Når troldehæren går til angreb

Podcast: Russiske troldehære og informationskampagner

Hvordan fungerer den russiske informationskrig, og hvorfor er de danske kommentarspor på Facebook blevet en kampplads? Mine to artikler om russiske troldehære og desinformation har affødt en strøm af hadbeskeder. Nu har jeg fået kunstig intelligens til at omsætte artiklerne til en samtalepodcast, der på knap 13 minutter giver et indblik i den moderne informationskrigs metoder og konsekvenser.

Fra artikler til podcast

Gemini Notebook har kreeret denne samtalepodcast for mig baseret på to af mine egne artikler, der har været downloadet en del gange, og som har affødt mange hadbeskeder på Facebook og i min indbakke. Så jeg har haft travlt med at slette og blokere.

Det drejer sig om disse to artikler:

1. Putins troldehær på hårdt arbejde efter Zelenskyjs besøg – udgivet 13. november 2026.
2. Sådan fungerer den russiske informationskrig – udgivet 14. november 2026.

Især nummer 2 er temmelig lang (3.170 ord), så her kan podcasten måske hjælpe. Podcasten varer 12 minutter og 51 sekunder, og den kan således høres på en kort gåtur, under madlavningen eller over en kop kaffe.

Jeg synes, det er fascinerende, hvordan man ved hjælp af kunstig intelligens kan formidle det samme stof på flere forskellige måder. Nogle foretrækker at læse en længere, analytisk artikel, mens andre hellere vil lytte til en samtale om emnet.

Podcasten er ikke en oplæsning af artiklerne. Gemini Notebook har bearbejdet materialet og omsat det til en samtale mellem to kunstigt genererede værter, der diskuterer artiklernes centrale pointer.

Informationskrigen er ikke længere noget, der foregår langt borte

Det interessante – og samtidig stærkt bekymrende – ved den russiske informationskrig er, at den ikke længere er noget, vi blot læser om i aviserne eller hører om i TV-Avisen.

Den foregår lige foran os på vores egne skærme.

Når jeg skriver en artikel om Ukraine og efterfølgende modtager en strøm af hadbeskeder, bliver det meget konkret. Det er ikke længere blot et spørgsmål om internationale sikkerhedsforhold, efterretningstjenester og storpolitik. Det er også et spørgsmål om, hvad der sker i min egen indbakke og på min egen Facebookprofil.

Jeg ved naturligvis ikke, hvem der sidder bag de enkelte profiler. Jeg ved heller ikke, om de mennesker, der skriver til mig, er en del af en organiseret russisk informationskampagne, eller om de blot viderebringer budskaber, de selv er blevet overbevist om.

Og netop det er en væsentlig pointe.

En effektiv informationskampagne behøver ikke at bestå af lutter russiske trolde eller computerprogrammer. Hvis man kan få almindelige mennesker til at overtage og videreformidle de ønskede budskaber, har man opnået noget, der måske er endnu mere værdifuldt.

Så er det pludselig ikke en anonym profil med et besynderligt navn, der fortæller os, at støtten til Ukraine bør ophøre. Det er måske en tidligere skolekammerat, en kollega eller et familiemedlem.

Og så bliver budskabet langt mere troværdigt for modtageren.

Ytringsfrihed er ikke det samme som ret til en mikrofon

Det er fint, at man påberåber sig grundlovens § 77, men man må ytre sig andetsteds.

Grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed indebærer ikke, at andre mennesker er forpligtede til at stille deres private Facebookprofiler, hjemmesider eller indbakker til rådighed for ens ytringer.

Man har ikke en grundlovssikret ret til at blive hørt på min Facebookprofil.

Der er i øvrigt stor forskel på at være uenig og på at chikanere. Jeg har intet imod, at mennesker er uenige med mig. Uenighed er en forudsætning for en levende demokratisk debat. Men personangreb, hadbeskeder og gentagelser af de samme propagandabudskaber bidrager ikke til en sådan debat.

Jeg sletter og blokerer derfor uden de store betænkeligheder.

Hvem har egentlig flertallet?

Hvis man alene skulle danne sig et indtryk af danskernes holdning til Ukraine ved at læse kommentarsporene på Facebook, kunne man let få det indtryk, at en meget stor del af den danske befolkning ønsker at indstille støtten til Ukraine.

Men et kommentarspor er ikke en repræsentativ meningsmåling.

Hundrede meget aktive profiler kan fylde mere end tusind mennesker, der læser et opslag, men ikke efterlader en kommentar. Og hvis nogle af profilerne ovenikøbet er automatiserede eller indgår i koordinerede kampagner, bliver billedet endnu mere misvisende.

Det er en af informationskrigens interessante mekanismer: Man behøver ikke nødvendigvis at skabe et flertal. Det kan være tilstrækkeligt at skabe en forestilling om, at man har et flertal.

Hvis vi tilstrækkeligt ofte møder påstanden om, at danskerne er trætte af at støtte Ukraine, kan vi efterhånden komme til at tro, at det faktisk forholder sig sådan.

Og hvis mennesker samtidig holder op med at deltage i debatten, fordi de ikke orker at blive udsat for chikane, bliver kommentarsporene endnu mere dominerede af de mest aggressive stemmer.

Det er et demokratisk problem.

Kunstig intelligens på begge sider af informationskrigen

Der er selvfølgelig en vis ironi i, at jeg har brugt kunstig intelligens til at skabe en podcast om blandt andet brugen af kunstig intelligens i den russiske informationskrig.

Den samme teknologi, der kan bruges til at generere store mængder propaganda, falske billeder, overbevisende tekster og tilsyneladende troværdige nyhedshistorier, kan også bruges til at formidle viden om, hvordan disse mekanismer fungerer.

Teknologien er ikke i sig selv en garanti for sandhed. Det afgørende er blandt andet, hvilke kilder den arbejder med, hvordan den anvendes, og om vi forholder os kritisk til det, den producerer.

I dette tilfælde har jeg givet Gemini Notebook mine to artikler som grundlag for samtalen. Jeg har således selv leveret det skriftlige materiale, mens den kunstige intelligens har stået for bearbejdningen og selve lydproduktionen.

Det betyder ikke, at podcasten er en uafhængig efterprøvning af mine artikler. Den er en anden måde at formidle deres indhold på.

Jeg synes, det er et godt eksempel på, hvad man også kan bruge kunstig intelligens til.

Hvad handler podcasten om?

Gemini Notebook har genereret denne episodebeskrivelse:

Disse kilder belyser, hvordan russiske troldehære og informationskampagner aktivt forsøger at påvirke den offentlige debat i Danmark i kølvandet på præsident Zelenskyjs besøg.

Forfatteren undrer over den massive bølge af prorussisk propaganda og hetz på de socialdemokratiske politikeres samt egne Facebook-profiler, hvor narrativer om Ukraine systematisk gentages. Gennem avanceret brug af kunstig intelligens, falske nyhedssider og bots forsøger man at sprede desinformation, så almindelige borgere uforvarende kommer til at fungere som nyttige idioter.

Målet med denne psykologiske krigsførelse er ikke nødvendigvis at få folk til at elske Rusland, men snarere at skabe skabe tvivl om og gradvist svække opbakningen til den danske støtte.

Desuden understreger teksterne, at kommentarsporene på sociale medier giver et komplet fordrejet billede af den egentlige folkelige opbakning til Ukraine i modsætning til virkelighedens faktiske meningsmålinger.

Lyt til podcasten: Russiske AI-trolde i danske kommentarspor

Her kan du lytte til podcasten med titlen “Russiske AI-trolde i danske kommentarspor”.

Varighed: 12 minutter og 51 sekunder.

En afsluttende tanke

En af de væsentligste pointer i mine to artikler er, at formålet med informationskrigen ikke nødvendigvis er at overbevise os om, at Rusland har ret.

Det kan være tilstrækkeligt at gøre os trætte.

Trætte af at høre om Ukraine. Trætte af at diskutere krigen. Trætte af at betale for støtten. Trætte af at forholde os til, hvad der er sandt, og hvad der er løgn.

Og måske til sidst så trætte, at vi holder op med at interessere os for, hvad der foregår.

Hvis det lykkes, har informationskrigen opnået et af sine mål.

Derfor er det vigtigt, at vi fortsat interesserer os for, hvad der sker, at vi undersøger de oplysninger, vi møder, og at vi ikke lader os skræmme til tavshed.

Slava Ukraini!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.