Brev til centerchefen
Indholdsfortegnelse
Jeg har skrevet brev til centerchefen
Kære Birgitte Welcher
Jeg beretter hermed om et par oplevelser på Psykiatrisk Center Glostrup, som jeg gerne ville have været foruden. Jeg har desværre været indlagt temmelig mange gange på Psykiatrisk Center Hvidovre, afsnit 808, og har derfor en vis erfaring med det psykiatriske system, omend det selvfølgelig er brugererfaringer og ikke professionelle erfaringer.
Problem nummer 1
Jeg blev indlagt via fast track på Psykiatrisk Center Glostrup af Distriktspsykiatrien den 6. oktober og talte to gange med Jannik Bjerrum, der var vældig venlig og imødekommende. Allerede ved den første samtale nævnte han tre forskellige nye diagnoser: ADHD, Aspergers syndrom og personlighedsforstyrrelser.
Set ud fra mit perspektiv er de alle alvorlige diagnoser, der ikke kan stilles efter en lille times samtale og et begrænset antal minutters læsning af min – sikkert fyldige – journal.
Jeg nævnte for Jannik, at jeg ikke rigtig kunne forstå, at han kunne præsentere disse diagnoser efter at have kendt mig ca. en time, når hverken Psykiatrisk Center Hvidovre eller Distriktspsykiatrien, der har kendt mig meget godt og intenst i to og et halvt år, har nærmet sig disse.
Det undrede mig endvidere, at han kunne sætte disse diagnoser på en voksen, da de jo oftest opdages i barndommen. Jeg er 52 år.
Problem nummer 2
Idet jeg har det meget dårligt, har jeg ind imellem behov for at tale med personalet, uagtet jeg udmærket er klar over, at de har travlt, og at der er mange andre patienter.
En aften henvendte jeg mig til personalet i Glostrup, og inden jeg fik fremført mit ærinde, var beskeden, at jeg allerede havde talt med vedkommendes kolleger dagen før. Herefter gik jeg med uforrettet sag og følelsen af at have været til gene. Med en psykiatrisk diagnose kan man have hårdt brug for at verbalisere tanker og følelser.
Jeg er som nævnt ret kendt i det psykiatriske system, men jeg har heldigvis aldrig mødt det syn på patienterne før, og jeg håber heller ikke at opleve det igen.
Konklusion
Hvis jeg kan undgå kontakt med Psykiatrisk Center Glostrup i fremtiden, vil jeg sørge for det. Jeg følte mig ikke betragtet som et menneske med en diagnose men derimod som:
- en prøveklud, og
- et forstyrrende element.
Jeg hører vældig gerne din reaktion på ovenstående.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller
—-
Efterskrift: allerede dagen efter fik jeg dette svar fra Birgitte Welcher. Det er ganske imponerende. De tog mig meget alvorligt, og der blev arrangeret møde med Jannik Bjerrum og oversygeplejersken allerede den 28. oktober 2016. Du kan læse om mødet her.
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.
godt gået at du skrev
det noget hø når de skriver altmuligt irrelevant i journalen… det kan jo ikke rigtig slettes kun kommenteres på som fejl…. så læger som ham ER klaphatte
@ Anette
Det at skrive er en art terapi for mig og da især i dette tilfælde.
Det mindste, hun kan være bekendt, er at give dig et ordentligt svar. Hun bør endvidere have et ord eller to med det unge menneske med alle diagnoserne. En ting er, hvad han i sin travlhed kan have flagrende mellem de muligvis ikke helt færdigdannede frontallapper, en anden er, hvad han skriver i journalen eller forelægger en patient, der er blevet akut indlagt. Som du beskriver det, er det noget, der ikke burde ske.
@ Henny
Du har helt ret i, at hun i hvert tilfælde skal sende mig et svar. Det synes jeg, at jeg fortjener, eftersom jeg jo skriver et pænt og høfligt brev til hende.
De tre bud på spændende nye diagnoser står skam i journalen, så det var ikke noget, han bare kastede ud eller noget, jeg har misforstået. Min ærlige mening er, at han var en klaphat.