/4 Kommentarer/i , , /af , ,

MyHeritages officielle holdning til kilder

MyHeritage: købere ikke slægtsforskere

MyHeritages officielle holdning til kilder

Til morgen sad jeg og fjernede mest muligt fra min “profil” på MyHeritage. I den forbindelse fandt jeg følgende på deres side:

Citater er et bibliografisk værktøj brugt af familietræ entusiaster til at dokumentere hvorledes de fik informationen om den enkelte person.

Et citat forbinder personerne og en kilde kan være et interview, en bog, et dokument, en webside eller anden informationskilde. Tilføjelse af kilder forøger kvaliteten af dit familietræ.

Det er ærlig talt rystende, at et firma, der påstår at være en side for slægtsforskere, har en fuldkommen officiel holdning om, at det kun er “entusiaster”, der dokumenterer deres fund vha. kilder.

Hvordan i al verden kan det ske!

Hvordan kan de bilde deres købere af de “36,1 mia historiske optegnelser” ind, at det har noget med slægtsforskning at gøre? Jeg begriber det ikke.

Sandheden er nok, at det netop drejer sig om “købere” og ikke om slægtsforskere. Jeg opmærker derfor denne artikel med tagget “Fup og svindel”.

Baggrundsviden

Lige p.t. har jeg spildt lidt penge på et abonnement på MyHeritage. Jeg har fundet et par småting, jeg kunne tjekke og som var korrekte, men ellers er det det velkendte billede: Evindelig repetition af andres data, gentagelse af fejl og ingen kilder.

Jeg har fx søgt efter personer med navnet “Bauer”, fordi min tiptipoldemors søster Charlotta Elisabeth WESTERMANN (1800 – 1853) i 1822 gifter sig med Georg Wilhelm BAUER (1801 – 1851), som jeg er nået til i min oprydning i databasen.

Jeg skylder at sige, at jeg faktisk fandt nogle brugbare informationer om nogle af børnene, men:

  • det var interessant, at nogle af disse folk, der døde i midten af 1800-tallet, havde nutidige billeder indlejret.
  • det var også interessant, at tre af døtrene var registreret med samme døds- og begravelsesdatoer. Det er nok ikke helt rigtigt.
  • Julie Beathe Jensen gifter sig i 1843 i Vor Frue Kirke i København med Hendrik Georg Vilhelm BAUER (1822 – 1906). Hele MyHeritage er enige om, at hun dør den 18. marts 1918 i “København” og “gravlagt på Assistents” 🙂 . Da jeg gerne vil registrere det rigtige sogn, har jeg gennemset 48 københavnske sogne uden at finde hendes død. Selvfølgelig kan jeg nemt have overset noget, når jeg bare tjekkede den dato og bladrede lidt frem og tilbage, men jeg fandt hende altså ikke død.

Kilderne og oprydningen

Jeg er selvfølgelig klar over, at det primært er mig selv, der har en næsten hysterisk holdning til kildeangivelse. Det er nærmest OCD-lignende.

Noget af det skyldes bare, at jeg er evindeligt træt af at lede efter, hvor jeg selv har diverse oplysninger fra. Jeg rydder op og forsøger – så godt jeg kan – at perfektionere data og rydde op i alle mine gamle fejl – og der er mange. Temmelig tit sidder jeg og tænker “Jamen hvor stammer det fra?”

Da jeg begyndte at slægtsforske, sagde de erfarne til mig: “Notér altid hvor du har dine informationer fra”, men der var ikke grænser for, hvad jeg fandt det unødvendigt at notere.

Nu sidder jeg mere end 20 år senere og undrer mig over, om jeg har hevet det ned fra himlen eller lignende (muligvis) rare steder. Jeg er temmelig rå og sletter ofte alt det, jeg ikke kan dokumentere, for jeg gider ikke sidde om 20 nye år (hvis jeg holder så længe) og atter overveje “Jamen hvor stammer det fra?”

Status for oprydningen

Det går fremad, men det går uendeligt langsomt, for jeg bliver ved at finde noget, jeg burde gøre bedre. Sådan er det at være perfektionist. Af og til må jeg minde mig selv om, at det jo ikke er et arbejde.

Personer, jeg egl. er færdig med et review af, dukker op igen, og der mangler kilder, jeg kan måske tilføje noget, jeg har måske fundet et billede, det går op for mig, at mit stedregister ikke er, som det skal være, dokumentstrukturen er forkert eller dokumenternes navne er måske tåbelige eller lignende. Så det er en oprydning på mange niveauer. Hvis jeg en gang bliver færdig, bliver det sikkert godt!

Et eksempel er hele hattetyverisagen, der har bragt adskilligt nyt, selvom jeg egl. var færdig med de implicerede. Og der er jo også Walther, som jeg må ind på Rigsarkivet og kigge efter snarest muligt. Hvorfor er han fængslet, da han skal afgive vidneforklaring i Nordre Birk i 1934 i sagen mod hovedmanden i tyverisagen?

Den 8. august i år havde jeg gennemgået 812 personer i 2025. Dags dato har jeg gennemgået 926 personer i år. Så jow der er fremdrift trods alt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Føler jyder sig underlegne?

Regionale forskelle

Føler jyder sig underlegne?

Det er egentlig pudsigt: jeg hører ofte mennesker, der bor i Jylland, sige noget om, at de jo bor der, og derfor gør eller tænker de noget bestemt. Jeg har aldrig lagt mærke til, at det samme gør sig gældende for fynboer eller sjællændere. Det har fået mig til at tænke på, om jyder føler sig underlegne?

Jeg har to dugfriske eksempler fra i formiddag:

Eksempel 1:

Jeg har bedt min bankmand spærre et af mine kort for at sikre, at et firma ikke (længere) uberettiget trækker penge på kortet. Det er kortet, der hører til budgetkontoen. Jeg har ikke hørt fra banken, selvom det var i sidste uge, jeg skrev til bankmanden. Jeg skal til Jylland i slutningen af ugen, og der vil det være enormt upraktisk ikke at kunne betale for diverse ting og sager.

Jeg ringede til banken og forklarede mit problem og spurgte, om de evt. kunne vente med at bestille eller afsende det nye kort. Det kunne de ikke, for kortet havde allerede status “sendt”. Det viste sig, at mit almindelige Visakort bevarer sin oprindelige kode, så der er intet problem. Det er jeg selvfølgelig glad for.

Kvinden, jeg talte med, følte sig så foranlediget til at oplyse mig om, at “I Jylland bruger vi også kontanter”. Jeg svarede, at det er flere år siden, jeg er gået bort fra kontanter, og at jeg har bedre overblik over min økonomi på den måde.

Jeg gad ikke forklare hende om min budgetopfølgning, eftersom hun allerede var i færd med at grine af mig. Hæver jeg 500 kr. i kontanter, ved jeg jo ikke, hvad pengene bliver brugt til. Og hvad kommer min økonomistyring hende ved? Hun er ansat i en bank og skal egl. bare sørge for, at jeg får tilsendt et nyt kort, når jeg beder om det, og at det gamle bliver spærret. Punktum.

Eksempel 2:

Facebook har fundet på, at man kan ændre sin konto eller profil til en “Professionel”, og det må jeg vel så have accepteret i et anfald af vanvid. Hvad jeg ikke vidste var, at det ville medføre, at jeg ændrede titel til “Digital kreatør” – jeg er overhovedet ikke kreativ, så jeg var glad, da en af mine Facebookvenner oplyste, at han havde fundet ud af, hvordan man slap af med det igen.

Jeg spurgte, om han kunne guide mig, og da han venligt havde gjort det, skrev jeg “Tusind tak for din guidance”.

En læser skrev så “guidance” er det vi andre (jyder) kalder vejledning”. Jeg svarede: “Hvad er egentlig årsagen til, at du går i rette med mig?” Han mente ikke, at humor skadede, hvortil jeg replicerede, at jeg bare ikke syntes, det var sjovt.

Vedkommende har efterfølgende slettet sine kommentarer. Det ville jeg også have gjort.

Hvorfor har nogle behov for at betone deres bopæl?

Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor nogle har behov for at fortælle, hvor de bor. Jeg kan kun finde en årsagsforklaring, og det er en form for underlegenhed, som der jo slet ikke er nogen grund til.

Jeg siger da ikke, jeg bor på Sjælland, så jeg foretrækker at betale med kort, for det er et meningsløst udsagn.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Utilfreds med tilfredshedsmålinger og phonere

Kundetilfredshed

Utilfreds med tilfredshedsmålinger og phonere

1) Bare man henter en pakke, får man efterfølgende tre SMS’er og måske en e-mail, hvor man skal redegøre for, hvor tilfreds man var med “forløbet”? Det er desværre ikke muligt at svare, at jeg er utilfreds med, at jeg selv skal bære pakken hjem. Jeg er fra en tid, hvor postbuddet kom med mine pakker, men det er tiden løbet fra. Nu skal jeg selv løse halvdelen af opgaven, men prisen er ikke halveret – tværtimod.

Det er som om, de ligefrem forventer, at noget i “forløbet” er utilfredsstillende, for ellers behøvede de ikke så aggressivt at “markedsføre” tilfredshedsundersøgelserne.

Hvis jeg er utilfreds, skal de nok høre fra mig 🙂 

2) Jeg sendte podcasten “Genstart” på P1 en mail, og tilbød dem at medvirke i en episode om en positiv oplevelse med psykiatrien. Det var ikke så overraskende, at jeg ikke fik svar, for selvfølgelig skal de tage emner op om kritisable forhold eller om ting, der bare burde være anderledes. Og min henvendelse faldt jo ikke i nogen af de to kategorier. Så jeg hørte altså aldrig noget.

Ikke længe efter modtog jeg en spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Radio. Der var bare tre spørgsmål, og det første lød “Hvor tilfreds var du med svaret?” Der var ikke mulighed for at krydse af i “Jamen jeg fik aldrig et svar” eller lignende. Derfor sendte jeg dem bare tre gange en stjerne. Og det er måske helt urimeligt, for jeg hører faktisk mange fine podcasts i DR Lyd (og i parentes bemærket vil jeg savne “Hjernekassen på P1”).

Og det var der, jeg besluttede, at nu gider jeg simpelthen ikke mere. Det er slut med at svare på tilfredshedsundersøgelser, for der kommer alligevel aldrig noget ud af dem. Jeg kan alligevel aldrig læse den seneste rapport nogen steder. Og lur mig om jeg er den eneste? Mit gæt er, at jo flere tilfredshedsundersøgelser der kommer, jo færre svar får de.

Er jeg den eneste, der er træt af phonere?

Jeg skrev under på en af nødhjælpsorganisationernes protester mod de frygtelige forhold i Gaza. Jeg tror, det var hos Mellemfolkeligt Samvirke. Der gik ikke fem dage, før jeg havde en phoner (en phoner er en af dem, der er ansat til at tage telefonisk kontakt til folk) i røret, der indledte med at bukke og takke for min underskrift. Jamen det var da så lidt. Og så kom der en længere redegørelse, som jeg afbrød ved at sige “Og nu vil du så gerne have nogle penge?”. “Ja”, det ville vedkommende jo gerne, helst et fast månedligt beløb, og det er der ikke noget at sige til.

Jeg skal imidlertid nok selv finde ud af, hvem og hvornår jeg vil støtte. Det gik unødigt ud over det stakkels menneske i telefonen, for jeg fik sagt noget i retning af “Jeg er simpelthen så træt af efterfølgende at blive ringet op, når jeg har skrevet under på et eller andet. Så nu er det slut med at skrive under på diverse godgørende ting og sager”.

Nødhjælpsorganisationerne skyder sig selv i foden med deres fremgangsmåde. Heller ikke her tror jeg, at jeg er den eneste, der er blevet træt af det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Dataobservationer baseret på i alt 50 svar

Konklusioner på læserundersøgelsen

Dataobservationer baseret på 50 svar

For noget tid siden lancerede jeg en lille læserundersøgelse for at blive klogere på jer, der læser med her på siden. Først lavede jeg en opsamling baseret på 14 svar, og senere på 28 svar. Nu er vi oppe på 50 besvarelser, og derfor synes jeg, det er tid til en endelig status og en tak til jer, der har deltaget.

Det glæder mig, at så mange har taget sig tid – og jeg sætter pris på både ærlige, overraskende og eftertænksomme svar.

Demografi og livssituation

Af de 50 respondenter er 27 kvinder og 23 mænd. Det er en forholdsvis ligelig fordeling, hvilket overrasker mig lidt, da jeg havde forventet en overvægt af kvinder. Men det er jo stort set ligeligt …

Aldersmæssigt er der en klar overvægt af modne læsere. Størstedelen befinder sig i aldersgrupperne 61–65, 66–70 og 71–75 år, og enkelte er i 80’erne. Der er dog også nogle i fyrrerne og halvtredserne. Det vidner om, at hjemmesiden tiltrækker et publikum med livserfaring – og måske med mere tid og refleksion.

(Gruppen “Under 26” skulle selvfølgelig have stået forrest, men jeg kan ikke få Excel til at flytte den; så nu står den bagest). 

Ikke overraskende er de færreste på arbejdsmarkedet (30 pct.). Nogle er gået på pension, andre er førtidspensionister, og enkelte er stadig aktive på arbejdsmarkedet. Mange har tilkendegivet, at de er glade for nu at kunne bruge tiden på fordybelse i slægtsforskning og andre nørdede interesser.

Uddannelsesniveau

Uddannelsesbaggrunden blandt deltagerne er generelt ret høj. Mange har angivet, at de har en uddannelse på 3–5 år, og en pæn del har mere end 8 års uddannelse bag sig. Det forklarer måske den store interesse for sprog, struktur og dybde, som præger mange af de mails og kommentarer, jeg får.

Slægtsforskning og tekniske værktøjer

Langt størstedelen (72 pct.) af respondenterne angiver, at de er aktive inden for slægtsforskning. Det var også min fornemmelse – og det bekræfter, at mange finder min hjemmeside via mine artikler om TNG, originale kilder og tips til slægtsforskning med TNG og Legacy.

Til gengæld er det stadig kun et mindretal, der bruger TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding). Flere (34 pct.) svarer, at de bruger MyHeritage eller Ancestry, mens andre klarer det hele i hånden eller i Excel. Det fortæller mig, at mange gerne vil have overblik, men ikke nødvendigvis kaste sig ud i tekniske løsninger.

På spørgsmålet om, hvorfor min læsere ikke bruger TNG, fik jeg disse svar:
  1. Bruger andre DB
  2. Jeg er ikke interesseret i systematisk slægtsforskning. Jeg synes, jeg ved det, jeg har brug for at vide om min egen slægt. Min far slægtsforskede lidt. Men jeg bruger slægtsforskningens kilder – kirkebøger, folketællinger m.v. – stort set dagligt i andre historiske sammenhænge.
  3. MyHeritage. Og i hånden
  4. Har ikke data online.
  5. Kender det ikke
  6. Deler pt ikke – bruger et simpelt regneark til eget overblik / links til kb / ft / andre kilder
  7. Har ikke lyst
  8. Jeg vil have det hele off-line
  9. Jeg kender det ikke
  10. Har ikke prøvet det
  11. Har ikke overvejet det som en mulighed eller sat mig ind i, hvad det indebærer – men det burde jeg måske?
  12. Kender det ikke
  13. jeg bruger Legacy, og lægger det på nettet med Webtrees.
  14. Det ser indviklet ud
  15. Kender det ikke
  16. Påtænker at begynde
  17. Jeg har ikke tid nok med arbejde og bijob samt frivilligt arbejde
  18. Ancestry.com er til mine slægtstræer
  19. Fordi jeg først hører om det her. Skal lige tjekke det ud først, så måske.
  20. Ikke tænkt på det før
  21. Har ikke overskud til at skifte program.
  22. Kender ikke programmet/sigtet.
  23. Så meget interesserer jeg mig heller ikke for det.
  24. Overvejer det
  25. Jeg er lidt usikker på at dele mine slægtsdata via hjemmesider. Det virker som et stort arbejde.

Hjemmeside og digitale vaner

32 pct. af deltagerne har egen hjemmeside. Det kom en smule bag på mig, når man indtænker aldersprofilen, men det viser, at flere har mod på selv at publicere og/eller dokumentere deres projekter.

De fleste er stadig på sociale medier, men en del har skrevet, at de overvejer at forlade dem – især på grund af algoritmerne, den negative tone, den amerikanske indblanding og tidsforbruget. Flere nævner, at de allerede har forladt Facebook og ikke savner platformen. Selv overvejer jeg det stadig.

Sprog, AI og kode

Det glæder mig at se, hvor mange der lægger vægt på det danske sprog. 84 pct. svarer, at dansk i skrift og tale er vigtigt. Det er jo musik i mine ører – især fordi jeg ofte skriver indlæg om korrekt sprogbrug og sproglig klarhed. Sprogdatabasen, hvor der udkommer en ny artikel hver den første i måneden kl. 12:00, er et eksempel på det.

Hvad angår AI og ChatGPT, har mange prøvet det – men med blandede oplevelser. Nogle svarer, at de har brugt det en enkelt gang. Andre har haft sjove eksperimenter med at få genereret en sang eller noget kode. En del er nysgerrige men afventende – det forstår jeg godt. Det er en ny teknologi, og man skal selv finde balancen.

Der er kun få, der arbejder med kode som VBA eller PHP – men det gør det jo bare endnu sjovere for mig at nørde løs i mine egne små projekter og dele erfaringerne med jer. Generelt er jeg ikke særlig god til det, og jeg har lige opgivet at låse af for robotters indtrængen mine TNG-sider, selvom om jeg brugte tre dage på at prøve at lære det og faktisk prøvede at få beslutningsstøtte fra ChatGPT. Efter tre dage savnede jeg de originale kilder for meget … Jeg slapper først virkelig af, når jeg nørder med kirkebøger mv.

Og apropos nørdet, så angiver 66 pct. at de er lidt “nørdede”. Det er spændende, at mine læsere selvangiver sig sådan, for det er ikke mange år siden, “nørdet” var et skældsord. Vi er vist flere, der er glade forat

Autisme og psykiatri

Et mindre antal respondenter har angivet, at de er på autismespektret eller har en psykiatrisk diagnose. Jeg vil bare sige: Tak for jeres åbenhed. Det betyder meget for mig, at I har lyst til at dele det. Jeg skriver selv åbent om mine erfaringer med Aspergers syndrom og bipolar affektiv sindslidelse, og det gør godt at vide, at vi er flere herude. En enkelt svarede i et fritekstfelt, at hun var vældig glad for at læse om mine erfaringer med de to diagnoser. Jeg har skrevet min historie om Aspergers syndrom her..

Tak og perspektiv

Jeg er virkelig glad for den respons, jeg har fået. Besvarelserne bekræfter, at jeg skriver til mennesker med nysgerrighed, erfaring, respekt for sproget og interesse for slægten, livet og teknologien. Det passer perfekt til det, jeg gerne vil skabe med min hjemmeside.

Undersøgelsen er nu lukket, men du er som altid velkommen til at sende mig en mail eller en kommentar, hvis du har input eller idéer – eller bare tanker om dette eller hint. 

Og endnu en gang: tak fordi du er med!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.