsmur – du kan roligt klikke). Selvom artiklen er gammel, holder argumenterne stadig vand (som vandet i Nettos kylling 🙂 – se senere).

Det er selvfølgelig farligt at skrive sådan, for det kan bære ved til det bål, at Irma kun er for rige forstadsfruer nord for København. Det er simpelthen løgn. Jeg er selv pensionist bosiddende i Hvidovre men handler hos Irma, så snart jeg kan komme til det.

Poul Madsens analyse

De seneste dage, er der lavet flere sammenlignende analyser, hvor folk fra Facebookgruppen “Bevar Irma” har påvist, at Irma ikke kun er dyrest. Poul Madsens prissammenligning er vist til højre.

For differencen på 95 øre får man en pæn og ren butik, voksent personale (ja, af og til tenderende til halvgammelt lige som mig selv) med stort varekendskab, korte kassekøer, folk at spørge (ikke noget med “Hvis det ikke er deroppe, har vi det ikke …” Hallo, jeg bruger ikke tid på at støve en medarbejder op, før jeg har konstateret, at jeg ikke selv kan finde det).

Det betaler jeg gerne en lille krone for.

Der findes også en anden (gammel) prissammenligning hos “Fru Kofoeds køkken”. Artiklen er fra 2013, så selvfølgelig skal man ikke hænge sig i de konkrete priser.

Det drejer sig om principperne. Det første, jeg lagde mærke til, var den markant dyrere “Herregårdskylling” hos Irma; det andet var, at den ikke er pumpet med vand, som den er nødt til at være, når den kun skal koste en tredjedel i Netto.

Endelig nærmer vi os det, dagens artikel skal dreje sig om: Mad skal koste penge.

Argumenter fra Bo Jacobsen

Danskerne har valgt maden fra for at bruge deres tid og penge på ligegyldig materialisme
Da vi grundlagde velfærdssamfundet i 1960’erne, måtte der to indkomster til for at finansiere alle de materielle goder, vi nu ville omgive os med. Kvinderne kom på arbejdsmarkedet.
Der var ikke længere tid til at lave mad. (Og inden jeg bliver overfaldet: jeg siger ikke hermed, at det er kvindernes skyld, at vi nu får dårligere mad).
Vi arbejder kun 37 timer, så der burde være tid at lave mad – og lære vores børn at lave mad.
Ikke alene forsvandt evnen til at lave mad, det samme gjorde viden om råvarerne, evnen til at bestemme deres kvalitet, hvornår de var i sæson, og hvad de skulle koste.
Vi er det folk i Europa, der bruger den mindste andel af vores disponible indkomst på mad.
Det, danskerne vil bruge på mad, er så lidt, at man ikke kan producere fødevarer i Danmark, der er billige nok.
Vi skal simpelthen tredoble vores madbudget, hvis vi vil i nærheden af det niveau, man har i Sydeuropa.

Det er hårde – men rigtige – ord fra Bo Jacobsen

Nu er en tredobling af madbudgettet måske nok lige i overkanten i hvert fald i min husholdning, for jeg bruger allerede mange penge på mad. Det kan jeg se af min månedlige budgetopfølgning. Men lad os i stedet gå i kødet på den næstsidste bullet:

Det, danskerne vil bruge på mad, er så lidt, at man ikke kan producere fødevarer i Danmark, der er billige nok.

Der tales meget om klimaforandringer, miljø, CO²-udslip og you name it. Er det “de andre”, der skal gøre noget og nytter det i det hele taget?

Nej, det er os selv qua at være politiske forbrugere. Og skal maden importeres, skal den også transporteres med en øget miljøbelastning til følge. Det er egentlig ret simpelt. Og ja, det nytter.

Min pointe er langt om længe

Irma sælger gode råvarer, der af og til (men – som vist – ikke altid) koster mere.
Irma sælger meget kvalitetsmad produceret hos små danske producenter. Transporten er væsentligt kortere.
Irma har modet og risikovilligheden til at hjælpe mindre/små producenter i gang, og kunderne er ikke bange for at købe deres produkter og at eksperimentere.
Uden Irma var “Thise Mejeri” eller “Fejø æbler” aldrig blevet så store succeser. Og man kan frygte sådanne producenters fremtid, hvis Irma lukker, for hun kan tage dem med i faldet …
Men det gør hun ikke for “Sammen er vi stærke”.

Opdatering den 6. februar 2023: Landmænd bør flage på halv for Irma-pigen

Der findes en fantastisk organisation, der hedder “Verdens bedste fødevarer”, som udtrykker helt de samme holdninger, som Bo Jacobsen (og jeg – i al ubeskedenhed) udtrykker herover.

Jeg ringede simpelthen Steffen Andersen op i anledning af deres artikel “Landmænd bør flage på halv for Irma-pigen“, og vi fik en god samtale, selvom jeg ikke har en brik forstand på købmandskab, (jeg kan noget andet).

Vi var bare rørende enige om, at vi skal bruge penge på ordentlig mad, og at der også er forretning i ordentlig og bæredygtig mad. Det skal bare iscenesættes rigtigt. Det drejer sig om at få fat i de rigtige mennesker og at bevare de kunder, der er interesserede i, hvad de putter i munden.

Bæredygtighed er ikke bare en label, man klistrer på trøjen ved festlige lejligheder – det handler om dig og mig, og det vi gør, til hverdag.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook eller via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Archive for category: Forbruger

Her bor jeg