Brev til centerchefen

Kære Birgitte Welcher

Jeg beretter hermed om et par oplevelser på Psykiatrisk Center Glostrup, som jeg gerne ville have været foruden. Jeg har desværre været indlagt temmelig mange gange på Psykiatrisk Center Hvidovre afsnit 808, og har derfor en vis erfaring med det psykiatriske system, omend det selvfølgelig er brugererfaringer og ikke professionelle erfaringer.

1) Jeg blev indlagt af via fast track i Glostrup af DPC den 6. Oktober og talte to gange med Jannik Bjerrum, der var vældig venlig og imødekommende. Allerede ved den første samtale nævnte han tre forskellige nye diagnoser: ADHD, Asperger og personlighedsforstyrrelser. Set ud fra mit perspektiv er de alle alvorlige diagnoser, der ikke kan stilles efter en lille times samtale og et antal minutters læsning af min – sikkert fyldige – journal.

Jeg nævnte for Jannik, at jeg ikke rigtig kunne forstå, at han kunne præsentere disse diagnoser efter at have kendt mig ca. en time, når hverken PCH elller DPC, der har kendt mig meget godt og intenst i to et halvt år, har nærmet sig disse. Det undrede mig endvidere, at han kunne sætte disse diagnoser på en voksen, da de jo oftest opdages i barndommen. Jeg er 52.

2) Idet jeg har det meget dårligt, har jeg ind imellem behov for at tale med personalet, uagtet jeg udmærket er klar over, at de har travlt, og at der er mange andre patienter.

En aften henvendte jeg mig til personalet i Glostrup, og inden jeg fik fremført mit ærinde, var beskeden at jeg allerede havde talt med vedkommendes kollleger dagen før. Herefter gik jeg med uforrettet sag og følelsen af at have været til gene. Med en psykiatrisk diagnose kan man have hårdt brug for at verbalisere tanker og følelser.

Jeg er som nævnt ret kendt i det psykiatriske system, men jeg har heldigvis aldrig mødt det syn på patienterne før, og jeg håber heller ikke at opleve det igen.

3) Konklusion: Hvis jeg kan undgå kontakt med Glostrup igen, vil jeg sørge for det. Jeg følte mig ikke betragtet som et menneske med en diagnose, men derimod som:
a) en prøveklud
b) et forstyrrende element.
——
Jeg hører vældig gerne din reaktion på ovenstående.

Venlig hilsen
Stegemüller

4 replies
  1. Anette
    Anette says:

    godt gået at du skrev

    det noget hø når de skriver altmuligt irrelevant i journalen… det kan jo ikke rigtig slettes kun kommenteres på som fejl…. så læger som ham ER klaphatte

    Svar
  2. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Det mindste, hun kan være bekendt, er at give dig et ordentligt svar. Hun bør endvidere have et ord eller to med det unge menneske med alle diagnoserne. En ting er, hvad han i sin travlhed kan have flagrende mellem de muligvis ikke helt færdigdannede frontallapper, en anden er, hvad han skriver i journalen eller forelægger en patient, der er blevet akut indlagt. Som du beskriver det, er det noget, der ikke burde ske.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Du har helt ret i, at hun i hvert tilfælde skal sende mig et svar. Det synes jeg, at jeg fortjener, eftersom jeg jo skriver et pænt og høfligt brev til hende.

      De tre bud på spændende nye diagnoser står skam i journalen, så det var ikke noget, han bare kastede ud eller noget, jeg har misforstået. Min ærlige mening er, at han var en klaphat.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *