Russisk invasion i Ukraine

Russisk invasion i Ukraine

Krig i Europa

Russisk invasion i Ukraine

Jeg er født i 1963, min far var i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig (jeg har hans godt slidte og møgbeskidte armbind i Royal Air Forcefarverne), så jeg voksede op med truslen om en tredje verdenskrig. Jeg var bange og vidste ikke, hvad det var, men når man er barn, kan man ikke formulere angsten. Det mest konkrete, jeg husker, er angsten for at skulle søge tilflugt i et beskyttelsesrum. Sådan nogle havde jeg set billeder af. Dengang afprøvede man sirenerne hver onsdag kl. 12:00 – så stillede vi urene.

Min ungdom gik med den kolde krig. Jeg gik og var bange for nogle missiler (jeg kan ikke huske, hvad de hed, men de havde et bestemt navn, “stinger-“? -“krydser-“?). Dengang var anden verdenskrig ikke så langt væk. Da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991, var den kolde krig endelig et overstået kapitel, og vi kunne ånde lettet op.

Jeg har med alvor fulgt TV Avisens meldinger den seneste måned; alligevel har jeg ikke helt troet på, at Putin ville rykke ind i Ukraine. Så vanvittig kunne han vel ikke være? Var det bare spekulationer?

Nu har invasionen fundet sted

I morges kl. 04 invaderede Rusland så Ukraine. Folk flygter ud af Kiev i kilometerlange bilkøer. Luftalarmen går i hovedstaden. En herboende ukrainer står grædende på TV-skærmen. Putin truer med, at gengældelser vil blive ramt af endnu hårdere gengældelser, så hårde at man slet ikke kan forestille sig dem. Hvad mener han konkret?

Karsten Hønge (SF) sagde i TV Avisens ekstraudsendelse noget utrolig rigtigt: “Krig er en lang række af dårlige valg!” Han gentog sig selv, men det er centralt.

Putin er altså vanvittig. Det er nu bevist. Og jeg er meget bekymret over overtrædelserne af folkeretten, konventionerne og alt det, vi i fællesskab har bygget op siden 1945 under sloganet “Aldrig mere krig”. Jeg husker sloganet tydeligt, men jeg kan ikke huske, hvor det kom fra. Jeg er meget bekymret over det, der sker. Først og fremmest af hensyn til det ukrainske folk, men også – og her skoser jeg mig selv – angsten for en tredje verdenskrig og for, hvad der kan ske mig selv. Der er fred i København, nærmere bestemt Hvidovre, men hvor længe vil den vare? Er dette starten på ødelæggelsen af det, vi har været ca. 77 år om at opbygge?

Man kan trække mange paralleller til anden verdenskrig – fx at en invasion sker tidligt om morgenen. Så vidt jeg husker, gik Hitler ind i Danmark kl. 04:15. Det gør man åbenbart, fordi man håber, soldater og andet godtfolk ikke er stået op endnu, så man kan etablere et overraskelsesangreb.

Internationalt sammenhold

Jeg er pro-europæer (fortaler for EU), og det har jeg altid været. Det skyldes, at det er min opfattelse, at landene kan mere sammen end hver for sig. Og også at vanvittige holdninger og idéer nødvendigvis vil blive nedkæmpet allerede i deres vorden, hvis et land ønsker at være en del af EU. Der er altså en vis opdragende effekt over at være sluttet sammen.

På samme måde er jeg tilhænger af Nato. Det betyder ikke, at jeg er tilhænger af amerikanske tropper på dansk jord. Hvad skulle de dog her (måske med deres atomvåben)? Men jeg er tilhænger af forsvarsalliancen som sådan, fordi man ikke render rundt og slår sine allierede ihjel. De allierede er mennesker, man har dialog med og ikke bare en fremmed befolkning, hvis tænkning man alligevel ikke forstår. Så snart man ser “de andre” som mennesker, er risikoen for brutale nedslagtninger reduceret. Hitler og Göring så ikke de seks millioner jøder som mennesker. Derfor kunne man ombringe dem på de mest rædsomme måder, historien endnu har kendt.

Er det bare spekulationer?

TV Avisen har hidkaldt mange analytikere og eksperter, der udtaler sig om, hvad de tror, der vil ske i den kommende tid. De er alle meget alvorlige; det ville være dejlig nemt at rubricere det under gætterier og spekulationer. Gid det var så vel, at det virkelig var gætterier og spekulationer. Jeg tror det bare ikke. Men det er selvfølgelig også et gætteri og en spekulation.

5 Svar
  1. Eric
    Eric siger:

    Det er skørt, og det er så trist. “Stærke” mænd dyrker deres ego og sætter deres vilje igennem. Det synes at være et fællestræk for (nogle) svage demokratier, og Putin, Lukashenko og Erdogan er af samme surdej. Donald Trump også, han er bare mere irrationel/skør. Det er vigtigt for dem at fremstå som stærke, og derfor frygter de andres styrke. Putin fører sig frem, tordner og provokerer, men han er alt for snu til at risikere en militær konfrontation med NATO, hvor hans machoimage hurtigt kunne krakelere.

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. Biden fik ret siger:

    […] gik jeg før i går med tankerne: “Amerikanerne ser spøgelser”, “Amerikanerne blæser konflikten […]

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.