,

Positive mails om arbejde

Ny diagnose Autisme

Always look at the bright sides

Arbejde

Der er kommet meget positive mails fra både arbejdsgiver og fleksjobkonsulenten i kommunen. Begge parter tror på mig, og især overfor min arbejdsgiver må jeg på 2½ uge have fået vist, at jeg vil dette her. Han beskriver det som et “bump” på vejen , vi skal over.

Samtidig er det for mig et tveægget sværd at have vist det i den grad.

Alle parter vil strække sig meget langt for at få ansættelsesforholdet til at blive formaliseret snarest og forløbe godt og stabilt i mange år, og det vil jeg jo også, så vi trækker altså på samme hammel. Min drøm er nærmest at være i firmaet, til jeg skal pensioneres. Nu sidder vi så alle sammen (inkl. “anden aktør”) og sender positive mails til hinanden, og det er selvfølgelig positivt.

Hvem er klædt på?

Jeg har gået og tænkt over, at min arbejdsgiver egentlig ikke er blevet klædt tilstrækkeligt på med hensyn til, hvad det vil sige, at ansætte en medarbejder i fleksjob. Han har vist troet, at han fik en medarbejder på deltid, og det skal nok siges, at sådan har jeg sikkert også “solgt” mig selv, fordi det er så vanvittig svært at finde et fleksjob. På den anden side set har jeg ikke lagt skjul på, at der jo er en årsag til, at jeg har et fleksjob. Men det er jo ikke hele sandheden, som Birgit også skrev i en kommentar til forrige indlæg. Gennem de seneste 4-5 år har jeg sagt til mig selv fire mia. gange, at jeg ikke er den, jeg var, men det er som om, det ikke siver ind 🙂

Når man har den grundlæggende utro på sig selv, forsvinder den ikke bare. Jeg har aldrig regnet med, at jeg kunne noget, og når mange ting alligevel er lykkedes, har jeg tilskrevet dem lykkens gudinde.

Søvn

Det går væsentlig bedre! Jeg begynder at sove om natten, godt nok på sovepiller, og jeg begynder at kunne hvile, hvilket i sig selv er en lise. Inden jeg kom til 808, kunne jeg være i ro i ti minutter ad gangen, lægge mig under dynen, rotere i to timer og ende med at stå op at lave kaffe og lære om SEO kl. 04:00. Det vil være invaliderende for alle mennesker. For bipolare er det farligt efter nogle dage.

Jeg har talt med fysioterapeuten om, hvad jeg kan gøre herhjemme for at få en bedre søvn og i det hele taget bare falde i søvn, og hun foreslår blandt andet:

  • Nævne (inde i hovedet) de ting, der er omkring for at aflede tankerne fra at køre i ring. Flytter fokus.
  • Høre en “historie”/lydbog. Det flytter også fokus. Virker lidt som da man var barn og fik læst højt.
  • Spænd/slip i muskler i bestemte sekvenser.
  • Tage varmt bad før sengetid. Kropsafgrænsende.
  • Bruge stemmen – som trøster man en baby – på udåndingen.

Jeg ved, at jeg vil føle mig totalt tåbelig ved nogle af disse ting, men de skal prøves, når der skal sættes en stopper for vanviddet. Jeg har aftalt en ny tid med fysioterapeuten til næste uge.

Kuglestol og lydbøger

Hun udleverede også en lille pjece om søvn. Et af forslagene er at sidde passivt i en kuglestol en time, før jeg skal sove. Nu tjekkede jeg prisen på en Protac kuglestol (både ny og brugt), og sådan en skal jeg så ikke have… Den er langt over mit budget. Det er ærgerligt, for måske kunne den være en hjælp.

Med hensyn til lydbøgerne har jeg kigget lidt ekstra på Nota, som jeg er godkendt til men stort set ikke bruger. Nota formidler blandt andet lydbøger til mennesker med et læsehandicap. I appen er faktisk indbygget en timer, så den kan slukke af sig selv efter hhv. 10, 30, 45 eller 60 minutter. Det er praktisk, hvis det nu skulle vise sig, at jeg kan komme i gang med en god bog, og jeg så ikke skal sidde og lede efter sluttidspunktet næste dag. Spændet at lede i bliver i hvert fald mindre.

Psykotisk

  • Musikken, jeg hører, er uændret og uændret Jimmie Hendrix, der, som ved afslutningen på en koncert, piner det sidste ud af strengene.
  • Jeg “svæver” fortsat 10-20 cm. over jordoverfladen.

Det er meget ubehagelig, men ikke “farligt” som i rigtig psykotisk. De har sat mig op i Abilify (antipsykotisk præparat), og det burde virke efter et par uger. Jeg vil gerne hjem til mig selv.

Lige nu sidder jeg faktisk hjemme hos mig selv, (fordi jeg skulle til tandlægen), hvor musikken spiller, altså den falske musik. Den man ikke kan gå fra, når det ikke er naboerne, der larmer. Det er svært at forklare, hvordan det er, at have konstant larm inde i hovedet, når man foretrækker stilhed både i virkeligheden og inde i hovedet.

,

De første to dage

Så positive dage!

Jeg har nu været på arbejde to dage: onsdag og fredag, og det har været positivt. I går var jeg i Lejre, hvor firmaet ligger, for at træffe chefen/ejeren. Det var godt at få sat ansigt på.

Vi har travlt, for der ligger en bunke af opgaver, som han ikke har haft tid til at begynde på, og som fx bare hare ligget en måned, og det dur selvfølgelig ikke overfor kunden. Så der bliver nok at se til, og det er jeg jo glad for. Jeg har oplevet tilstrækkeligt med arbejdsmangel både i FKN og i Securitas. Men samtidig med at der ligger masser af opgaver, er chefen meget opmærksom på, at jeg passer på mig selv. Og det er jeg også. Vi har aftalt, at begge er 100 pct. ærlige. Det er man nødt til i så lille et firma.

For at det ikke skal blive det grænseløse arbejde, har vi aftalt, at hovedreglen er, at jeg arbejder hjemme mandag, onsdag og fredag 9:00 – 14:00, men at vi selvfølgelig kan bytte op og ned på det, hvis det er nødvendigt. Han er fleksibel, så det er jeg også. Jeg går stadig til en masse læger og i distriktspsykiatrien, hvor det er svært at placere tiderne selv, men det behøver jeg ikke tænke på. Super.

Enfold

Til alle de hjemmesider og skitser jeg efterhånden har lavet, har jeg brugt temaet Enfold, som jeg i sin tid kom i kontakt med via min konsulent. Enfold er bredspektret er lig kan meget, og når man først har fået det ind under huden, er det let og hurtigt at lave værdi til kunden.  Men der er stadig meget, jeg ikke kan.

Da opgaverne i firmaet ligger og venter, og chefen foreslog, jeg startede “i morgen” bogstaveligt talt, (det skulle jeg lige synke 🙂 ), foreslog jeg Enfold, fordi jeg så rent faktisk kunne arbejde fra dag et, og som han uden videre accepterede. Den slags giver mig blod på tanden. Vi sad sammen om det i går, og jeg kan se, han har en meget mere intuitiv tilgang til det, end jeg har. Sammen er vi vist gode, og til tider er jeg for akademisk. Jeg vil helst læse en bog om det først 🙂

Den første arbejdsbeskrivelse

Jeg har fået min første arbejdsbeskrivelse. Og den er klasser over, hvad jeg er vant til. Jeg skal ikke gætte mig til opgaven. Den var nu nem at overskue, da jeg har frie hænder til at sætte siden op, men indholdselementerne skal selvfølgelig være de samme.

Så lige nu sidder jeg med en kunde, der i den grad trænger til et nyt design, og det har jeg så fået lov at opfinde. Det er så skønt. Tænk at min drøm kunne gå i opfyldelse på denne måde.

Jeg kan godt lide måden, vi arbejder på: Vi gør forsiden færdig og en underside færdig, og så tager chefen ud til kunden med det. Nå vi så har fået det godkendt/forkastet, kan vi gå videre. Hvis undersiden bliver godkendt, er der rigtig mange ting fra den, der kan genbruges på de øvrige undersider.

Hvis man nu skulle beskrive dette med mine gamle termer, ville man kalde det iterative processer eller agile processer. Det kan jeg ikke få chefen med på 🙂

Den fremtidige strategi

  • Jeg “rydder op” i den bunke, der ligger, så langt jeg overhovedet kan.Der ligger selvfølgelig i det, at jeg indtil videre lave alt “det lette”; men jeg vil jo bare så gerne være i gang, og dette er min drøm.
  • Vi gør det færdigt sammen. Er der noget vi ikke kan i Enfold, har vi en verdensmester, vi kan trække på.
  • Han laver SEO.
  • Når jeg kan mere, kan jeg lave siderne helt færdige selv.
  • Han laver fortsat SEO, som er en videnskab, og som jeg ikke lige kan blive sat ind i, selvom jeg gerne ville.
  • Han tager sig (yderligere) af salg og mark.

I dag lørdag

Jeg har en gammel aftale med en veninde om at spise brunch nede på torvet, og dernæst skal jeg hjem at lave undersiden, som jeg ikke nåede i går, men det er også helt OK med mig.

God weekend.

, ,

Fast arbejde

Jeg kniber mig selv i armen

I morgen starter jeg i et fast job 15 timer pr. uge, hvor de første to uger er en praktik, hvor vi ser hinanden an, og det har jeg det fint med. Opgaverne består af sprog og web for et mindre webbureau i Lejre. Jeg arbejder primært hjemme, da det er bøvlet og dyrt at komme til Lejre fra Hvidovre.

Jeg har taget alle forbeholdene:

  • Jeg er tekniker ikke designer
  • Det gik ikke så godt i Farum, idet jeg ikke kunne gætte, hvordan siden skulle se ud men alligevel fik en pæn anbefaling
  • Jeg kan ikke afmaske billeder
  • Jeg har aldrig prøvet at sætte en webshop op
  • Jeg ved intet om SEO (en klar fejl).
  • Jeg ved intet om CSS (ditto)
  • Jeg har haft en sparsom tilknytning til arbejdsmarkedet siden 2013 – men dog min form for fuldtid i både 2016 og 2017 i FKN.
  • Min hukommelse er elendig

Men jeg har også sagt til ham, at jeg er god til at bruge Google og da gud og hver mand sætter en webshop op, kan jeg vel også samt at jeg elsker læreprocesser.

Angsten

Alt dette er selvfølgelig angsten for at falde igennem, når nu endelig mit store, store ønske ser ud til at gå i opfyldelse. Derfor bliver jeg så pokkers ydmyg – også mere end godt er.

Vi har talt i telefon fire eller fem gange i dagens løb, sådan er det at forhandle kontrakt og tale opgaver pr. telefon, og det har været behageligt. Han har lige SMS’et, at han er glad for vores aftale. Jeg kunne kun skrive ‘Lige over’.

Den angst kommer, når man har prøvet at hænge med det yderste af neglene i det ikke særligt rummelige arbejdsmarked. Når man først er kommet udenfor – og det sikkert uanset årsag – er det uhyre vanskeligt at komme ind igen.

I sommeren (vist nok) 2013 blev jeg fyret fra Moderniseringsstyrelsen på grund af sygdom, hvilket set i bakspejlet ikke er så overraskende, for jeg var syg. Indtil sommeren 2014 søgte jeg helt almindelige jobs en masse, men jeg kom ikke engang til samtale. Jeg konkluderede, at jeg var for gammel (50/51), men fyresedlen løftede jo ikke ligefrem situationen.

Diagnosen kom i 2014. Jeg var indlagt eller kom mig efter en indlæggelse hele 2014 og 2015. Jeg startede i FKN den 1. januar 2016 og var der i to år. Og herefter har jeg igen haft svært ved at holde fast i arbejdsmarkedet – eller arbejdsmarkedet ville ikke have mig trods det, at jeg fik en pæn anbefaling også fra Securitas, der blot skulle omstrukturere, udnytte de eksisterende ressourcer bedre mv.

Efter sådan en rutschetur kommer også angsten for ikke at være god nok.

Nu skal det lykkes

Nu skal det lykkes, men det tror jeg også på, det vil. Min nye arbejdsgiver lyder uhyre fremkommelig, og kan lide de sider jeg har vist ham, jeg har lavet. Jeg har lavet nogle skitser til sider, som bare aldrig er kommet videre end til mit webhotel; forleden dag sad jeg og tænkte på at slette dem, men det var så godt nok, jeg ikke gjorde det.

Nåh men første arbejdsdag er i morgen… Der er travlt i firmaet. De har brug for mig 🙂