Jeg bryder mig ikke om 1. april

Alt kan være en aprilsnar

Jeg bryder mig ikke om 1. april

Første april har jeg mest lyst til ikke at se TV Avisen, ikke at læse opslag på Facebook og ikke at kommunikere med omverdenen på nogen måde.

Det skyldes, at jeg simpelthen ikke kan sondre mellem morsomhed, vittighed og virkelighed.

Når jeg minder mig selv om, at det er første april, ligner alt en aprilsnar. Samtlige politikeres udtalelser ligner pludselig en aprilsnar, for det kan da ikke være sandt, at de nu vil indføre x, y, z …, nedsætte diverse kommissioner, når vi allerede kender svaret osv.
Det må da være en aprilsnar, at Rusland nu skal være formand for FN’s sikkerhedsråd.
Når jeg beslutter at glemme den tåbelige dato, bliver jeg rystet over, hvad der dog sker omkring mig.

Eksempelvis læste jeg, at en chef et sted i Københavns Kommune ville lave om på bydelsgrænserne (den var dog så tyk, at selv jeg forstod det, men sjovt var det ikke) og en anden havde af Salling Group fået til opgave at oprette et Netto-museum, da discount er befolkningens anden religion. Jeg hoppede i med begge ben, for det med den anden religion er jo sandt. Så kunne museet vel også være sandt?

Manglende humoristisk sans = “Du er sgu også så kedelig!”

Måske skal man have humoristisk sans for at more sig den 1. april? Jeg ejer ikke humor.

Når folk slår vittigheder op på fx Facebook, tænker jeg: “Okay, jeg kan se, at de vil være morsomme, men jeg forstår ikke, hvad det sjove er”. Og jeg gør mig umage for at forstå, hvorfor det skulle være sjovt, da det også hører til at tage del i samfundet. Og det vil jeg gerne i begrænset omfang.

Jeg har et par veninder, der er søde at sige, at jeg da har humor. Psykologen mente det samme og sagde, at det bare var en underfundig en af slagsen, og at det ikke var noget i nærheden af “falde på halen”-vittigheder, Victor Borge eller Gøg og Gokke.

Der, hvor jeg boede nogle år af min barndom (fra 1974 til 1980), havde de en helt anden humor. De kunne både lide Victor Borge, Gøg og Gokke, Fleksnes, W. C. Fields m.fl. Jeg så nogle gange pligtskyldigt med, men sad og tænkte: “Det er åndssvagt”. Når jeg kunne slippe afsted med det, smuttede jeg ind/op til fysikbøgerne. Det gik en del bedre, men blandt andet det fik “min mor” til at sige “Du er sgu også så kedelig!”.

Ergo levede jeg mange år med fortællingen/narrativen “Jeg er kedelig!”. Det lavede psykologen heldigvis også om på ved at omfortolke fra “kedelig” til “alvorlig”. Det går også bedre.

Hænger humor og forestillingsevne sammen?

Dette spørgsmål er (selvfølgelig) ingen aprilsnar. Jeg tænker bare over, om humor og forestillingsevne hænger sammen? Når man skal forstå det, folk synes er sjovt, drejer det sig vel om, at man skal sætte sig ud over det rationelle og lineære og i stedet forestille sig, at man er i den sjove verden?

Jeg har aldrig haft en god forestillingsevne. Det første, jeg husker om dette, er, at de andre piger var meget bedre til at lege med dukker, end jeg var. Jeg kunne finde ud af at klæde dem af og på; ikke mere. De andre forestillede sig, at det var levende børn. Det vil sige, at de madede og skiftede dem, kørte dem tur i dukkevogne osv.

Jeg havde skam en fin dukkevogn, men dens fornemste opgave var at agere seng for en kat.

“Vi” kom lidt langt omkring her, men det er sundt at lade tankerne udfolde sig. Det gør ikke noget.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

25. marts 2023/1 Kommentar/i For sjov, Teknik /af StegemüllerFor sjov, Teknik

ChatGPT skal bruges med omtanke

ChatGPT tager også fejl

ChatGPT skal bruges med omtanke

Selvfølgelig måtte jeg også lege med ChatGPT, når “alle andre” gør, og det er ganske fascinerende, hvad værktøjet kan. Du kan hente det og lege med her: https://chat.openai.com/. Indtil videre er det ganske gratis.

Jeg stillede robotten forskellige spørgsmål, jeg med sikkerhed kendte svaret på. De drejer sig om

Lasse Sommer
Aspergers syndrom
Mig selv og min far.

Et par af svarene er direkte forkerte og et par af dem rummer begreber, jeg undrer mig over, da jeg aldrig har hørt dem før (men det er ikke nødvendigvis robotten, der er noget galt med). De sidste eksempler er rent volapyk.

Gårsdagens engelsksprogede udgave af El Pais bragte en form for anmeldelse af ChatGPT.

Budskabet i denne artikel er, at man skal passe meget på og ikke bevidstløst bruge værktøjet, selvom det er fristende at producere en masse indhold i løbet af nul komma fem. Faktisk kan jeg ikke helt se idéen med det.

Det skyldes:

Når man er nødt til på forhånd at kende svarene for at gennemskue fejlene, er der ingen grund til at spørge
Kender man ikke svarene, må man validere robottens svar, og så har man ikke fået noget ud af at spørge.

Jeg bliver bekymret, når jeg ser, hvad folk vil bruge robotten til

I går læste jeg følgende på Facebook

De nye AI værktøjer bliver en revolution, og det er bare med at komme med på vognen. I sær, hvis du arbejder med forskning, jura, medicin, eller andet videnstungt.

Jeg ville nødigt være den borger, der modtog en afgørelse truffet af ChatGPT. Jeg ville også nødigt være den patient, der blev tilset eller udredt af en læge, der havde bedt robotten diagnosticere mig.

De videnstunge områder mener jeg, man fortsat skal lade mennesker varetage. Selvom der forskes og udvikles i kunstig intelligens, vil der gå mange år, før jeg tør stole på resultaterne. Jeg er klar over, at synspunktet er “old-scool” og slet ikke følger med tiden; jeg undskylder mig med, at jeg runder de 60 i år.

Eduard Frederik Sommer aka Lasse Sommer

Jeg er fuldt bekendt med Lasse Sommers historie fra alle gængse kilder (kirkebøger, mindesten, Modstandsdatabasen, avisartikler, Dines Bogø og endelig min fars ungdomskæreste, der har kendt Lasse).

Lasse var bror til min fars første kones næste mand: Knud Sommer. Lasse var hans dæknavn; det virkelige navn var Eduard Frederik Sommer. Han blev skudt af Gestapo sammen med ti andre modstandfolk i Lauringe Mose, Rorup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt den 9. august 1944 efter tortur i enten Vestre Fængsel eller Shellhuset.

Da jeg kender historien i detaljer, kan jeg gennemskue ChatGPTs fejl.

Her er to fejl:

Han er ikke født i 1917 men i 1922
Kodenavn/dæknavn var ikke “Flemming” men “Lasse”.

Jeg startede med at spørge på dæknavnet “Lasse Sommer”. Jeg overtrådte en politik, men er ikke klar over, hvad jeg generede robotten med.

Robottens svar er i dette tilfælde det rene Anders And. Der kan selvfølgelig have været andre aktive i modstandsbevægelsen, der hed Lasse Sommer. Modstandsdatabasen kender imidlertid ikke en sådan, og det hænger ikke sammen med, at der skulle være en Lasse Sommer, der var så kendt og anerkendt. Modstandsdatabasen er oparbejdet af Frihedsmuseet gennem mange, mange år – ofte af tidligere modstandsfolk. Jeg vil aldrig tvivle på dens resultater.

Aspergers syndrom

Dette ved jeg med sikkerhed også noget om; selvfølgelig ikke alt, men jeg har beskæftiget mig med det on and off siden 2003.

På mig virker følgende sært:

Jeg har aldrig hørt, at nogen kaldte det for en “lidelse”. Det kan selvfølgelig være en maskinoversættelse fra det britiske “disorder”
Jeg har aldrig hørt termen “neurodevelopmental”, men det kan være noget, der netop ikke er oversat, for på dansk kalder vi det en “udviklingsforstyrrelse”.

Det resterende ser rigtigt ud.

Robotten kan opstille slagplaner

Et område, hvor jeg ville turde bruge robotten aktivt, er dens evne til at foreslå videre arbejde; dvs. ikke komme med svarene på specifikke spørgsmål men opstille en slagplan fx slides.

Jeg bad robotten lave fem slides om Aspergers syndrom. Bortset fra (selvfølgelig) de samme overvejelser om oversættelser, synes jeg, det ser godt ud. Hvis jeg fx skulle holde et foredrag om Aspergers syndrom eller noget helt andet, ville jeg turde bede robotten hjælpe mig med disposition til slides eller en indholdsfortegnelse.

Dette er bare utrolig morsomt

Alt er vrøvl

Mere vrøvl

Nu blev det bare sjovt …

Jørgen var direktør for en tekstilvirksomhed og har aldrig nogensinde været læge. Han tog afgang fra Den Danske Væveskole i København i sommeren 1943.

Overskriften til artiklen var: “ChatGPT skal bruges med omtanke”. Hvis det ikke ødelagde links mv., ville jeg ændre den til “Hold dig væk fra ChatbotGPT. Det er ubrugeligt”.

Har du kommentarer til artiklen?

28. februar 2023/2 Kommentarer/i Aversioner, For sjov, Sprog /af StegemüllerAversioner, For sjov, Sprog

Sprogligt set

Sprogforbistringer i februar

Sprogligt set

Jeg har tænkt over, af hvilken årsag mange helt åbenbart er inderligt ligeglade med hvad og hvordan, de skriver.

“Vi” har taget den tidligere:

Der er simpelthen ikke så mange ordblinde mennesker, som Facebook kunne forlede en til at tro. Eller er det kun de ordblinde, der færdes på Facebook? Det kan jeg ikke vide, men jeg tror det ikke.
Jeg har aldrig problemer med at finde eksemplerne til sprogposterne og -databasen, der nu rummer 703 grin-værdige eksempler.
- Problemet er det nærmere det omvendte: Hvordan begrænser jeg mig, vel vidende at mine læsere kan opgive en artikel med mere end 20-30 eksempler? Indeværende post rummer derfor kun 26 nye eksempler.
Mennesker, der lider af ordblindhed, gør meget for at skrive godt. Og der findes adskillig software, der kan hjælpe på vej.

Det får mig til at regne med, at folk er ligeglade. Når/hvis man er ligeglad med det sproglige, kan det skyldes, at det ikke længere er en værdi at begå sig bare nogenlunde godt på skrift. Ingen er perfekte – det er jeg heller ikke! Men det interesserer mig at prøve at skrive noget, der nærmer sig det korrekte. Der er en serie af ord, jeg må slå op – eller i hvert fald tænke over – hver eneste gang, eftersom jeg åbenbart ikke bliver klogere.

Det er typisk ord, hvor jeg bliver i tvivl om, hvorvidt der skal være “mellem rum” eller ej. Det er ord som: “engang” eller “en gang”, “i stedet”, “allesammen” og “især”.

Jeg læste i bogen “Skriv til nettet” fra 2005, der for så vidt angår teknik er håbløst forældet, men for så vidt angår det, jeg kan lide at kalde “sproglig opmærksomhed”, at man skal slå op hver eneste gang, man er i tvivl. Det har to fordele:

Det, man sender ud i æteren, bliver mere rigtigt
Efterhånden bliver man bedre, når man har slået op 500 gange.

Det drejer sig (også) om at hjælpe læseren

Punkt et er at skrive tekster, der er bare nogenlunde korrekte.
Punkt to er forskellige teknikker til at hjælpe læseren.

Ad punkt to: Her må man være opmærksom på, at over 50 pct. af besøgene på internettet finder sted fra en mobiltelefon. Hvis der ikke indsættes en passende mængde afsnit (to gange tvungen ny linje) er det meget vanskeligt at læse teksten, og brugeren skal rulle/scrolle uendeligt langt på den lille skærm, også selv om det er en relativt stor telefon, for at komme til det næste nye afsnit – hvis der da overhovedet er indsat afsnit.

Min iPad Pro 5^th. generation har en skærm, der er 12,9″ (tommer) stor, hvilket svarer til 33 centimeter målt diagonalt, men selv på den springer jeg konsekvent over tekster uden afsnit, for jeg kan ikke fokusere på de rigtige linjer hele vejen ned gennem teksten.

Også professionelle sprogbrugere (mange af dem kalder sig “Content Managers”) laver den simple fejl, og det er ærgerligt for de, der har et vigtigt budskab.

Jeg kan umuligt være den eneste, der ikke kan fokusere i de lange afsnit.

En anden overspringshandling

Jeg er begyndt helt konsekvent at springe over indlæg og kommentarer, der er (meget) dårligt bogstaverede. Jeg kan lige så godt springe dem over, for jeg ser alligevel kun fejlene. Resten af teksten, der muligvis er korrekt, når ikke min hjerne.

Er teksterne uendeligt dårlige, fjerner jeg folk fra “vennelisten”. Der er ingen grund til, de figurerer der, når jeg alligevel ikke kan læse, hvad de skriver.

Kronprinseparret …

TV Avisen 8:00 søndag den 26. februar: Anne-Dorte Rosgaard sagde “kronprinseparret” og “planteplakton”. Helt uden at bruge voks fik jeg højt hår.

Når kronprinsparret selv underskriver, skriver de “Kronprinsparret”, og det, mener jeg, er det korrekte, men selvfølgelig slog jeg efter i Den Danske Ordbog (DDO), da jeg var i tvivl. Der er desværre valgfrihed.
7:33 inde i udsendelsen sagde hun “planteplakton” med tryk på “-ton“. Jeg har hørt det tre gange, og jeg er ikke i tvivl om, at der mangler et “n”. Det hedder altså “planteplankton”. Det er da et forholdsvis almindeligt ord, som en journalist bør kende. Jeg tror, jeg lærte om plankton i 7. klasses biologitimer.

1. Min veninde søgte med sin telefon efter “Mandesmykker i ædelstål”. Det ændrede den allestedsnærværende autokorrektur til “Mindesmærker i ædelsten”. Så tager jeg sådan en i stedet.

Hun er en opmærksom sprogbruger, så hun opdagede det selvfølgelig, men kategorien, der hedder “Telefonen?” viser med al (u-)ønskelig tydelighed, at det er der mange, der ikke er. Det bedste eksempel er dette: “At have sjov på lagunerne med din ægtefælle”. Der er kun en mulighed, og det er at slå autokorrekturen fra og skrive selv, hvis man ikke gider læse korrektur på det, det man er på vej til at sende ud i æteren. Det kunne hindre meget vrøvl.

2. Det undrer mig, at stavekontrollen ikke reagerer her, da der vist ikke findes et verbum, der hedder “at fingre” og derfor kan der heller ikke eksistere en præsens participium dannet af det, og det skal der jo, hvis det korrekt skal ende på -ende. Og derfor burde der logisk set have stået “fingrene”: “En uendelig lang kø for få fingrende i …”.

3. Jeg ved såmænd ikke … Jeg tror, jeg tager nogle billige: “Dyre venner er dejlige”.

4. Nu er fremtid jo altid noget, der kommer, så her er en herlig pleonasme fra dr.dk den 7. februar: “Polen bliver med al sandsynslighed udstyret med effektive våben fra USA i den kommende fremtid”. “sandsynslighed” springer vi over.

5. Det er ikke lykkedes mig at finde ud af, hvad der kan ligge i dette sære udtryk. DDO kender det ikke og almindelig søgning med Google, har ikke bragt mig nærmere en forståelse: “Og der er bare noget off over mange af de Coop mærkede varer”. Kender du det?

6. Her er nok ikke andet end at sige lydskrift: “VI er altid klar på være vores måder at hjælpe mennesker”.

7. Næh, selv om jeg er socialist, hader jeg ikke Mærsk, men jeg undrer mig over, at man kan slippe med kun tre pct. i skat, når jeg skal betale 39 pct.: “Sosjalister hader selvfølgelig Mærsk”.

8. Det må simpelthen være den elendige telefon, der står bag denne: “Jeg har så spurgt. Om COOP har eneret på at forhamdlemTjise produkter, jeg afventer svar”. Prøv for sjov at udtale det. Det er kropumuligt. Du må selv bytte om på punktum og komma.

9. Man kan være rød, grøn eller blå, men det er ikke før set, at man kan være turkis. Da det stammer fra en kommentar til det rædsomme jordskælv i Tyrkiet, er jeg selvfølgelig klar over, at der skulle have stået “tyrkisk”: “Her græsk mand og tyrkist såret barn”. Selv kort tid med korrekturbrillerne på kunne have gjort underværker.

10. Denne kunne placeres i adskillige kategorier; jeg endte med stavekontrol og undren over mangel på samme: “Det ville da være ret dumt, at sælge så man får endnu en konkorent”.

11. Dette er uden videre udenfor kategori. Det drejede sig om Madonna; det er kvinden på billedet herunder. Legacy betyder eftermæle og filler er måske nærmest noget a la Polyfilla: “Hendes virkelige legacy er ikke, at hun har fået filler”. Det kan måske oversættes til, at hun vil gå over i historien som en person, der er pumpet lidt vel meget op?

12. Klar til lydskrift, når stavekontrollen åbenbart holdt tidlig vinterferie: “Desværre er det uåndgåeligt ikke at sende krudt og kugler afsted”.

13. Jeg håber for salget og biblioteksudlånet, at digtene er bedre: “Jeg har den sidste månede her i januar besøgt ” The Ventspils House” i Letland for første gang for at skrive ny digtsamling”.

14. Om det skyldes en ringe journalist, eller om det skyldes, at Nadjia Tamechmecht virkelig sagde sådan til denne artikel, kan jeg ikke vide, men der er i hvert fald tale om en pleonasme, der vil noget: “Autisme skal forstås som et spektrum og ikke forskellige slags typer”.

15. Mon ikke jeg endnu en gang kan give telefonen skylden? “Gjorde rent i dag og kom til at kigge i foto albuerne”.

16. Jamen Berlingske dog – den 13. februar: “Ansvaret for minkskandalen forsvandt i op den blå luft”

17. Hallo stavekontrol! “En af de første dansksprogede single-plader jeg husker på min lille grammafon var “Storkespringvandet””

18. Og så må man sige, at det er op ad bakke: “I 2010 fik jeg konstateret svind af hjernebakken”.

19. Det burde en kendt politiker og tidligere minister kunne gøre bedre: “Anklagerne begærer dørerne lukket”.

20. Bortset fra de manglende kommaer omkring den indskudte sætning, er problemet “hierkiet”, som min stavekontrol fanger, men som selvfølgelig lyder meget som det korrekte “hierarkiet”: “Men ellers handler det også om at dem der er øverst i hierkiet har det største ansvar”.

21. Jeg har åbnet en såkaldt Scibsted-konto, fordi jeg forsøger at sælge det tåbelige køleskab, min udlejer har placeret her. De sendte følgende vrøvle-e-mail:

“Tak for oprettelsen af din Schibsted-konto via DBA. DBA er den første tjeneste i Danmark, hvor du kan logge ind via din Schibsted-konto. I fremtiden kan du bruge den samme konto til andre Schibsted-tjenester, som f.eks. DBA, Bilbasen.”

Var det mit autosvar, havde jeg nok skrevet noget a la:

“Tak fordi du har oprettet en Schibsted-konto via DBA. DBA er den første tjeneste i Danmark, hvor du kan logge ind med din Schibsted-konto. I fremtiden kan du bruge den samme konto til andre Schibsted-tjenester som f.eks. Bilbasen.”

22. Gad vide om ikke der skulle have stået “proteinholdige …” og gad nok vide, om ikke det endnu en gang er telefonen, der har været på spil? I hvert fald skal min mad ikke indeholde point: “Irma var det eneste supermarked, der førte pointholdige færdigvarer”.

23. Denne kan placeres mange steder: “Møde i ølklubben: Gullerødder”.

24. Denne har jeg smuglet ind i kategorien lydskrift: “Er en smugle misundelg …”.

25. Jeg oversvømmes p.t. af reklamer for alskens beklædningsgenstande udført i bambus fra et firma, der kalder sig “Bambuni”. Jeg må have klikket på et eller andet, der bevirker, at algoritmerne tror, jeg er en pandabjørn. Om ejerne også driver en zoologisk have, er jeg ikke klar over, men jeg glæder mig over ikke at være lagerført: “Bambus nattøj til kvinder på lager nu”.

26. Jeg fandt denne i en annonce på Facebook, men jeg ville aldrig turde bestille en tid hos en læge, der ikke en gang kan stave til sin egen profession: “Dokteronline”. Hvordan kan det dog ske – og hvorfor læser ingen korrektur?

27. Denne ryger nok i “Svære ord”: “Ude og indspeksere plæne for muldvarpeskud”, men min stavekontrol er altså ikke i tvivl.

28. Jeg placerer konsekvent politikeres vrøvl i kategorien “Professionelle”, for de skal kunne gøre det bedre end både dig og mig: “Regeringen har med opbakning fra de fleste partier i Folketinget inklusiv SF og Radikale valgt at købe våben fra israleske Elbit”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

31. januar 2023/i Aversioner, For sjov, Sprog /af StegemüllerAversioner, For sjov, Sprog

Sprogdatabasen er stadig i fuld vigør

Det var en mørk og stormfuld nat

Sprogdatabasen er stadig i fuld vigør

Hvem husker ikke “Nuser” og “Det var en mørk og stormfuld nat”? Sådan starter alle gode romaner. Denne artikel er – trods sin længde – ikke en roman, det stormer ikke og det er heller ikke nat. Jeg faldt bare over billedet og synes, det er kært og passer godt til det at skrive ordentligt.

Hvorfor mangler journalister sproglig opmærksomhed?

På det seneste har jeg haft mulighed for at læse korrektur på to artikler skrevet af to journalister. Jeg er intet mindre end rystet over, at de skriver så dårligt og tænker så lidt over det, de skriver, og jeg undrer mig også over, hvad de nu til dags lærer på Journalisthøjskolen. I hvert fald lærer de ikke at skrive.

Herunder finder du en stribe eksempler på det, jeg synes, er det rene Anders And:

Det er noget, man skal tillærer sig og ikke: “Det er noget, man skal tillære sig”.
Det stigende antal diagnoser, og ikke “Det stigende antal borgere med diagnoser”. Der er ikke kommet flere diagnoser. Det skyldes, at flere bliver diagnosticerede.
Ud af omkring 45.000 mennesker med en autismediagnose i Danmark og ikke “Ud af omkring 45.000 mennesker i Danmark med en autismediagnose”.
Medarbejdere med psykiske diagnoser og ikke “Medarbejdere med psykiatriske diagnoser”.
Praktikophold på et Appel-værksted og ikke “praktikophold på et Apple-værksted”.
Ville være computerteknikker og ikke “Ville være computertekniker”.
Virksomheden er hele tiden opmærksomme på og ikke : “Virksomheden er hele tiden opmærksom på”.
Bruger forkortelser uden at forklare deres betydning. Fx stod der uden videre “DTU”, og selvom de fleste nok kender til betydningen af netop den forkortelse, er det mere rigtigt at skrive “Danmarks Tekniske Universitet (DTU)”, den første gang, man bruger forkortelsen. Herefter kan man fint bare skrive “DTU”, for så er det forklaret.

På højskolens hjemmeside, kan man se, hvad de derimod lærer, og det ser da spændende ud. Det er bare som om, der mangler grundlæggende færdigheder, så som sproglig opmærksomhed og logisk tænkning.

Folkeskolens formålsparagraf

Det kan være problemet ligger et helt andet sted: Det er måske slet ikke højskolens opgave at lære eleverne at stave og at være opmærksomme på, hvad de skriver? Den opgave ligger måske på folkeskolens skuldre? Man skal nok ikke lære at stave på en videregående firårig uddannelse; det skal man kunne, inden man kommer ind på uddannelsen.

Folkeskolens formål, der er beskrevet i formålsparagraffen, fik sin nuværende form i 2006. Der står mange fine og vigtige ting i bestemmelsen, men der står intet om at lære at begå sig sprogligt (fx via sproglig opmærksomhed og retstavning). Der er muligvis en snert af det i ordene “forbereder dem til videre uddannelse”. Det bliver bare let indholdsløst, hvis de videregående uddannelser ikke stiller krav om, at det skal man kunne.

I august 2021 var undervisningsministeren og Danmarks lærerforening (DLF) er enige om, at folkeskolens undervisning var blevet for teoretisk fx på grund af de mange tests og eksaminer. Det enedes de om efter at have konstateret, at for få søgte ind på en erhvervsuddannelse men i stedet gik i gymnasiet. Lige p.t. virker det som om, at man faktisk ikke bryder sig om os, der kan noget med bøger. Herre Gud – vi kan jo ikke alle bliver elektrikere eller social- og sundhedsassistenter! Nogle kalder det for “akademiker-bashing”, og bortset fra at jeg synes, det er et sært udtryk, så er der altså noget om snakken.

Han [formanden for DLF, red.] peger på, at der gennem de seneste mange år har været et forstærket fokus på læsefærdigheder, matematikfærdigheder og meget bogligt orienterede færdigheder.

Jeg undrer mig over at han peger på det. Jeg synes ikke, man kan se på fx de sociale medier, at det har hjulpet. Det viser min sprogdatabase med al (u-)ønskelig tydelighed. Der er selvfølgelig den logiske mulighed, at niveauet forud var meget lavt.

Databasen finder du her, og den er som altid fuldt opdateret med eksemplerne herunder.

1. Fra hjemmesiden https://pensionist.dk. En udbetaling kan ikke ske, for den er ikke aktiv: “Borgerne har en god rettesnor, når de hører, at den her udbetaling sker cirka midt i januar”. En udbetaling kan finde sted.

2. Og samme hjemmeside: “For at kunne få pengene i marts 2020 have været på enten førtidspension, seniorpension …”. Det skal vist forstås som, at man skal have modtaget en af de nævnte ydelser i marts 2020. 2020 var i øvrigt forkert. Der skulle have stået 2021.

3. “Ubehaget ved nytår`s brag deler vi”. Det mest ubehagelige her er apostrof-s, som jeg undrer mig over har fundet ind i dette ord. Endelig er “nytårsbrag” i et ord.

4. Nej, man kerer sig om noget eller nogen: “… taler om velfærdssamfundet som noget hun kærer om …”

5. Selvfølgelig kunne jeg regne ud, at det måtte have noget med det engelske “prepare”, altså forberede, at gøre, men det er sært at tage et engelsk ord og bruge dets ditto forkortelse i dansk skriftsprog. DDO oplyser, at udtrykket har været kendt (af nogle) siden 2007: “… men så skulle jeg lige preppe den Matador-tur jeg havde liggende”.

6. Ved udgangen af december 2022 skrev jeg om de manglende pronomener. Her mangler både et pronomen og noget, jeg er ikke klar over hvad kaldes, og det er “det”, med mindre der bare mangler et spørgsmålstegn i sætning nummer 2. Det kan vi ikke vide: “Kondolerer. Er jeg ked af at høre”.

7. På engelsk kan man sagtens sige “Play around”, men det går ikke at oversætte det ord for ord til dansk: “Jeg har også leget rundt med GO og haft en kort flamme med Flutter“.

8. Tv2 Øst den 6. januar: “Fordi der ofte skal gøres forskellige sociale foranstaltninger”. Journalisten er dumpet, da man ikke gør en foranstaltning; man træffer den.

9. Samme journalist samme dag: “Formålet med beboerrådgivningen lykkes langt henad vejen”. Et formål kan ikke lykkes; det kan nås.

10. “Fortsat god dag”. Jeg tilstår, at jeg her citerer mig selv for et tåbeligt udtryk, for man kan ikke vide, hvordan den foregående del af dagen har været. Jeg vil lægge mig i selen for ikke at bruge det.

11. Fra min tandlæge: “Der bliver lagt en recept på noget Duraphat tandpasta, i løbet af dagen som du kan hente på apoteket.” Når store bededag sikkert afskaffes, vil jeg hente en dag på mit apotek. Så går det lige op.

12. Hverken DDO eller jeg kender ordet: “For hvad siger man til dem, der hulker af afsagn”. Stavekontrollen finder det heller ikke.

13. Her er flere svære ord. Prøv fx selv at udtale det første: “Socialdemokarterene stiller op i køen af politiske masochister”.

14-16. Jeg kender desværre ikke kilden til dette billede, men det ser officielt ud. Her kan man fx finde:

Aministrative besaprelse,
Udmlendt besaprelse og
Speicalundervining

Den professionelle forfatter må have haft meget travlt (med at sjuske) og stavekontrollen virkede ikke.

17. Der er stadig kun to t’er i nytårsforsæt, ligesom der kun var et enkel t i Ingers Støjbergs forsæt; det ville være stilfuldt med lidt stavekontrol, men ellers bliver du bare ved: “Mit nytårsfortsæt er at gøre tingene lidt mere med stil”.

18. Professionel (eller bedøm selv) journalist: “På en sortmalet karport hænger en basketkurv”.

19. En internetbutiks avancerede forkortelse: “Wknd/Helligdage: Lukket”.

20. Når man ikke kan skrive ord med mening og huske pronomener, er det ekstra svært at læse gotisk: “Er åz lidt interesseret i hvad der ellers står”.

21. Vedkommende er helt sikkert fra Jylland. Måske burde jeg indføre yderligere en kategori kaldet “Regionale forskelle”?: “Herhjemme er der diskussion om kødet er for gammel når det har lagt i fryseren i 3 måneder”.

22. Hvorfor skrive “issue”, når man, jfr. DDO, kunne skrive væsentligt problem, anliggende eller stridspunkt, man er nødt til at tage alvorligt: “Flere ville anerkende, de issues vi har omkring racisme”. Det kunne jeg tænke mig en debat omkring.

23. Fra hjemmesiden https://plantelys.dk/vare-kategori/vaekstlampe/ “Gro planter året rundt med energibesparende vækstlys”. Nej, planter gror, hvis man dyrker dem. Jeg er klar over, at “dyrker” heller ikke er det bedste, men man gror dem helt sikkert ikke.

24. En skrev om Vietnamkrigen: “Veninde, som svor, at hvis den ikke sluttede før hendes søn blev drafted, ville hun gemme sig med ham.” For mig betyder “draft” kladde eller udkast, og jeg kender det fra det, man laver, når man gerne vil lave en side eller et indlæg på sin hjemmeside, så jeg måtte på jagt med bab.la, hvor jeg fandt ud af, at ordet på amerikansk kan betyde “indkaldt”, og det giver god mening i forbindelse med (en frygtelig) krig. På dansk giver det dog ikke mening at skrive andet end sidstnævnte; det lyder ikke en gang smart.

25. Forskellen på “sidste” og “seneste” driller mange, men burde ikke drille Danmarks Radio.

“Sidste” betyder, at der ikke kommer flere et eller andet.
Med “seneste” holder man døren åben for, at der kan komme flere et eller andet.
Danmarks Radio havde tidligere denne overskrift i forbindelse med radioaviserne på deres hjemmeside: “Lyt til den sidste radioavis”, og jeg tænkte altid, at det håber jeg da ikke, for det er et godt program. De har rettet på det, så der nu (helt korrekt) står: “Bliv opdateret på de seneste nyheder fra ind- og udland.”. (Selv er jeg ikke så meget for “opdateret på“, men jeg kan ikke lige komme komme på noget andet, for om lyder heller ikke helt rigtigt).

Billedet herunder er fra dr.tv den 22. januar i år, da det stod klart, at Ritt Bjerregaard er død alt for tidligt. Der kommer helt sikkert ikke flere interviews med Ritt:

26. Debatten om store bededag raser (men den er også let at forstå). Det kom der blandt andet denne kommentar ud af: “Hvor meget mellitær kan man få hvis man afskaffer børnepengene”. Stavekontrol havde været på sin plads.

27. Nix. 1. maj siger ikke noget: “Der er stadig nogle der fejrer disse dage (1 maj taler og grundlovstaler)”.

28. Der er mange, der ikke kender forskel på hans/hendes og sin/sit. Her er en artikel fra sproget.dk, der kan hjælpe. “Hun går jævnligt til fysioterapeut på grund af hendes ryg og bækken, som …” Når der her står “hendes”, skriver journalisten om en andens ryg og bækken.

29. Når et verbum ender på -ende, er det typisk præsens participium (lang tillægsform). Det er forkert her, for der skal slet ikke bruges et verbum men et adjektiv (tillægsord): “Her taler han imod alle de mange selvoptagende danskere, som har …”. Vil vedkommende holde fast i “-ende”, skulle verbet være noget med at tage sig selv op, hvilket helt åbenlyst ikke giver mening.

30. Hvordan kan man sjuske sådan, når man skriver om sin afdøde hustru: “I dag ville min afdøde kone have haft gødselsdag”?

31. Det er trist, når en journalist på Berlingske ikke kender forskel på hans og sin: “For nylig var min eksmand gæst i et portrætprogram, hvor han skulle sige undskyld til folk fra hans liv.”

32. Hvorfor skriver folk pludselig “hood”, når de kunne skrive område eller kvarter?: “Jeg må komme forbi næste gang du er i mit hood”. DDO oplyser ganske vist, at ordet har været kendt siden 1995. Selv synes jeg først, det er dukket op inden for det seneste år.

33. Jeg tror, han skal lede længe efter tingen med håndsvinget. Jeg husker tydeligt duften af sprit (med vilje “duft” og ikke “lugt”): “Jeg leder efter en sprit-duplikater”. Duplikater er resultatet af processen med duplikatoren.

34. Journalister …: “Aarhus får cykelsti i ti kilometers højde hen over Egåen”. Så skal man i hvert fald have cykelhjelm på, for man kunne let støde ind i et fly i den højde.

35 Samme journalist: “Det stiblede stykke er med cykelsti”. Min stavekontrol vågnede straks til dåd.

36. Jeg har kategoriset denne under “Stavekontrol”, men “Svære ord” havde også været en mulighed. Det er i hvert fald svært at udtale: “Aposterlens heste har det ikke så godt for tiden”.

37. De, der administrerer mit lejemål, har det med at gentage sig selv: “Det er først når et lejemål bliver opsagt og renoveret, at der bliver opsat en individuel vandmåler op”.

38. Meget kan man sige om mine værker i reolerne, men fanatiske er de ikke: “… har fået et eksemplar på hylderne og det er via følgende link dette fanatiske værk”.

39. Da en (normalt) veluddannet fik gennemsigtige årer: “Det har jeg desværre mange eksempler på gennem årerne“.

40. Denne lander fint i “Præsens participium”, der helt typisk er verber, der ender på -ende, men der er flere muligheder: “Hvor hun i min tid med Enhedslisten også i den grad har sat sindende i kog”. Min stavekontrol i WordPress reagerede straks.

41. Man kunne tro, at teksten stammer fra en telefon, men det var den samlet set for lang til: “Med vores bevilligelse, og trods fordømmelse fra FN”.

42. Jeg ser altid en løkke i en galge for mig, når jeg ser “løkke”, men det passer ikke ind her: “Løkken står den kække bi”, så den havner i “Lydskrift”.

43. Jeg tror, han ææælsker “mellem rum”: “Har brugt byggematerialer til et midlertidigt have bord. Vi har banan palmer og papaya træ”.

44. Og det gør ham her også: “Den drenge lege plads har haft den ene skandale efter den anden”.

45. Jeg har ellers tit hørt, at det er dyrt at have børn, men tager du dem med til Moesgaard Museum, får du dem ifølge en skribent gratis. Der står dog ikke noget om, hvorvidt det også gælder vedligeholdelsen af børnene: “Børn til 18 år er gratis”.

46. Interfloras hjemmeside: “Informerer venligst dit ordrenummer ved henvendelse, så vi hurtigere kan hjælpe dig”

Da “Nuser” er nuser, slutter dagens indlæg på samme måde, som det begyndte:

Archive for category: For sjov

Her bor jeg